Download præsentationen
Præsentation er lastning. Vent venligst
Offentliggjort afChristian Kjær Redigeret for ca. et år siden
1
Studieordninger Fra en pædagogisk synsvinkel
2
OBE og CBE og hjælp-hjælp… logisk-rationel Kvalifikationsbeskrivelser med viden, færdigheder og kompetencer Undervisningsevaluerings- systemer Blueprinting og alignment ECTS-points Kvalitetssikring, accountability og akkreditering Eddi og STADS og Blackboard og … kompleks-relationel Dannelse, personlige holdning og kritisk tankegang Feedback, supervision og vejledning Læringsforudsætninger Læreprocesser og læringsaktiviteter Professionalisme Undervisningskontekst og indhold Underviser-studerende- relationer
3
Skift fra pensum til målstyring Problemerne Svulmende pensum Udenadslære Håber at opnå Prioritering Dybdelæring Stof Indhold Pensum MÅL Stof Bologna-processen
4
Det hele begyndte med…
6
Læringsmål og de studerendes observerbare adfærd! Tyler (fra 1949 og frem) Læringsmål = learning objectives Udtrykkes som, hvad den studerende skal kunne Eksplicitte læringsmål er basis for undervisning og prøver Bloom (fra 1956 og frem) Mestring = mastery learning Taksonomiserede læringsmål (forstå, anvende, analysere, evaluere, skabe) Mager (fra 1970 og frem) Mål-middel-pædagogik = instructional design
7
Igen afsæt i en russisk hund
8
Men så kom…
9
Ud med hunde og behaviorisme Ind med Experimentel læring Projekt-pædagogik Problem-baseret læring Case-baseret læring Team-baseret læring Stenhouse (fra 1975 og frem) Erfaringsbaseret læring med vægt på affektive, sociale, kulturelle, æstetiske og etiske aspekter Education >< training
10
Men: New Public Management og ind med hundene igen… Spady (fra 1980 og frem) genopdagede behaviorismen og pustede liv i ‘målstyring’ gennem Outcome-Based Education (OBE) I 1990’er tog lægeuddannelserne globalt CBE / OBE til sig – i 2010 erklæret Golden Standard i Carnegie Foundation’s Flexner Report Forskellen på OBE og CBE er den samme, man siger primært OBE i Europa/Asien og CBE i USA/Canada…
11
Outcome-based education 1.Eksplicitte læringsmål Designes ned fra ‘exit outcomes’ til kursusmål Udtrykker hvad den studerende KAN Taksonomiserede (fx efter SOLO taksonomien, se næste) Kommunikeres tydeligt til alle undervisere og studerende 2.Læringsmålene bestemmer entydigt valg af Prøveform og prøveindhold Undervisningsform og undervisningsindhold = aligment
12
Eksplicitte læringsmål SOLO taksonomien Enkeltstrukturel Flerstrukturel Relationel Abstrakt Nævne Definere Markere Beregne Beskrive Skitsere Forklare Analysere Anvende Diskutere Vurdere Forske
13
Virker det så, de der mål? Case Lægeuddannelserne 1.Et review fra 1999 viste ingen effekt overhovedet! 2.Kæmpesøgning 1999-2010 i de store databaser (kaldet et systematisk review) 3.2.168 hits på relevante publikationer 4.Læse, læse, læse og sortere… 5.Kun 8 (otte) studier kunne inkluderes, suk 6.Konklusion: Det ved vi ikke rigtig… ‘Aktiverende’ lærere bliver måske hæmmet af en målbeskrivelse (1 interview studie) Nogle studerende kan lide at have klare mål, bruger dem til at forberede sig til timerne og får højere selvtillid af en målbeskrivelse (6 svage studier) Kun 1/3 af de studerende bruger målene til prøveforberedelse og dem, der gør, scorer middelmådigt til eksamen (1 stærkt studie)
14
Referencen til ovenstående: Morcke, Dornan, Eika. Outcome (competency) based education: an exploration of its origins, theoretical basis, and empirical evidence. Advances in Health Sciences Education (2013) 18:851-863. Konklusion: Svag evidensbase bag læringsmål og OBE Læringsmål kan bruges til at definere nødvendig viden og færdigheder, samt blueprinte prøver heri
15
Outcome-based education (2) 1.Eksplicitte læringsmål på AU Designes ned fra ‘exit outcomes’ til kursusmål √ Udtrykker hvad den studerende KAN √ Taksonomiserede (fx efter SOLO taksonomien) √ Kommunikeres tydeligt til alle undervisere og studerende ? 2.Læringsmålene bestemmer entydigt valg af Prøveform og prøveindhold ? Undervisningsform og undervisningsindhold ? = alignment?
16
De store problemer i OBE/CBE OBE udspringer af en ‘produktionsdiskurs’ med krav til hurtig, billig og standardiseret uddannelse Hvad med humanisme, altruisme, professionalisme, dannelse, emotioner, tvetydighed, kompleksitet, nysgerrighed, innovation, livslang læring? Hvad med excellence? Når ‘godt nok ikke er godt nok’? HVOR ER UNDERVISERNE OG DE STUDERENDE I OBE? De er objekter for regulering, akkreditering osv… Modbølgen er derfor i gang igen, igen, igen
17
Afrunding Hvad tager du med dig fra workshoppen? Brug et par minutter på at notere en eller flere pointer ned, som du vil tage med til opsamlingen.
Lignende præsentationer
© 2024 SlidePlayer.dk Inc.
All rights reserved.