Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Grøn Vækst og vandplaner

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Grøn Vækst og vandplaner"— Præsentationens transcript:

1 Grøn Vækst og vandplaner
Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet DLG Fyn

2 Indhold Grøn Vækst - Vandplaner - Vandløb og randzoner
- Energiafgrøder - Liberalisering af ejerforhold Rammevilkår og miljø

3 Hvad er problemet med vandmiljøet ?

4 Indsats i relation til N og kystvande (2009)
Mål 2015 N-kvote model Ingen jordbehandling Randzoner Vådområder Efterafgrøder Baseline 2015 Spredt bebyggelse ? VMP III Nuværende tilstand Inspireret af udkast fra J. Schou, DØRS

5 Indsats overfor N (kystvande) (2012)
Mål 2027 Indsats i V3 områder t N + ? Kvote / Alt. virkemidler 1. Planperiode 2015 Vandplaner Efterafgrøder Vådområder Spredt bebyggelse 9.000 t N Baseline 2015 Spredt bebyggelse ? Nuværende tilstand

6 Efterafgrøder FOI og DJF antager få sædskifteændringer og jævn placering i DK DMU angiver at der er plads til flere efterafgrøder ( ha) Andel stiger fra 10/14% op til et gennemsnit på ca. 22%. (maks. 37%) (V1+V2 er 70% af det samlede areal) Arealet med yderligere 24% efterafgrøder er ca. 6% af arealet (Jylland). Areal med yderligere 0-5% er noget større. Stor geografisk forskellighed

7 Genberegnede omkostninger ved Vandplaner (mio. kr.)
Virkemiddel Areal Tons N Tons P Kr./ kg N Årlige omk. (mio. kr.) Efterafgrøder (grønne marker) 50.000 690 35 24 Nye efterafgrøder 1.706 40 68 Ingen jordbearbejdning 740 18 1 Omlægning af græs 15.000 230 30 7 Omlægning af normsystemet 1.008 I alt 4.374 31 135 (82) Bem: Randzoner (kan give + på mio. kr.)

8 Efterafgrøder

9

10 Virkemidler i Grøn Vækst - 2
Virkemiddel Areal Tons N Tons P Kr/kg N Årlige omk. (mio. kr.) Vådområder 10.000 1.100 50 55 P-ådale 3.000 30 300* 9 Biogas 65 Randzoner 53.400 2.561 160 43 110 Grødeskæring 30.000 52 Energiafgrøder 400 Bem: Vådområder er udregnet over 20 år kr/kg P NB: Økologi skal vokse med pr. år

11

12 Vandløbsvedligeholdelse I
I virkemiddeludvalg 1 (2007) indgik ophør med vandløbsvedligeholdelse for at sikre den fysiske kvalitet i vandløb. Oversvømmelse på dage om året. Der blev givet et groft skøn på omfang svarende til 10 gange vandløbsbredden eller ha for ca km (7 ha/km) Der er stor variation fra vandløb til vandløb Reduktion i omkostninger til vedligehold blev anslået til kr. pr. km vandløb I ca km vandløb er spildevandskvaliteten problemet.

13 Vandløbsvedligeholdelse II
Baseret på ca km vandløb udtages ha (4 ha/km). Kompensation sættes til kr. pr. ha og omkostning er 52 mio. kr. Naturstyrelsen har siden analyseret omfang med brug af højdemodellen og fundet at omfanget på ha er sandsynligt. Dræn indgår ikke i den vurdering. I de endelige vandplaner indgår km vandløb (6% af alle). Det arealmæssige omfang der påvirkes er ikke endeligt opgjort.

14 Påvirkning og kompensation ?
Datagrundlag er begrænset Grødeskæring i dag 0-6 gange om året Typisk grødeskæring om sommer og i efterår Uden grødeskæring kan der forekomme oversvømmelser – typisk i efteråret (høj grøde og megen nedbør). Vandstandsstigning (4- 42 cm) Påvirkning på 0 – 100 ha/km ? Påvirkning på dræn ? Betydelig variation fra lokalitet til lokalitet

15 Tanker om satser Påvirkning Effekt Satser Arealet kan ikke dyrkes
Ofte oversvømmelser Arealet kan ikke dyrkes Fuld kompensation Omdriftsareal Vedvarende græs Oversvømmelser af og til Arealet kan dyrkes men med tab i nogle år - Kompensation for lavere indtjening Sjældne og kortvarige oversvømmelser Arealet dyrkes nærmest uden tab Ingen støtte

16 Prioritering af indsats
Vælg vandløb med gode data og lille påvirkning af areal pr. km vandløb (højdemodel) Foreslå en ny praksis med henblik på at opnå forbedret fysiske forhold (færre eller smartere grødeskæring) Gennemfør en lokal screening og konsekvensvurdering af forslag (realistiske miljømål ? + brug af lokal model) Vælg de bedste projekter først (ujævnt fordelt) Opfølgningsanalyse – hvor gode er vores modeller (omfang og intensitet) og svarer kompensation til indkomsttab ?

17 Energiafgrøder Der etableres yderligere 30.000 ha energiafgrøder
Der er i dag ca ha energiafgrøder Driftsperiode ca. 20 år Salgspris ca. 42 kr. pr. GJ (ikke store udsving) Hvor skal pil dyrkes ? Energipil er ikke konkurrencedygtig på sandjord og lerjord. Større krav til afkast end ved dyrkning af traditionelle afgrøder (20 års horisont). => Primært fugtige marginaljorde

18 Liberalisering af landbrugsloven
Ophæve grænse for antal DE pr. bedrift Ophæve grænse for ejerskab Ophæve arealkrav Størrelsesøkonomiske fordele - de er svære at opgøre Arealkrav - ændret fra 30% til ingen - Effekt begrænset da mange vil eje ca. 30%

19 Rammevilkår – Miljø og gæld
Hollandsk bedrift (mælkeproduktion) 160 køer Indtjeningsforskel + 1,2 mio. kr. bedre i Holland Bruttoindtjening er kr. højere i DK Lønomkostninger på samme niveau (5000/5500) Højere kapitalindsats koster kr./år Højere rente (+2%) koster kr. /år Nye gødningsnormer på niveau med DK Skrappere krav om ammoniak Lavere jordpris i DK, men mere kapital ? Energiafgifter er lavere i Holland ( kr.) Dyrlægeudgifter er lavere i Holland ( kr.)

20 Rammevilkår – Miljø og gæld
Tysk svineproduktion 400 dyreenheder Bruttoindtjening er kr. højere i Tyskland Overskud + 1,5 mio. kr. højere i Tyskland HVORFOR ? Højere kapitalindsats koster kr./år Højere rente (+2,9%) koster kr./år Krav til N normer er blevet skrappere - kontrol ? N-krav giver omk. på 100 – kr. Moms giver kr. Solfanger (biogas) giver 0 – kr./årligt

21 Rammevilkår – Miljø og gæld
Engelsk plantebedrift 180 ha Bruttoindtjening er kr. højere i DK, på trods af flere krav til N og pesticider !! - lavere salgspriser på korn i UK ? Indtjeningsforskel + 1,0 mio. kr. Hvorfor ? Højere kapitalindsats koster kr./år Højere rente (+2%) koster kr. /år Lavere udbytte i Danmark Lavere omkostninger til pesticider

22 KONKLUSION De første 9.000 tons N koster ca. 100-125 mio. kr.
Landbruget betaler under 20% af omkostningerne i vandplanerne. Smart implementering af reduceret vandløbsvedligeholdelse reducere omkostninger Energiafgrøder på marginalarealer Liberalisering af landbrugslov giver på sigt en gevinst, men fjernelse af arealkrav giver ikke så meget.

23 Se mere på


Download ppt "Grøn Vækst og vandplaner"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google