Fundraising og biblioteker – europæiske perspektiver Hvorfor indgå i EU-projekter? Tine Vind, Kulturstyrelsen Kontorchef for Biblioteker November 2014.

Præsentationer af emnet: "Fundraising og biblioteker – europæiske perspektiver Hvorfor indgå i EU-projekter? Tine Vind, Kulturstyrelsen Kontorchef for Biblioteker November 2014."— Præsentationens transcript:

1 Fundraising og biblioteker – europæiske perspektiver Hvorfor indgå i EU-projekter? Tine Vind, Kulturstyrelsen Kontorchef for Biblioteker November 2014

2 Kulturstyrelsen Kulturstyrelsen udmønter regeringens kulturpolitik på følgende områder: Billedkunst Folke- og forskningsbiblioteker Fortidsminder Fredede og bevaringsværdige bygninger Internationalt kunst- og kultursamarbejde Kulturaftalen mellem stat og kommuner Litteratur Medier og dagblade Musik Museer Radio og tv Scenekunst Vi er ca. 180 medarbejdere Administrerer et budget på 4,8 mia.kr.

3 Samarbejde mellem stat og kommuner om biblioteksudvikling - også internationalt Nationale strategier som udgangspunkt : Folkebibliotekerne i Vidensamfundet Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi Kulturministeriets børne- og ungestrategier ”Det begynder med børn og unge” Politikker med danske og internationale dimensioner – ex. Arkitekturpolitik Det Internationale Kulturpanel: Udenrigsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Kulturministeriet, udbrede kendskab til dansk kunst og kultur Brede internationale statslige kultursatsninger – senest Kina

4 Bibliotekssamarbejde nationalt Kulturstyrelsen har ansvaret for at fastholde det samarbejdende biblioteksvæsen og for udbygning af samarbejdet mellem de forskellige bibliotekstyper. Formelt samarbejde mellem stat og Centralbiblioteker – nye rammeaftaler 2016-2019 De seks centralbiblioteker sørger for indkøb af materialer, som ligger uden for, hvad man kan forvente, at de enkelte folkebiblioteker indkøber. Videre udbyder centralbibliotekerne kompetenceudviklingsforløb for folkebibliotekerne, der via de nationale strategier sigter mod målrettet og aktuel biblioteksbetjening af borgerne. De tilbyder også faglig rådgivning til og koordinering mellem bibliotekerne, hvilket er med til at styrke det samarbejdende biblioteksvæsen i Danmark.

5 Opgaver i Biblioteker: Ansvar for den samlede nationale biblioteksudvikling Minister- og departementsbetjening inden for biblioteksområdet, herunder folkeoplysningsområdet Myndighedsudøvelse i relation til biblioteksområdet Tilskud og sekretariatsbetjening inden for biblioteksområdet, herunder Europa-Nævnet Strategisk udvikling i samarbejde med bibliotekssektoren Rådgivning af kommuner og andre interessenter om biblioteksforhold - herunder lovgivning på biblioteksområdet Administration af ”Udviklingspuljen for Folke- og Skolebiblioteker” på 20 mio. kr. årligt Opgaver indenfor standardiseringsområdet

6 Bibliotekssamarbejde – internationale samarbejdsmuligheder Danske biblioteker har noget at byde på! Gode til at skabe og vedligeholde netværk – attraktive som samarbejdspartnere f.eks. for foreninger og lokalsamfund iøvrigt Uforløst potentiale i bredere involvering i internationalt samarbejde Fælles interesse mellem Kulturstyrelsen og Centralbibliotekerne i at dele viden om mulighederne ved at indgå i internationalt projektsamarbejde Ny viden og inspiration globalt til at omsætte lokalt I disse år er temaet i EU-programmet EU og Civilsamfundet med ønske om i højere grad at inddrage civilsamfund, NGO osv.

7 EU-projekter i relation til biblioteker: eBooks on Demand - A European Library Network (EOD) – finansieret af Creative Europe og en række lande. Fra Danmark deltog Det kongelige Bibliotek CityBooks – ikke deltagelse af Danmark, men omhandler læsning og skrivning om en række byer Et eksempel på musikområdet: Blackboard Music Project (BbMP) – ledet af Levende Musik i Skolen om producerkurser, faglig udveksling mellem landende omkring det at bringe koncerter ud på skolerne og konkrete udvekslings/turné-aktiviteter Bevilling på 200.000 Euro