1 1 Fælles repræsentantmøde 27. februar 2013 for 4. 6. og 10. kreds Indlæg ved Mikkel Jungshoved.

Præsentationer af emnet: "1 1 Fælles repræsentantmøde 27. februar 2013 for 4. 6. og 10. kreds Indlæg ved Mikkel Jungshoved."— Præsentationens transcript:

1 1 1 Fælles repræsentantmøde 27. februar 2013 for 4. 6. og 10. kreds Indlæg ved Mikkel Jungshoved

2 2 Hvem er jeg? Mikkel Maskinmester/EBA Sejlet for ØK Arbejdede for et Handels- og Ingeniørfirma, Midt- og Nordjylland Energibranchen siden 1999 hos Københavns Energi, Dong Energy (2006) og E.ON (2008) Juni 2012 BL – Konsulent, energi og miljø

3 3 Regeringens overordnede målsætninger på energi-, klima- og miljøområdet Hvad kan I gøre i boligorganisationerne og ude i afdelingerne? Er der nemme løsninger? Hvad er fremtidsperspektiverne?

4 4 Energien i din boligorganisation – muligheder og udsigter Energi- og klimadebatten her og nu! Energirenovering findes ikke Hvor skal man starte med energibesparelserne Rådgivning Solceller Afrunding - spørgsmål

5 5 FN slår alarm efter nye klima-tal: Varmeste årti i 150 år ”Forurening, klima og den globale opvarmning”. Det første tiår i 2000-tallet er det varmeste, der er registreret, siden man begyndte at foretage systematiske målinger for 150 år siden.

6 6 Energi- og klimadebatten nu og her! Den globale opvarmning 2012 er vejr-rekordernes år USA: 15.000 rekorder i varmeste marts i 118 år http://vejret-dyn.tv2.dk/artikel/id- 49532191:usa-15000-rekorder-i-varmeste- marts-i-117-%C3%A5r.html

7 7 Der er mange meninger om den globale opvarmning! Hvem har ret, skal vi ikke diskutere i dag?

8 8 Jeg ved ikke hvorfor isbjørnen tager sig til hovedet!.

9 9 Udviklingen i det arktiske isdække i hhv. rekordåret 2007 (grøn linje) og 2012 (blå linje) for månederne maj til september. Den grå linje viser det gennemsnitlige isareal i perioden 1979-2000.

10 10 2012 er vejr rekordernes år Tørke i USA Ifølge de nationale meteorologiske myndigheder er det en af de værste tørker i 118 år. Mere end 55 % af landet er ramt af moderat til ekstrem tørke – juli 2012 er den varmeste måned nogensinde i historien. Der registreres nye varmerekorder overalt på jorden Ny maj rekord i det sydlige Grønland: 24,8°C Monsterregn - Danmark

11 11 Det værste skybrud – lokalt mere end 250 mm regn på en time Op til 150 mm regn på en time i gennemsnit. Nogle steder MEGET mere. DMI har ikke registreret lignende intense nedbørs- mængder i København. Der har i 2012 været flere større skybrud, primært i Jylland..

12 12 Den menneskeskabte klimaforandring koster samfundet mange penge De samlede udgifter til vejrskader i perioden 1999-2011 er tæt på 30 mia. kr.

13 13 Sandy fortsætter mod Europa!

14 14 Sandy har desværre kostet mange menneskeliv og enorme ødelæggelser Sandy har desværre kostet næsten 100 menneskeliv, og man regner med, at de samlede ødelæggelser allerede nu ligger over 100 mia. kr. Hertil kommer blandt andet tabt arbejdsfortjeneste.

15 15 Forsiden af Boligen for Marts 2013 Monsterregn LAR Grønne tage

16 16 Eu’s 20-20-20 mål I 2007 vedtog EU's stats- og regeringsledere en ambitiøs ny energi- og klimapolitik, bl.a. bindende målsætninger for reduktion af CO2- udledning og brug af vedvarende energi. Topmødet vedtog EU's bindende mål om, at vedvarende energi i 2020 skal dække 20 % af fællesskabets energiforbrug, og at medlemslandene samlet skal reducere CO2-udledningerne med 20-30 % i forhold til 1990. Derudover blev der sat et vejledende mål om at øge energi- effektiviteten med 20 %. I forbindelse med det danske formandskab er målet fra 2007 endelig blevet til et færdigt direktiv, som er tiltrådt af både Parlamentet (11/9) og Rådet - og direktivet er endelig godkendt 4. oktober 2012.

17 17 EU direktiv skal sikre en bedre energieffektivisering i bygninger Det kommer til at betyde større krav til måling af varme og vand Bedre udnyttelse af energien i boligerne Større energikrav til nybyggeri Større energikrav i forbindelse med renoveringer

18 18 Danmarks målsætning for 2020 og 2050 Regeringen har med regeringsgrundlaget fastsat et mål om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 40 % i 2020 i forhold til niveauet i 1990. Regeringens ambition er at vind skal dække 50 % af elforbruget, og vi skal have reduceret energiforbruget med 12 %. Regeringen ønsker at være klar med en ny klimaplan, der peger frem mod dette mål inden udgangen af 2012. I denne plan vil også indgå nye skærpede krav til bygningers energieffektivitet og udbygning af vedvarende energi – herunder solceller.

19 Hvad vedkommer det mig? Hvad kan jeg gøre?

20 20 Det betyder, at vi skal dokumentere flere besparelser i fremtiden Vi kommer som sektor til at skulle præstere endnu bedre inden for energibesparelser i fremtiden, og derfor er det en rigtig god ide allerede nu at begynde at interessere sig endnu mere for energiområdet, og ikke mindst for både klimaet og for beboernes økonomi, da det i sidste ende er dem, der betaler regningen.

21 21 Nye afgifter på varme fra 1. februar 2013 Dansk Fjernvarme har beregnet følgende prisstigninger: 1.000 kr. om året for en typisk fjernvarmekunde i et såkaldt standardhus på 130 kvadratmeter. 500 kr. om året for en lejlighed på 75 kvadratmeter. Når afgifterne er fuldt indfaset i 2020, vil den typiske fjernvarmekunde i det såkaldte standardhus skulle betale ca. 2.000 kr. og en lejlighed på 75 kvm. Ca. 1000 kr. mere om året for varmen. Det vi ser er kun toppen af isbjerget vedrørende fremtidens energiafgifter!

22 22 5-punktsplan til hvordan du renoverer i din boligorganisation! 1.Tal med andre boligorganisationer om deres erfaringer 2.Kontakt en uvildig rådgiver 3.Få overblik over økonomien i projekterne 4.Vælg det enkle projekt (lavthængende frugt) – skab en hurtig succes 5. Gå herefter til et af de større projekter

23 23 De mindre projekter – de ”nemme” Energirenovering findes ikke! Når vi taler om energirenovering er der ofte tale om udskiftning af klimaskærmen – de meget store investeringer El-besparelser, er typisk mindre investeringer – lavt- hængende frugter Ventilationssystemer Udendørsbelysning Vaskerier Indendørsbelysning i opgange, kældre mv. Automatisk tænd/sluk af lys Regulering af varmeanlæg Forbedret afkøling Solceller til fælles forbrug og solvarme

24 24 De store projekter - energi og renovering Se på økonomien – hvad kan der søges støtte til? De store projekter (klimaskærm): nye facader, tag og til dels udskiftning af vinduer mv. kan sjældent tjene sig hjem gennem energi- besparelsen alene, og kræver derfor, at de alligevel står for udskiftning. Men tag besparelsen med i jeres overvejelser i forbindelse med jeres renoveringsbudgetter.

25 25 ESCO i den almene sektor kan være en udfordring! ESCO vi kan benytte Rådgivning Det økonomiske oplæg Garantien ECSO vi ikke benytter Investering Finansieringen Særlige undtagelser ved mindre projekter med kort tilbage betalingstid

26 26 Regerings nye strategi: Udviklingen på solcelle området, gør det relevant at tænke sol mere strategisk ind i Danmarks energiforsyning 1. Støtten skal tilpasses i takt med den teknologiske og markedsmæssige udvikling, så støttespild undgås 2. Alle boligformer og anlægsstørrelser for sol skal tilgodeses – modsat i dag, hvor parcelhuse favoriseres 3. Loftet på 6kW for private solcelleanlæg er uhensigtsmæssigt og skal afskaffes 4. Systemet skal passe til det ”smarte energisystem”, som vi er ved at skabe i Danmark. Her skal der bruges så meget solenergi som muligt, samtidig med at den produceres 5. Udbygningen med solenergi skal fortsætte, da sol spiller en vigtig rolle i fremtidens energisystem. 6. Ordningen gælder for alle solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg

27 27 Den nye solcelle ordning Det vedtagne lovforslag/ordning indeholder en bestemmelse om, at der kan ydes et særligt forhøjet pristillæg til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på anlæg under 400 kW. Ændringen muliggør, at f.eks. lejere i almennyttige boligforeninger får mulighed for at gå sammen om et ejerskab til et større solcelleanlæg

28 28 Den nye solcelle ordning 201320142015201620172018efter 2018 1,45 kr./kWh 1,28 kr./kWh 1,11 kr./kWh 0,94 kr./kWh 0,77 kr./kWh 0,60 kr./kWh Elmarkeds pris Pristillæg for strøm der sælges til nettet (ikke kan nettoafregnes) Et udvalg bestående af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet vil de kommende måneder analysere mulighederne for, at fremme introduktion af vedvarende energi i de almene boliger.

29 Energibesparelser i jeres boligorganisation

30 30 Afrunding 1.Tal med andre boligorganisationer om deres erfaringer 2.Kontakt en uvildig rådgiver 3.Få overblik over økonomien i projekterne 4.Vælg det enkle projekt (lavthængende frugt) – skab en hurtig succes 5. Gå herefter til et af de større projekter

31 31 Grønt byggeri skal sikre langtids- holdbare boliger Landets almene boligselskaber har sat gang i en grøn bølge, der skal kvalitetssikre landets lejeboliger. Det fastslår direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri. "Generelt handler det jo om meget professionelle bygherrer, når vi taler om den almene byggesektor. Derfor ved de også, at de skal gøre deres byggeri langtidsholdbart – både når det handler om nybyggeri men også renoveringsarbejde"

32 32 Beskrivelse af drivhuseffekten

33 33 WORKSHOP – HVAD GØR I ? Er der gennemført energibesparende tiltag i jeres boligorganisation? Hvor store økonomiske besparelser har I opnået? Hvilke større renoveringer har medført energibesparelser i jeres boligorganisation? Hvor har I hentet rådgivning? Har I benyttet ESCO eller ESCO lignende ydelser?