VTU 2008 | Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

Præsentationer af emnet: "VTU 2008 | Virksomhedstilfredshedsundersøgelse"— Præsentationens transcript:

1 VTU 2008 | Virksomhedstilfredshedsundersøgelse
ESB-Netværket Samlet Svarprocent: 31% (3.854 besvarelser ud af mulige) Netværksrapport

2 Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning Formål Spørgsmål og temaer
Indledning, datagrundlag og konklusion Tilfredshed og Loyalitet Overordnede faktorer – prioritering af det videre arbejde Specifikke spørgsmål Temaer: Rekruttering og Efteruddannelse Baggrundsanalyser: Virksomhedsstørrelse og grad af kontakt Appendiks Indledning Her er resultatet af undersøgelsen fra foråret 2008 om tilfredsheden med erhvervsuddannelserne blandt virksomheder, der har lærlinge og elever. Initiativet til undersøgelsen er taget af ESB-Netværket, som hvert andet år undersøger tilfredsheden blandt praktikvirksomhederne. Formål De overordnede formål med denne rapport er at støtte uddannelsesstederne i: at sikre at ressourcer anvendes effektivt at sikre at kvaliteten af uddannelserne er tilfredsstillende at sikre at uddannelsernes overordnede indhold og form passer til virksomhedernes krav Spørgsmål og temaer Virksomhederne er blevet stillet 34 grundspørgsmål, hvor de har markeret deres opfattelse på en skala fra Spørgsmålene dækker over i alt syv faktorer, hvor de to vigtigste er virksomhedernes overordnede tilfredshed og loyalitet over for de skoler, de tager lærlinge og elever fra (se model og uddybning i appendiks). Herudover er der stillet spørgsmål til de to temaer Rekruttering og Efteruddannelse samt til en række baggrundsoplysninger. Den samlede spørgeramme kan ses i appendiks. Datagrundlag Dataindsamlingen er gennemført i foråret I alt virksomhedsrepræsentanter er blevet inviteret til ad deltage i undersøgelsen. Af disse har returneret en brugbar besvarelse, hvilket i sammenligning med andre kundeundersøgelser giver en tilfredsstillende svarprocent på 31%. Svarprocenterne fordelt på skoler kan ses i datagrundlaget Resultater i rapporten I rapporten finder du følgende resultater, som hver især giver dig forskellige svar: Årets samlede resultat. Hvad er status? 2004- og målingens resultat. Har ESB-Netværket Samlet rykket sig? Sammenligning med højeste resultat for en skole. Hvor langt er ESB-Netværket Samlet fra Best Practice? Projektledelse De deltagende skoler har selv varetaget dataindsamlingen. Ennova har varetaget analyse og rapportering. [2]

3 Datagrundlag [3]

4 Konklusion Tilfredsheden blandt praktikvirksomhederne i fremgang
Resultaterne fra den tredje Virksomhedstilfredshedsundersøgelse (VTU 2008) viser en fortsat positiv udvikling i Tilfredsheden og Loyaliteten hos de virksomheder, som samarbejder med de 19 skoler, som har medvirket i undersøgelsen. Et samlet resultat på 63 point (på en skala fra 0-100) er en stigning på 2 point i forhold til På trods af den gode fremgang, så må det stadig betragtes som en middelscore, som bør kunne forbedres med fortsat fokus på kvalitetsarbejdet. Loyaliteten er uforandret på 72 point i forhold til er en fin score, som er et klart signal fra virksomhederne om, at selvom der er områder, de kunne ønske forbedret, så er der ingen intention om fravalg af samarbejdsaftalerne. Dette afspejler sig også i segmenteringen af virksomhederne, hvor kun 14% kan karakteriseres som ’På-vej-væk’ virksomheder. Vejen til virksomhedernes tilfredshed og loyalitet går gennem ’Information’, ’Image’ og ’Eleven/Lærlingens adfærd på arbejdspladsen’ Rapporten fortæller ikke kun noget om virksomhedernes tilfredshed, men også hvilke faktorer, der i størst grad påvirker denne. Det er blevet undersøgt, hvilke af følgende fem faktorer, som har den største effekt og betydning for virksomhederne: ’Information, form og indhold’, ’Eleven/Lærlingen på skolen’, ’Almene fag’, ’Eleven/Lærlingen på arbejdspladsen’ og ’Image’. Analysen af datamaterialet viser, at 75% af virksomhedens oplevede Tilfredshed og Loyalitet skabes af ’Information, form og indhold’, ’Eleven/Lærlingen på arbejdspladsen’ og ’Image’, mens der ikke i samme grad kan påvises sammenhænge mellem Tilfredshed og Loyalitet og de to sidste faktorer ’Eleven/Lærlingen på skolen’ og ’Almene fag’. Skolerne prioriterer ressourcerne delvist rigtigt Virksomhedernes vurdering af de fem faktorer er generelt i middelområdet. Deres vurdering af ’Information, form og indhold’ er dog noget lavere med 55 point! Dette trods en flot fremgang over de sidste to målinger på 4 point. Eftersom analysen viser, at netop ’Information, form og indhold’ er blandt de primære kilder til virksomhedernes tilfredshed, så er den lavere vurdering en udfordring. I modsætning hertil er virksomhedernes vurdering af det 3.-vigtigste område ’Eleven/Lærlingen på arbejdspladsen’ i top – hele 72 point er et godt resultat. Image er den mest betydende faktor af de tre, og derfor er det positivt, at denne fortsat ligger på et middelniveau og er steget med 1 point siden sidste måling. I og med at 2 ud af de 3 faktorer, som påvirker virksomhedernes tilfredshed mest også er de faktorer, der vurderes højest, kan det konkluderes, at skolerne overvejende befinder sig i prioriteringsmæssig ligevægt – det, som virkelig betyder noget er tilsyneladende allerede på dagsordenen. Det er klart, at et øget fokus på ’Information, form og indhold’ vil forbedre denne balance yderligere, idet at vurderingen af denne faktor ligger for lavt i forhold til den store betydning for virksomhederne. Fokusområder Når den positive udvikling skal videreføres indenfor faktoren ’Information, form og indhold’ anbefales det at arbejde med: Skolernes synlighed i praktikperioden Skolernes information til virksomhederne om, hvad der arbejdes med i skoleperioderne Inden for ’Image’ anbefales følgende fokusområde: Skolernes image i forhold til at være ”på forkant med udviklingen” ’Eleven/Lærlingen på arbejdspladsen’ ligger allerede højt, men ønsker skolerne at forbedre denne yderligere, skal det ske ved at fokusere på: Elevens/Lærlingens teoretiske viden Eleven/Lærlingens praktiske færdigheder Ovenstående 5 specifikke områder har alle stor betydning, samtidigt med at de vurderes lavere end andre vigtige områder. God fornøjelse!

5 Tilfredshed og Loyalitet
Tilfredshed er dannet af de tre spørgsmål til højre for stregen. Loyalitet Loyalitet er dannet af de to spørgsmål til højre for stregen. Tilfredsheds- og Loyalitetskort [5]

6 Tilfredshed og Loyalitet
Skolernes resultater [6]

7 Segmentering af virksomhederne
Figuren viser, hvordan virksomhederne kan inddeles i typer ud fra samspillet mellem deres tilfredshed og loyalitet. Du kan læse mere om de fem typers karakteristika under figuren. Nederst på denne side kan du se den konkrete sammensætning af virksomhederne i ESB-Netværket Samlet. TROFASTE VIRKSOMHEDER AMBASSADØ- RER Høj 1096 Loyalitet 421 KERNEVIRKSOMHEDER 1693 PÅ-VEJ-VÆK VIRKSOMHE- DER TROLØSE VIRKSOMHE- DER Lav 521 Tilfredshed Høj 123 Lav Tallene i figuren til venstre er det eksakte antal virksomheder i hvert segment for ESB-Netværket Samlet AMBASSADØRER TROFASTE VIRKSOMHEDER Ambassadører er kendetegnet ved høj tilfredshed og loyalitet. Den yderst positive holdning bevirker, at disse virksomheder anbefaler praktikordningen til kolleger, samarbejdspartnere og bekendte, og at virksomhederne med stor sikkerhed vil fortsætte samarbejdet. Trofaste virksomheder er kendetegnet ved lav tilfredshed og middel til høj loyalitet. Når disse virksomheder - trods den lavere tilfredshed - vælger at anbefale og genvælge praktikordningen, vil det typisk være begrundet i langvarige relationer til den samarbejdende skole. KERNEVIRKSOMHEDER TROLØSE VIRKSOMHEDER Kernevirksomheder udviser middel til høj tilfredshed og loyalitet (uden at begge dog er høje på samme tid). Troløse virksomheder fremstår med middel til høj tilfredshed og lav loyalitet. De troløse virksomheder er kritiske og holder hele tiden øje med, om der er konkurrerende skoler, som tilbyder bedre ordninger. Nogen gange kan det også være ressourcemæssige forhold som gør, at man ikke kan vedligeholde relationen. PÅ-VEJ-VÆK VIRKSOMHEDER På-vej-væk virksomheder har både lav tilfredshed og loyalitet. De er højst sandsynligt på vej ud af samarbejdet. [7]

8 Hvor skal der sættes ind for at forbedre virksomhedernes Tilfredshed og Loyalitet?
Vurdering af overordnede områder (Indsatsparametre) Figuren viser virksomhedernes vurdering af de fem overordnede områder, som påvirker Tilfredshed og Loyalitet. Alle områderne behandles i detaljer i resten af rapporten. Her kan du se de specifikke spørgsmål, der har dannet de her viste resultater. Der er ikke sammenligning til 2004 for "Eleven/Lærlingen på skolen", da der er taget et spørgsmål ud fra 2006 faktoren. Effekt på Tilfredshed og Loyalitet Når forbedringsarbejdet skal fastlægges, bør der tages hensyn til, at nogle områder i højere grad skaber Loyalitet blandt virksomhederne end andre. I cirkeldiagrammet kan du se, hvilke områder der har størst betydning for virksomhederne tilknyttet ESB-Netværket Samlet. Overordnet prioriteringskort Det Overordnede Prioriteringskort viser virksomhedernes vurdering af de overordnede områder i kombination med den effekt, en forbedring vil have for virksomhedernes Tilfredshed og Loyalitet. Når I skal udvælge indsatsområder, kan prioriteringskortene inspirere jer i debatten om, hvor der skal ske forbedringer hos jer. Prioriteringskortet er med andre ord et hjælperedskab og ikke en facitliste over, hvor der skal sættes ind. [8]

9 Information, form og indhold
Her ser du virksomhedernes vurdering af de specifikke forhold under Information, form og indhold. [9]

10 Information, form og indhold
Prioriteringen af det videre arbejde med Information, form og indhold Prioriteringskortet viser virksomhedernes vurdering af de specifikke forhold under Information, form og indhold, og den effekt en forbedring vil have på virksomhedernes samlede vurdering af Information, form og indhold. NB: Spørgsmålet "Jeg er fuldt bevidst om uddannelsesbekendtgørelsens krav" er ikke med i prioriteringskortet, da det betragtes som udenfor skolernes ansvarsområde. [10]

11 Information, form og indhold
Skolernes resultater [11]

12 Eleven/Lærlingen på skolen
Her ser du virksomhedernes vurdering af de specifikke forhold under Eleven/lærlingen på skolen. Der er ikke sammenligning til 2004 for "Eleven/Lærlingen på skolen", da der er taget et spørgsmål ud fra 2006 faktoren. Eleven/Lærlingen på skolen Skolernes resultater [12]

13 Almene fag Almene fag Her ser du virksomhedernes vurdering af de specifikke forhold under Almene fag. Prioriteringen af det videre arbejde med Almene fag Prioriteringskortet viser virksomhedernes vurdering af de specifikke forhold under Almene fag, og den effekt en forbedring vil have på virksomhedernes samlede vurdering af Almene fag. [13]

14 Almene fag Almene fag Skolernes resultater [14]

15 Eleven/Lærlingen på arbejdspladsen
Her ser du virksomhedernes vurdering af de specifikke forhold under Eleven/Lærlingen på arbejdspladsen. Prioriteringen af det videre arbejde med Eleven/Lærlingen på arbejdspladsen Prioriteringskortet viser virksomhedernes vurdering af de specifikke forhold under Eleven/Lærlingen på arbejdspladsen, og den effekt en forbedring vil have på virksomhedernes samlede vurdering af Eleven/Lærlingen på arbejdspladsen. [15]

16 Eleven/Lærlingen på arbejdspladsen
Skolernes resultater [16]

17 Image Image Prioriteringen af det videre arbejde med Image
Her ser du virksomhedernes vurdering af de specifikke forhold under Image. Prioriteringen af det videre arbejde med Image Prioriteringskortet viser virksomhedernes vurdering af de specifikke forhold under Image, og den effekt en forbedring vil have på virksomhedernes samlede vurdering af Image. [17]

18 Image Image Skolernes resultater [18]

19 Specialtema 1: Rekruttering
Spørgsmålene blev ikke stillet i 2004 [19]

20 Specialtema 1: Rekruttering
Hvorfor have elever og lærlinge? Årsager til at virksomhederne vælger at samarbejde om praktik Rekruttering og Hvorfor have elever og lærlinge? Årsager til at virksomhederne vælger at samarbejde om praktik Skolernes resultater [20]

21 Specialtema 2: Efteruddannelse
Andel som benytter sig af skolernes efteruddannelsestilbud [] = resultatet for 2006 Andel som benytter sig af andre institutioners efteruddannelsestilbud [] = resultatet for 2006 Vurdering af skolernes efteruddannelse (Kun baseret på svar fra de virksomheder, der har benyttet sig af skolens tilbud - 26%) Spørgsmålene blev ikke stillet i 2004 [21]

22 Baggrundsanalyse - virksomhedernes størrelse & graden af kontakt mellem virksomhed og skole
Fordeling af undersøgelsens deltagere efter virksomhedernes størrelse og vurdering af de overordnede faktorer Fordeling af undersøgelsens deltagere efter kontaktgraden mellem virksomhederne og skolerne og vurdering af de overordnede faktorer [22]

23 Appendiks - hvordan skabes tilfredshed og loyalitet
Undersøgelsesmodellen Ennova har udviklet en undersøgelsesmodel specielt til erhvervsskolemiljøet, hvilket garanterer for den bedst mulige beskrivelse af tilfredsheds- og loyalitetsskabelse på erhvervsskoler. Modellen giver mulighed for sammenligning af resultater på tværs af uddannelserne, da alle bruger samme model. Modellen giver svar på to centrale spørgsmål: Hvor tilfredse og loyale er praktikvirksomhederne? Hvilke faktorer har størst betydning for virksomhedernes tilfredshed og loyalitet? Indsatsparametre Resultatparametre Information, form og indhold Tilfredshed Loyalitet Eleven på skolen Image Almene fag Eleven på arbejdspladsen Tolkning af modellen Modellen viser, at de fire første faktorer i modellen påvirker, hvordan virksomheden oplever skolen, man tager lærlinge og elever fra – dvs. skolens image. Det betyder, at når man arbejder med at forbedre de fire første faktorer i modellen, vil man samtidigt indirekte forbedre virksomhedernes opfattelse af skolens image. Image har dog også en selvstændig effekt på Tilfredshed og Loyalitet, som kan påvirkes direkte. Ved at forbedre de fem faktorer vil man alt andet lige få det ønskede udbytte: mere tilfredse og mere loyale praktikvirksomheder!

24 Appendiks - undersøgelsens spørgsmål
TILFREDSHED (Faktor indgår i modellen) På baggrund af dine samlede erfaringer med uddannelsesforløb i samarbejde med skolen hvor tilfreds er du så, alt i alt? Forestil dig nu et ideelt uddannelsesforløb. Hvor langt fra eller tæt på dette ideal er det nuværende uddannelsesforløb i samarbejde med skolen? I hvilken grad synes du, at uddannelsesforløb i samarbejde med skolen lever op til dine samlede forventninger LOYALITET (Faktor indgår i modellen) Jeg vil anbefale andre at tage lærlinge fra skolen i deres virksomhed Jeg vil tage lærlinge fra skolen igen inden for de næste 2 år (når nuværende lærlinge afslutter uddannelsen) INFORMATION, FORM OG INDHOLD (Faktor indgår i modellen) Jeg får god information om regler og formelle krav til praktikordningen Jeg får tilstrækkelig hjælp med papirarbejde i forbindelse med praktikordningen Skolen er synlig i praktikperioderne (besøger min virksomhed, holder mig orienteret telefonisk, etc. ) Jeg får information om, hvad der arbejdes med i skoleperioderne Jeg ved, hvad skolen forventer, at lærlingene arbejder med i praktikperioderne Skoleforløbets fagspecifikke fag har det rette fokus i forhold til opgaverne i min virksomhed Jeg har indflydelse på, hvad der arbejdes med i skoleperioderne Jeg ved hvem jeg skal henvende mig til på skolen, hvis jeg har brug for det ELEVEN/LÆRLINGEN PÅ SKOLEN (Faktor indgår i modellen) Jeg får information om lærlingenes adfærd og resultater i skoleperioderne (prøveresultater, fraværsprocenter, sygedage, etc.) Skolen stiller tilstrækkelige krav til lærlingenes adfærd og resultater i skoleperioderne (f.eks. fremmøde, arbejdsbelastning, socialt) ALMENE FAG (Faktor indgår i modellen) Alt i alt er de almene fag (f. eks. dansk, IT, matematik/naturfag, fremmedsprog og samfundsfag) nyttige for lærlingene Skoleforløbets almene fag har det rette fokus i forhold til opgaverne i min virksomhed Der er en god fordeling mellem almene og praktiske fag i skoleforløbet ELEVEN/LÆRLINGEN PÅ ARBEJDSPLADSEN (Faktor indgår i modellen) Lærlingenes teoretiske viden om fagområdet er tilfredsstillende Lærlingenes praktiske færdigheder er tilfredsstillende Mine lærlinge er engagerede Mine lærlinge kommer tilbage fra skoleopholdene med ny faglig viden Mine lærlinge ved hvordan man skal begå sig på en arbejdsplads Mine lærlinge er gode til at samarbejde IMAGE (Faktor indgår i modellen) Skolens samlede image Skolen er på forkant med udviklingen Skolen er fagligt kompetent Skolen er kvalitetsbevidst Skolen er kundeorienteret Skolen følger udviklingen inden for branchens fagområder (f.eks. nye produkter, redskaber, instrumenter og arbejdsmetoder) ØVRIGE SPØRGSMÅL UDENFOR MODELLEN Jeg er fuldt bevidst om uddannelsesbekendtgørelsens krav til praktikvirksomheden At have elever/lærlinge er interessant i forhold til senere rekruttering Det er nødvendigt at have elever/lærlinge i forhold til fagets overlevelse og fremtidige virke i samfundet Praktikforløbet er givtigt i forhold til min og mine medarbejderes faglige og personlige udvikling. (Giver min virksomhed ”et friskt pust”) Elever/lærlinge er økonomisk fordelagtig arbejdskraft for min virksomhed ØVRIGE TEMAER Rekruttering (valgfrit) Det er nemt for min virksomhed, at få det antal lærlinge/elever, som jeg behøver Det er nemt for min virksomhed, at få kvalificerede lærlinge/elever Min virksomhed har et godt samarbejde med [Skolenavn] omkring rekrutteringen af de lærlinge/elever, som jeg behøver Efteruddannelse (valgfrit) Skolens kursusudbud dækker min virksomheds behov for efteruddannelse Hvordan vurderer du skolens rådgivning og vejledning om efteruddannelse? Hvordan vurderer du skolens service til virksomhedens medarbejdere og uddannelsesansvarlige før, under og efter, at medarbejderne har været på efteruddannelse De kurser min virksomheds medarbejdere har deltaget i, har generelt været af en god kvalitet Jeg vil anbefale andre virksomheder at benytte skolens kursustilbud + eventuelle skolespecifikke spørgsmål (se den konkrete skoles egen rapport) [24]

25 Appendiks – om vurderinger og beregnet betydning
I spørgeskemaet har virksomhederne besvaret spørgsmålene på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er den laveste og 10 er den højeste vurdering. Bagefter er svarene blevet overført til en skala fra 0 til 100. Hvis en virksomhed har svaret 1 på et spørgsmål, er svaret omregnet til scoren 0. Hvis svaret er 2, omregnes det til 11, 3 til 22 og så fremdeles. Lav Høj Indeks Betydning: Hvor skal vi starte? Undersøgelsen måler ikke blot tilfredsheden og loyaliteten, men også hvor vigtige de enkelte faktorer er for virksomhederne. Ennova har således vha. statistiske beregninger undersøgt sammenhængen mellem faktorerne og den overordnede tilfredshed og loyalitet. Hvis der er stor sammenhæng mellem en faktor og loyaliteten, kan man udlede, at faktoren er af stor betydning for virksomheden. Graden af sammenhæng afgør, hvilke faktorer man mest effektivt kan arbejde med for at forbedre virksomhedernes loyalitet: Hvis der er stor sammenhæng mellem en faktor og den udviste loyalitet, vil øget tilfredshed med faktoren også medføre øget loyalitet. Og omvendt: Er der lav grad af sammenhæng, vil en øget tilfredshed med faktoren ikke have særlig stor betydning for virksomhedens loyalitet. Undersøgelsen viser hvilke områder, som er vigtigst for medarbejderne, og som har størst betydning for deres arbejdsglæde. INFORMATION, FORM & INDHOLD… "Hvor skal vi starte?" ELEVEN PÅ SKOLEN… ALMENE FAG… ELEVEN PÅ ARBEJDSPLADSEN… IMAGE… [25]

26 Overordnet prioriteringskort Specifikke prioriteringskort
Appendiks – overordnede og specifikke prioriteringskort To typer af prioriteringskort I rapporten bruges to typer af prioriteringskort: ét overordnet prioriteringskort og en række specifikke prioriteringskort. Overordnet prioriteringskort Det overordnede prioriteringskort angiver prioriteringen af de seks områder: Information, form og indhold, Eleven/Lærlingen på skolen, Almene fag, Eleven/Lærlingen på arbejdspladsen samt Image. Kortet viser, hvordan disse områder kan bestemmes som hhv. indsatsområder (Prioriter), styrker (Vedligehold), muligheder (Tilpas) eller svagheder (Observer) i forhold til at forbedre den overordnede Tilfredshed og loyalitet. NB: Det skal som hovedregel være det overordnede prioriteringskort, som afgør, hvilket område man prioriterer højest i det videre udviklingsarbejde. Herefter bruger man de specifikke prioriteringskort til at finde ud af hvilke spørgsmål, som bidrager mest til skabelsen af området. Specifikke prioriteringskort De specifikke prioriteringskort er mere detaljerede og viser prioriteringen på spørgsmålsniveau. De specifikke prioriteringskort viser således, hvordan de enkelte spørgsmål under et givent område kan kategoriseres som hhv. indsatsområder (Prioriter), styrker (Vedligehold), muligheder (Tilpas) eller svagheder (Observer) i forhold til at forbedre tilfredsheden med området. Et eksempel I eksemplet nedenfor bør man primært sætte ressourcerne ind på at forbedre område 2, da det ligger i feltet for indsatsområder (Prioriter), mens område 1 ligger i feltet for muligheder (Tilpas). Hvordan kan man så konkret forbedre område 2? Her skal man se på det specifikke prioriteringskort, som knytter sig til område 2. Man vil opnå den mest effektive forbedringsindsats ved at fokusere på de spørgsmål, som på dette kort ligger i feltet for indsatsområder (markeret med en rød firkant). Overordnet prioriteringskort Specifikke prioriteringskort Prioriteringskortet er opdelt i fire felter af en vandret og en lodret linie. Disse linier angiver gennemsnittet for henholdsvis vurderingen (den vandrette linie) og betydningen (den lodrette linie). Dette er en af grundtankerne i arbejdet med kvalitet - der kan altid findes forbedringer. OMRÅDE 1 TILPAS VEDLIGEHOLD OMRÅDE 1 OMRÅDE 2 OMRÅDE 2 OBSERVER PRIORITER [26]

27 Ennova A/S Daugbjergvej 26 DK-8000 Århus C T +45 8620 2120 W www
Ennova A/S Daugbjergvej 26 DK-8000 Århus C T W