2.møde: program Hermeneutik som teori og metode

Præsentationer af emnet: "2.møde: program Hermeneutik som teori og metode"— Præsentationens transcript:

1 2.møde: program Hermeneutik som teori og metode
Time: hermeneutisk problemstilling, hermeneutisk teori Time: studenteroplæg: Ricoeurs hermeneutik Time: hermeneutik som metode, øvelse

2 Hermeneutik (af gr. hermeneuein, tolke, fortolke), fortolkningskunst; forståelseslære. 1. på baggrund af troen på, at Bibelen og de klassiske, antikke tekster har et særligt sandhedsindhold, som det gælder om at nå frem til, får h. omkring 1500 til opgave at angive metoderegler for den rette udlægning af teologiske og klassisk-humane tekster.

3 Hermeneutik forts. 2. Hos Schleiermacher udvides h.s område til at omfatte alle tekster el. åndsprodukter…. Med denne udvidelse af h.s arbejdsområde mister den imidlertid sit traditionelle forhold til teksterne som formidler af sandheden. I stedet opfattes disse som udtryk for forfatterens psyke, liv og hist. epoke, og forståelsen af teksterne bliver sat lig en indlevelse i og genoplevelse af den bevidsthed, det liv og den hist. epoke, som teksterne er udtryk for.

4 Hermeneutik forts. 3. I anden halvdel af 1800-tallet … bliver h. i historismen (el. historicismen) slet og ret opfattet som en kunstlære, der skal sikre den rette genoplevelse af andres psykologiske tilstande udtrykt i objektivt foreliggende tekster (kilder). 4. Hos Dilthey videreføres historismens opfattelse af h. som universel metodelære for åndsvidenskaberne samt deres lære om forståelse som indlevelse i andres psyke el. liv.

5 Hermeneutik forts. 5. Hos Heidegger og senere Gadamer får ordet 'h.' en endnu videre betydning, idet de hævder, at ikke blot vor viden om tekster og åndsprodukter, men al vor viden bygger på en forståelse, der udbygges (artikuleres) i en udlægning af det, vi ved noget om. … Samtidig med denne udvidelse af h.-begrebet får det på ny et forhold til sandheds-begrebet. Den udlæggende forståelsestilegnelse bliver til en tilegnelse af sandheden om det, som vi forstår os på ...

6 Hermeneutik forts. 6. Hos Ricoeur videreføres den hermeneutiske fil. som en lære, der fremhæver den sproglige og historiske karakter af menneskets væren i verden. Men Ricoeur udbygger dette ved - især over for Gadamer - at betone objektiveringen, dvs. den proces, at mennesket kommer på afstand af sig selv ved at udtrykke sig i en ydre sammenhæng. For at forstå sig selv, sine egne frembringelser, må det gå omvejen over den ydre sammenhæng af kulturelle symboler, sociale institutioner, det lever igennem. En sådan formidlet forståelse kalder Ricoeur fortolkning. I forlængelse heraf betoner Ricoeur - til forskel fra Heidegger og Gadamer - forholdet mellem den hermeneutiske fil. og videnskaberne. Det sker med centrum i tekstproblemet.

7 forståelse indsigt i meningen med noget. Eksempelvis kan nævnes:
F. af et tegns mening, f.eks. f. af meningen med et ord el. en skreven tekst (modsat den blotte sansning af en lyd el. af klatter på papir). F. af formålet med en handling* og derved meningen bag den (modsat sansningen af en blot fysisk bevægelse). F. af meningen med en social institution (modsat den blotte iagttagelse af fysiske bygninger og mennesker i bevægelse). Da f. er indsigt i meningen med noget, vil en teori om f. nødvendig- vis være knyttet snævert sammen med en teori om mening.

8 mening Begrebet 'mening' ('betydning') er semantikkens grundbegreb og har som sådant været genstand for mange fil. udlægninger i forsøget på at afklare sprogets forhold til virkeligheden og bevidstheden. De fil. meningsteorier er typisk henvendt til spørgsmålet 'Hvad vil det sige, at et sprogligt udtryk har mening?' og søger at klarlægge dels meningsbegrebets forhold til andre semantiske begreber - 'sandhed*', 'reference*, '(sproglig) forståelse*’ (dvs. erkendelse af mening), 'kommunikation*', 'sprogregel' m.fl. -, dels meningsbegrebets forhold til relevante begreber om det bevidsthedsmæssige, bl.a. 'intentionalitet* (mening, hensigt)', 'forståelse* (dvs. erkendelse af hensigt)', 'tanke', 'formening (tro, antagelse)’, ’handling*’ og ’adfærd’. (Lübcke 1996, )

9 (virkelighed(bevidsthed (sprog))) model
træ Bevidsthed (akter, viden) Sansning Tænkning handling T Sprogviden Tegn Ord Syntaktisk form tekst Det er et træ

10 Virkelighed Bevidsthed Sprog Objekter sagforhold Processer
sansning, følelse tænkning handling Sprog tegn, lyd ord synt. Form tekst sprog- viden Objekter sagforhold Processer begivenheder

11 modelforklaring De to modelvarianter skal forstås på følgende måde:
Første variant: i virkeligheden findes der objekter med visse egenskaber og relationer. Nogle objekter har egenskaber, der gør dem for en bevidsthed brugbare som tegn for noget andet ( T); nogle objekter er levende væsener (træ), nogle levende væsener har sensibilitet og viden (bevidsthed), nogle objekter med bevidsthed har sprogviden. Bevidsthed opfattes som en aktivitet af levende væsener som har organer til at sanse (modtage) signaler (virkninger fra objekter i omverdenen på dem) og forarbejde (tænkning, intention) dem til mening og viden (sand, begrundet mening).

12 modelforklaring forts.
Forarbejdelsesprocessen af sansede signaler (sanseindtryk) til meningsfulde bevidsthedsobjekter (fænomener) kaldes tænkning. Tænkning består i forskellige processer såsom: identifikation (sanseindtryk sammenlignes med tidligere sanseindtryk; mønstergenkendelse: T identificeres som et kendt mønster) konceptualisering, prædikation (sanseindtrykket erkendes som element af en mængde (type) lignende sanseindtryk; begrebsliggørelse: T erkendes som (skriftsprogligt) tegn) interpretation, forståelse (det identificerede og konceptualiserede sanseindtryk forstås som en meningsgivende del i en meningsfuld helhed (meningssammenhæng); forståeliggørelse: T erkendes som meningsgivende del (fonem, grafem) i en meningsfuld helhed (ord), fx i det danske ord ’træ’)

13 modelforklaring forts.
Meningsprocessen fortsætter i retning af større meningssammenhænge som kan (mhp. sprogmening) være af syntaktisk (ord i frase- eller sætningssammenhæng) tekstuel (sætninger i en tematisk sammenhæng) genremæssig (tekster i en teksttype- eller diskurstypesammenhæng) kulturel, historisk (epokemæssig) art. Bemærkning: om en meningsenhed passer (giver mening) i større meningshelheder kan også undersøges den anden vej – nemlig om en meningshelhed giver et meningselement af helheden en ny/anden mening. Det udnyttes i forbindelse med den hermeneutiske cirkel.

14 modelforklaring forts.
Handling var den 3. Bevidsthedsaktivitet i modellen. Ligesom sansning har handling en indre og en ydre side. Sansning opstår på grund af fysiske objekters virkninger på levende væseners sanseorganer. Tænkning forarbejder disse signaler vha. en i hukommelsen lagret vidensbase til meningsfulde (objektrettede/objektiverede  intention!) informationer. Handlinger bruger vidensbasen (vores i hukommelsen samlede viden om verden og os selv) for at finde de nødvendige midler til ønskelige mål. Handlinger er motiverede af sanselige oplevelser, tit ’indre sansninger’ eller følelser (motiver). Motiver fremkalder forestillinger (sammensat af hukommelseselementer) om ønskelige mål (hensigter/intentioner) og tænkningsprocesser (algoritmer) for at finde ud af hvilke midler der skal tages i brug og hvilke aktiviteter/funktioner der skal udføres for at kunne opnå målet.

15 handlingsmening En handlings mening er det mål (den hensigt) der skal opnås ved at udføre den aktivitet som er nødvendigt for at opnå målet. Det forudsætter vilje til at udføre aktiviteten for at handlingen bliver til noget. Eksempel: Hvis min hensigt er at cykle en tur med min hund, så skal jeg også ville at gøre de nødvendige ting for at kunne realisere min hensigt. Jeg skal tage sko og overtøj på, finde hundesnoren i bryggerset, hunden og cyklen i udhuset, sætte mig på cyklen, træde i pedalerne, holde balance, styre cyklen med styret, snakke med hunden at han skal vente på mig osv.

16 Hermeneutisk cirkel 1. I klassisk hermeneutik. fra ca svarer den h. c. til et forhold mellem en meningshelhed og en meningsdel i en tekst. 2. Hos Schleiermacher (og senere hos historicisterne og Dilthey) er den h. c. identisk med forholdet mellem en del af en persons bevidstheds- el. handlingsliv og hans liv, sociale miljø el. hist. epoke taget som en helhed. 3. Hos Heidegger og Gadamer er den h. c. forholdet mellem den konkrete deludlægning af noget og den forståelseshelhed (meningshorisont), som udlægningen befinder sig indenfor. (Lübcke 1996, )

17 Hermeneutisk cirkel forts.
... forholdet mellom del og helhet finder vi igjen i ordets forhold til setningen, som i sin tur er analogt med setningens forhold til en tekst, dette er igjen analogt med tekstens forhold til en forfatters samlete produksjon, og dette igjen med forholdet mellom den samlete produksjon og en litterær genre eller kategori av skrifter. Helheten tenkes altså som gestalter, ikke mekansiske helheter. ’Summen’ av meningen av ordene udtgjør ikke setningens mening, ’summen’ av setningenes ikke tekstens. (Næss 1974, 102)

18 Forståelse ’Forståelse’ (ty. verstehen) betyder (på tysk) ikke kun den i videnskaberne udøvede erkendelsesmæssige forståelse, men også en praktisk kunnen. Hvis man ikke ’forstår at læse’, så betyder det at man ikke ’kan læse’. Begge betydninger har dog noget til fælles. I begge meningsretninger ligger der en erkendelse, en viden-besked om noget. (Gadamer 1990, 265)

19 FORSTÅELSESSTADIER (jf. Føllesdal e.a. 1999, 94 f)
udlægning anvendelse 1. forståelse er forståelse af forfatterens/senderens hensigt forfatterens mening: tankerne (meningerne) forfatteren/senderen ønsker at udtrykke tekstens mening for en given modtagergruppe (i reglen: den teksten/diskursen er rettet imod)

20 FORSTÅELSESSTADIER forts.
2. udlægning = formidle forståelsen (fra 1. stadium) til nutidige modtagere, dvs. ”oversætte” eller ”tilpasse” forfatterens/tekstens /diskursens mening til en nutidig forståelseshorisont. 3. anvendelse = anvende den forståede mening af teksten/ diskursen på vores egen tid og situation (hvad har teksten at sige os i dag?)

21 FORTOLKNINGENS FORUDSÆTTELSER
sprogkundskab: (hvor godt) forstår jeg tekstens/diskursens sprog (modersmål, fremmedsprog, fagsprog)? viden om tekstens/diskursens art (sprog-handlings-former, retorik-former): er teksten logisk/etisk/patetisk; faktabeskrivende, fiktiv, ironisk, humoristisk, alvorlig; fremsættende, spørgende, bydende? Findes der forskelle mellem den situation hvor teksten blev til og modtagerens situation: kulturforskelle, tidsforskelle?