Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Dramaturgi  Det her fag er jo ikke et decideret filmkursus, men uanset hvilke produktioner I kommer til at lave, så kan det være godt at vide noget om.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Dramaturgi  Det her fag er jo ikke et decideret filmkursus, men uanset hvilke produktioner I kommer til at lave, så kan det være godt at vide noget om."— Præsentationens transcript:

1 Dramaturgi  Det her fag er jo ikke et decideret filmkursus, men uanset hvilke produktioner I kommer til at lave, så kan det være godt at vide noget om dramaturgi.  Kort sagt, så handler den klassiske dramaturgi om at skrue den gode historie sammen.  Ordet dramaturgi kommer fra græsk og betyder ”læren om dramaet”.

2 Dramaturgi  Aristoteles (384-322 f.v.t.) var manden der fandt frem til de egenskaber der kendetegner dramaet og som stadig danner grundlag for filmproduktion i dag.  Aristoteles identificerede 3 grundelementer i det græske skuespil, der har paralleller til den moderne filmproduktions ønske om at fængsle publikum.

3 Dramaturgi  Virkelighedsefterligningen (mimesis).  Indlevelsen (identifikation).  Psykiske renselseseffekt (katharsis).  Det vigtigste for Aristoteles var virkelighedsefterligningen og det er ofte også det vigtigste i dag.  Et drama vil simpelthen fungerer bedre, i jo mindre grad publikum er bevidst om, at det sidder og ser på en film.

4 Fortælleren  I alle film er der en fortæller og man skelner mellem 2 grundlæggende forskellige fortællerpositioner.  Den alvidende fortæller – tilrettelægger filmen for os og har totalt overblik over filmens forløb.  Den personrelaterede fortæller – oplysninger slipper kun ud til os i takt med at fortælleren kommer i besiddelse af dem. Skaber en meget stærk identifikation, normalt med hovedpersonen.

5 Dramatiske strukturer  Der findes flere modeller for, hvordan en dramatisk film skal struktureres. Modellerne er ikke så forskellige, som de ved første øjekast kan se ud til at være. De baserer sig på hovedelementerne om konflikt og fremdrift og anvendes både i film- og teatersammenhænge. Selv moderne nyhedsformidling benytter sig af disse dramatiske strukturer for at få formidlet deres historier bedst muligt.

6 Berettermodellen  Her opbygges dramaet op omkring et mønster af årsags- og følgevirkninger.  Anslag.  Præsentation.  Uddybningen.  Point of no return.  Konfliktoptrapning.  Klimaks.  Udtoning.

7 Plot-point-modellen  Her deles filmen op i 3 akter med indlagte plot-points, hvor handlingen tager en uventet drejning.  Eksposition (set-up) – 1. akt.  Plot-point.  Konfrontation – 2. akt.  Plot-point.  Udfaldet – 3. akt.

8 Bølgemodellen  Denne model er skabt som modvægt til berettermodellen. Bølgemodellen anvendes således mest inden for fakta- og dokumentar-programmer.  Anslag.  Præsentation.  Point of no return.  Uddybende episode.  Mellemspil.

9 Bølgemodellen  Uddybende episode.  Mellemspil.  Uddybende episode.  Mellemspil.  Klimaks episode.  Udtoning.


Download ppt "Dramaturgi  Det her fag er jo ikke et decideret filmkursus, men uanset hvilke produktioner I kommer til at lave, så kan det være godt at vide noget om."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google