Steen og Flemming1 Social Kapital  1916  Hanifan State supervisor of Rural schools in West Virginia. Writing in 1916 to urge the improtance of community.

Præsentationer af emnet: "Steen og Flemming1 Social Kapital  1916  Hanifan State supervisor of Rural schools in West Virginia. Writing in 1916 to urge the improtance of community."— Præsentationens transcript:

1 Steen og Flemming1 Social Kapital  1916  Hanifan State supervisor of Rural schools in West Virginia. Writing in 1916 to urge the improtance of community involvement for successful schools, Hanifan invoked the idea of “social capital” to explain why. For Hanifan, social capital referred to

2 Steen og Flemming2 Social Kapital  “those tangible substances that count for most in the daily lives of people: namely good will, fellovship, sympathy, and social intercource among the intividuals and families who make up a social unit……. The individual is helpless socially, if left to himself….. if he comes into contact with his neighbor, and they with other neighbors, there will be an accumulation of social capital, wich may immediately satisfy his social needs and which may bear a social potentiality sufficient to the substantial improvement of living conditions in the whole community. The community as a whole will benefit by the cooperation al al ets parts, while the indivitual wil find in his associations the advantages of the help, the sympathy, and the fellowship of his neighbors.

3 Steen og Flemming3 Social Kapital  1950’erne - Canadier   1960’erne - Urbanist Jane Jaqcobs to laud neigborliness in the modern metropolis   1970’erne - Glenn Loury – economist – to analyze the social legacy of slavery 

4 Steen og Flemming4 Social Kapital  1980’erne - Pierre Bourdieu – oprerer med begrebet, ud fra en undersøgelse af rekruteringen til de videregående uddannelser i Frankrig og opererer med 4 forskellige former for kapital

5 Steen og Flemming5 Social Kapital  1. Kulturel kapital – summen af viden, uddannelse, information, dannelse og æstetiske dipositioner hos det enkelte individ.  2. Social kapital – vedrører slægtskabsrelationer, forbindelser og andre former for sociale netværk  Økonomisk kapital – akkumelering af penge  3. Symbolsk kapital – økonomisk kapital kan medføre at man tages alvorligt

6 Steen og Flemming6 Social Kapital  James S. Coleman – sidst i 80’erne, fører begrebet tilbage og bruger det på samme måde som Hanifan brugte det i 1920’erne

7 Steen og Flemming7 Social Kapital  Putnam 93 – Making Democracy Work – Civic traditions in Modern Italy

8 Steen og Flemming8 Social Kapital  Kawachi - Lavede sammen med andre en undersøgelse af sammenhængen mellem Social Kapital, ulighed i indkomst og dødelighed i 39 amerikanske stater. Som udgangspunkt for at måle Social Kapital, definerede han social kapital som bestående af to elementer:

9 Steen og Flemming9 Social Kapital 1. I hvor høj grad borgerne engagerede sig i lokalsamfundet, målt ved antallet af foreninger de var medlem af. (hvor mange foreninger der var pr. 1000 indbygger (kirkegrupper, fagforeninger, idrætsforeninger, faglige foreninger, akademiske foreninger, skolebestyrelser, politiske foreninger, loger mv)

10 Steen og Flemming10 Social Kapital 2. Graden af gensidig tillid mellem lokalsamfundets borgere. (som blev målt ved at man for det første havde spurgt ”tror du at de fleste mennesker ville udnytte dig, hvis de fik chancen, eller ville de forsøge at være retfærdige og for det andet spurgte de om ”tror du at man kan have tillid til de fleste, eller skal man være forsigtig i omgangen med andre mennesker og for det trejde tror du folk forsøger at være hjælpsomme, eller har de nok i sig selv).

11 Steen og Flemming11 Social Kapital

12 Steen og Flemming12 Social Kapital Putnam 2000 1.Opererer med begrebet social kapital som han definerer på følgende måde: 2.Afgrænset social kapital (”bonding social capital”). Som er den sociale kapital, som findes i afgrænsede foreninger, hvor man arbejder på at styrke netværket indadtil, og vægten ligger på at udvikle stærke sociale bånd. 3.Brobyggende social kapital (”bridging social capital”) Forekommer ofte i institutionsbestyrelser, hvor forskellige grupperinger mødes