Vision og rammer for de nye sygehusbyggerier

Præsentationer af emnet: "Vision og rammer for de nye sygehusbyggerier"— Præsentationens transcript:

1 Vision og rammer for de nye sygehusbyggerier
Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner

2 Den økonomiske virkelighed mod 2050
Demografi Sund aldring Nye behandlinger Merværdi i behandlinger Stigende forventninger …… sætter sundhedsvæsenet under pres

3 Den historiske indlæggelsestid i 1954-2010
Kilde: Sygehusvæsenet i dansk politik, Sundhedssektoren i tal diverse årgange, tal på sundhed 1. april 2011.

4 Realvækst på sundhedsområdet ekskl. medicintilskud

5 Sundhed er et velfærdsområde – ikke et driftsområde En ny kvalitetsdagsorden
”Sundhedsvæsenet har i det seneste årti fokuseret meget på kvantitet – på at behandle flere og flere patienter. Ventelisterne er nedbragt. Nu handler det om at skabe kvalitet. Det kræver et synligt kursskifte og nye styringsredskaber, hvor sundhedsvæsenet i højere grad bliver målt på de resultater, der bliver skabt for patienterne.” Danske Regioner februar 2011

6 Vision og baggrund Den samlede omstilling af sundhedsvæsenet vil være
Alle fem regioner har vedtaget nye sygehus og/eller akut- planer i de seneste år. Hovedprincipperne herfor har været: - Færre matrikler - Samling af funktioner og akutmodtagelser - Øget kvalitet og effektivitet Den samlede omstilling af sundhedsvæsenet vil være en dynamisk proces over de næste 10 år.

7 Nye sygehusbyggerier

8 Nye og moderniserede sygehuse vil give:
bedre tilrettelæggelse af patientforløb, øget patientsikkerhed (enestuer og dermed reduktion af sygehusrelaterede infektioner, materialevalg, m.v.) effektivisering af arbejdsgange via anvendelse og implementering af ny teknologi og sundhedsinnovation færre transporter af patienter, personale og varer mellem sygehusene, rationalisering af vagtberedskaber, laboratoriefunktioner, røntgen m.v., bedre udnyttelse af teknisk udstyr, skannere mv. og sammenlægning af f.eks. administrative funktioner og tekniske funktioner.

9 Ekspertpanelets vurderingskriterier
Vurderingskriterier for sygehusplanerne Samling af funktioner og specialer på færre enheder Efterlevelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger på akutområdet Den præhospitale indsats Sammenhæng til andre regioner Vurderingskriterier for de enkelte investeringsprojekter Projektets rolle i en ny sygehusstruktur, såvel regionalt som for landet som helhed Mulige alternativer Behovsfremskrivning, kapacitetsudnyttelse, arealbehov og økonomi Produktivitets- og driftsforbedringer

10 Samtlige kvalitetsfonds-midler udmøntet
Udmøntning af 41,4 mia. i (heraf statsligt tilskud 60 %- regional egenbetaling 40 %) Samtlige kvalitetsfonds-midler udmøntet (16 projekter) Fase 1: 15 mia. kr.

11 Tilpasning af projekternes økonomi - 1
Tilpasning af det enkelte projekts dimensionering: Areal: Brutto/netto faktor (2,0 for somatik, 1,8 for psykiatri) Arealnorm for enestuer (33-35 m²) Behov: Behovsfremskrivning (reduktion af senge på 20% og stigning i ambulant aktivitet med 50% i perioden ).

12 Tilpasning af projekternes økonomi - 2
Generel tilpasning af arealet med 20 %: Styrkede krav til kapacitetsudnyttelse (f.eks. driftstid 245 dage/7 timer) At bygge fleksibelt frem for at bygge stort. Projektets økonomi er tilpasset følgende faste standarder: Nybyggeri af universitetshospital på barmark kr./m² (inkl. 25 % til IT/apparatur) Øvrige nybyggeri og tilbygning kr./m² (inkl. 20 % til IT/apparatur) Byggeri i psykiatrien kr./m². Ombygninger – reduceret med 20 % Det er – ikke mindst på grund af de fastlåste kriterier – derfor afgørende at vi bygger så fleksibelt og klogt som vi kan. Og nu kommer vi til myterne vedr. regionernes tilgang til sygehusbyggerierne.

13 Økonomiaftale 2012 Citat;OPP:
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at de mulige gevinster ved at samarbejde med private virksomheder i regi af offentligt-privat samarbejde skal søges udnyttet. Med henblik på b.la. at fremme anvendelsen af OPP etableres en låne- og deponeringsfritagelsespulje på 300 mio. kr., hvor der kan søges om låneadgang eller dispensation fra deponeringsforpligtigelsen i lånebekendtgørelsen. ..Puljen omfatter ikke kvalitetsfondsstøttede byggerier, da dette byggeri er fuldt finansieret og skal afholdes inden for de fastsatte investeringsrammer” Citat – energibesparende foranstaltninger: ”For yderligere at understøtte rentabel energirenovering er regeringen og danske Regioner enige om at udvide den automatiske låneadgang vedrørende eksisterende byggeri med de energibesparende foranstaltninger, der fremgår af energimærkningen, samt energikrav til eksisterende byggeri, der følger af ”Bygningsreglement 10”. Låneadgangen omfatter ikke byggerier med støtte fra Kvalitetsfonden, da dette byggeri er fuldt finansieret og skal afholdes indenfor de fastsatte investeringsrammer”

14 Dogmer om sygehusbyggeri
I debatten om sygehusbyggeri er der blevet sat spørgsmåls- tegn ved hvorfor regionerne ikke: bygger efter samme standardskabelon - flexmoduler bygger forskudt – et sygehus ad gangen prioriterer IT, apparatur og teknologi frem for mursten …. kører ensartede udbudssager inddrager erhvervslivet i højere grad, herunder de små og mellemstore virksomheder prioriterer øvrige løsninger vidensdeler og erfaringsudveksler på tværs af regionerne .

15 De 11 pejlemærker Fælles indkøb til sygehusbyggeri Medicin
Sterilgodsproduktion Udviklingen af et dynamisk virtuelt hospital Totaløkonomiske sammenhænge Etablering af ”best practise” på rumniveau Fælles redskaber til byggeproces Transportteknologier Sporbarhed af apparatur, udstyr, patienter og personale IT-understøttet interaktion med patienter og pårørende IT-understøttet samarbejde med praksis- og primærsektor

16 Innovation og erhvervsfremme
Igangværende aktiviteter i regi af Danske Regioner. Etablering af et fælles strategisk partnerskab med henblik på understøttelse af det erhvervsmæssige potentiale i sygehusbyggeri. (Økonomi- og Erhvervsministeriet/Fornyelsesfonden) Aktiv deltagelse i Regeringens Sund Vækst initiativer med henblik på skabelsen af bedre rammer for offentlig/privat samarbejde om innovation og produktudvikling Målretning af portalen: så den i højere grad understøtter erhvervslivets behov for information.