Læring i skolen og i organisationer

Præsentationer af emnet: "Læring i skolen og i organisationer"— Præsentationens transcript:

1 Læring i skolen og i organisationer
Mediepædagogisk og organisatorisk vejledning Rikke Schultz

2 Problemstilling Hvordan kan vi ændre på den eksisterende tradition, så vi bliver bedre til at bruge hinanden (lære i organisationen)?

3 Delproblemstilling Hvad er det i den nuværende struktur eller kultur, der forhindrer os i at bruge hinanden? Et bud: At den ”privatpraktiserende lærer” har været den styrende mentale model for lærerrollen igennem mange generationer af lærere Strukturelt: Et lærer, et fag, en time, en klasse Metafor: Tankpasserpædagogik

4 Delproblemstilling Hvad har man gjort for at bryde dette mønster gennem de sidste år i skolen? Hvad har disse ændringer betydet for skolens struktur/ kultur Ny strukturer: Nye metaforer:

5 Delproblemstilling Hvordan kan vi ændre på den nuværende struktur/ kultur, så der opstår nye samarbejdsmønstre

6 SWOT Brug swot-analyse til at vurdere det nuværende skolebiblioteks
Styrker Svagheder Muligheder Trusler

7 Den lærende organisation
Med udgangspunkt I Senges 5 dicipliner

8 1. Mentale modeller Evnen til at være bevidst om sit indre "verdensbillede" og om, hvordan det påvirker ens handlinger: - udforske, synliggøre og udvikle egne mentale modeller/interne "verdensbilleder", - konkretisere, hvad vi mener med det, vi siger - udvikle en meningsfyldt og læringsfyldt dialog

9 Hvad er det for et billede af lærerrollen og af undervisning man er bærer af?
Anderkendende pædagogik og det kompetente barn

10 Forudsætningen for udvikling er, at vi kan ændre på vores billeder
Sejlskib eller MS

11 2. Personlig mestring Evnen til at gøre sig klart, hvad der er vigtigt
for én, og hvor man er i forhold til sine mål: - kontinuerligt afklare og uddybe ens personlige mål og visioner - udvikle evnen til at "se det man ser" og at "vide hvad man ved" - bygge på den "konstruktive utilfredshed" - fokusere ens energi, prioritere og beslutte - både ord og handling

12 Praksisviden udvikles i spændingsfeltet mellem teori og handling

13 3. Udvikling af fælles vision
Evnen til sammen at skabe og forfølge mål gennem kobling af fælles og personlige visioner: - finde frem til og dele individuelle og fælles "fremtidsvisioner" - skabe retning for "hvad" og "hvordan"

14 4. Fælles læring/teamlæring
Evnen til at føre en åben og læringsrettet dialog uden at være forudindtaget og defensiv: a) dialog frem for diskussion b) lære (og aflære) sammen med andre c) summen er større end delene (skabe "synergi")

15 5. Systemisk tænkning Den grundlæggende forudsætning for en lærende organisation er, kontinuerlig at udvide sin egen evne til at skabe sin egen fremtid: -se helheder og forstå komplekse og dynamiske sammenhænge -sikre generativ læring, der forøger organisationens evne til at skabe nyt, afvikle og dermed udvikle ("double-loop learning") -arbejde med både divergente og konvergente processer -summen af disciplinerne

16 Undervisning som omverden for læring
Didaktiske overvejelser Hvorfor skal vi vide det? Hvad er formålet? Hvad er målet? – den fælles vision – et større sejlskib – eller en MS Hvordan kan vi lære det? Forudsætninger, rammer og form

17 Agyris læringsmodel: single- eller Dobbelt loop

18 Single loop At lære at bruge den nye teknologi Ressourcer store små
lille stor Udnyttelse

19 Didaktisk analyse Hvad er det eksemplariske indhold?
(det almene - nødvendige) Hvad behøver lærerne at vide, for at de kan udnytte elevernes IT-kompetencer i undervisningen? Hvilke kompetencer er det nødvendigt, at læreren selv har?

20 Dobbelt loop Afdækning og diskussion af skolekulturen:
mentale billeder og grundlæggende antagelser Udvikling af fælles vision Afprøvning af nye handlemåder

21 It som murbrækker til ny erkendelse
Hvad er lærernes mentale billeder af IT og medier rolle i undervisningen? It som murbrækker til ny erkendelse It understøtter elevernes motivation It gør det lettere at differentiere undervisning … It er en smart skrivemaskine?

22 Hvad er lærernes mentale billeder af driveren i skoleudviklingen?
Tre styrende diskurser: Ny pædagogisk tænkning baseret på ny viden om læring, MI og anerkendende pædagogik. Ny teknologi åbner for nye effektive undervisningsformer Større fokus på faglighed og træning i undervisningen

23 Dannelse, socialisation og læring

24 Fire Læringsparadigmer
Behavioristiske Fænomenologiske Virksomhedsteoretiske Konstruktivistiske (Lars Qvortrup, 2006)

25 Det lærende menneske Retninger Metoder Tænkning Sokratisk læring
Rationalisme Frigørende pæd. Dialog Formidling af “Sand viden” Stimulering af egen tænkning Sansning og imitation Fænomeno-logisk/ Kropslig Behavorisme Reformpæd. Æstetisk Læring Kulturhist. Skole Stimuli/ respons Sansning/ eksperiment Rollemodeller/ æst. læreproc. Zonen for nærmeste udvikling Læring som vanedannelse Kropslig Tavs viden Erfaringspæd. (Aristoteles, Dewey, Bateson, Dreyfus) Praksislæring, learning by doing, læring i organisationer Mesterlærer Situeret læring Læring som konstruktion Konstruktivisme Social Konstruktionisme Kommunikation Samarbejde i forbindelse med problembaseret læring

26

27 Refleksion forudsætter distance
Hvordan skaber man et fælles refleksionsrum?

28 Personlige læringspræferencer
Mange intelligenser (Gartner) Læringsstrategier Læringsstile (Dun og Dun) Motivation og flow

29 Kommunikation Udarbejde Kommunikations og vejledningsstrategi

30 4 typer af behov for vejledning
træning diskussion Vejledning kan være flere ting! konsultation HJÆLP!!! 7. april 2017 Side 30 30

31 Lidt Produktvejledning Meget
ces vej- led-ning Lidt Diskuterende: Tilpasset vejledningssøgende der kan meget, men som mangler selvtillid i gennemførelsen af arbejdsopgaverne. Vejlederen lægger mere vægt på at støtte i arbejdsprocessen og er mindre instruerende. Meget procesvejledning, lidt produktvejledning. Trænende: Vejledningssøgende som er interesserede og har tro på sig selv, men har lavt kompetenceniveau. Meget produktvejledning meget procesvejledning. Konsulterende: Vejledningssøgende med høj faglig kompetence og stærk motivation for opgaven. Vejledningssøgende er selv meget udfarende mht. vejledning. Er bevidst om hvor behovene er. Svagt styrende og svagt støttende. Lidt produktvejledning, lidt procesvejledning. Instruerende: Vejledningssøgende er usikker, har lavt kompetenceniveau. Vejlederen giver klare instruktioner og følger gennemførelsen af arbejdet op. Stærkt styrende, stærkt støttende Meget produktvejledning, lidt procesvejledning. Lidt Produktvejledning Meget 7. april 2017 Side 31

32 Litteratur Hvordan lærer børn?Fra Signe Holm-Larsen m.fl:Jesper E. Larsen: Det lærende menneske – læring idéhistorisk set, s Peter Andersen: Tænkningens og læringens stil – forskellige måder at tænke og lære på, fra Pæd. Teorier, Billesø og Baltzer, 4. udgave, 2005