Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Regnskabsanalyse HA 5. semester.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Regnskabsanalyse HA 5. semester."— Præsentationens transcript:

1 Regnskabsanalyse HA 5. semester

2 Formål med kurset Varme punkter - afslutning
Forstå hvilke varme punkter en analytiker skal være opmærksom på i regnskabet - og hvorfor Vurdere effekten af varme punkter på regnskabet og nøgletallene Kunne korrigere for varme punkter Udlevering af opgave 3 - Identifikation af varme punkter i et case-regnskab Identifikation af variable omkostninger i regnskabet Forstå problemer med at identificere variable omkostninger i regnskabet

3 ”Varme” punkter

4 Væsentlige ”varme punkter”
Særligt problemfyldte poster (fortsat) posteringer direkte på egenkapitalen ekstraordinære poster eventualforpligtelser Ændring af regnskabspraksis Skøn og ændring heraf levetider på afskrivnings-aktiver nedskrivninger på aktiver (typisk varelager og debitorer) ændringer skal nu oplyses (nye Årsregnskabslov)

5 Posteringer direkte på egenkapitalen

6 Væsentlige ”varme punkter”
Posteringer direkte på egenkapitalen Udgangspunktet er, at alle reguleringer skal via resultatopgørelsen Kun særlige poster kan føres direkte på egenkapitalen - eksempler herpå er typisk følgende: Primo-effekt af ændringer i regnskabspraksis postering direkte på egenkapitalen kræves i RV 3, afsnit 34 kan reelt set ikke stå andre steder - OK Fundamentale fejl vedrørende tidligere år postering direkte på egenkapitalen kræves i RV 3, afsnit 27 Kursregulering af primo egenkapital og resultat i datter- og associerede virksomheder i udlandet

7 Væsentlige ”varme punkter”
Posteringer direkte på egenkapitalen (fortsat) Kursregulering af lån til datter- og associerede virksomheder alternativt ført via resultatopgørelsen, men praksis er direkte på egenkapitalen påvirkning på centrale regnskabsposter Resultat af kapitalandel eller finansielle poster (resultatopgørelsen) Nedskrivning egne aktier (typisk til options-programmer) skal posteres direkte på egenkapitalen jf. RV 19, afsnit 6 men kunne omkostningen ikke mere korrekt indgå som en lønomkostning? resultat ikke belastet med omkostningen ingen værdi i balancen egenkapitalen bliver reduceret med nedskrivningen

8 Væsentlige ”varme punkter”
Posteringer direkte på egenkapitalen (fortsat) Eksempler Opskrivninger (henlæggelse) binding af urealiseret element ved opskrivning af aktiver - f.eks. ejendom påvirkning på centrale regnskabsposter og nøgletal bedre soliditet da aktivsum og egenkapital højere Sikring af fremtidige pengestrømme terminsforretninger, swap’s, etc.

9 Ekstraordinære poster

10 Væsentlige ”varme punkter”
Ekstraordinære poster Eksempler ekspropriation skader som følge af naturkatastrofer (orkan, oversvømmelser, etc.) salg af virksomhedsaktivitet, hvor dette ikke er led i normal aktivitet Lovgrundlag - ny ÅRL § 30 og RV 3 Ekstraordinære poster er: indtægter eller omkostninger, herunder fortjenester og tab der forekommer som følge af begivenheder eller forhold, der klart adskiller sig fra resultatet af virksomhedens ordinære drift, og som derfor ikke forventes at forekomme ofte eller regelmæssigt Klassifikation er afhængig af den enkelte virksomhed!!! Resultat af ordinær drift er: resultat af alle de aktiviteter, en virksomhed har valgt at beskæftige sig med, herunder de tilgrænsende aktiviteter, virksomhedens involveres i som følge heraf

11 Væsentlige ”varme punkter”
Ekstraordinære poster (fortsat) Lovgrundlag (fortsat) Ekstraordinære poster og skat heraf skal vises adskilt fra resultat af ordinær drift, og skal anføres særskilt i resultatopgørelsen eller specificeres i en note Årsrapporten skal indeholde en klar og tydelig beskrivelse af de ekstraordinære poster, herunder deres skattemæssige effekt Skal normalt omtales i ledelsesberetningen Eventuel påvirkning på hoved- / nøgletal skal fremgå

12 Væsentlige ”varme punkter”
Ekstraordinære poster (fortsat) Valgmuligheder og skøn (”elastik”) klassifikation som ordinær ctr. ekstraordinær post ekstraordinære indtægter ønskes som del af den ordinære drift ordinære udgifter ønskes som ekstraordinær post Påvirkning på centrale regnskabsposter alene klassifikation som beskrevet ovenfor Påvirkning på nøgletalsberegning ekstraordinære poster bør udeholdes af ”Resultat til analyseformål” jf. DFF afsnit 3.1.4 MEN - vurdér altid indholdet i de ekstraordinære poster bør de være ordinære fortæller de noget andet om selskabets situation m.v.

13 Eventualforpligtelser herunder finansielle instrumenter

14 Væsentlige ”varme punkter”
Eventualforpligtelser afgrænsning overfor hensættelse er det centrale!!! off-balance post ingen effekt på resultatopgørelse og balance skal alene noteoplyses når forpligtelsen vurderes mere sandsynlig end usandsynlig Korrektion: reklassifikation fra eventual til hensat forpligtelse

15 Væsentlige ”varme punkter”
Afledte finansielle instrumenter Tre hovedkategorier sikring af nettopositioner på statustidspunktet sikring af forventede fremtidige pengestrømme spekulation Typiske instrumenter valutarisiko på tilgodehavender og gæld, kapitalinvesteringer o.l. terminsforretninger / futures (købs-/salgspligt) optioner (købs-/salgs ret) renterisiko på lån og tilgodehavender renteswaps Lovgrundlag ny ÅRL indeholder væsentlige ændringer: afledte finansielle instrumenter indregnes som aktiver hhv. forpligtelser RV 9 Valutaomregning RV 15 Finansielle instrumenter (oplysning og modregning)

16 Væsentlige ”varme punkter”
Afledte finansielle instrumenter (fortsat) I) Sikring af nettopositioner på statustidpunktet opgørelse af nettoposition pr. valuta matching med finansielle instrumenter betalings- mod udløbstidspunkter beløb Regnskabsmæssig behandling balanceposter optages til officiel kurs og reguleringen føres over resultatopgørelsen markedsværdi af finansiel instrument indregnes i balance med modpost i resultatopgørelsen NB! - ved sikring af kapitalandele indregnes kursreguleringen dog på egenkapitalen

17 Væsentlige ”varme punkter”
Afledte finansielle instrumenter (fortsat) II) Sikring af forventede fremtidige pengestrømme markedsværdien (gevinst/tab) af det finansielle instrument opgøres stadig krav om matching med finansielle instrumenter betalings- mod udløbstidspunkter beløb Regnskabsmæssig behandling markedsværdi (gevinst/tab) ”parkeres” på egenkapitalen ind til de fremtidige pengestrømme indregnes

18 Væsentlige ”varme punkter”
Afledte finansielle instrumenter (fortsat) III) Spekulation det afledte finansielle instrument bruges IKKE til sikring markedsværdien (gevinst/tab) af det finansielle instrument opgøres Regnskabsmæssig behandling markedsværdien optages i balancen modpost (reguleringen) føres ALTID over resultatopgørelse

19 Væsentlige ”varme punkter”
Afledte finansielle instrumenter (fortsat) Valgmuligheder og skøn (”elastik”): hvad er sikring og hvad er spekulation? matcher udløbstidspunkter og beløb?

20 Ændring af regnskabspraksis

21 Væsentlige ”varme punkter”
Ændring af regnskabspraksis Eksempler ændring af afskrivningsmetoder ændring til indregning af IPO på varelager ændring til indregning af kapitalandele efter indre-værdis metode fremfor kostpris ændring til produktionskriteriet fremfor faktureringskriteriet på igangværende arbejder for fremmed regning etc. (se eksempler i U 25)

22 Væsentlige ”varme punkter”
Ændring af regnskabspraksis (fortsat) Lovgrundlag - ny ÅRL § 51 og RV 3 Kun tilladt når: påkrævet ifølge lovgivning, følge af en regnskabsvejledning, eller giver mere retvisende billede Krævet regnskabsmæssig behandling indeværende år skal aflægges efter ny praksis akkumuleret primoeffekt skal opgøres og indregnes direkte på egenkapitalen sammenligningstal, hovedtal og nøgletal skal tilpasses der skal tages hensyn til skatteeffekten af ændringen - skat af primoeffekt skal også indregnes direkte på egenkapitalen Krævede oplysninger I afsnittet ”Anvendt regnskabspraksis” skal indledningsvist anføres: at praksis er ændret, fra hvad til hvad, begrundelse, beløbsmæssig effekt inkl. skat og at sammenligningstal er tilpasset Redegørelse i ledelsessberetningen (hvis væsentligt)

23 Skøn og ændring heraf

24 Væsentlige ”varme punkter”
Skøn og ændringer heraf Centrale regnskabsmæssige skøn levetider på afskrivnings-aktiver nedskrivninger på aktiver (typisk varelager og debitorer) Lovgrundlag - ny ÅRL § 54 Ændres skøn skal disse forklares og den beløbsmæssige effekt skal så vidt muligt oplyses

25 Væsentlige ”varme punkter”
Skøn og ændringer heraf - levetider/afskrivninger Typiske afskrivningsperioder / levetider på aktiver (god praksis) Immaterielle anlægsaktiver 5 år / 20 år (levetid) Materielle anlægsaktiver Grunde afskrives ikke Bygninger år (maks. 50 år) Tekniske anlæg, maskiner og driftsmateriel 8-10 år Biler år Edb-anlæg år Software år eller straksafskrivning Ombygning af lejede lokaler år (lejeperioden)

26 Væsentlige ”varme punkter”
Skøn og ændringer heraf - nedskrivninger Materielle anlægsaktiver - vil indgå i ”Af- og nedskrivninger” Varelager - vil indgå i ”Vareforbrug” / ”Produktionsomkostninger” Debitorer - vil indgå i øvrige driftsomkostninger Hvordan vil I identificere disse poster ved at læse regnskabet???

27 Væsentlige ”varme” punkter
Spørgsmål til ”varme” punkter?

28 Identifikation af varme punkter i et case-regnskab
Opgave 3 Identifikation af varme punkter i et case-regnskab

29 Opgave 3 Gennemgå case-regnskab og identificer varme punkter og overvej hvad vil du gøre ved dem hvordan indvirker de på din videre regnskabsanalyse Filer på hjemmesiden ”Case opgave til udlevering” ”Konstrueret regnskab HA”

30 Identifikation af variable omkostninger i regnskabet

31 Identifikation af variable omkostninger
Hovedproblem-område: Skemaopstillinger bilag til ny ÅRL Arts- og funktionsopdelt resultatopgørelse Bidragsmodellen (resultatopgørelse opdelt efter variable og faste omkostninger)

32 Identifikation af variable omkostninger (fortsat)
Skemaopstillinger - artsopdelt resultatopgørelse Brutto-fortjeneste/-tab (B og mellemstor C)

33 Identifikation af variable omkostninger (fortsat)
Skemaopstillinger - funktionsopdelt resultatopgørelse Brutto-fortjeneste/-tab (B og mellemstor C)

34 Identifikation af variable omkostninger (fortsat)
Skemaopstillinger - ”bunden” af resultatopgørelserne

35 Identifikation af variable omkostninger (fortsat)
”Ideel” resultatopgørelse til analyseformål (bidragsmodel): ORDINÆR DRIFT Primær drift Omsætning Variable omkostninger Faste omkostninger Sekundær drift EKSTRAORDINÆR DRIFT Indtægter Udgifter Skat SAMLET RESULTAT

36 Identifikation af variable omkostninger (fortsat)
Centrale forskelle ml. skemapligten og den ”ideelle” resultatopgørelse til analyseformål Opdeling mellem variable ctr. faste omkostninger Hvorfor interessant? beskriver virksomhedens økonomistruktur = resultatets afhængighed af udsving i omsætningen (salgsvolumen) ”relativt” store variable omkostninger - lavere dækningsgrad men stor tilpasningsevne ved udsving i omsætningen/salgsvolumen ”relativt” store faste omkostninger - højere dækningsgrad men mindre tilpasningsevne ved udsving i omsætningen/salgsvolumen

37 Identifikation af variable omkostninger (fortsat)
Centrale forskelle ml. skemapligten og den ”ideelle” resultatopgørelse til analyseformål Opdeling mellem variable ctr. faste omkostninger (fortsat) Betydning af opdelingen for nøgletalsberegningerne? dækningsgraden (dupont pyramiden) og udviklingen heri beregning: dækningsbidrag / omsætningen kapacitesgraden viser, hvor godt dækningsbidraget dækker de faste omkostninger beregning: dækningsbidrag / kapacitetsomkostninger nulpunktsomsætning og udviklingen heri minimum for omsætningen før resultatet bliver nul beregning: kapacitetsomkostninger / dækningsgraden sikkerhedsmargin og udviklingen heri den procent omsætningen kan falde med uændret dækningsgrad, før den når ned på nulpunktsomsætningen beregning: (omsætning - nulpunktsomsætning) / omsætning

38 Identifikation af variable omkostninger (fortsat)
Centrale forskelle ml. skemapligten og den ”ideelle” resultatopgørelse til analyseformål Opdeling mellem variable ctr. faste omkostninger (fortsat) Manglende opdeling medfører: man må skønne på andelen af variable omkostninger kan være meget svært - især ved den funktionsopdelte resultatopgørelse!!! ved den artsopdelte kan man måske bedre vurdere, hvorvidt f.eks. personale er variabel osv. de anførte nøgletal får dermed større usikkerhed!!!

39 Identifikation af variable omkostninger (fortsat)
Centrale forskelle ml. skemapligten og den ”ideelle” resultatopgørelse til analyseformål Primær ctr. sekundær aktivitet Hvorfor interessant? virksomhedens primære og sekundære aktivitet(er) kan have væsentlig forskellig afkast- og risikoprofil f.eks. produktion (primær) og udlejning af ejendom (sekundær) Betydning af opdelingen for nøgletalsberegningerne? muliggør eventuel udeholdelse af sekundær aktivitet / biaktivitet af nøgletalsberegningerne, eller beregning af nøgletal for primære henholdsvis sekundære aktivitet hver for sig Manglende opdeling medfører: kan dog delvist ses i ”Andre driftsindtægter/-udgifter” i skemaerne kombineret med noteoplysning om segmentoplysninger (hvis på segmenteret på aktiviteter og ikke bare på geografiske områder)


Download ppt "Regnskabsanalyse HA 5. semester."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google