Høje Tåstrup kommune Sundhedsprofil og forebyggelse 11. september 2006

Præsentationer af emnet: "Høje Tåstrup kommune Sundhedsprofil og forebyggelse 11. september 2006"— Præsentationens transcript:

1 Høje Tåstrup kommune Sundhedsprofil og forebyggelse 11. september 2006
Torben Jørgensen Ledende overlæge, dr.med. Anne Helms Andreasen Ledende statistiker Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

2 Disposition Kort om FCFS Sundhedsprofilen for Høje Tåstrup
Forebyggelse i kommuner

3 FCFS Gentagne befolkningsundersøgelser siden 1964
10 store befolkningsundersøgelser mere end personer undersøgt foregår i 11 kommuner i den sydvestlige del af Københavns Amt Epidemiologisk forskning Forebyggelsesforskning Institution i region Hovedstaden Fast bevilling (9 ansatte) Eksterne midler (ca. 40 ansatte forskere, IT, statistikere, administrativt personale

4 Sundhedsprofil Planlægningsredskab Monitoreringsredskab Opbygning
Basis for en sundhedspolitik Monitoreringsredskab Hvordan er kommunen sammenlignet med andre? Hvad sker der over tid? Er der effekt af en forebyggende indsats? Opbygning Data fra registre Data fra spørgeskemaer

5 Registre – samlet i en database
Befolkningsstatistikregistret oplysninger om dødsdato, oprindelsesland, dansker/indvandrer/ efterkommer, bopæl Landspatientregisteret sygehuskontakter og diagnoser (somatik og psykiatri) Lægemiddeldatabasen medicinforbrug og udgifter IDA bred vifte af demografiske og socioøkonomiske oplysninger

6 Spørgeskemaundersøgelse Repræsentativt udsnit af befolkningen
Spørgsmål, som ikke kan hentes i centrale registre. Der benyttes validerede spørgsmål Generel velbefindende og symptomer Livsstil (rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet) Ændringsparathed Stress Arbejdsforhold Boligforhold og fysisk miljø Socialt netværk

7 Materiale Registeroplysninger fra borgere bosat i Høje Tåstrup 1. januar 2006 Spørgeskemaoplysninger fra 937 ud af 1590 (59 %) Svarprocenten var højest blandt Funktionærer og tjenestemænd Højere indkomster Etniske danskere og andre vestlige lande Kvinder og højere alder Ingen forskel hvad angår kronisk sygdom

8 Metode Høje Tåstrup sammenlignes med Analyser
Vestegnskommunerne (Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk) Hele region Hovedstaden Samlet De øvrige 28 kommende kommuner i regionen Analyser ”Rå” tal delt på alder og køn Krydstabeller (fx symptomer og livsstil) Simple statistiske tests og multivariate analyser med henblik på justering

9 Årsagsnet for kroniske sygdomme
Grundlæggende faktorer Livsstils- faktorer og fysiologiske faktorer Biologiske Sociale faktorer Kroniske sygdomme Helbreds- faktorer

10 Tåstrup kommune i Hovedstadsregionen

11 Andelen af borgere med oprindelse fra ikke-vestlige lande i Høje Tåstrup sammenlignet med de 28 andre storkommuner i Region Hovedstaden

12 Bruttoindkomst

13 Kroniske sygdomme Folkesygdomme

14 Andel af personer med kontakt til hospitalsvæsenet på grund af hjertekarsygdom i perioden Fordelt på alder og køn Kvinder Mænd Høje Tåstrup Region Hovedstaden Vestegnen

15 Forekomsten af hjertekarsygdom blandt borgerne i Høje Tåstrup sammenlignet med de øvrige 28 kommuner. Justeret for forskelle i alder, etnicitet og social ulighed. Kvinder Mænd

16 Andel af personer med kontakt til hospitalsvæsenet på grund af KOL i perioden fordelt på alder og køn Kvinder Mænd Høje Tåstrup Region Hovedstaden Vestegnen

17 Forekomsten af KOL blandt borgerne i Høje Tåstrup sammenholdt med de øvrige 28 kommuner. Justeret for forskelle i alder, etnicitet og social ulighed. Kvinder Mænd

18 Andel af personer med kontakt til hospitalsvæsenet på grund af tarmkræft. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd Høje Tåstrup Region Hovedstaden Vestegnen

19 Forekomst af tarmkræft i Høje Tåstrup sammenlignet med de øvrige 28 kommuner. Justeret for alder, etnicitet og social ulighed. Kvinder Mænd

20 Kroniske sygdomme Flere med hjertekarsygdom, type 2 diabetes og KOL
Ingen overvægt af forskellige kræftformer, astma, muskel skelet sygdomme og knogleskørhed

21 Symptomer Generelt helbred

22 Forekomst af meget generende og lidt generende symptomer fra bevægeapparatet (ryg, lænd, ben, hofter, arme, skuldre). Fordelt på alder og køn. Kvinder Mænd meget generet lidt generet ikke generet meget generet lidt generet ikke generet

23 Forekomst af meget generende og lidt generende psykiske symptomer
Forekomst af meget generende og lidt generende psykiske symptomer. Fordelt på alder og køn. Kvinder Mænd meget generet lidt generet ikke generet meget generet lidt generet ikke generet meget generet lidt generet ikke generet

24 Selvvurderet helbred Kvinder Mænd 25-40-årige 66-79-årige

25 Selvvurderet fysisk form Fordelt på alder og køn
Kvinder Mænd 25-40-årige 66-79-årige

26 Livsstil Rygning Alkohol Kost Fysisk aktivitet (stress)

27 Rygning 29 % mænd og 26 % kvinder er daglig rygere
Landsgennemsnittet er ca. 25 % Være opmærksom på underrapportering

28 Andel af storrygere (mere end 15 gram tobak om dagen)
Andel af storrygere (mere end 15 gram tobak om dagen). Fordelt på alder og køn. Kvinder Mænd >=15 gram <15 gram >=15 gram <15 gram

29 Tidligere rygestopforsøg fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd 3 eller flere ganget gange Aldrig 3 eller flere ganget gange Aldrig

30 Ønske om rygeophør fordelt på alder og køn
Kvinder Mænd ja, inden for 1måned ja, inden for 6 mdr ja, inden for 1måned ja, inden for 6 mdr ja, ikke planlagt hvornår nej ja, ikke planlagt hvornår nej

31 Ønske om hjælp til rygeophør fordelt på alder og køn
Kvinder Mænd ja nej ja

32 Dagligt antal timers ophold i røgfyldte rum fordelt på alder og køn
Kvinder Mænd over 5 timer om dagen timer om dagen over 5 timer om dagen timer om dagen over 5 timer om dagen timer om dagen ½-1 time om dagen stort set aldrig ½-1 time om dagen stort set aldrig

33 Holdning til rygeforbud forskellige steder
tilladt overalt tilladt enkelte områder helt forbudt

34 Hvor ofte indtages fem eller flere genstande dagligt
Hvor ofte indtages fem eller flere genstande dagligt? Fordelt på alder og køn. Kvinder Mænd Næsten dagligt eller dglt. Ugentligt Næsten dagligt eller dglt. Ugentligt Månedligt Sjældent Månedligt Sjældent Aldrig Aldrig

35 Andel af personer med et problematisk alkoholforbrug
Andel af personer med et problematisk alkoholforbrug. Fordelt på alder og køn. Kvinder Mænd ja nej

36 Ønske om at nedsætte alkoholforbruget blandt borgere med indikation på problematisk alkoholforbrug. Fordelt på alder og køn Kvinder Mænd ja nej

37 Daglige kostvaner opgjort i usunde, middel og usunde vaner
Daglige kostvaner opgjort i usunde, middel og usunde vaner. Fordelt på alder og køn. Kvinder Mænd usund middel sund usund middel sund

38 Daglig indtagelse af frugt og grønsager. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd 0-6 pr. uge 0-6 pr. uge pr. dag pr. dag pr. dag pr. uge pr. dag pr. dag pr. dag

39 Andelen af borgere, som gerne vil spise mere sundt
Andelen af borgere, som gerne vil spise mere sundt. Fordelt på alder og køn. Kvinder Mænd ja nej

40 Tid brugt på moderat til kraftig fysisk aktivitet i fritiden
Tid brugt på moderat til kraftig fysisk aktivitet i fritiden. Fordelt på alder og køn Kvinder Mænd 0-< ½ time dgl ½-1 time dgl >1 time dgl 0-< ½ time dgl ½-1 time dgl >1 time dgl

41 Selvvurderede fysisk aktivitet. Fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd 25-40-årige 66-79-årige

42 Ønske om at være mere fysisk aktiv fordelt på alder og køn.
Kvinder Mænd ja nej

43 Ville du blive mere fysisk aktiv, hvis der skabes tryggere rammer omkring færdsel på cykel- og gangstier? Fordelt på alder og køn. Kvinder Mænd Fuldstændig enig Enig Fuldstændig enig Enig

44 Fordelingen af undervægtige, normalvægtige, overvægtige og fede på alder og køn.
Kvinder Mænd meget overvægtige overvægtige meget overvægtige overvægtige normalvægtige undervægtige normalvægtige undervægtige

45 Ønske om vægttab blandt personer med et BMI over 25
Ønske om vægttab blandt personer med et BMI over 25. Opdelt på alder og køn. Kvinder Mænd ja nej

46 Livsstil Uhensigtsmæssig livsstil er hyppig
Stor bevidsthed om det i befolkning – specielt blandt unge. Stort ønske om at ændre livsstil Ønsker til kommunen om hjælp

47 Årsagsnet for kroniske sygdomme
Grundlæggende faktorer Livsstils- faktorer og fysiologiske faktorer Biologiske Sociale faktorer Kroniske sygdomme Helbreds- faktorer

48 Succeskriterier Livsstil Symptomer og generelt helbred
Reducere rygning Øge den fysiske aktivitet Nedsætte andelen med et problematisk alkoholforbrug Øge andelen der spiser sundt Fx mere frugt og grønt Symptomer og generelt helbred Bedre fysisk form Bedre selvvurderet helbred Færre med symptomer Reducere kronisk sygdom Effekt om flere år

49 Forebyggelsesstrategier
Massestrategi Fortæl befolkningen hvad der er ”rigtigt” Kan ikke stå alene Højrisikostrategi Giv borgeren/patienten mulighed for individuel hjælp Dyr løsning, som reserveres til sjældnere tilstande Miljøstrategi Gør de ”rigtige” ting nemme og billige Ofte en gratis/billig løsning for kommuner

50 Opfylder befolkningen de gængse rekommandationer om sund livsstil?
Kvinder Mænd

51 Kombination af forebyggelsesmetoder Eksempel rygning
Massestrategien Oplysning/kampagner etc. Miljøstrategi Prispolitik (afgifter) Reklameforbud Begrænsninger i salg Røgfri miljøer Højrisikostrategi Tilbud om rygeafvænning Sundhedspolitik uafhængig af Tobaksindustri