I Mål – Fagdidaktisk Kompetenceudvikling

Præsentationer af emnet: "I Mål – Fagdidaktisk Kompetenceudvikling"— Præsentationens transcript:

1 I Mål – Fagdidaktisk Kompetenceudvikling
Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Nationalt Videncenter for læremidler Oplægget præsenterer de fagdidaktiske tanker bag interventionen i et demonstrationsskole-forsøgsprojekt om digitale læringsmål. Blandt de centrale tiltag er et digitalt værktøj, der på et datainformeret grundlag skal støtte lærerens fagdidaktisk kompetenceudvikling med planlægning af målstyret undervisning- og undervisningsaktiviteter – både for den enkelte elev og for klassen. Digital målstyret undervisning er

2 I mål – Hvad gør vi ? Præsentation af projekt og Målpil.dk – en digital prototype Præsentation af relationsmodel for målstyret undervisning En case i dansk med Målpil Oktober 2014

3 Digitalt understøttede læringsmål
Ti demonstrations-skoler, lærere og elever 20 forskere og læreruddannere En styringstanke om målstyret undervisning Én målpil Her er så alle de andre deltagere i projektet – læreruddannere Læreruddannere (dansk og matematik) fra alle professionshøjskoler i Danmark Forskere fra Aalborg Universitet, Århus Universitet, samt Alexandra-instituttet og læremiddel.dk 100 dansk og matematik lærere fra ti demonstrationsskoler … og deres elever

4 Mål med interventionen
. - at evaluere elevernes faglige udvikling med anvendelse af visuelle redskaber, - at planlægge efter Forenklede Fælles Mål i arbejdet med elevernes læring, - at skabe overblik over og fortolke de forenklede Fælles Mål, projektet udvikler en intervention der består af et digitalt værktøj, der støtter lærerens arbejde med planlægning af målstyret undervisning- og undervisningsaktiviteter og en didaktisk intervention der: Kortlægning Kortlægning af lokale domænespecifikke forhold (fx it og lokal vejlederorganisering) Indsamling af projektgrundlag Kontakter og organisering af samarbejdet på skolerne. Dokumenteret udgangspunkt og klare kontaktnetværk Udvikling af Værktøjer -Diagnosticeringsværktøjer (målpil, barometer m.fl.) -Mål og processtyringsværktøjer og processer -Digitale elevplaner -Læremiddelrepertoirer Design af målstyrede interventioner og organiseringer af indsatserne i samarbejde med skolerne - Materialisering af projektet med henblik på at konkretisere indsatsen og gøre den tilgængelig for videndeling og opskalering - Samarbejde med forlagene om udviklingsopgaven - Samarbejde mellem forskere og fagdidaktikere om målinger og leverancer Pilot Værktøjerne, der skal anvendes i baseline, piloteres Tilretning af evt. problemer i diagnosticeringsværktøjer Statusrapport og regnskab Udarbejdelse og indsendelse af statusrapport og regnskab i henhold til opgavebeskrivelsen Tydelig status på projektet Baseline Baselinemåling Indsamling af data til dokumentation af baseline

5 Grundtanke – klare konkretiserede mål
Overordnet beskrivelse af mål Opsætning af Målpil ”med egne ord” Relater til en eller flere celler i de Forenklede Fælles Mål Niveau 3 Niveau 2 Niveau 1 Målpilen er et synliggøreslesværktøj Og bidrager som sådan med at holde styr på nogle typer af data, som andre værktøjer ikke kan bidrage med / ikke kan bidrage med endnu Målpilen automatisere og teknologiserer noget ikke-fagligt / Målet er at en stærkere form for datainformeret viden om elevernes læring mv. vil gøre det muligt løbende at forbedre deres resultater.

6 Projektets definition af målstyret undervisning
Målstyret undervisning er undervisning der er styret af mål for elevernes læring. Undervisning er gennemførsel af aktiviteter med henblik på læring forstået som tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer, samt deltagelse i faglige fællesskaber. Læringsmål er ideer om hvad eleverne skal lære og om hvad de skal kunne efter endt undervisning. forskellige fagforståelser giver også anledning til ideer om hvad eleverne skal kunne. Styring er det vi bruger til at pejle efter og til at understøtte beslutninger i dette tilfælde i forbindelse med planlægning og gennemførelse af undervisning. Målstyret undervisning er undervisning der er styret af mål for elevernes læring. Denne definition bygger på en forståelse af hvad undervisning, styring og mål for elevernes læring er. Undervisning er gennemførsel af aktiviteter med henblik på læring forstået som tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer, samt deltagelse i faglige fællesskaber. Undervisning varetages af en lærer der er en faglig person, og en professionel underviser. Undervisning samtænker altså viden, færdigheder og kompetencer med aktiviteter der skal understøtte udviklingen heraf. Læringsmål er ideer om hvad eleverne skal lære og om hvad de skal kunne efter endt undervisning. Læringsmål er derfor en kombination af officiel institutionaliseret viden, ofte i form af en del af et fagligt domæne, samt italesatte ideer om hvilke færdigheder og kompetencer eleven kan eller bør besidde efter endt undervisning. Både viden, færdigheder og kompetencer vil konkret manifesteres sig i observerbare tegn på læring hos eleven. Forestillinger om disse tegn hører til dels med læringsmålene. Der er forskellige forståelser af hvad læring er. To centrale skel er: Skellet mellem læring som tilegnelse og læring som deltagelse. vi forsøger at favne begge, men det er klart at læringsmål formuleret i tilegnelsesmetaforer vil være lidt anderledes end hvs de er formuleret i deltagelsesmetaforer. forskellige fagforståelser giver også anledning til ideer om hvad eleverne skal kunne. Styring er det vi bruger til at pejle efter og til at understøtte beslutninger i dette tilfælde i forbindelse med planlægning og gennemførelse af undervisning. Der er en række forskellige måder at tænke om styring på der er med til at påvirke hvad vores opfattelse af målstyret undervisning. Man kan styre som man styrer efter et kompas (eleverne skal blive bedre til at regne med brøker), fordi målene angiver retning og progression og på denne måde understøtter beslutninger. Man kan styre som efter et fast punkt (eleverne skal kunne gange to-cifrede tal sammen), fordi man har et klart billede af endemålet. Endelig kan man styre som efter en checkliste eller et “regnskab” hvor en række, til dels forbundne, parametre skal balanceres. Alle disse måder at tænke styring på er meningsfulde i forbindelse med målstyret undervisning. Oktober 2014

7 Relationsmodel for målstyret undervisning
Faget Loven Målstyret undervisning Faget har som sådan ikke været en del af målpilen – at foreslå læreplaner er den del af lærerens didaktiske faglige kompetence, I forhold til fag er der behov for begrebsmæssige udfyldninger - det kan se med en række modeller i dansk og matematik Loven Undervisningsaktiviteter Tre centrale aspekter af målstyret undervisning og læringsmål Læringsmål medierer imellem tre centrale hensyn: faget, loven og undervisningsaktiviteterne. Læringsmål skal kunne begrundes i fagets natur og spejle fagets generelle begrundelsesdiskussion. Læringsmål skal også spejle det curriculum som er politisk vedtaget og det lovmæssige fundament for skolen. endelig - og ikke mindst - skal læringsmål, for at kunne understøtte målstyret undervisning, være retningsgivende for undervisningsbeslutninger. Opfyldes alle disse tre ting ikke vil læringsmålstyret undervisning i grundskolen være vanskelig: Spejler målene ikke faget og fagets begrundelse mister elever og lærere fornemmelsen af mening. Spejler målene ikke lovteksten mister læreren sin institutionelle autoritet. Og spejler målene ikke de konkrete undervisningsaktiviteter er de ubrugelige som styringsredskab.    Men det er et stort krav at stille til læringsmål at de skal klare alle tre ting. Således giver det mening at se læringsmål som medierende imellem disse tre aspekter. Undervisningsaktiviteter

8 Relationsmodel Målpilen Faget Loven Undervisningsaktiviteter
Faget: men fagets kompleksitet og de forskellige forståelser og kampe om diskurser, som holder en faglig diskussion spændstig kan ikke sættes på formel og lukkes ind i et smalt digitalt univers som Målpilen. forskellige fagforståelser giver også anledning til ideer om hvad eleverne skal kunne. Loven: Konkrete und Uervisningsaktiviteter : så derfor skal vi være tydelige med det værktøjet kan, og lade det ligge som værktøjet ikke kan… Undervisningsaktiviteter

9 Situationsdidaktik Jeppe Bundsgarad, Simon Foght
Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb med fagdidaktisk reflekteret integration af it. Planlægningsguiden skal opfattes som et fleksibelt værktøj, fordi forløbet givet vil ændre sig undervejs. Som løbende led i forberedelsen skal læreren skriftligt reflektere over de følgende spørgsmål. Skriv stikord Oktober 2014 Jeppe Bundsgarad, Simon Foght

10 Matematikundervisnings-læringsrammen
Stofområde Tal og algebra Geometri og måling Statistik og sandsynlighed Kompetence Tankegangsk. Problembehandl.k. Modelleringsk. Ræsonnementsk. Repræsentationsk. Symbolbehandl.k. Kommunikationsk. Hjælpemiddelk. matematiske kompetencer Aug. Dec. Juni

11 Teksttyper i dansk Kommunikations-kompetence Fortolknings- kompetence
Afsender/modtager Fortolknings- kompetence Værk/publikum Hensigt Funktion Emne Form Tegnhandlinger Praktiske tekster Fagtekster Æstetiske tekster Eksempler: Antagelse, påstand, kvalitetsdom, illustration, løfte, ordre, aftale, regel, forbud, påbud… Eksempler: Kontrakt, leder, lærebog, valg-video, annonce, nyhedsbrev, modeblog, bekendtgørelse, prædiken… Eksempler: tidskriftsartikel, monografi, review, rapport, essay, afhand-ling, foredrag, naturfilm, faglig hjemmeside… Eksempler: Roman, digt, novelle, film, billedbog, musikvideo, tv-serie, computerspil, radiomontage… Thomas Illum Hansen

12 Opgavedidaktik Marie Falkesgaard Slot HVAD HVORFOR
Hvad er indholdet i opgaven? Hvad skal læres ? HVORDAN Hvordan skal opgaven løses? HVEM / HVORNÅR Hvem skal løseopgaven og hvornår ? HVORFOR Hvorfor stilles opgaven ? Marie Falkesgaard Slot Oktober 2014

13 Værklæsning i dansk – et treugers forløb
Eleverne læser ”Drengene fra St. Petri” Aktiviteter står i årsplanen og målene er hentet fra FM og bruges direkte i undervisningen. Læsning Der stilles mål op for hele forløbet som svarer til 12 undervisningslektioner Der arbejdes med analysebegreber, berettermodellen, med person- og miljøkarakteristik, historisk bevidsthed mv. Fortolkning Eleven skriver en opgave på baggrund af det mundtlige tekstfortolkningsarbejde i klassen Der gives en karakter Produkt Oktober 2014

14 Oktober 2014

15 Oktober 2014

16 Potentiale: Hvad digital målstyret undervisning (måske) kan
Målet og aktiviteter med tekstarbejdet synliggøres i forhold til udvikling af danskfaglige kompetencer, Læreren kan opstille synlige læringsmål og tegn på læring, så læreren er i stand til at iagttage, hvordan eleverne sammen og individuelt udvikler sig over tid, Det bliver klart for eleverne, hvad der er mål for hele forløbet ,og hvad der er mål for fx arbejdet i ”den næste uge” eller (en Målpils-arbejde)” Der stilles klare produktkrav til evaluering af forløbet, I målopfølgelsesarbejdet kan lærere pege på, hvad eleverne skal kunne klare næste gang, de skal fortolke komplekse værker. Oktober 2014

17 Hvad skal der til? Alle lærere kan fortolke kompetencemål for fagene dansk og matematik og konkretisere i forhold til fagligt indhold og stofvalg, Alle lærere benytter digitale værktøjer i arbejdet med undervisningsplanlægning, Alle kan sætte kompetencedrevne læringsmål og iagttage tegn på målopfyldelse tæt på elevens nærmeste udviklingszone, Alle kan arbejde med fagkollegaer om fortolkning af nye typer af visuelle data, Al ”målpilsplanlægning” er forbundet til valg af kompetencer, indhold og aktiviteter med henblik på elevernes læring. Oktober 2014

18 Litteratur Afsnittet om Important developments in Tecknologies for K12 Education - Learning Analytic” Side 40-41, Læs også gerne indledning, hvis du har tid. Key Trends Accelerating Higher Education Technology Adoption Rise of Data-Driven Learning and Assessment Side 10-14 Uddrag fra Synlig læring – for lærere: Hattie, J. (2013). Side 51-67: Lærerne: De vigtigste aktører i uddannelsesprocessen Caspersen, M. E. and P. Nowack (2013). Computational Thinking and Practice — A Generic Approach to Computing in Danish High Schools. Fifteenth Australasian Computing Education Conference (ACE2013), Adelaide, Australia Jensen, H. S. Digital Dannelse. Lokaliseret d på Bundsgaard, J., et al. (2014). Digitale kompetencer. It i danske skoler i et internationalt perspektiv. Danmark, Aarhus Universitetsforlag. (Teksten offentliggøres den 20. november. Informationsteknologi B i gymnasiet: forsøgslæreplan. Lokaliseret 16. november 2014 Ministerielle baggrundspapirer: fx om elevpositioner De fire modeller om fagdidaktik Oktober 2014

19