Energieffektivitet af bygninger og bygningskomponenter

Præsentationer af emnet: "Energieffektivitet af bygninger og bygningskomponenter"— Præsentationens transcript:

1 Energieffektivitet af bygninger og bygningskomponenter
Niels Bruus Varming 4. September 2014

2 Implementering af Strategi for energirenovering af bygninger
Offentliggjort 5. maj 2014 Stort netværk knyttet til arbejdet Medlemmer fra netværket inddrages også i implementeringen Implementeringen af størstedelen af initiativerne er igangsat.

3 Strategien EFFEKT OG POTENTIALE FORUDSÆTNINGER FOR BESPARELSER OPNÅS
BUSINESS AS USUAL: 28 % REDUKTION (EKSISTERENDE INITIATIVER) STRATEGIEN: 35 % REDUKTION (STRATEGIENS INITIATIVER) MULIGHED: 47 % REDUKTION (TEKNOLOGISK UDVIKLING)

4 Highlights i implementeringen
Nyt BR15 Informationsindsats - Bygningsatlas Enfamiliehuse: Bedre Bolig til hele landet Offentlige bygninger Nye løsninger til konvertering fra oliefyr Innovatorium for bygnings- renovering i verdensklasse I ved sikkert allerede en del om, hvad det er for nogle initiativer, der indgår i energirenoveringsstrategien, så derfor vil jeg i stedet fokusere mit indlæg på implementeringen af centrale indsatser i strategien. På de følende slides er implementeringen af nogle af de mest centrale initiativer fremhævet – nogle af dem, hvor der sker rigtig meget de næste 6-12 måneder.

5 Proces BR15 2015 Ultimo 2015 Åben konference Analyser BR15 2014
Notificering i EU Overgangs-periode Teknisk følge-gruppe Branche-møder Åben konference Analyser BR15 2014 Der er endnu ikke endeligt afklaret, hvornår høringen kommer til at ligge. Det bliver enten i slutningen af 2014 eller sideløbende med notificeringen (2015).

6 Oplæg til ændringer af BR
Hovedændringer Evaluering og eventuelt justering af Lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse 2020 Lavenergiklasse 2015 bliver minimumskrav Indførelse af energirammer for eksisterende bygninger U-værdikrav til ombygninger og tilbygninger Vinduer. Eref ændres til -17 kWh/m². I 2020 ændres til 0 kWh/m²

7 Formål At indsamle erfaringer fra de første byggerier, der er opført efter lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020 i Bygningsreglementet 2010 (BR10)

8 Husejerenes overordnede tilfredshed
Kan du anbefale andre at bo i et lavenergihus? Begrundelser: bl.a. godt indeklima og lave energi- og driftsomkostninger Dette er baggrunden for en spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte husejere i Furesø Kommune.

9 Er jeres varmeforbrug så lavt som I forventede inden I flyttede ind i huset?
Dette er baggrunden for en spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte husejere i Furesø Kommune.

10 Alt taget i betragtning...
hvordan vil du så vurdere indeklimaet i din bolig? Vinteren Sommeren 2013 Efter specifikke sp. …

11 Undersøgelsen November - december 2013 E-mail til 49 aktører 28 svar
Svarprocent på 57 %

12 Har det været værdifuldt for jer at de fremtidige energikrav har været meldt ud inden de træder i kraft? Dette er baggrunden for en spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte husejere i Furesø Kommune.

13 Energiramme LEK2015

14 Energiramme BK2020

15

16 Enfamiliehuse: BedreBolig
NY ORDNING UNDER ENERGISTYRELSEN DER SKAL GØRE DET ENKELT FOR BOLIGEJERE AT ENERGIRENOVERE BOLIGEN. MED BEDREBOLIG UDDANNES FAGPERSONER INDEN FOR BYGGERIET TIL AT YDE SAMLET OG KVALIFICERET RÅDGIVNING – FRA PLAN TIL FÆRDIG RENOVERING UDBREDELSE AF ORDNINGEN I TO SPOR: 1. LOKAL FORANKRING BLANDT KONTAKTPUNKTER (FINANSSEKTOR, FORSYNING M.FL.) 2. BRED MARKEDSFØRING BLANDT BOLIGEJERE AFPRØVET I 9 KOMMUNER I FORÅRET 2014 200 BEDREBOLIG-RÅDGIVERE UDDANNET INDEN NATIONAL LANCERING CA. 500 PLANLÆGGES UDDANNET I 2014 NATIONAL LANCERING I OKTOBER 2014 TV-REKLAMER, INTERNETKAMPAGNE, PR, LOKALE INTIATIVER MM.

17 Den byggepolitiske agenda
Regeringens generelle vækstdagsorden Byggebranchens udfordringer Aftale om en vækstplan 2014 Centrale byggepolitiske temaer – Byggepolitisk strategi Strategi for energirenovering af bygninger Den aktuelle byggepolitiske agenda består af en række aspekter – de mest centrale, som vil have stor indflydelse på den byggepolitiske agende i de kommende 6-12 måneder, vil jeg komme ind på i mit indlæg.

18 Bæredygtigt byggeri Hvorfor? Status
Byggebranchen kan levere et stort bidrag til den grønne omstilling og Danmarks ambitiøse klimapolitik. Og bidrage til vækst gennem opbygning af styrkepositioner, der kan gøre virksomhederne konkurrencedygtige på det internationale marked for bæredygtigt byggeri. Status Ny byggevareforordning giver mulighed for at stille krav til byggevarers bæredygtighedsegenskaber. Stigende efterspørgsel efter bæredygtigt byggeri. Muligheder Nationalt: - Fremme bæredygtige løsninger i byggeriet Udarbejde vejledninger og konkrete redskaber, fx LCC/LCA. Internationalt: - Aktivt påvirke fastsættelsen af EU-krav om bæredygtige byggevarer Øget kvalitet i genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Vi har haft succes med lavenergiklasserne. Danmark har en styrkeposition inden for lavenergibyggeri. Sidste energiteknologieksport-rapport viser en +17,6 pct. stigning i eksport af grøn energiteknologi, dvs. bl.a. produkter, der sikrer energieffektivitet i byggeriet. Energiforbrug er kun et af flere relevante ressourcepåvirkninger i et byggeri. Vi opholder os 90 pct. af tiden inden døre, hvorfor vi har brug for sunde og funktionelle bygninger. (Byggeriet genererer 39 pct. af den samlede affaldsmængde i Danmark Byggeriet står for 42 pct. af energiforbruget i EU Byggeriet bidrager med pct. til de vigtigste skader på miljøet (EU-niveau), såsom global opvarmning, ressourceforbrug, vandforbrug og affaldsdannelse  så udvikling i retning af et mere bæredygtigt byggeri er nødvendigt.) Der er på europæisk plan ved byggevareforordningen fra 2013 opstillet rammer for at kunne stille krav til deklarering af byggevarers bæredygtighed i forbindelse med CE-mærkning. Der er dog endnu ikke udviklet nærmere retningslinjer for, hvordan denne deklarering skal udformes. Der er behov for en national indsats, hvis Danmark skal være med i front med udviklingen inden for bæredygtige bygninger. Det kræver, at arbejdet med bæredygtige bygninger og byggevarer gøres operationelt, så virksomhederne får værktøjer og retningslinjer til at udvikle bæredygtige løsninger efter. Indsatsen i byggepolitisk strategi om at fremme bæredygtigt byggeri handler om at tage systematisk greb om flere af ressourcepåvirkningerne på byggevareniveau og bygningsniveau, og derigennem lægge grundlaget for den fremadrettede indsats. Centrale indsatser i køreplanen frem mod 2020 er udarbejdelse af vejledninger, udvikling af beregningsværktøjer til anvendelse ved beregning af bygningens levetidsomkostninger og livscyklusvurderinger samt udviklingen af en frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet: Udbrede kendskabet til bæredygtighed. Energistyrelsen vil derfor: fremsætte en vejledning om bæredygtigt byggeri der kan udbrede kendskabet om bæredygtighed i byggeriet udbrede kendskabet og brugen af værktøjer til *LCC- og *LCA-analyser og derigennem fremme ressourcegenanvendelse og totaløkonomi i byggeriet udpege de byggekomponenter der har størst indvirkning på bygningens bæredygtighed. Nuværende krav til bæredygtighed i bygningsreglementet (tilgængelighed, indeklima og energieffektivitet) skal suppleres, så der opnås en holistisk tilgang, hvor alle tre parametre for bæredygtighed inddrages (økonomi, miljø og social). *LCC: Levetidsomkostningsvurdering, som sætter bygherren i stand til at vælge de løsninger, som i det langsigtede og helhedsorienterede perspektiv giver den bedste balance mellem investering og kvalitet. *LCA: Livscyklusvurdering, som anvendes til at vurdere de potentielle miljøpåvirkninger og forbrug af ressourcer i bygningens levetid.

19 Tak for ordet! Spørgsmål