Plantekongres 2006 11-01-2006. Opdeling Spørgsmålet kan opdeles i to underspørgsmål: Hvilke lugtstoffer afgives fra gylle? (fysisk & kemisk) Hvorfor opfatter.

Præsentationer af emnet: "Plantekongres 2006 11-01-2006. Opdeling Spørgsmålet kan opdeles i to underspørgsmål: Hvilke lugtstoffer afgives fra gylle? (fysisk & kemisk) Hvorfor opfatter."— Præsentationens transcript:

1 Plantekongres 2006 11-01-2006

2 Opdeling Spørgsmålet kan opdeles i to underspørgsmål: Hvilke lugtstoffer afgives fra gylle? (fysisk & kemisk) Hvorfor opfatter vi disse lugte som ildelugtende? (fysiologisk & psykisk)

3 Hvad er lugt? Lugt er den sanseoplevelse vi får, når vores lugtsanseapparat påvirkes af lugtstoffer med den efterfølgende behandling i hjernen Kemisk set er lugtstoffer små og flygtige molekyler Kun få grundstoffer lugter Kulstof, ilt, svovl og kvælstof indgår som regel i lugtstoffer

4

5 Hvordan måles lugt? Der er tre forskellige metoder: Fortynding til tærskelværdi Lugtenheder per kubikmeter (LE/m³) Intensitet Ofte 6-punktsskala Fra ”ingen lugt” til ”kraftig lugt” Acceptabilitet (hedonisk karakter)

6 Lugtpanel Et lugtpanel: består typisk af 6 personer panelet bliver præsenteret for en række fortyndinger af lugtprøven først høje fortyndinger (dvs. lave koncentrationer) den koncentration hvor halvdelen af panelet med sikkerhed kan adskille prøven fra en ren luft, findes. Fortyndingen er lig lugtkoncentrationen (lugtstyrken)

7 Lugtintensitet og -koncentration

8 Lugtstoffer Lugt består af en eller flere luftstoffer Kemisk bestemmelse af lugtstoffer: Identifikation af lugtstoffer Kvantificering Kan ske ved flere metoder, men en særdeles velegnet er GC-MS.

9 Adsorptionsrør

10 Analysesystem GCMS TD ATD-rør Pumpe

11 Lugtbidrag fra enkeltstoffer

12 Lugtstoffer fra gylle Dannelse og afgivelse af lugtstoffer ved gylleudbringning afhænger af: Gylletype (dyreart, fodring, vandspild, opbevaring...) Gyllebehandling (forsuring, bioforgasning, beluftning – lugt dannes især under iltfrie forhold) Opløselighed af det enkelte luftstof i gylle (pH, ionstyrke, temperatur…) Frie overflader (udbringningsmetode) Vindhastigheder

13 Svovlholdige lugtstoffer Reducerende svovlforbindelse: Svovl indgår i en række ildelugtende stoffer –svovlbrinte (kloak, rensningsanlæg, lagret gylle) –dimethylsulfid (lugt af rådden kål) –methanthiol (tilsætning til bygas) Dannes under iltfrie forhold som kan være livsfarlige (aljebeholder, kloaker mv.) Kan dog også indgå i ”ikke-ildelugtende” stoffer –2-methyl-3-furanthiol (kogt kød) –3-methyl-2-butene-1-thiol (ristet kaffe)

14 Kvælstofholdige lugtstoffer Ammoniak og aminer: Ammoniak (giftig) Trimethylamin (rådden fisk) Skatol (fækal lugt – indgår i meget lave koncentrationer i flere parfumer!).

15 Kropslugt Hvorfor lugter vi? Faktisk er vi konstrueret så vi lugter mest muligt (hår sammen med lugtkirtler)! Dannelse af kropslugte starter i puberteten (kønsmodningen) Modvilje mod kropslugte er delvis kulturelt betinget –”andre aber” udviser ikke afsky overfor kropslugte –små børn viser ikke afsky for afføring m.v –nogle kvinder i Afrika putter dyrefæces i håret Vi har som regel intet imod vores egen kropslugt!

16 Hvorfor lugter gylle grimt? Der er sammenfald imellem nogle af kropslugtene og gyllelugte. Et bud er givet af Michael Stoddart: De tidlige mennesker levede i flok. Lugt signalerede hvornår en hun havde ægløsning –Fede flygtige syrer dannes i skeden (tilhører de lugte vi i dag finder generede i modsætning til ”andre” aber)

17 Stoddarts teori Der investeres mere tid i yngelpleje (større vægt ved fødsel, længere afhængighed ) Hjernen vokser (krav til koordinering af jagt, transport af føde, og mere kompliceret social adfærd) Hunnen har brug for hannen –indsamling mad –beskyttelse –transport Sex ændrer status fra at sikre slægtens videreførsel til et redskab til at knytte partner til sig (monogami, udvikling af kernefamilie?)

18 Stoddarts teori Sexstatuslugt (ægløsning) undertrykkes –der dannes andre lugte, fx i armhuler (smart når man går oprejst) –maskeres (brug af parfume m.v.), hvor der ofte indgår stoffer, der virker som feromoner eller signalstoffer hos dyr og planter, fx trøffel Den ”undetrykkelse” medfører ubehag ved visse lugtstoffer. (Andre stoffer lugter fordi de tilfældigvis ”ligner” vigtige lugtstoffer.