Anvendelse af lokale data til prioriteringer af kommunale indsatser

Præsentationer af emnet: "Anvendelse af lokale data til prioriteringer af kommunale indsatser"— Præsentationens transcript:

1 Anvendelse af lokale data til prioriteringer af kommunale indsatser
Christian Hollemann Pedersen

2 Hvad skal prioriteres i den kommunale forebyggelse?
Fedme blandt børn og unge (trivsel, øget risiko for overvægt som voksen) Rygning (KOL, lungecancer) Konsekvenser af højt alkoholforbrug (spritkørsel, sociale problemer i familier, vold, leverskader) Fysisk inaktivitet (overvægt, trivsel, diabetes) Faldulykker blandt ældre (lårbensbrud og død) Seksuelt overførte sygdomme (infertilitet) Ernæringsrigtig kost (cancer, fedme)

3 Eksempler på kommunale sundhedspolitikker 1/3 Assens Kommune
Det vil Assens Kommune (for børn og unge): Arbejde for at børn skal have mulighed for at spise sund og velsmagende mad hver dag Indarbejde bevægelse som en naturlig del af børns dagligdag i skoler og i alle institutioner Have fokus på at give større børn og unge tilbud efter skole, hvor bevægelse og trivsel har høj prioritet Styrke indsatsen for at skabe røgfrie miljøer og forebygge rygestart Sætte fokus på unges alkoholforbrug i samarbejde mellem skole, forældre og de unge Sætte fokus på sundhed og social trivsel for børn og unge.

4 Eksempler på kommunale sundhedspolitikker 2/3 Odense Kommune

5 Eksempler på kommunale sundhedspolitikker 3/3 Svendborg Kommune
Vores sundhedspolitik skal derudover (foruden fokus på risikofaktorer) styrke indsatsen overfor de svage og udsatte, for på den måde at fremme lighed i sundheden. Mulighed for lighed / risiko for ulighed skal ind i den sundhedspolitiske debat.

6 Kortlægning af kommunale sundhedspolitikker i Danmark
De mest udDe mest udbredte fokusområder i kommunernes sundhedspolitikker  bredte fokusområder i kommunernes sundhedspolitikker  Kilde: Aarestrup, Drud Due og Kamper-Jørgensen: Ugens tal fra SIF, uge 42, 2007

7

8 Nationale mål: Middellevetiden skal øges
Helbredsrelateret livskvalitet forbedres Social ulighed i sundhed reduceres Der skal tages udgangspunkt i en række risikofaktorer og folkesygdomme Kilde: Regeringens folkesundhedsprogram, 2002

9 Hvad betyder mest, når… - 88 % ikke lever op til anbefalingerne om minimum 600 gram frugt og grønt dagligt (Astrup et al, 2005) - 29,6 % er dagligrygere (SUSY 2005) 14,2 % overskrider genstandsgrænserne (SUSY 2005) Det er nødvendigt med præcise udregninger af hvilke konsekvenser det har – også på lokalt niveau – for at kunne tilrettelægge forebyggelsesindsatser

10 Overordnede spørgsmål
Kan kommunale indsatser der reducerer udbredelsen af risikofaktorer øge middellevetiden og livskvaliteten? Kan kommunale indsatser rettet mod ulige fordeling af risikofaktorer sikre lighed i sundhed? Er der tale om forskellige eller ensartede strategier?

11 Dødeligheden, Danmark 2005 (WHO)

12 Sygeligheden, Danmark 2005

13 DALY; Disability Adjusted Life Years
Sygdomsbyrden er af WHO opgjort for alle europæiske lande for de 44 dominerede diagnoser DALY = YLL + YLD YLL = antal dødsfald x restlevetid ved dødsfald i år (i forhold til en reference levealder) YLD = antal sygdomstilfælde x varighed x vægt for tab af funktionsevne.

14 Social ulighed i sundhed
Velfærdskommissionen: Danmark er en velfærdsnation, med en høj grad af økonomisk lighed (Kilde: Velfærdskommissionen, 2006) Uligheden i sundhed synes dog at være den samme som i andre vesteuropæiske lande, trods den lige adgang til ydelser, og en mere ligelig fordeling af ressourcer i Danmark (Kilde: Mackenbach et al 1997; Mackenbach et al 2003)

15 Social ulighed i sundhed
Hvordan opgøres det? Mange forskellige former for kategoriseringer er mulige, fx: Indkomst Stilling Uddannelse Køn Etnicitet Det man vælger som udgangspunkt, har baggrund i de forestillinger man har om hvad der skaber ulighed: Etnicitet = diskrimination, adfærd og genetiske forhold Uddannelse = højere uddannelse, bedre løn og ansættelsesvilkår, mere sikkerhed, mindre belastning af bevægeapparatet (Vallgårda, 2006)

16 Ulighed - gradient eller særlig gruppe
Ulighed - gradient eller særlig gruppe? Andel med godt selvvurderet helbred Kilde: SUSY Udsat (Pia Pedersen, SIF)

17 Eksempel fra kommune i Danmark
Informationer man skal have: Opgørelse af sygdommes byrde (WHO) Viden om risikofaktorernes effekter (WHO) Opgørelse af risikofaktorernes udbredelse (Kommunal sundhedsprofil) Excel-ark tilgængeligt på hvor alle andre informationer er indtaset

18 Kommunal og national opgørelse - alle oplysninger er fra 2005

19

20 Andel dagligrygere, fordelt på alder og uddannelsesniveau, mænd

21 Hovedspørgsmål 1) Kan kommunale indsatser der reducerer udbredelsen af risikofaktorer øge middellevetiden og livskvaliteten? 2) Kan kommunale indsatser rettet mod ulige fordeling af risikofaktorer sikre lighed i sundhed?

22 Samlede sygdomsbyrde og ulighed i sygdomsbyrde for de 5 risikofaktorer

23 Konklusion Indsatser rettet mod alle de 5 risikofaktorer har stor betydning for fremme af folkesundheden Rygning og alkohol er dominerede risikofaktorer. Rygning, passiv rygning og alkohol vedrører omkring 33 % af sygdomsbyrde og 55 % af uligheden i denne kommune. Fokus på risikofaktorer er meget vigtigt, men kan ikke alene udgøre opfyldelse af de nationale mål for folkesundheden

24 Samlet byrde og ulighed – efter diagnose

25 Depression og KOL - to sygdomme med forskellige RR
Depression og KOL er de to dominerende diagnoser – men stor forskel på risikofaktorers betydning: Risikofaktor for KOL er Rygning, hvor RR = 20,00 Risikofaktor for depression er Alkohol, hvor RR = 2,20 (og fysisk inaktivitet, hvor RR = 1,30)

26 Ulighed er dog i sig selv i risikofaktor
Social ulighed øger i sig selv risikoen for sygdom og død - men ikke enighed om i hvilken grad. Juel et al (2006): Personer med mindre end 10 års uddannelse dør ca. 3 år før personer med 13 års uddannelse. - Men markant lavere effekt på dødelighed, når der kontrolleres for rygning, alkohol, overvægt og fysisk inaktivitet Andre studier finder at uddannelse (social position) i sig selv har en større betydning for dødeligheden, også når der kontrolleres for risikofaktorer (Schnhor et al (2004)).

27 Fokus på risikofaktorer – så er den hjemme?
Reducering af risikofaktorer vil medføre en betydelig lavere dødelighed og sygelighed MEN – der er også andre forhold er af betydning: Investeringer i sundhedsvæsenet, jf. kræfthandleplanerne - forebyggelse kræver også koordinerede nationale indsatser - psykiske sygdomme ligger i top; beskeden indflydelse for de inddragede risikofaktorer (arbejdsmiljø, sociale forhold)

28 Andel der ønsker at være mere fysisk aktive blandt personer, der ikke allerede er fysisk aktive - Uddannelse KRAM-undersøgelsen, foreløbige data. N=19.044

29 Andel der mener, at kommunen kan hjælpe dem til at være mere fysisk aktive ved at lave flere cykelstier - Uddannelse KRAM-undersøgelsen, foreløbige data. N=30.715

30 … kommunen kan hjælpe ved at lave flere motionsvenlige naturtilbud
(eks. motionsstier, lysløjper, ture med naturvejleder, forhindringsbaner) KRAM-undersøgelsen, foreløbige data. N=30.715

31 … kommunen kan hjælpe ved at skabe flere tilbud om motion, der tager hensyn til dårlig kondition og helbredsproblemer KRAM-undersøgelsen, foreløbige data. N=30.715

32 Blandt dem der allerede dyrker idræt eller motion
Blandt dem der allerede dyrker idræt eller motion. Selvorganiseret på egen hånd vs. forening - uddannelse KRAM-undersøgelsen, foreløbige data. N=21.314

33 De vigtigste årsager til at træne eller dyrke idræt – Uddannelse
KRAM-undersøgelsen, foreløbige data. N=21.314