Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Klynge C Personlighedsforstyrrelser

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Klynge C Personlighedsforstyrrelser"— Præsentationens transcript:

1 Klynge C Personlighedsforstyrrelser
Sebastian Simonsen, phd Psykiatrisk Klinik Roskilde Specialpsykologuddannelsen marts. 2013

2 Dagens program Deskriptiv statistik og korrelater – implikationer for diagnostik. Forekomst og samtidig patologi De enkelte diagnoser Fokus på tvangspræg og perfektionisme Differentialdiagnostik Evasiv og Social fobi Tvangspræg og OCD

3 Det diagnostiske felt Empiri Datafortolkning Teori Diagnostisk praksis
Kasuistik Personfortolkning

4 Forekomst: Evasive Dependent Tvangspræget Befolkning
Oversigter Fx Coid 2005 0-9.3 Indlagte for svær personlighedsforstyrrelse Oldham et al. (1992) N = 100 (M = 3.4 pf) 50% 33% 18% Psykiatrisk ambulant Zimmerman et al (2005) N = 859 31 % med Pf 20 % af dem med depression 26 % af dem med GAD 22% af dem med Pa 3% af dem med depression 3% af dem med GAD 3 % af dem med Pa 9 % af dem med depression 16 % af dem med GAD 13 % af dem med PA Angst lidelser Massion et al. (2002) N = 514 PF GAD (35), SF (44), Paa (20), Pa (22) GAD = 20% SF = 35% Pa-A = 12% Pa = 14 % GAD = 10% SF = 6% Pa-A = 5% Pa = 3% GAD = 9% SF = 7% Pa = 5% Spiseforstyrrelser Godt et al (2008) N = 545 30 % med PF 12% ( hyppigere ved bulimi. end anoreksi). Hyppigste af alle pf på tværs af spise forstyrrelser 4.4 % 3.5 % (ingen klar sammenhæng med anoreksi)

5 Personlighedsforstyrrelser
De sære Paranoid personlighedsforstyrrelse Mistillid og mistænksomhed Skizoid personlighedsforstyrrelse Afsondrethed og begrænset følelsesmæssig udtryk Skizotypal personlighedsforstyrrelse Manglende kapacitet til nære relationer og kognitive og perceptuelle forstyrrelser De dramatiske Antisocial personlighedsforstyrrelse Ligegyldighed og krænkelse af andre Borderline personlighedsforstyrrelse Ustabilitet Histrionisk personlighedsforstyrrelse Overdreven emotionalitet og opmærksomhedsøgen Narcissistisk personlighedsforstyrrelse Behov for beundring og manglende empati De ængstelige Evasiv personlighedsforstyrrelse Undgåelse Dependent personlighedsforstyrrelse Passiv afhængighed Obsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse Overoptagethed af ordentlighed, perfektionisme og kontrol

6 Er klynge forståelsen korrekt? 1023 patienter (Wilberg, 2009)
Paranoid Borderline Avoidant Dependent Obs-Com 106 (10%) 272 (27%) 405 (40%) 119 (12%) 99 (10%) - 52(19%) 57(14%) 23(19%) 25(25%) Schizotypal 3(3%) 5(2%) 6(2%) 1 (1%) 1(1%) Schizoid 5(5%) 3(1%) 9(2%) 2(2%) 52(49%) 105(26%) 49 (41%) 37(37%) Histrionic 4(2%) 1(0%) 3 (3%) Narcissistic 8(3%) 4(4%) Antisocial 8(8%) 18(7%) 4 (3%) 57(54%) 105(39%) 75 (63%) 46(47%) 23(22%) 49(18%) 75(19%) 16(16%) 25(24%) 37(14%) 46(11%) 16 (13%) No. 2.8 2.1 1.8 2.5 2.4 Single PD 15(4%) 102(38%) 199(49%) 20(17%) 21(21%)

7 Bliver det bedre over tid? (Sanislow et al. 2009)
Baseline Ved 10 års follow-up ST BP AV OC - .46 .37 .14 .09 .03 ST BP AV OC - .73 .57 .47 .50 .45 .38

8 Hvad så med akse I lidelser. McGlashan et al
Hvad så med akse I lidelser? McGlashan et al., 2000 (nuværende og livstid) Evasive (157) (%) Tvangspræget (153) Depression/uden PD (97) (%) Depression (128 (81) 116 (76) Dystymi 34 (22) 26 (17) 7(7) Panikangst 36 (23) 24 (16) 20 (21) Agorafobi 6 (4) 5(3) 2(2) Social fobi 60 (38) 6 (6) OCD 15 (10) 32 (21) 9 (9) GAD 45 (29) PTSD 44 (28) 27 (18) 16 (17) Alkohol (misbrug/afh) 70 (45) 26 (27) Anoreksi 10 (6) 10 (7) 3 (3) Bulimi 13 (8) 12 (8) 4 (4) Antal akse I diagnoser (M) 3.5 3.0 2.6

9 Hvordan skal vi forstå høje forekomst på tværs af akse I og II?
Patologimodeller Dispositionsmodel Den neurotiske personlighed/syndrom (Tyrer) Akse I forstyrrelser skyldes Akse II lidelse Komplikationsmodel Akse II forstyrrelser skyldes Akse I lidelser Tredje fællesfaktor Arvelighed, miljømæssig (separation) Udtyndningsmodellen Akse II er udtyndede udgaver af akse I Dårligst evidens: Evasiv er fx ikke en udtyndet (mildere) udgave af social fobi og ikke alle pf har en akse I udgave (fx dependent eller antisocial) Høj diagnoseforekomst skyldes overlap i kriterier eller forkert adskillelse af ensartede sygdomme

10 Klinisk problemstilling I
Høje samtidige forekomster af klynge C og angst/depression: Med tid/behandling forsvinder pf diagnosen, særlig dependens og undgåelse. Skyldes dette contamination grundet akse I lidelse eller kunne det være udtryk for reelle ændringer eller fluktuation i personligheden?

11 Klinisk problemstilling II
Studier vedr. betydning af klynge C for behandlingsresultater er inkonsistente. Hvordan kan det være? Hvornår er det vigtigt også at diagnosticere personlighedsforstyrrelsen, hvis der forekommer en angst/dep lidelse?

12 Trait/state distinktionen (Shea & Yen, 2003)
Sandsynlighed for Remission N År 1 År 2 År 5 Personlighed (CLPS) Evasive 151 0.30 0.47 Tvangspræg 144 0.38 0.57 affektive (CDS) Depression 431 0.70 0.81 0.88 Bipolær 1 - manisk 69 0.90 0.96 1 - depressiv 27 0.78 0.85 0.89 - blandet 76 0.63 0.72 0.83 Bipolær 2 78 0.79 Angst (HARP) Pa uden A 77 0.40 0.60 0.66 Pa med A 339 0.15 0.23 0.34 GAD 167 0.25 Soc Fobi 162 0.07 0.17

13 Måler kriterierne træk? (Clark et al., 2003a og b)
Personlighedstræk er relativt stabil efter 30-års alder (lille fald i N,E,O og Lille stigning i A og C). Personlighedsforstyrrelser består af kriterier, hvoraf nogle kan være markører for træk men ikke nødvendigvis er det (undgåelse og dependent adfærd). Andre kriterier er tættere på selve dispositionen. N og E er affektive dispositioner (frekvens og intensitet). Det er forventeligt at disse påvirkes af såvel tilfælde af angst/dep og som følge af behandling.

14 PF som hybrid (Clark et al., 2003a og b)
Pf kriterier varierer i graden af stabilitet. Særligt N og E (affektive) er foranderlige og fluktuerende. Den negative betydning af personlighedsforstyrrelser maskeres af positive forandringer i N og E i behandlingsundersøgelser. Mål (kriterier og items) for pf varierer i forhold til i hvilken grad de måler den stabile eller den mere fluktuerende komponent.

15 Personlighed McAdams & Pals, 2006 – A new big five
1. Menneskelige natur: Evolutionsteori 5. Kultur: meningssystemer og praksisser Betydningsfuld variation Regler for udtryk Meaning-making Timing og indhold 2. Dispositionelle træk 4. Integrerede livshistorier: tema, tone og plot 3.Karakteristiske tilpasninger: mål, værdier, strategier mm. Det meste dagligdags adfærd Social økologi af hverdagslivet: Situationer, roller, krav, udviklingsmæssige opgaver og udfordringer

16 Evasiv personlighedsforstyrrelse
1.Undgår erhvervsmæssig beskæftigelse, som medfører betydelig mellemmenneskelig kontakt på grund af frygt for kritik, misbilligelse eller afvisning 2. Er uvillig til at have med folk at gøre, med mindre sikker på at være vellidt 3. Viser tilbageholdenhed i intime forhold på grund af frygten for at blive skammet ud eller latterliggjort 4. Er overoptaget af at blive kritiseret eller afvist i sociale situationer 5. Er hæmmet i samvær med nye mennesker på grund af utilstrækkelighedsfølelser 6. Ser sig selv som socialt uduelig, personligt utilstrækkelig eller underlegen over for andre 7. Er usædvanlig modvillig mod at tage personlige chancer eller engagere sig i nogen form for nye aktiviteter, fordi de kan vise pinlige

17 Grader af foranderlighed/evasiv (2-års undersøgelse) (McGlashan et al
6. Ser sig selv som socialt uduelig, personligt utilstrækkelig eller underlegen over for andre (remitteret hos 19%) 5. Er hæmmet i samvær med nye mennesker på grund af utilstrækkelighedsfølelser (24) 2. Er uvillig til at have med folk at gøre, med mindre sikker på at være vellidt (28) 3. Viser tilbageholdenhed i intime forhold på grund af frygten for at blive skammet ud eller latterliggjort (34) 7. Er usædvanlig modvillig mod at tage personlige chancer eller engagere sig i nogen form for nye aktiviteter, fordi de kan vise pinlige (34) 4.Er overoptaget af at blive kritiseret eller afvist i sociale situationer (35) 1.Undgår erhvervsmæssig beskæftigelse, som medfører betydelig mellemmenneskelig kontakt på grund af frygt for kritik, misbilligelse eller afvisning (54)

18 Tvangspræget pf DSM Optaget af orden, detaljer. Perfektionistisk
Arbejde på bekostning af andet Overdrevet moralsk Utilbøjelig til at delegere Rigid og stædig Nærig (DSM-III-R/1987) Samlertilbøjelighed (DSM-III-R/1987) ICD Overdrevet orden Perfektionisme Præstationstrang Pedantisk og konventionel Skrupuløs samvittighedsfuldhed Kontrolleringstendens Rigid og stivsindet Tvivlen og overforsigtig (udgik af DSM-IV grundet manglende intern konsistens)

19 Freud (1908) & Rado (1959) ”The persons whom I am about to describe are remarkable for a regular combination of the 3 following peculiarities: They are exceptionally orderly, parsimonious (nærige) and obstinate (stædig/rigid)” (p. 83) ”If the mother is overambitious, demanding and impatient…then the stage is set for the battle of the chamber pot.” ”Henceforth, his relationship to the mother, and soon to the father will be determined by….guilty fear over defiant rage or obedience versus defiance” (p. 330,336)

20 tvangspræget (Millon)
Ambivalent/konflikt mønster – adlyde vs. trodse Konformt mønster (i modsætning til passiv-aggressive) Historisk anankastisk (schneider) (Janet Freud, Abraham, Reich) DSM-III (Millon) Prototype lyst Ulyst Passiv Aktiv Selv Anden svag moderat stærk

21 Tvangspræget (Millon)
Adfærdsniveau Ekspressivt: disciplineret Interpersonelt: respektfuld (dog ikke underordnede) Fænomenologisk Kognitiv stil: Constricted (regler, kausalitet, velkendt) Selvbillede: Samvittighedsfuld (klichepræget: ”tænke før man taler”) Objektrepræsentationer: (skjult) (deaktiverende sekundær tilknytningstrategi) Intrapsykisk Regulering: reaktionsdannelse og identifikation/sublimering Indre organisation: skarpt opdelt (perception, minder og følelser) Biofysisk Anspændte og kontrollerede emotionelt

22 8 kriterier/ tærskel = 4 = 163 kombinationer
Validitet: Tvangspræget PF Hummelen et al (Journal of Nervous and Mental Disease, vol. 196, number 6) N = 2237 Tvangspæget pf = 198 (9%) 8 kriterier/ tærskel = 4 = 163 kombinationer Identificerer 80 (49%) = mindre grad af heterogenitet inden for diagnosen. Lav korrelation med GAF, SCL og IIP (r = ca ). Sammenhæng forsvinder helt, når der kontrolleres for effekt fra øvrige pf.

23 Diagnostisk effektivitet
I lighed med CLPS studiet finder man, at orden og perfektionisme fungerer godt. Samletilbøjelighed og nærighed fungerer samlet set dårligst i dette sample. Nærighed har meget lav baserate (0.04), men meget høj specificitet (sammen mønster i CLPS)

24 Validitet: Tvangspræget PF Hummelen et al
Validitet: Tvangspræget PF Hummelen et al (Journal of Nervous and Mental Disease, vol. 196, number 6) Tvangspræget pf har ofte andre pf (77%).(18% = OCD). Kriterierne korreleret med Paranoid, BPD og OCD. Tvangspræget oftest comorbidt med Paranoid pf.

25 Validitet: Tvangspræget PF Hummelen et al
Validitet: Tvangspræget PF Hummelen et al (Journal of Nervous and Mental Disease, vol. 196, number 6) Konklusioner Problematisk placering i ængstelig klynge Studiet tyder på at tvangspræg består af perfektionisme og aggression (K4 (moralsk) + K8 (stædighed/rigiditet)Pa. BPD) I CLPS ses også tiltagende højere korrelationer med skizotypi og BPD over 10-årig periode (Sanislow et al., 2009) . Aggression og vrede kunne ifølge forfatterne være relateret til mangelfuld affektregulering på baggrund af en disposition mod systematik (Baron-Cohen, 2006). (se også Villemarette-pittman et al., 2004) Grådighed og samletilbøjelighed bør udskiftes med kriterier, der i højere grad afspejler interpersonelle vanskeligheder (behovet for og frustration over manglende forudsigelighed)

26 Konsekvenser af tvangspræg
Sandsynligvis den mest udbredte PF (1-9% i befolkningen). Høj frekvens af depression men ikke længere tid til remission end ved depression uden pf (Grilo et al., 2005) Men højere tilbagefald for depression sammenlignet med øvrige grupper pf og ren depression (Grilo et al., 2010) De fleste undersøgelser viser lille eller afgrænset effekt på livskvalitet og funktion (fx Cramer et al., 2007; Grant et al., 2004). Afgrænsede områder, hyppigst interpersonelle vanskeligheder. Den ”dyreste” pf. (hyppig brug af sundhedsvæsen, tabt produktion mm.) (Soeteman et al., 2008).

27 Tvangspræg, perfektionisme og samvittighedsfuldhed?
Hvad forstår i egentlig ved perfektionisme? SCID-II: Screnning: ”Har du problemer med at gøre et arbejde færdigt, fordi du bruger lang tid på at prøve at gøre tingene helt rigtige” Kriteriet: ”udviser perfektionisme, som kommer i vejen for opgavens løsning (er fx ude af stand til at fuldende et projekt, fordi han eller hendes strenge standardkrav ikke opfyldes)”

28 Perfektionisme vs. samvittighedsfuldhed (Hewitt & Flett, 2007 current psychiatry)
Opnår aldrig rigtig tilfredstillelse Belønner sjældent sig selv Opretholder forventninger i tilfælde af fiasko Motiveres af frygten for fiasko Udviser dårlig organisering Fokuserer på fejl som indikatorer på selvværd Opnår tilfredsstillelse ved en god præstation. Belønner sig selv eller andre ved en god præstation Ændre forventninger i tilfælde af fiasko Motiveres af ønske om succes Er organiseret Kokusere mindre på fejl i forhold til selvværd

29 Perfektionisme og selvmord
Denny Hansen Vince Foster Alasdair Clayre Aaron Swartz

30 Aaron Swartz (1986-2013) Suicidium ved hængning som 26-årig
Programmør, blogger, aktivist. Tilknyttet både Standford og Harward. Medskaber af RSS og hjemmesiden Reddit. Læste langt over 100 fagbøger om året (økonomi, design og politik) Kæmpede for at gøre informationer frie på internettet (open source og open library) Risikerede 35 års fængsel

31 Interview med ven fra Ak 24syv (28.30-34)
Hvor er heksen? Hvad er det for nogle aspekter ved perfektionismen der kan være særlig værd at være opmærksom på i forhold til selvmordsrisiko?

32 Perfektionisme som multidimensionalt begreb
komponent Beskrivelse eksempler Betydning Selv-orienteret (intrapersonel) Kræver at selvet er perfekt ”Gør det en forskel” Depression (introjektiv), anoreksi, PF og selvmords-tænkning Andre-orienteret Kræver at andre er perfekte ”Aaron havde alt for høje forventninger til verden, sine venner og sine mentorer – de samme forventninger havde han til sig selv” NPD of ASPD samt relationsvanskeligheder Socialt-attribueret Opfatter at andre kræver at man er perfekt The reputation you develop for intellectual and ethical integrity will be your greatest asset or your worst enemy. You will be judged by your judgment. ... There is no victory, no advantage, no fee, no favor, which is worth even a blemish on your reputation for intellect and integrity. ... Dents to [your] reputation are irreparable."[ Depression, PF og suicidal tænkning og adfærd (Hewitt et al., 1998)

33 Hvordan viser perfektionisme sig i den diagnostiske praksis
Selvpræsentation Selvpromoverende (NPD of ASPD) Undgår at vise det uperfekte (nondisplay) Undgår at afsløre det uperfekte verbalt (nondisclosure). Dårligere til at søge hjælp, dårligere alliance og dårligere behandlingsudbytte. Øget lidelse (både før og efter) ved kliniske interviews (særligt nondisclosure). Vil være mere tilbøjelig til at opfatte klinikeren som dømmende end personer, der ikke har en perfektionitisk selvpræsentation.

34 Hjerterytme under interview
Hvor hjerterytmen hos dem som ligger lavt på Perfektionistisk selvpræsentation begynder at falde efter at have begrundet årsagen til at de er tilstede, er den stigende hos dem der ligger højt på PSP. Hewitt et al. Psychiatry 71(2) 2008.

35 Opsum. Mere suicidaltruet, mere suicidal tænkning, belastet ved klinisk interview etc. Empiri Datafortolkning Tre typer perfektionisme, straffende overjeg, ekstern lokus af kontrol etc. Teori Diagnostisk praksis Skærpet blik på perfektionisme/ nye begreber Kasuistik Personfortolkning Aaron swartz, Vince Foster etc.

36 Dependent Personlighedsforstyrrelse
1. Har svært ved at træffe dagligdags beslutninger uden en overdreven mængde råd og bekræftelse fra andre 2. Har brug for andre til at tage ansvar for de fleste betydelige områder af sit liv. [NB: inddrag ikke selve det at få råd af andre elle forventet subkulturel adfærd.] 3. Har vanskeligheder med at udtrykke uenighed med andre på grund af frygt for tab af støtte eller accept. [NB:Inddrag ikke realistisk frygt for gengældelse] 4. Har vanskeligheder med at indlede projekter eller gøre ting på egen hånd (på grund af mangel på selvtillid til dømmekraft og evner snarere end mangel på motivation og energi) 5. Strækker sig til det yderste for at undgå andres omsorg og støtte, så langt som til frivilligt at gøre ubehagelige ting. [NB: inddrag ikke adfærd med hensigten at opnå andre mål end at være vellidt, som fx forfremmelse på jobbet.] 6. Føler sig ubehageligt tilpas eller hjælpeløs når alene, på grund af overdreven frygt for at være ude at stand til at klare sig selv. 7. Leder intenst efter et nyt forhold som kilde til omsorg og støtte, når et tæt forhold afbrydes. 8. Er urealistisk optaget af frygt for at blive alene og skulle tage vare på sig selv

37 Dependent (Millon) Ubalanceret personlighed
Passiv-dependens (i mods. til histrionisk) Historisk Svag-vilje (Schneider) Utilstrækkelig (DSM-II) Oral-receptive (Freud/Abraham) Millon (DSM-III) Prototype lyst Ulyst Passiv Aktiv Selv Anden svag moderat stærk

38 Dependent (Millon) Intrapsykisk Biofysisk Adfærdsniveau
Ekspressivt: Inkompetent Interpersonelt: Underkastelse Fænomenologisk Kognitiv stil: Naiv og udglattende Selvbillede: Utilstrækkelig Objektbillede: Umodent/infantilt Intrapsykisk Regulering: Introjektion (af anden) og benægten Indre organisation: underudviklet Biofysisk Stillehavsagtigt: varmt, blidt, undgå konflikt

39 Validitet: dependent PF Gude et al 2006 Comprehensive Psychiatry
122 (11.3%) med DPD 93 kombinations-muligheder (ingen kerne) Antal DPD kriterier negativt korreleret med GAF og positivt med GSI, men falder dramatisk efter der kontrolleres for anden PF patologi.

40 Validitet: Dependent PF Gude et al 2006 Comprehensive Psychiatry
DPD er en 2 faktor model: Opfattet inkompetence: (K1-4): sammenhæng med evasiv PF. Dagligdagsbeslutninger(1), andre tager ansvar (2), udtrykke uenighed (3), initierer projekter(4). Dysfunktionel tilknytning (K6-8): sammenhæng med BPD. Ubehag/hjælpesløs ved alene(6), søger forhold(7), bekymring alene (8). Sammenhæng med Paranoid er uklar 22.5 % af dem med DPF er karakteriseret ved splitting mellem en idealiseret dependent relation og mistænksomhed/fjendtlighed overfor andre. Kriterium 3 (uenighed) har og 5 (strækker sig for omsorg) er svageste kriterier (lav sammenhæng med latente faktorer), mens kriterierne 6 (hjælpeløshed) og 8 (bekymring alene) er bedst.

41 Konsekvenser af dependens
Udfra 5-faktor model er dependent personlighed: +N og +V. Bred dysfunktion (CLPS – Hopwood et al., 2009). Dependens knyttet til vanskeligheder i well-being og venskaber (Cramer et al. 2007) I NESARC er dependens knyttet til mindre sandsynlighed for ægteskab og større sandsynlighed for skilsmisse (Whisman et al., 2007). I CLPS er en underkastende interpersonel stil korreleret med højere kronicitet (uger/høj scorer på psykiatrisk rating)og lavere funktionsniveau (måneder/GAF under 70) ved depression (kontrolleret for personlighedsforstyrrelse) over en 10-årig periode(Cain et al., 2012)

42 Evasiv personlighedsforstyrrelse
1.Undgår erhvervsmæssig beskæftigelse, som medfører betydelig mellemmenneskelig kontakt på grund af frygt for kritik, misbilligelse eller afvisning 2. Er uvillig til at have med folk at gøre, med mindre sikker på at være vellidt 3. Viser tilbageholdenhed i intime forhold på grund af frygten for at blive skammet ud eller latterliggjort 4. Er overoptaget af at blive kritiseret eller afvist i sociale situationer 5. Er hæmmet i samvær med nye mennesker på grund af utilstrækkelighedsfølelser 6. Ser sig selv som socialt uduelig, personligt utilstrækkelig eller underlegen over for andre 7. Er usædvanlig modvillig mod at tage personlige chancer eller engagere sig i nogen form for nye aktiviteter, fordi de kan vise pinlige

43 Evasiv (Millon) Ubalanceret personlighed
Aktiv afsondrethed (i modsætning til skizoid) Historisk (Schizoid og fobisk karakter) Millon (Millon, 1969) (Modern Psychopathology) DSM-III Prototype lyst Ulyst Passiv Aktiv Selv Anden svag moderat stærk

44 Metakognitive teori (Dimaggio) (Psychotherapy of personality disorders)
Metakognitive vanskeligheder: identifikation af egne følelser og forbinde disse til ydre begivenheder (mgl. Identifikation = fremmedgørelse og ensomhed). Problemer med decentrering (at andre har deres eget perspektiv), dvs. tolker andres sind på baggrund af eget sind (egocentricitet) Bruger undgåelse som mestring frem for mere mentale strategier Mål: Fremme følelsesmæssig bevidsthed med udgangspunkt i personens historier om sig selv.

45 Metakognitive teori (Dimaggio)
Selvtilstande: Fremmedgjordt og ekskluderet (forventning) Truede (online relationelle tolkning) Afvist (do.) Uretfærdigt behandlet (do.) Narcissistisk hævn (ønsker) Ensom gratifikation (søger)

46 Metakognitive teori (Dimaggio)
Interpersonlige cyklus: Fremmed/afkoblet: følelser af at være anderledes og flov opfattes af andre som distance => Tilbageholdenhed Utilstrækkelig/afvist: Ængstelig adfærd bliver en bekræftelse på at de er utilstrækkelige Konstriktion Andre opfattes som ude på at dominere eller udnytte dem. Føler sig inddæmmede og uretfærdigt behandlet. Den anden føler sig såret og ensom og kritiserer => mere uudtrykt vrede og konstriktion

47 Validiteten af evasiv PF Hummelen et al 2006 (Comprehensive Psychiatry 47)
7 kriterier/4 tærskel = 64 kombinationer. Ingen specielt udbredte kombinationer (kerne). Dimensional distribution uden betydningsfuld bump.

48 Validiteten af evasiv PF Hummelen et al 2006 (Comprehensive Psychiatry 47)
APD = mest hyppige (39%). 94% af dem med APD havde også en akse I lidelse. Antal APD kriterier negativt korreleret med GAF (-.26) og positivt med GSI (.25), også efter kontrolleret for anden PF patologi. Psykosocial funktion sammenlignelig med BPD (GAF/CIP) (Wilberg et al. 2009)

49 Validiteten af evasiv PF Hummelen et al 2006 (Comprehensive Psychiatry 47)
Kriterierne: Alle fungerer rimeligt (intern konsistens og diagnostisk effektivitet) K3 og K4 er dårligst. K3 (tilbageholdenhed) lavere korreleret (.30) og K4 (overoptaget af afvisning) mest udbredte kriterium overhovedet (58% af alle pf). K2 (uvillighed) og K5 (hæmmet grundet utilstrækkelighed) bedste prædiktive værdi. (K6 (føle sig utilstrækkelig) og K7 (nye aktiviteter) er sandsynligvis bedste kriterier at adskille APD fra social fobi).

50 Konsekvenser af evasiv pf
Udfra 5-faktor: +N/-E. Dette mønster har højeste negative prædiktive værdi på tværs af områderne (socialt, arbejde, fritid). (CLPS). Dysfunktion sammenlignelig med BPD (Wilberg et al. 2009) Vedr. livskvalitet knyttet til lav well-being, selvrealisering, kvalitet af venskaber og naboskab. Større risiko for at være ugift og skilsmisse i NESARC. I befolkningsundersøgelse fra Norge: Evasive personlighedsproblemer knyttet til leve alene, lavere uddannelse, indkomst, fysisk sygdom, fedme, alkohol, rygning. Sammenlignet med matchede kontroller (Olssøn Og Dahl, 2012)

51 Differentialdiagnose…..
Med differentialdiagnose tankegangen er der fare for at reificerer diagnoser langt udover hvad der er basis for. Psykiatriske diagnoser er syndromer eller forstyrrelser og ikke sygdomme. ”Begrebet ”forstyrrelse” anvendes gennem klassifikationen for at undgå de endnu større problemer indbygget i brugen af begreber som ”sygdom” (disease) og ”illness”. ”Forstyrrelse er ikke et præcist begreb, men anvendes her til at antyde eksistensen af et klinisk genkendeligt sæt af symptomer eller adfærd, som i de fleste tilfælde er associeret med lidelse og med forstyrrelse i personlige funtkioner. Social afvigelse eller konflikt alene uden personlig dysfunktion bør ikke inkluderes under mental forstyrrelse som det er defineret her” (ICD-10, 1992)(egen oversættelse)

52 Angst og Cluster C Ængstelig, evasiv & Social fobi – gen type
Evasiv (Prævalens: 0.5-5%) Social Fobi (Prævalens: (5-13%) Betydelig diagnostisk overlap fx 4. Er overoptaget af at blive kritiseret eller afvist i sociale situationer Hos alle dem med SF havde 63% Evasiv PF, mens 48% af dem med Evasiv PF havde SF (Hummelen et al., 2007). En eller to lidelser (evasiv som ekstrem udgave af social fobi?).

53 Ængstelig og/eller social fobi
Comorbiditet Evasiv som ekstrem: Dårligere funktionsniveau Højere distress Evasiv som separat: Overlap skyldes at evasiv er for snævert defineret (lavt selvværd, færre positive emotioner, mere ikke social undgåelse) Mere comorbiditet, mere selvmord (generel emotionel dysregulering). Hummelen et al. ComprehensivePsychiatry 48(2007). Moutier & Stein. Journal Clin Psychiatry 1999; 60 Mulige Forskelle Evasive undgår flere nye situationer. SFér uden evasiv har større tillid til at behandling vil virke. I HARP studiet dog kun 35% recovery rate over 10-årig periode Evasive undgår alle intense emotioner, også de fornøjelige Dog også resultater, der tyder på at på, social angst netop kan adskilles fra depression ved netop at være bredere relateret til lav Ekstroversion og positiv emotionalitet. Huppert et al. Depression and Anxiety 25; (2008) Taylor et al. JPD 18; (2004) Keller, M. J Clin Psychiatry 67; (2006) Naragon-Gainey et al J of abnormal psychology 2; (2009)

54 Ætiologi: Evasiv & Social Fobi
Reichborn-Kjennerud et al. (AJP, 2007) Norske tvillingepar (N = 1,427) Af dem med Evasiv havde 33% SF, mens 18% af dem med SF havde Evasiv PF. EPF og SF påvirket af samme gener, hvorimod de miljømæssige faktorer, der påvirker de to forstyrrelser er ukorrelerede – unikke miljømæssige faktorer. Udsat for ene sæt eller begge sæt af miljømæssige faktorer.

55 OCD og OCPD Freud havde en hypotese om at tvangspræget personlighed var en slags forudsætning for udvikling af OCD. Data støtter generelt ikke denne hypotese: 75% af dem med OCD har ikke OCPD (review af Mancebo et al., 2005) Dog stadig højere end i andre populationer I samples med høj hyppighed af OCPD er forekomsten af OCD typisk omkring 20% Støtte for en subtype af OCD med OCPD

56 Subtypen OCD/OCPD Eisen, J.L. et al., (JPD, 2006) (CLPS+)
Visse OCPD kriterier har højere forekomst hos OCD patienter: Perfektionisme, tendens til at samle (tvangshandling?) og overoptagethed af detaljer (symmetri, orden mv.) . Janet (1904): perfektionisme, ubeslutsomhed og begrænset emotionel ekspressivitet. Vigtigste differentialdiagnostiske overvejelse er formentlig egosynton/egodyston adskillelsen Noget støtte for at denne gruppe patienter i øvrigt er karakteriseret ved tidligere onset (sårbarhed), større tilbagefald og dårligere respons på behandling (fx Maina et al., 2008; Coles et al., 2008).

57 Afsluttende bemærkninger
Vær opmærksom på personlighedens affektive komponenter som noget andet end rene state faktorer. Vær opmærksom på at nogle kriterier beskriver træk, der er multidimensionale og i øvrigt har betydning for hvordan det kliniske interview forløber (perfektionisme) Klynge C psykopatologi skriger efter en dimensionalisering. På den ene side har hovedparten af de mennesker, der indgår i studier af gavnlighed af psykoterapi Klynge C patologi og på den anden side er Klynge C patologi ofte negativ prognostisk faktor.

58 Afsluttende bemærkninger
Niveau 1 (selvpatologi i DSM-5) -Relativ intakt fornemmelse af selv, med noget svækkelse i klarhed af grænser når stærke føleleser og mental lidelse opleves. -Selvværd mindskes til tider ved overdreven kritisk eller ved en selvvurdering, (der i nogen grad er forvrænget). -Stærke følelser kan føre til fortvivlelse, hvilket er associeret med en begrænsning I spektret af følelsesmæssige oplevelser. Niveau 3 (selvpatologi i DSM-5) En svag fornemmelse af autonomi/agens; oplever en mangel på identitet eller tomhed. Definitionen af grænser er (dårlig) eller rigid: Der kan være overidentifikation med andre, overbetoning af uafhængighed fra andre eller begge dele skiftevis. -Skrøbeligt selvværd påvirkes let af begivenheder og selvbilledet mangler sammenhæng. Selvvurdering er unuanceret: Selvhad, selvforherligelse eller en ulogisk, urealistisk kombination. -Følelser kan skifte hurtigt eller en kronisk, uforandret følelse af fortvivlelse (kan være tilstede).

59 Tak for opmærksomheden
Mere info om personlighedsforstyrrelser:


Download ppt "Klynge C Personlighedsforstyrrelser"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google