Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Hvem er HF-kursisterne og hvordan kan vi motivere dem?

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Hvem er HF-kursisterne og hvordan kan vi motivere dem?"— Præsentationens transcript:

1 Hvem er HF-kursisterne og hvordan kan vi motivere dem?
- Oplæg på HF-konference 1. november 2012 Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet

2 Umotiverede unge Også hos jer?
Motivation er blevet en central udfordring ifht. Unges uddannelse. Både fordi mange unge giver udtryk for at de mangler motivation, og mange undervisere klager over umotiverede elever. Sådan har de nok altid været – skolen er for mange noget, der skal overstås, men i de seneste år synes problemer både at vokse, men også ændre karakter. Forståelse af hvad der motivere – og ikke motivere unge – er derfor helt centralt for at forstå nogle af de udfordringer, som aktuelt gør sig gældende – på ungdomsuddannelserne og på HF. Er det en udfordring I kan kende? Kan man møde elever som disse to hos jer? Reflekter 5 min med sidemand – pluk refleksioner Også hos jer?

3 Tegn på motivationsproblemer
18 % af drengene og 14 % af pigerne har ikke en ungdomsuddannelse 25 år efter folkeskolen (Uni-C 2010). 37 % af de mandlige studenter og 29% af de kvindelige studenter er ikke i gang med en videregående uddannelse tre år efter studentereksamen – heraf flest fra HF (CeFu 2009) Frafaldet på ungdomsuddannelserne er stort.  På de gymnasiale uddannelser falder gennemsnitlig 20 % fra – flest fra hf og hhx (ca. 25%), færrest fra stx (17%, UniC 2009) Mange elever giver udtryk for ‘skoletræthed’ og for at ‘undervisningen er kedelig’. Umotiverede elever har større risiko for både fravær og frafald Problemer med manglende motivation og stigende fravær og frafald er med til at vanskeliggøre opfyldelsen af 95% målsætningen, men også 60% målsætningen. Alle ved problemet er størst på erhvervsuddannelserne – men også på de gymnasiale uddannelser er der problemer. Fået flere til at udtrykke bekymring for, om vi er på vej mod en motivationskrise – i og med at uddannelsessystemet, herunder ungdomsuddannelserne, har store udfordringer ifht. At motivere og fastholde de unge – trods talrige indsatser Ad 2: Studenter uden uddannelse udgør en ny restgruppe Underbygges med tre aktuelle undersøgelseseksempler

4 Særlige motivationsproblemer på HF – færre forsætter på en videregående uddannelse
Det gælder for alle fire gymnasieretninger, at det især er pigerne, som er i gang med en videregående uddannelse efter tre år. Navnlig på hf er få mænd i gang i forhold til deres kvindelige tidligere medstuderende Det er især htx’ere, som skynder sig i gang Efter 3 år er flest stx-piger i gang – selvom de var lidt længe om det. Størst er kønsforskellen for HF-studenterne

5 Hvordan er undervisningen generelt på din uddannelse? CeFu 2012
I gangværende undersøgelse om køn og læring på ungdomsuddanenlserne – ikke fordelt på uddannelsesformer, men 80% fra gymnasiale uddannelser. Viser at 40% af eleverne oplever undervisningen som ensformig – står i kontrast til at eleverne faktisk peger på at 95% lærer ebdst, når undervisningen er afvekslende. Elevtrivselundersøgelse fra GL fra 2011 viser samme tendens Ca 64% synes her at undervisningen er varieret 69 % at lærerne motiverer mig – tilbagegang på 3% ifht året før

6 Motivation årsag til fravær Hf på VUC, CeFu 2010
Ikke opgjort på skoleform, men meget tyder på tendensen er det samme på alle gymnasieformer. Her tal fra HF på VUC – et andet valg, CeFu 2010. Undersøgelsen viser, at 37 % af de yngre kursister – dem under24 år – giver udtryk for at de mangler motivation og de synes undervisningen er kedelig. Især for de yngste kursister er manglende motivation en af de væsentligste årsager til frafald. Undersøgelsen viser, at manglende motivation også øger risikoen for frafald og at den gruppe med de største motivationsproblemer også har større risiko for fx komme for sent, have misbrugsproblemer ect.

7 Fire aktuelle uddannelsesparadokser
Flydende liv vs. planlagte valg Uddannelse til alle vs. stigende polarisering Varieret undervisning vs. oplevelse af ensformighed Selvdisciplin vs. fælleslæring Gennemgående tendens: ml. 30 og 40 % af gymnasieeleverne oplever ikke undervisningen som motiverende og varierende – det gælder også HF. Disse elever har også større risiko for fravær, frafald og har typisk også flere misbrugsproblemer, personlige problemer. Problemerne med manglende motivation kan imidlertid ikke reduceres til de enkelte elever – og kan heller ikke gøres til et spørgsmål om at denne gruppe elever ikke er ’egnet’ til at få en ungdomsuddannelse. De må også ses i sammenhæng med de aktuelle rammer og vilkår, der er for at unge kan uddanne sig, som betyder at betydningen og relevansen af at uddanne sig ændrer sig. Sigtet med uddannelse fremstår ikke entydigt – hverken for de unge eller for underviserne. Snarere rammesættes uddannelse af fire paradokser, der på forskellig måde skaber udfordringer ifht. at gøre meningen og sigtet med ungdomsuddannelse klar og meningsfuld.

8 Uddannelse under forandring
Planlagte valg Faste professioner og erhverv Uddannelse som livsfase, lineære og planlagte forløb Uddannelse som certificering og placering Fast pensum og fag (know that) God undervisning via studieordninger og kvalitetssikring Stigen, uddannelse middel til status. Jo mere uddannelse, jo bedre Flydende liv Høj forandringshast, viden og kvalifikationer forældes hurtigt Langsigtet planlægning umuligt - valg bliver midlertidige, yo yo forløb Kontinuerlig kamp for succes – og for at undgå risici Uddannelserne monopol udfordres God undervisning via motivation og mening nu-og-her Viften, uddannelse i bredden, jo mere fleksibel, jo bedre De unge skal håndtere forskellige logikker og forventninger, når de vælger uddannelse. På den ene side forventes det– i stigende grad – at de unge planlægger deres valg og at de vælger uddannelse og at de vælger rationelt ifht. hvor der er behov. er uddannelse også et middel til at få et attraktivt og statusbetonet job og bevæge sig længst muligt op i de samfundsmæssige hierarkier. Her oplever mange unge, at jo mere uddannelse – jo bedre. Kommer fx til udtryk i GLs elevtrivselsundersøgelse. 65% af gym.elever planlægger en LVU – stigning på 7% på kun et år (lavest blandt HF-elever) På en anden side: De samfundsmæssige rammer og vilkår er i dag Baumann betegner som ‘flydende’. Forandringshastigheden er blevet så stor – på arbejdsmarkedet, via underholdningsindustri og sociale medier, at en hver for langsigtet planlægning og styring bliver umulig. Det betyder, at de liv, der leves er flydende, liv der ‘leves på den uophørlige uvisheds betingelser’ Baumann: ‘som at gå på kviksand’ Liv er noget, der leves nu og her - det giver derfor ingen mening at forpligtige sig. Unge skal derfor træffe valg ud fra en bevidsthed om, at rammerne for deres valg er ustabile og uforudsigelige. Derfor ikke klogt at ‘sætte alt på ét bræt’ Ændrer rationalet for uddannelse – meningen kan ikke først komme senere. Det skal give mening nu og her. Forstærkes af at vidensmonopol er udfordret, mange andre videnskilder (fx nettet). Dertil kommer, at viden er blevet flygtig og tidsbegrænset og hele tiden må opdateres (p. 182) Vidensdoversitet frem for vidensakkumulering, at man arbejder i bredden frem for at bygge opad

9 Afklaring kommer med alderen
Jeg vil også sige for mit vedkommende, da jeg gik ud af folkeskolen, da ville jeg ud og tjene penge, der gad jeg ikke gå i skole. Det har så ændret sig lidt. Man er blevet mere moden og sådan noget. Og jeg blev træt af mit arbejde (…) Så min motivation og lyst til at lære, den er større nu, end den var dengang. (…) Det er helt sikkert en fordel for mig. Jeg er helt vildt glad for at komme tilbage på skolebænken (mand, HF) Mønster i flere undersøgelser. Mange – specielt mænd – bliver mere motiverede for uddannelse, når de bliver ældre – ofte også fordi de bliver mere afklarede om hvad de vil med at uddanne sig. Men de skal stadig tale ind i hierarkierne i udd.systemet. HF er ’det andet valg’ – stx er den rigtige uddannelse, som det er et nederlag ikke at kunne tage. VUC bliver fx i VUC undersøgelsen kaldt for ’voksne uden chancer’

10 Meget polariseret uddannelsessystem.
Modellen viser nogle poler og det, der skaber polariseringen: Forskel i ressourcer/fundament, kulturen på uddannelsen og graden af retning/formål med at tage uddannelse. Skolebesøg i foråret viste, at forskellene er enorme – og på flere punkter voksende. På den ene side en gruppe meget målrettede, velstimulerende og engagerende elever, der performer i uddannelssesystemet og som ofte også oplever at få et stort læringsudbytte. De har ofte familier, der støtter dem og som selv er (højt)uddannede, og de har ofte et klart sigte med udannelsen, fx at søge ind på en bestemt uddannelse. Samtidig samler de sig ofte på meget – kulturelt set – homogene uddannelser, fx prestige stx. I den anden ende unge, der mangler sociale og personlige kompetencer og som ikke har det samme fundament at stå på. De ved, de skal have en uddannelse, men er rigtig uklare på, hvad de skal med uddannelsen og havd de overhoevdet skal til for at performe ifht. uddannelse. Ofte meget rodede og usammenhængedne forløb med mange brud og skift – nogle gange forudsaget af dem selv, andre gange af strukturer fx manglende praktik, mgl. Uddannelsesparathed ect. Havner ofte på mere uhomogene uddannelser – som fx vuc, hf – spredningen mellem eleverne er meget stor Polariseringen går igen på HF, hvor også alder spiller ind VUC-undersøgelsen viste fx at 50% af eleverne finder undervisningen udbytterig med mange spændende diskussioner, men 1/3 ikke synes de får noget ud

11 Forskellige elevtilgange
De målrettede Emma: Planen er lige at tage et år fri og lige få lidt koldt vand i blodet. Men jeg vil gerne på universitetet og læse veterinærmedicin, så det er jo noget af et snit, jeg skal have. Men det er drømmen… Tilde: Jeg vil gerne læse Arabisk og Islamstudier på Københavns Universitet, og bagefter vil jeg gerne have en kandidat i Mellemøstlige Studier på Syddansk. (Interview, HF) De henviste Jeg gik på HG. Jeg ville gerne være eventkoordinator, med det er meget svært at få et job. Så ville jeg hellere være sikker på at få et jo. Så tænkte jeg pædagog. Der er rift om placering på eventkoordinator. Så synes min ungdomsvejleder, at jeg skulle ind her. Jeg vil søge ind på pædagogisk assistentuddannelse og så tage den hele vejen op. Det tager nogle år, fordi jeg ikke lige har gymnasiet. (Pige, produktionsskole) De målrettede versus de henviste elever – som samtidig også er dem, de andre oplever som ’useriøse’. GLs elevtrivsels undersøgelse – ca 60% mener skolen tager ’for let’ på useriøse elever

12 Meget forskellige læringstilgange (HF på VUC, CeFu 2010)
Fra VUC-undersøgelse Ca 2/3 vil gerne have meget diskussion og selvbestemmelse – og styring. 1/3 har intet udbytte – med mindre lærergennemgang De forskellige elevtilgange skaber et grundlæggende dilemma – svært at tilgodese alle elevers læringstilgange

13 Undervisningen følger en skabelon
”For mit vedkommende er det et spørgsmål om, at der ikke er en fast skabelon for hvert fag. Først har vi tavleundervisning, så har vi gruppearbejde, så har vi noget fremlæggelse. Hvis du gør det hver evigt eneste gang, så falder det lidt til jorden for mit vedkommende. Lidt mere diversitet, om man så må sige” (Alexander, hf) ”De har prøvet nogle forskellige metoder. Vi har en i historie, hvor man er fire i en gruppe, og nummer et læser op, nummer to skal give en titel, nummer tre et referat, og nummer fire skal forudsige, hvad det næste stykke i teksten, som man læser op handler om. Det er i og for sig også udmærket, men det er bare røvkedeligt (...)Man bliver uselvstændiggjort på en eller anden måde.” (Tom, hf) Udfordringen er desuden at undervisningen faktisk fremstår kedelig – viser bla. undersøgelsen af køn og læring. Dels er lærerstyret tavleundervisningen stadig den mest udbredte undervisningsform – og her er det gennemgående kun omkring 25 %, der er aktive – resten deltager kun ind i mellem eller slet ikke. Nogle kan sidde hele dagen foran deres computer uden at lave noget. Men selv om lærerne mange steder forsøger at skabe en varieret undervisning ved at skifte mellem fx læreroplæg, gruppearbejde, opsamling, så kan det godt opleves som kedeligt og ensformig – også selv om intentionen er den modsatte. IT aktiverer nye dilemmaer – fordi teknologien både kan være med til at skabe variation og aktivere flere elever, fx ved at eleverne kan finde og formidle stof undervejs. Men det kan også passivisere flere – fx sidder flere hele dagen og er beskæftiget med underholdningsaktiviteter på nettet. Samme tendens i GLs elevtrivselsundersøgelse – 38% bruger ofte pc til underholdning, 10 % altid. Grænsen mellem on – og off-aktiviteter bliver flydende.

14 Selvdisciplin eller fælleslæring
… men man lærer bedst sammen Kira: Mig og Helle, vi går altid sammen i Engelsk, fordi vi begge to er gode til engelsk. Helle er god til at finde på, og jeg er god til grammatik og til at formulere mig. Eva: Det er der faktisk mange, der gør. Hvis man skal vente på bussen, så siger man ’er der nogen, der skal lave Afsætning’. Det er nemmest at lave det sammen. Ellers har man også Skype og sådan noget, så kan man lige ringe… Kira: Og så kan man lave skærmdeling så man kan se, hvad det er.” (Piger, hhx) Det er op til dig selv ”Det er frihed under ansvar (…) hvis du ikke gider lave noget, så gå på Facebook eller et eller andet. Det styrer man lidt selv. Det er jo med til at udvikle en som person, at man selv kan have den disciplin og sige ’nu laver jeg det, jeg skal’.(…) Du kan ikke få en god undervisning, hvis ikke du gider faget”.” (Lucas, hhx) Viser at der er rigtig meget der er overladt til eleverne i dag. Fx at planlægge lektier og afleveringer, at skabe sammenhæng mellem f.skel. fag, at have en retning, knække koden, at deltage eller underholde ved pc ect. Det er i høj grad op til eleverne selv at skabe mening og få et udbytte ud af uddannelsen – det er en del af at gå på en ungdomsuddannelse Men det betyder, at der påhviler eleverne et stort ansvar ifht. at skabe sammenhæng. Mange har svært ved at administrere kravet om selvdisciplin – det kan føre til ‘slack’ Samtidig er der mange eksempler på, at man bedst lærer sammen og at mange elever praktiserer det, der kan kaldes fælleslæring, hvor eleverne organiserer og laver deres skolearbejde sammen – enten gennem gruppearbejde eller over intra og skype. Elverne oplever, de lærer bedre sådan – men mange steder får de at vide, at man ikke må samarbejde om lektier og at det er snyd. Oplves ‘unaturligt’, som en elve udtrykte de : ‘sådan vil det jo også være, når man kommer ud i en virksomhed’

15 Hvad kan der gøres? - nogle bud
Hjælpe eleverne med at udvikle hensigtsmæssige strategier Fokus på fælleslæring og på at styrke elevernes faglige og sociale fællesskaber Skab overskuelige læringsrum Mere brug af elevaktiverende og praksisnær undervisning Det skal give mening at uddanne sig Hjælp eleverne med at udvikle hensigtsmæssige strategier Der påhviler eleverne et stort ansvar i forhold til at organisere og gennemføre deres ungdomsuddannelse. Der er mange præstationskrav at leve op til og i mange tilfælde er det op til eleverne selv, hvordan de vil gøre – både når det handler om lektier, deltagelse i undervisningen, gruppearbejde og i forhold til at ’knække’ den faglige kode. Det stiller store krav til elevernes selvdisciplin – krav, som ikke alle elever er i stand til at indfri. Det kan føre til, at nogle elever, især piger, bliver stressede og har svært ved at gennemskue, hvad de skal prioritere. Mens andre, oftest drenge, reagerer ved at være afslappede og ’slacke’ på skolens krav, hvilket kan betyde, at de på længere sigt får problemer i forhold deres uddannelse. Der er derfor behov for, at det gøres mere tydeligt for eleverne, hvad der forventes af dem, men også at underviserne understøtter eleverne med at udvikle hensigtsmæssige strategier i forhold til at opfylde skolens krav. Fokus på fælleslæring Kravene til elevernes individuelle præstationer står i skærende kontrast til, at mange elever – for at kunne leve op til uddannelsens krav – benytter sig af forskellige former for ’fælleslæring’. Fx ved at lave læringsfællesskaber, samarbejde om opgaver og videndele via sociale medier. Det er praksisser, der opleves som meget meningsfulde for eleverne i forhold til at klare sig på uddannelsen – men som ikke altid accepteres af lærerne og af skolen. Der er derfor behov for, at underviserne i højere grad bliver opmærksomme på elevernes fælleslæring og bruger den aktivt i organiseringen af undervisning og lektier, sådan at alle elever bliver inkluderet i læringsfællesskaber. Tilsvarende at de gældende præstations- og vurderingskrav ikke er en hindring for, at eleverne kan benytte sig af fælleslæring. Fokus på elevfællesskaber og klassekultur Elevernes fællesskaber er ofte meget kønsopdelte, prægede af forskellige kulturer og interesser. Pigernes fællesskaber bliver mange steder problematiseret af både elever og lærere som prægede af ’pigefnidder’, mens der ikke på samme måde er fokus på drenges fællesskaber. Begge former for fællesskaber danner imidlertid ramme om forskellige former for in- og ekslusion, og har derfor stor betydning for, hvilke elever, der oplever sig som inkluderet på uddannelsen og hvilke, der er ikke gør. Der er derfor behov for, at underviserne sætter mere fokus på elevernes fællesskaber; både i forhold til hvordan de dannes og i forhold sikre, at alle elever oplever at være del af et fællesskab. Fx ved at lave sociale arrangementer, skifte pladser i undervisningen og organisere læringsgrupper. For ofte opstår det sociale fællesskaber gennem de faglige. Skab overskuelige læringsrum. Både lokaler og holdstørrelser betyder noget for om eleverne oplever sig trygge og inkluderet i undervisningen – og dermed også for hvor mange elever, der er aktive i undervisningen. Kombinationen af store hold og auditorium-lignende lokaler kan betyde, at især de bagerste rækker (oftest drenge) hægtes af. Samtidig betyder det at mange – især piger – bliver mere utrygge i forhold til at sige noget i undervisningen. Det er derfor vigtigt at skabe overskuelige læringsrum, hvor eleverne oplever de er en del af holdet og af undervisningen. Fx gennem brug af delehold, værkstedsundervisning og elevaktiverende undervisning.


Download ppt "Hvem er HF-kursisterne og hvordan kan vi motivere dem?"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google