Det nødvendige og udfordrende samarbejde Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen Per B. Christensen Ungdomsuddannelse til alle Fælles netværksmøde.

Præsentationer af emnet: "Det nødvendige og udfordrende samarbejde Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen Per B. Christensen Ungdomsuddannelse til alle Fælles netværksmøde."— Præsentationens transcript:

1 Det nødvendige og udfordrende samarbejde Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen Per B. Christensen Ungdomsuddannelse til alle Fælles netværksmøde d. 24. marts 2009

2 Indhold Værdi- og kulturforskelle Udfordringer Mulige løsninger Eksempler fra Næstved Kommune

3 Værdi- og kulturforskelle Forskellige indgangsvinkler til samarbejdet Skole (børne) - forvaltningen Vinklen er uddannelse, som ikke nødvendigvis er målrettet erhverv Måske endda en urealistisk uddannelse for den enkelte Tilladt at skifte spor og være længe undervejs Personlig udvikling er godt Vejledning er grundlag for egen beslutning En ”mundtligheds-kultur” Tilbageholdenhed med at lade sig måle og veje – er ændret, men…

4 Fortsat om forskelle…. Arbejdsmarkedsforvaltningen Vinklen er, at de ledige skal i arbejde, gerne via uddannelse Målrettet uddannelse mod arbejde Målrettet konsekvensvejledning også i forhold til personlig økonomi Bidrager med reel viden om muligheder, hvis uddannelsen ikke gennemføres Ingen sikkerhedsnet uden fagforening eller forældrefinansiering En ”sagsbehandlings – og dokumentationskultur”

5 Værdi- og kulturforskelle - fortsat Professionerne som ”helte” Historisk har fagprofessionelle været ”heltene” i opbygningen af store velfærdsområder (skole, sundhed, sociale sikkerhedsnet m.v.) Den selvstændige professionsrolle baserer sig på uddannelse og eksamensbeviser – og tenderer mod at udøves i et lukket rum (lægen med patienten; læreren i klassen; socialråd-giveren med klienten/borgeren). Selvstyring og afskærmning mod andre er sædvanen…

6 NPM påvirkning af professionerne Professionerne som ”skurke” New Public Management udfordrede de selvstyrende professionelle på deres egenrådighed Professionerne (lægerne, lærerne, socialrådgiverne, pædagogerne osv.) kæmpede imod det de så som afprofessionalisering. McDonaldisering (indædt standardisering af ydelser) Attituden var: ”enden er nær…” Så galt gik det ikke – vi skal anvende det bedste fra NPM og tænke fagligheden med Vi skal have udviklet ”den interaktive professionelle”! Uddannelsesinstitutionernes opgave – udsyn på tværs

7 Vilkårene for ”den interaktive professionelle” Skolens professionelle projekt: –(ud)dannelse i en (ud)dannelsesinstitution (en kuvøse) –Skabelse af et individ – der både er konkret i tiden OG tidløs (uddannet og dannet) –Skal projektet lykkes vil professionskulturen ofte have ret i at hævde en vis fortsat selvstændig professionskultur – DLF`s professionsideal! –Skoleforvaltningerne har typisk været monofaglige (trods arbejds- og funktionsdelinger har de fleste haft lærerbaggrund)

8 Jobcentrenes professionelle projekt: –Fra ”welfare to workfare” – aktivlinien udviklet i et ’virkeligt’ samspil med erhvervsliv (de hårde fakta; såkaldt virkelighed) –Fastholdelse af et individ i et ”work first”–perspektiv –Projektet kan lykkes, hvis alle involverede forstår og underordner sig workfare-hensigten (utallige lovændringer har stresset jobcentrene; åbenhed mod andre professioner og tilgange er umiddelbart sat i stå; det blødere, socialfaglige element er under pres) –Jobcentrene kæmper med at etablere en faglig identitet…

9 De særlige indsatser for sårbare børn og unge: –Fra ’socialkontoret’ (med faste og klare ydelser) til ’det tværfaglige center for en ”vellykket barndom” – fra sociale problemer til alle civilisationens vanskeligheder i opvæksten (hjælp i familien, i kuvøsen, i virkeligheden) –Visionen om at indsatser kan afbøde sociale vanskeligheder og følgevirkninger af vores levevilkår –Området er – i helt enestående grad – et tværfagligt område, hvad der både indvarsler en moderne (tvær)faglighed, men også giver kampe om status, opmærksomhed, roller – osv.

10 Den interaktive professionalisme – hvordan? Økonomiske, juridiske, kontrolmæssige og andre magtmidler er næppe anvendelige Systemer (og faggrupper) bestemmer selv, hvad de påvirkes af og indoptager ? Fælles opgaver / sagstyper – børn – voksen – uddannelse - arbejdsmarked Den interaktive professionalisme fordrer et opgør med ledelse, der inkluderer monofaglig beskyttelse Sikre styringskæder, der har fokus på kernen i fagligheden Stressfaktorerne må lempes Ikke anvende faglighed som skjold – uddannelsesinstitutionernes opgave Fælles efteruddannelse

11 Ti gode råd om samarbejde mellem professioner og kulturer Gør anerkendelse til en grundholdning Fremhæv gode erfaringer Vær klokkeklar på forskelle Respekter forskelle Se muligheder i det tværfaglige samarbejde Se ressourcerne i samspillet Stil succeskriterier op Ledelsen skal bakke samarbejdet op Udnævnt en tovholder Hav fokus på ressourcerne Inspireret af DLF`s og DS`s samarbejde i en række kommuner

12 Ungdomsuddannelse Tværgående samarbejde i kommunerne er en nødvendighed Ungdomsuddannelse Arbejds- markedsområdet Det sociale område Uddannelses- området

13 Udfordringerne: Ungdomsuddannelserne har gennemførelsesvejledning, mens UU har overgangsvejledning Ungdomsuddannelsernes takstfinansiering Sikre videndeling mellem kommuner Styrke samspillet med produktionsskolerne, der skal arbejde med obligatorisk brobygning til erhvervsuddannelserne Samarbejde mellem kommune og ungdomsuddannelser Have særlig fokus på udsatte unge samt drenge og indvandrere og ufaglærtes børn Skabe netværk og nye organisationsformer Holde fokus i en tid med stigende ledighed Fortsætte den gode kurs…

14 Løsninger: Styrke det konkrete og generelle samarbejde mellem UU, skolerne og ungdomsuddannelserne Styrke samarbejdet mellem UU og arbejdsmarkedsforvaltningen/jobcentret UU skal være mere opsøgende i forhold til de unge Bruge arbejdsmarkedsforvaltningen i vejledningen i folkeskolens ældste klasser Ungdomsuddannelserne bidrager i forhold til arbejdsmarkedsforvaltningerne – nye vejledningsforløb og uddannelser Fortsætte netværk og videndeling i UTA- ny organisation Fælles nationale statistikker UU, kommuner, UVM og BM Årlige kvalitetsrapporter for UTA

15 Eksempler fra Næstved Kommune Styrket samarbejde gennem: Arbejdsgangsanalyse af overgangen barn-voksen Arbejdsgangsanalyse af tilbagemelding/kommunikation mellem ungdomsuddannelserne og UU Etablering af tværgående netværk – Ungenetværk - Ungeteam Tværgående styregruppe Tværgående politisk udvalg Tværgående temadage UU og Studievalg på jobcentret UTA hjemmeside Næstved Uddannelsesråd Videre forankring

16 Forskellene er vores styrke Hvis 95% målsætningen skal opfyldes må vi: Udnytte vores forskelle og forene vores kræfter!