ALKOHOLFOREBYGGELSE I KOMMUNEN

Præsentationer af emnet: "ALKOHOLFOREBYGGELSE I KOMMUNEN"— Præsentationens transcript:

1 ALKOHOLFOREBYGGELSE I KOMMUNEN
Mia Fischerman Sundhedsstyrelsen

2 Danskerne og alkohol med alkoholafhængighed, med skadeligt alkoholforbrug og drikker over højrisikogrænse for alkoholindtagelse er i behandling for alkoholproblemer Borgeren kommer i behandling efter år Ref: Alkoholforbrug i Danmark. Kvatificering og karakteristik af storforbrugere og afhængige. Statens Institut for folkesundhed. Syddansk Universitet Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol. En registerbaseret analyse af kommunernes meromkostninger til overførselsindkomster, medfinanciering af sundhedsvæsen og andre støttende foranstaltninger. Sundhedsstyrelsen. DSI

3 Forebyggelsesmuligheder
Der er gode forebyggelsesmuligheder Skat/afgifter Reklamebegrænsning Regler ifm bilkørsel Begrænsning i tilgængelighed af alkohol Aldersgrænser Kort samtale om alkohol Ref: Evidens for the effectiveness and cost-effectiveness of interventions to reduce alcohol-related harms. WHO Handbook for action to reduce alcohol-related harms. WHO.2009.

4 Mange aktører – kommunen er vigtig
Kommunen har ansvar for alkoholforebyggelse og –behandling Væsentligt økonomisk incitament til at: forebygge at alkoholproblemer opstår sætte tidligt ind over for borgere med alkoholproblemer optimere indsatsen (viden og erfaringer)

5 Kommunens mange anledninger
Skaber rammer for borgerne Møder mange borgere Giver tilbud til borgerne Myndighedsansvar for at udstede alkoholbevillinger Samarbejder med mange eksterne aktører, fx sundhedsvæsen, uddannelsesinstitutioner, foreninger

6 ”Alkoholforebyggelse i kommunen” 2008-2011
Formål: Styrke kommunernes forebyggende indsats på alkoholområdet Skabe sammenhæng mellem forebyggelse, tidlig indsats og behandling Projekt bygger på: kommunal praksis og erfaringer international viden om virksomme indsatser

7 Projektets indhold Kommunen opbygger driftsorganisation og sikrer mål og retning for den alkoholpolitiske indsats: Etablerer tværgående organisering på alkoholområdet Udvikler og vedtager alkoholpolitik og handleplaner Udmønter nogle af handleplanerne i konkrete aktiviteter i løbet af projektperioden Alkoholproblemer findes i alle kommunens forvaltninger – sikre koordination, sammenhæng, entydighed og mulighed for bred anvendelse af kompetencer Politikvedtagelse et væsentligt værktøj når sikre målretning – politisk udmelding mål, retning og prioritering i kommunens alkoholindsatser 7

8 Politikområder Kommunens ansatte
Begrænsning af tilgængelighed af alkohol – delprojekt ”ansvarlig udskænkning” Frontpersonalets møde med borgerne Kommunens institutioner Alkoholrådgivning og - behandling 1 eks regler vedr indtagelse af alkohol i arbejdstiden og tidlig hjælp til ansatte med alkoholproblemer 2 eks begrænset alkoholudskænkning ved unges fester på kommunens ejendom, indføre metoden ”ansvarlig udskænkning” 3 i ansatte møde med borgernes rette opmærksomhed på alkohol og tilbyde hjælp ved behov 4 eks politikker for alkohol i kommunens institutioner, feks forældremøder i daginstitutioner, samt samarbejde med frivillighedsområdet som sportshaller 5 feks sikre sammenhæng mellem forebyggelse, tidlig indsats og behandling 8

9 20 modelkommuner deltager i projektet
12 projekter, heraf 5 flerkommuneprojekter Ballerup og Herlev Bornholm Herning Hillerød Holstebro Kalundborg, Sorø og Holbæk Kolding Køge, Faxe, Stevns Lolland Vejen og Billund Ærø, Langeland og Svendborg Aarhus

10 Projektets gennemførelse – 2008-2011 - COWI evaluerer forløbet - procesevaluering
17 kommuner deltager i 4 år, 3 kommuner i 3 år 9 kommuner deltager i fælles koncept for ”Ansvarlig udskænkning” Kommunerne er forskellige – udviklet forskellige løsninger/modeller Det har taget 2 år at opbygge driftsorganisation Kommunerne er godt i gang med at udmønte handleplanerne - mange spændende aktiviteter igangsat Der arbejdes med forankring af projektet 10

11 Opbygning af tværfaglig alkoholorganisering
Helt afgørende for politikudviklingen og implementering Sammensætningen kan være bred eller smal, gerne med eksterne aktører Beslutningsdygtig og med repræsentanter fra alle niveauer Integration i eksisterende sundhedsorganisering kan det betyde mindre fokus på alkohol

12 Udvikling af alkoholpolitik og handleplaner
Mange spændende politikker – politikkerne og processen forskellige Bredt funderet politik kan sikre den tværgående alkoholforebyggende indsats Forankring og ejerskab med involvering af relevante forvaltninger/fagområder og alle niveauer Målbare indikatorer letter opfølgningen

13 Konkrete aktiviteter 1 Tidlig opsporing og hjælp til borgerne, fx i plejesektoren, i jobcenter, i sundhedsplejen Alkoholpolitikker i alle kommunens institutioner, fx skoler og ungdomsklubber Samarbejde med foreninger, frivillige institutioner, uddannelsesinstitutioner i lokalområdet Alkoholpolitikker for de kommunalt ansatte – samarbejde med områdets virksomheder U

14 Konkrete aktiviteter 2 Ansvarlig udskænkning
Opbygning af nye tilbud, fx samtale om alkohol i sundhedscenter Samarbejde med sundhedsvæsenet Alkoholbehandlingen anvender sine faglige kompetencer bredt i kommunen Opkvalificering af personale Flerkommunesamarbejde

15 Udbredelse i landets øvrige kommuner
Afslutningskonferencer Materialer udviklet Inspiration Kontaktadresser Rapport om kommunernes omkostninger på alkoholområdet En mulig videre opfølgning

16 Til inspiration Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk
Inspirationshæfte - alkoholforebyggelse i kommunen Evaluering - alkoholforebyggelse i kommunen Eksempelsamling - alkoholforebyggelse i kommunen Ansvarlig udskænkning (metoden beskrives) Inspirationshæfte – ansvarlig udskænkning Evaluering – ansvarlig udskænkning Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol Tal på kommunen – om alkohol

17 Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol
Registerundersøgelse med matchet case-kontrol Population Personer i alkoholbehandling: identificeres gennem NAB registeret og Lægemiddelstatistikregistret Personer med alkoholdiagnose: identificeres gennem Landspatientregisteret Kontrolgruppe For hver person findes fire danskere med samme køn, alder, uddannelse, civilstand, og bopælsgeografi. Børnene Børn identificeres i såvel alkoholgrupperne som i kontrolgrupperne

18 Populationen

19 Inkluderede omkostningsgrupper

20 Kommunale meromkostninger

21

22 Hjælpeforanstaltninger til børn og unge

23 Overførsel

24 Perspektiver for forebyggelse
Ikke alle kommunale udgifter er opgjort i denne undersøgelse, fx inkluderer undersøgelsen ikke pleje og omsorg, botilbud eller kommunal genoptræning Statens Institut for Folkesundhed har estimeret, at der er omkring alkoholafhængige i Danmark. Registerundersøgelsen omfatter personer Hvis merforbruget for alkoholafhængige er som gruppen i alkoholbehandling, så er de kommunale meromkostninger på 7,8 mia. kr. om året Hvis man kan forebygge alkoholafhængighed, så er der et ganske stort kommunaløkonomisk potentiale Videre opgørelser, fx opgørelser på kommunalt niveau