Formidling 2 Den faglige tekst: Argumentation og sprog

Præsentationer af emnet: "Formidling 2 Den faglige tekst: Argumentation og sprog"— Præsentationens transcript:

1 Formidling 2 Den faglige tekst: Argumentation og sprog
Læring og forandringsprocesser 8. semester, forår 2008 Palle Rasmussen

2 En god artikel Tænk på en god faglig artikel du har læst
Hvad handlede artiklen om, og hvor var den publiceret? Hvad var det, som gjorde artiklen god?

3 Videnskabelig artikel
Formål: Fremlægge og/eller diskutere ny videnskabelig viden inden for specialiseret område Målgruppe: Primært forskere og studerende i forskningsbaserede uddannelser Kanal: Videnskabeligt tidsskrift eller antologi Form: Konventionel. Omfatter typisk ”state of the art”; redegørelse for teorier og metoder; fremlæggelse af resultater, diskussion af resultater; udførlige referencer. Videnskabeligt sprog. Størrelse: Ofte mellem 5000 og 8000 ord Kvalitetskontrol: Fagfællevurdering, i mange tilfælde ”blind”

4 Artikel i fagligt magasin
Formål: Fremlægge og/eller diskutere aktuel videnskabelig viden Målgruppe: Fagfolk (herunder både forskere, andre professionelle og studerende) inden for et fagligt felt Form: Kan udformes forskelligt; omfatter ofte redegørelse for en bestemt teori, et bestemt undersøgelsesresultat eller et bestemt emne; begrænsede referencer Fagsprog Størrelse: Store variationer. F.eks. mellem 2000 og 3000 ord Kvalitetskontrol: Redaktionel vurdering fra fagfolk

5 Artikel i dagspressen Formål: Fremlægge og/eller diskutere aktuel videnskabelig viden Målgruppe: Interesserede personer og grupper i den brede offentlighed Form: Konventionel. Omfatter ofte aktualiserende indledning, redegørelse for en bestemt teori eller et bestemt undersøgelsesresultat; illustrative eksempler; illustrationer og faktabokse. Fag- eller formidlingssprog Størrelse: F.eks anslag, svarende til ca. 500 ord; næppe mere end anslag, svarende til ca ord Kvalitetskontrol: Redaktionel vurdering fra journalister

6 Toulmins argumentationsmodel

7 Argumentationsproblemer
Udbredte argumentationsproblemer: Ingen overordnet påstand Påstande uden belæg Belæg hentet forkerte steder Implicit hjemmel Ukritisk over for andres argumentation Efter Rienecker og Jørgensen: Opgaveskrivning

8 Uddybning af Toulmins model
Påstand, belæg og hjemmel skal være identificerbare Kan bruges både på mikroplan og på makroplan Hjemmel i faglige tekster er metode (rygdækning og gendrivelse relaterer sig hertil) Teorier kan være både belæg, rygdækning og gendrivelse Vigtigt at overveje styrkemarkører Hvordan benytter man faglige autoriteter? Baggrundsbeskrivelse/”state of the art” samt perspektivering har ikke umiddelbart plads i Toulmins model Efter Rienecker og Jørgensen: Opgaveskrivning

9 Fagligt argumenterende tekst
Indledning Påstand kan foregribes/fremlægges Belæg og hjemmel præsenteres kort Hoveddel Belæg fremlægges Hjemmel, gendrivelse og rygdækning fremlægges Konklusion Påstand fremsættes med styrkemarkør og sættes i forhold til belæg, hjemmel, rygdækning og gendrivelse Efter Rienecker og Jørgensen: Opgaveskrivning

10 Journalistisk opbygning
Konklusionen skal stå først De første sætninger er afgørende Hv-ordene skal være besvaret, så vidt muligt allerede i starten Skære i pølseenden Don’t tell it – show it Hey – you – see –so Begreber skal forklares og navne præsenteres Efter Merete Carlsen: På skriftens vinger

11 Opgaver Analyser Helle Holts artikel med brug af Toulmins model. Hvad er påstand, belæg, hjemmel osv. Er der argumentationsproblemer? Vi antager, at Helle Holts artikel skal forkortes til ca. halvdelen af omfanget. Kom med forslag til, hvad der skal skæres væk, og eventuelt en revideret opbygning

12 Råd om skrivning af artikler til Reflexen
Anvend en sigende eller fængende overskrift til artiklen. Indled med at skrive artiklens formål og struktur. Del gerne artiklen op i mindre afsnit med hver sin sigende overskrift. Gør artiklen vedkommende ved så vidt muligt at tage afsæt i hverdagsagtige og almindeligt kendte problemer/eksempler. Gennemgå indholdet i artiklen for unødvendige fremmedord og vendinger, som udefrakommende kan have svært ved at forstå. Hvis du bruger fagudtryk, kan det være nødvendigt at forklare dem. Undgå at fylde artiklen med meningstunge citater, men omformuler med egne ord og placer i stedet en henvisning til citatet. Supplér gerne teksten med relevante illustrationer i form af billeder eller figurer. Anvend gerne faktabokse, dvs. tekstbokse hvori der placeres baggrundsviden om emnet eller lignende.

13 Krav til den skriftlige formidling
Tilgængelighed (læsbarhed, fx. lix) Anskuelighed (abstrakt/konkret) Begribelighed (kan informationer tolkes meningsfuldt) Relevans (ift. modtagerens behov) (efter Leif Becker Jensen) Disse krav gælder ikke kun når man kommunikerer udadtil. Hvis forskere eller andre fagfolk ikke skriver forståeligt til hinanden, lærer de heller ikke at gøre det til bredere grupper

14 Sproglige retningslinier
Brug skrivning som en form for tænkning Lad en ven se på teksten Skriv udkast og skriv om og skriv om igen Fjern unødvendige ord Undgå trivielle eller misbrugte formuleringer Tænk over, hvornår du bruger aktiv- og passivformuleringer Skriv sætninger af forskellig længde Brug også øret, når du redigerer Hjælp læserne ved at forklare, hvad de går i gang med Del større tekster op i overkommelige dele Efter Wellington: Educational Research

15 Sprog og overskrifter Sprog Brug aktive sætninger Brug korte sætninger
Brug enkle sætninger Brug konkrete udtryk Overskrifter Forudse læserens spørgsmål Gøre overskrifterne informative Bruge korte, præcise og specifikke overskrifter. Anvende ord, som læseren forbinder noget med Tilpasse overskrifterne til læsernes behov og forudsætninger Efter Bruun Pedersen: Håndbog for skriverkarle