Hvordan ser fremtiden ud for boligmarkedet

Præsentationer af emnet: "Hvordan ser fremtiden ud for boligmarkedet"— Præsentationens transcript:

1 Hvordan ser fremtiden ud for boligmarkedet
BL Kredsmøde | 22. oktober 2014 Hvordan ser fremtiden ud for boligmarkedet v/ Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter /

2 HVAD ER BVC FOR EN STØRRELSE?
BVC er et projekt oprettet af Realdania som et ”internt huset videncenter” Skal styrke det boligøkonomiske miljø og debat i Danmark Skal være uafhængig af politiske, erhvervsmæssige og kommercielle interesser Samarbejder med DREAM, Århus universitet, Syddansk universitet, CEBR, CBS, DTU, Københavns universitet, AAU København, London School of Economics, Cambridge University, Universitetet i Delft, Danmarks Statistik m.fl.

3 HVORFOR BOLIGØKONOMI? Boligboblen/subprime-krisen udløste i 2008 en finanskrise, der understregede boligmarkedets betydning for samfundsøkonomien Økonomerne forudså ikke krisen Behov for bedre analytiske værktøjer og en mere uvildig debat Debat om ejerboligmarkedet præges af kommercielle interesser

4 Man kan følge os via vor hjemmeside www.bvc.dk

5 Følg os via vort elektroniske nyhedsbrev. Tilmelding på www.bvc.dk

6 Historien om det to-delte boligmarked

7 Krisen har ramt Danmark skævt – drømmen om
ejerboligen var ikke løsningen for alle Fra BVC’s projekt om tvangsauktioner med AAU-København og DREAM

8 Andelen af teknisk insolvente boligejere i % af alle boligejere
De stavnsbundne på Sjælland Andelen af teknisk insolvente boligejere i % af alle boligejere Fra BVC’s projekt med SDU

9 Igangværende forskydninger i folketallet

10 48.500 boliger uden tilmeldte beboere siden 2010

11

12 På kort og mellemlangt er indkomster og rente afgørende, men på
langt sigt vejer befolkningsudviklingen tungest Detroit 2011 – forstad nær bymidten

13 Problemet er også europæisk ……

14 Tomt boligbyggeri, Chemnitz – ”Dealing with urban shrinking –
The case of Chemnitz” af Charlotte Pusch

15 Hvad bestemmer boligefterspørgslen på langt sigt?
Folketallet - afhænger af fertilitet, middellevetid samt nettoindvandringen Befolkningens samlivsfrekvenser – flere enlige giver mere boligefterspørgsel Flytninger fra land til by og fra mindre til større byer De boliger, som de enkelte typer husstande efterspørger, unge og enlige efterspørger ikke samme boligtype som midaldrende

16 Samlet fertilitet, antal levendefødte som 1.000 kvinder føder

17

18

19 Middellevetiden for mænd stiger 13,3 år fra 2000 til 2100, for
kvinder 10,4 år

20

21 Ind- og udvandring

22 Befolkningssammensætning i %
Oprindelse I dag Vækst i antal antal Dansk oprindelse (89,2) (84,8) ,7% Indvandrere (8,2) (10,3) ,7% Efterkommere (2,6) (4,9) ,8% Nettoindvandring er 9 – personer/år og svagt vigende i perioden

23 Forhold, der må indgå i en langsigtet fremskrivning af boligefterspørgslen
Alder, ét års interval 0 – 110 år Køn Familietype ( enlig mand, enlig kvinde, par) Uddannelse, på personniveau 6 kategorier, for par 10 Herkomst, 5 kategorier på personniveau, 15 på familieplan Arbejdsmarkedsstatus Børn i husstanden Beliggenhed i landsdel, 11 kategorier Boligtype, ejer- /udlejningsforhold, 5 kategorier Boligens art ( parcelhus, etagebolig osv.), 9 kategorier Boligens størrelse i m2, 8 kategorier Bystørrelse hvor boligen ligger, 5 intervaller Boligens alder, 12 intervaller Alene boligkarakteristika giver kombinationsmuligheder

24 Kun avanceret teknologi kan håndtere de uhyrlige datamængder
BVC’s projekt med DREAM introducerer mikrosimulering i Danmark baseret på CPR data om enkeltindivider (S.M.I.L.E.) Hvert individ fremskrives ét år ad gangen. Hændelser som død, giftermål, fødsler, flytning, udvandring mv. afgøres ved Monte Carlo simulering.

25 Fremskrivningen til 2040 – aldringens betydning
Befolkningen i tusinder 2010 – 2040

26

27 Singlernes betydning -samlede antal husholdninger i DK stiger med 15 % fra 2010 til 2040

28

29 Vækst 24% 8,5% 8,7% 16,9% 3,5%

30 År 2040 Samfundet præges af aldring
Singlerne dominerer - København 2040 : 67,4% enlige mk Urbaniseringen stopper ikke Landområder får stadig tyndere befolkningsgrundlag, den økonomiske krise i de nuværende kriseområder forvandles til en strukturel krise Vækst i folketallet skyldes nettoindvandring , indvandrere og efter- kommeres befolkningsandel stiger fra 10.8% til 15% Efterspørgsel efter lejligheder på 60 – 100 m2 i byen, stort behov for udlejningsboliger Markedsmekanismer modvirker forandringerne til en vis grad, boligbyrdeproblem i storbyerne for lav- og mellemindkomstfamilier

31 Boligbyrdeproblemer er
ved at blive normen i Verdens storbyer – men mange steder søger man at fastholde mangfoldigheden ”Affordable housing” i San Francisco 2014 opført af BridgeHousing med brug af Low Income Housing Tax Credit (LIHTC) ordningen