Kontaktperson-ordning = primærvoksenfunktion = mentorordning VANGEBOSKOLEN 2014-15.

Præsentationer af emnet: "Kontaktperson-ordning = primærvoksenfunktion = mentorordning VANGEBOSKOLEN 2014-15."— Præsentationens transcript:

1 Kontaktperson-ordning = primærvoksenfunktion = mentorordning VANGEBOSKOLEN 2014-15

2 Opbygning O Hensigt O Hvorfor er det nu liiiiiiiige….? O Organisering O Hovedindhold (år 1) O Biindhold (år 2 ff) O Modeller på VA pt. O Til overvejelse

3 Hensigt O Alle elever på Vangeboskolen får tilknyttet en kontaktperson for at skærpe fokus på den enkelte elevs læringsbehov og potentiale, progressionen omkring faglige og personlige mål, kriterier for målopfyldelse samt opfølgning af samme. O Alle lærere/pædagoger indgår som udgangspunkt i kontaktperson-ordningen. Det betyder, at hver kontaktperson har en kontaktgruppe på ca. 12-14 elever. O Det enkelte barns skiftende kontaktpersoner skal gennem barnets skolegang sikre en rød tråd i forløbet for det enkelte barn. O Alle kontaktgrupper har en partnergruppe, som de indimellem afholder kontakttimer med. Det gør to-lærer- princippet muligt.

4 Hvorfor er det nu liiiiiige……? O Fordi opfølgningen omkring hver enkelt barns læring har vanskelige vilkår i vores nuværende struktur. O Fordi der iblandt vores udfordringer på VA er høj klassekvotient dvs. mange børn at forholde sig til som nuværende klasselærer. O Fordi nuværende klasselærerrolle og dansk- /matematiklærer-rolle ofte smelter sammen, hvilket bliver sårbart eks. i forbindelse med sygdom. O Fordi flere af vores udskolingslærere pt er klasselærere i flere klasser, hvilket forøger følelsen af ansvar over for rigtig mange børn betydeligt. O Fordi et stort ansvar forbliver stort, men føles mindre af at blive fordelt på flere! O Fordi fordelen ved at kunne koncentrere den fagfaglige undervisning er givtig for både børn, lærere og fag.

5 Organisering O Der afsættes tid i skemaet til, at kontaktpersonen jævnligt kan mødes med sine kontaktbørn – enten samlet eller hver for sig. Tiden afhænger af alder og behov. I de små klasser gælder det dagligt – i de store klasser 1-2 gange ugentligt. O Der afsættes desuden i perioder eks. på projektdage længere tid til kontaktgruppe-samvær. O Året indledes med en kontaktgruppedag, hvor kontaktgruppen byder sine nye medlemmer hjerteligt velkommen. O Året afsluttes med en kontaktgruppedag, hvor kontaktgruppen tager afsked med de ældste medlemmer. O Desuden afholdes juleklippedag og klandag med kontaktgruppen.

6 Hovedindhold (år 1) O Målsætning samt planlægning af elevens læring – et samarbejde mellem kontaktperson og kontaktbarn og faglærere O Feedback på mål og justering ift. læringsplaner O Støtte til valg eks. i forbindelse med holddeling O Socialt og personligt trivselsfokus O Kontakt til og samarbejde med kontaktbarnets hjem herunder skole-hjem-samtaler O Tidligere klasselæreropgaver som at koordinere, at skabe overblik, at evaluere fællesforløb, at tilmelde… O Og det udvikler vi øvrigt med tiden...sammen!

7 Biindhold (år 2 ff) O UU- undervisning O De timeløse fag (sundhed og sex, trafik…) O Etc.

8 Modeller på VA pt O 4 faser. Fase 1 og 2 deles i to storgrupper. I disse storgrupper deles i kontaktgrupper. I fase 1 og 2 deles inden for tre alderstrin og i fase 3 og 4 deles fra to alderstrin: O 0.- 2. kl. - fase 1 O 3.- 5. kl. – fase 2 O 6.- 7. kl. – fase 3 O 8. – 9. kl. – fase 4 Tilsammen giver det tre samlede kontaktgrupper igennem barnets skolegang, idet kontaktgrupperne på trin 2 (fase 3 + 4) følger med videre på de næstfølgende klassetrin med samme kontaktlærer. Hvert 4. år – nemlig når 6. og 9. klasse er i samme fase - bliver der flere år mellem kontaktgruppemedlemmerne, hvilket kan og må udnyttes fordelagtigt.

9 Til overvejelse (udvælg spørgsmål): O Hvilke modeller for målopsætning, progression og evaluering bliver der behov for? O Hvilke bånd er der behov for at knytte? (trivsel) O Efter hvilke kriterier skal vi sammensætte kontaktbørn og kontaktvoksne? O Evalueringer fra kontaktgruppe-skoler viser, at det også er vigtigt at have fælles undervisning i kontaktgrupperne, så det ikke kun angår individuelle processer og ”hjemlig hygge” – denne undervisning i hjemmegruppen har i øvrigt vist sig fordelagtig for både børn og voksne – hvad kan vi bruge denne viden til? O Hvordan kan tiden til individuelle samtaler i kontaktgruppetiden rent praktisk skabes? O Hvordan tages der højde for inklusionsbørn i kontaktordningen? O Hvordan kunne en konkret kontaktgruppetid se ud? O Suppler evt. indholdet i kontaktgruppetiden med egne ord O Hvad er worst case og best case i forbindelse med kontaktgruppeordningen? For børnene og for dig som kontaktlærer?