Om kompetencemål og planlægning af undervisning Tomas Højgaard KOMPIS-projektdag Slagelse, 28. april 2010.

Præsentationer af emnet: "Om kompetencemål og planlægning af undervisning Tomas Højgaard KOMPIS-projektdag Slagelse, 28. april 2010."— Præsentationens transcript:

1 Om kompetencemål og planlægning af undervisning Tomas Højgaard (tomas@dpu.dk), DPUtomas@dpu.dk KOMPIS-projektdag Slagelse, 28. april 2010

2 Matrix-struktureret indholdsbeskrivelse Tankegangsk. Problembehandl.k. Modelleringsk. Ræsonnementsk. Repræsentationsk. Symbolbehandl.k. Kommunikationsk. Hjælpemiddelk. StofområdeTal og algebra GeometriStatistik og sandsynlighed Kompetence

3 Målstyret (års)planlægning Langsigtede vs. kortsigtede mål. Planlægning vs. tilrettelæggelse. Modulisering: Fra en samlet mål- og indholdsbeskrivelse til planlægning af afgrænsede moduler med få og overskuelige mål, som kan fungere som perspektiv på modulets tilrettelæggelse og gennemførelse.

4 Lenes og Tomas’ delprojekt som eksempel Valg: Fokus på modelleringskompetence og problemløsningskompetence. Analyse: Hensigtsmæssigt med både projekt- og kursusarbejde med afsæt i hhv. en udvalgt kompetence og et udvalgt stofområde. Valg: Moduler (á seks uger) med et elevstyret projektarbejde som ramme om et lærerstyret kursus (på tre uger). P 1 K 1 P 1 P 2 K 2 P 2 P 3 …

5 Orientering af projektarbejde Projektarbejde er en tilrettelæggelsesform kendetegnet ved en længerevarende sammenhængende arbejdsproces som munder ud i at der produceres et konkret produkt, fx en rapport. Elev- vs. lærerstyring. Dilemmaet ved at undervise i orienteret autonomi. (Jensen, 2007, kap. 9)

6 Tværfaglighed Tværfaglighed kan (jf. Jensen, 1991) forstås som specialisering (”fællesmængde-tværfaglighed”; biokemi, sprogfilosofi, mv.) dannelse af anvendte fag (”problemfelts-tværfaglighed”; lægevidenskab, erhvervsøkonomi, mv.) gensidig fag-perspektivering (”prisme-tværfaglighed”; samme problemfelt anskuet gennem forskellige fags optik)

7 Tværfaglig undervisning Pensumstyret tværfaglighed ”lokker” en ud i søgen efter og tovtrækning om indholdet i en fællesmængde. Kompetencestyret tværfaglighed inviterer til gensidig fag-perspektivering med faglig synergi som gevinst. Pointe: Faglige kompetencebeskrivelser har et potentiale som ”fagligt overenskomstgrundlag” for tværfagligt, elevstyret projektarbejde.

8 Referencer Højgaard, T. (2009a). Modellering versus problemløsning – om kompetencebeskrivelser som kommunikationsværktøj. MONA, 2, s. 37-54. Jensen, J.H. (1991). Hvorfor tværfaglighed?, RucNyt, nr. 3, 5 sider. Jensen, J.H. (1995). Faglighed og pensumitis, Uddannelse, nr. 9, pp. 464-468. Jensen, T.H. (2007). Udvikling af matematisk modelleringskompetence som matematikundervisningens omdrejningspunkt – hvorfor ikke? IMFUFA-tekst, nr. 458. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Ph.d.-afhandling. Kan rekvireres ved henvendelse til imfufa@ruc.dk.imfufa@ruc.dk Jørgensen, P. S. (1999). Hvad er kompetence? – Og hvorfor er det nødvendigt med et nyt begreb?, Uddannelse, nr. 9, pp. 4-13. Niss, M. (1999). Kompetencer og uddannelsesbeskrivelse, Uddannelse 9, pp. 21-29. Niss, M. & Jensen, T.H. (red.) (2002). Kompetencer og matematiklæring – Idéer og inspiration til udvikling af matematikundervisning i Danmark. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie 18. København: Undervisningsministeriet.