Jeg gør det bedste jeg kan

Præsentationer af emnet: "Jeg gør det bedste jeg kan"— Præsentationens transcript:

1 Jeg gør det bedste jeg kan
Ved Neuropædagog Maria Hansen

2 At arbejde ud fra en neuropædagogisk forståelse
Neuropædagogikken bygger bro mellem to videnskaber: Naturvidenskaben og humanvidenskaben Der findes ingen manual i neuropædagogikken. Der arbejdes ikke med sandheder, men med hypoteser. Ethvert menneske er unikt og udvikler sig livet igennem afhængig af konteksten. Ressourcejæger: ressourcesyn – ikke fejlfinder.

3 Neuropædagogik og relationens betydning for hjernens udvikling
Neuropædagogik er en forståelsesramme som benyttes kreativt og intuitivt. Neuropædagogikken tager sit afsæt i at udvikling nødvendigvis må foregå i samvær og samspil med andre. Det er relationen og kommunikationen med andre mennesker, der er en medvirkende faktorer i udviklings- og læringsprocesser.

4 Normalt fungerende hjerne NT / Hjerne med Autisme AT

5 MacLeans: Den tre-enige hjerne
Grøn: Neocortex- den tænkende Gul: mellemhjerne /føle hjernen Rød: Hjernestammen/reptil hjernen

6 MacLeans: Den tre-enige hjerne
Drivkraft: Behov for at lære og bidrage Neocortex Komplekse, emotionelle og tænkende systemer Kultur Kode: ORDEN/UORDEN Behov for at have det godt Mellemhjerne niveau Motorisk og følende system, tolker impulser fra hjernestammen Kode; BEHAG/UBEHAG Behov for at overleve Hjernestammen Regulerer indre balance og arousal. Kropssansende og energiregulerende system LIV/DØD

7 Hjernestamme niveau Opmærksomhed: fastholder fokus og koncentration – afledes ikke, formatio reticularis styrer opmærksomhedsfokus, orienteringsfleksibilitet og fordeling af informationsprocesser Arousalregulering: Vågenhedsniveau afstemmes, fastholdelse af spænding på hjernen Affektiv kontrol: forudsigelige adfærdsskift/initiativer, primitive emotionelle reflektoriske reaktioner der sikrer overlevelse, amygdala reagerer, aggression, kamp/flugt, voldsom vrede/glæde, frys og seksualitet. De 4 F’er Reaktion på uventet berøring: Neurotransmitter exciterer adfærdsmønstre Basal sanseintegration: kontrollerer bevægelseskvalitet - cerebellum regulerer og koordinerer sikker- og usikker bevægelsesniveau, automatiserede bevægelser, sikker balance – vestibulærfunktion Vitale autonome systemer: Renlighed, sult / mæthed, blodtryk, temperaturregulering, søvn, vejrtrækning, puls, neurotransmitterregulering – fighting, fleeing, feeding og fucking

8 Mellemhjerne niveau Modtagelsen og fordeling af informationer: sindsstemninger, give/tage, modtage og turtagning, koordineringen, orienteringen og samspil med omgivelserne – reguleret adfærd. Filterfunktion i basalganglierne: automatisk tænkning og omsætning af disse til handling og emotioner, udløsning af dopamin/belønningssystemet ved mad, sex, etc. Regulering af basal sanseintegration: søvnrytme og tidsstruktur i forhold til lys og mørke - basen for instinkter og drifter, kønshormoner Regulering af basale affekter og sensoriske stimuli: raseri, frygt, glæde, gå ”død” adfærd, balance mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem – kaostilstande, handlinger på faresignaler, kamp-flugt-adfærd, organisering og generalisering af emotionel/somatisk erfaring, ros, anerkendelse, irettesættelse, vejledning, perceptuelle og emotionelle koblinger. Korttidshukommelsen, rummelige og tidsmæssige erfaringer: fortløbende hændelser, tider og steder, kategorier, lagrer repræsentationer, diskrimination af erfarede stimuli, fastholdelse af informationer, sammenhæng i egen livshistorie - implicitte og eksplicitte hukommelsesspor.

9 Neocortex/ venstre hemisfære
Impressive funktioner: lydmæssig udtale / fonemer, opfattelse og genkendelse af ord og meningsindhold Fastholde og lagre viden: verbale og sociale informationer herunder normsætning Finmotorikken: øje - håndkoordination, ansigtsmimik og mundmotorik Kreativiteten og teknologisk finesser: selektiv opmærksomhed, detaljefokusering, finishfokus, monoperception Differentiering og analyse af emotionel information: hæmning af emotionel negativ adfærd, forstærkning af den positive information

10 Neocortex/ højre hemisfære
Sammensætning af sproglige helheder: aflæsning af kropsmimik, ansigtsmimik, visuel information, sprogmelodien/prosodien, betoninger, underfundigheder, lange udredninger. Grovmotorikken: rejse sig, sætte sig, stå, gå, løbe, krydskoordinering og gå på ujævn terræn. Primære emotioner: regulering af intense emotionelle processer i et helhedsperspektiv, fantasi og virkelighed Sanseintegrative processer: aktiv samspil mellem mennesker, percipere socialt aktivitetsbillede, overblik over sociale situationer, kobler flere sansekanaler i informationssøgning, panorama perception, ser helheden. Opmærksomhed: returnerer til fokus efter kortvarig afledning - reversibel opmærksomhed, modtager kollektiv besked, holder øjenkontakt.

11 Autisme/ADHD Hukommelse Vurdering Konsekvenser Planlægning

12 Amygdala betyder mandel – fordi den ligner en mandel.
Amygdala fungerer som vores ”følelsesmæssige vagthund”, der scanner omgivelserne for at vurdere, om der er noget, der er farligt… og hvis der er ”giver den sig til at gø.” Den er livsvigtig, fordi den kan få os til at reagere hurtigt, ved at blive bange, når der er noget, der er farligt… Men nogle gange gør den også, når der ikke er fare på færde. I nogle situationer er vores amygdala meget følsom… … og i andre situationer er amygdala meget doven …

13 Hippocampus betyder søhest… og den ligner da også en søhest…
Hippocampus er ansvarlig for indlæring og hukommelse og fungerer som diplomaten, der er med til at berolige amygdala, når ”den bliver bange”. Hippocampus har kontakt til pandelapperne. I stress-situationer – overvejende ved langtidsstress – kan hippocampus (midlertidigt) skrumpe, og derved påvirkes indlæringsevnen og hukommelsen. Hippocampus betyder søhest… og den ligner da også en søhest…

14 Det autonome kompas Aktivitet Sympatisk Ubehag/Norandrenalin Behag/
Kamp, Flugt Hyperår-vågenhed, Overeksal-tering, Mani Forbigående alarmrefleks og hyperaktivitet Afværgeimpuls Tilbagetrækning Afvæbnende smil Nysgerrighed Vitalitet (livlighed) Engagement Henrykkelse Spejling Ubehag/Norandrenalin Behag/ Dopamin Energiløshed Passivitet Kortvarig stiv- nen eller følel- sesløshed Afslapning Hvile Lyst til at putte sig To sider af samme sag – ofte bruger vi enorm energi på den øverste kategrori – angrebs adfærden - frem for den nederst. Måske vi er mere trænet til den gruppe. Find aktiviteter der passer ind i kompasset. Afmagt, Underkastelse Kollaps, Længere-varende freeze, Depression Behagelige rolige trancetilstande, Ekstrem dagdrømmeri, Narkolepsi Passivitet Parasympatisk

15 Dopamin: Dopamin er et signalstof, der hænger sammen med nysgerrighed, motivation, forventningens glæde, interesse og engagement. Er involveret i belønningsadfærd (og afhængighed og misbrugsadfærd). Dopaminniveauet stiger ved alle glædesfyldte, følelsesmæssige aktiviteter (f.eks. leg, tæt fællesskab, lytte til god musik, teater, biograf, forskellige sportsaktiviteter, synge, spille musik, seksualitet, at nyde lækker mad (specielt sødt og fedt), positivt og omsorgsfuldt samvær m.m.)

16 Serotonin Serotonin er et signalstof, der har betydning for personens tænkning og adfærd og interessen i at være sociale sammen med andre mennesker. Ved lavt niveau bliver tanker og adfærd negativ og lysten til socialt samvær forsvinder. Ved depression er serotoninniveauet lavt. Serotonin hæmmer aggressiv adfærd og hæmmer noradrenalins virkning (nøglen til stabil affektregulering) Serotoninniveauet kan bl.a. øges ved omsorg, ved fysisk aktivitet, mad og ved at få naturlig lys og luft.

17 Oxytosin: Et hormon, som skaber en varm, let og kærlig følelse og støtter tilknytningen til andre mennesker. Virker beroligende og antiaggressivt. Oxytosin udskilles ved berøring, massage, beroligelse, trøst, rare ansigtsudtryk, visualisering, meditation m.m.

18 Adrenalin og Norandrenalin er kroppens overlevelse.
Neurotransmitter stof, der gør mennesket i stand til at yde optimalt. Er nødvendig i den rette mængde for at opnå læring. Adrenalin gør kroppen klar til de 3 F’er.

19 Samfundet og Diagnosen.
Hvem kan stille diagnosen? Hvorfor kommer der flere og flere? Er der plads til de unge i skolerne? Kender du nogen med diagnosen – voksne eller børn? Hvordan kan du se det?

20 Hvad stresser Uoverskuelighed Ikke at forstå Når det ikke giver mening
Når man ikke kan løse opgaven Sansepåvirkninger Ikke at kunne mærke sig selv Dårlig søvn Osv.

21 Senseroy overload

22 Tegn – I kender jeres børn bedst
Kropslige reaktioner som åndedræt Ændring af farve i ansigt / læber Særlige bevægelser – spænding i kroppen Særlige ord eller sætninger Kom selv med flere forslag

23 Når bægeret flyder over

24 Plan A-B-C-D osv. Udvikling af hensigtsmæssige handlestrategier
At skabe mening Visuelle støtte systemer Social stories, tegneserie fortællinger, Katkassen At skærme mod belastning