Argumentationslære Henriette Lungholt

Præsentationer af emnet: "Argumentationslære Henriette Lungholt"— Præsentationens transcript:

1 Argumentationslære Henriette Lungholt www.lungholtkommunikation.dk
Formidling og metode – uge 39, efterår 08

2 Praktisk argumentation
Retorik er læren om hensigtsmæssig tale Retorisk argumentation: Kommunikation, hvor afsender søger at vinde modtagers tilslutning til et begrundet synspunkt Forudsætningen for al argumentation er tvivl, og argumentations formål er at overvinde tvivlen Argumentationslæren er en del af retorikken

3 Syllogisme Syllogisme: Logikken
Syllogisme er en logisk slutning, som består af to præmisser og en konklusion 1. Præmis: Alle mennesker laver fejl 2. Præmis: Gymnasielærere er mennesker Konklusion: Gymnasielærere laver fejl ELLER Sokrates er dødelig Alle mennesker er dødelig Sokrates er et menneske

4 Syllogisme definition
Syllogisme er en logisk slutning, som består af to præmisser og en konklusion. 1. Præmis: Alle mennesker laver fejl 2. Præmis: Gymnasielærere er mennesker Konklusion: Gymnasielærere laver fejl (Præmis = En forudsætning der ligger til grund for noget (a+b=c)) Det er simpelthen logik - altså en logisk slutning Kilde:

5 Enthymem Enthymem: Retorisk argumentationslære
Iflg. Aristoteles en "retorisk syllogisme” Enthymem: - en sandsynlig slutning fra præmisser, der baserer sig på mening/holdning, men som kan anfægtes

6 Induktion - deduktion Induktion: Vi slutter fra vores erfaringer til, hvad der må gælde generelt. Ex. Hver gang vi hæver prisen, sælger vi mindre => faldende afsætningskurve Deduktion: Vi slutter fra, at noget generelt gælder til, hvad der skal gælde i et konkret tilfælde: Ex. faldende afsætningskurve + vil gerne producere mindre => sæt prisen op

7 Logik og Retorik Logik Retorik Deduktiv slutningsform Syllogisme
Gyldig slutning fra sande præmisser Eks: Alle mennesker er dødelige Sokrates er dødelig Sokrates er et menneske Induktiv slutningsform Induktion Sandsynliggørende slutning fra mange observerede fortilfælde Eks: Alle undersøgte svaner er hvide Alle svaner er hvide (eller er de?) Enthymem Sandsynlig slutning fra præmisser, der er sande i de fleste tilfælde Eks: Gode mennesker begår ikke mord Sokrates er et godt menneske Sokrates har ikke begået mord Paradigme Slutning fra et eller få fortilfælde Eks: Peisistratos forlangte i sin tid livvagt, før han gjorde sig til tyran ----- Når Dionysos nu beder om livvagt, er det fordi han vil være tyran (indbygget generalisering: den, der pønser på tyranni, forlanger en livvagt) Logik Retorik

8 Logik og retorik – andre eksempler
Deduktiv slutningsform Induktiv slutningsform Logik Syllogisme Induktion Gyldig slutning fra sande (?) præmisser Sandsynliggørende slutning fra mange observerede tilfælde Alle mennesker har fire arme, jeg er et menneske : ergo har jeg fire arme Hans er et menneske, alle mennesker vi har hørt om i verdenshistorien er døde, ergo er alle mennesker dødelige – inklusive Hans Retorik Enthymem Paradigme Sandsynlig slutning fra præmisser der normalt er sande Slutning fra et eller få fortilfælde til en generalisering Nogle politikere er uærlige, Anders Fogh Rasmussen kan være en uærlig politiker Nixon var uærlig under Watergate, Amerikanske præsidenter er ofte uærlige

9 The Uses of Argument Stephen Toulmin – sammenkæde teori og praksis
En sammensmeltning af syllogisme og enthymem – ifølge dem begge består et argument af to præmisser, hvoraf der kan udledes en konklusion. Syllogismen er misvisende og ikke repræsentativ for argumentationspraksis i al almindelighed Argumentationen må variere afhængigt af sammenhængen Modellen er et analyseredskab

10 Argumentationsmodel (Stephen Toulmin)
Et argument er en begrundet påstand Belæg/Datum Påstand/Claim Hjemmel/Warrent

11 Argumentationsmodel – de tre faste elementer
Claim/Påstanden er det synspunkt, som afsender søger at få modtagers tilslutning til. Det overordnede element i argumentet. Ofte ”Derfor…” Datum/Belæg: Den information/begrundelse, som er en afgørende støtte for påstanden Ofte ”Fordi…” Warrent/Hjemmel: Forbinder påstand og belæg. Et generelt synspunkt, som skal deles og accepteres af både afsender og modtager, for at argumentet accepteres og godkendes. Ofte ”Idet jeg antager, at …”

12 Eksempler Jeg har ikke gjort det, jeg er Jeg skal frifindes anklaget for Er man ikke skyldig i anklagen, skal man frifindes Fordi du er grim Jeg synes, du er dum Alle, der er grimme, er dumme

13 Udvidet model

14 De tre frie elementer Rygdækning (R): knytter sig direkte til H og inddrages i argumentet, når der rejses tvivl om hvorvidt H kan accepteres. Hvilke holdepunkter har afsender for den generelle regel i H? Styrkemarkør (S): knytter sig til P og angiver i hvor høj grad, afsender vil stå inde for sin påstand. Hvor sikker er afsender på P? Gendrivelse (G): knytter sig til S, idet afsender her kan specificere eventuelle forbehold og usikkerhedsmomenter, der er transporteret fra P til H. I hvilke tilfælde gælder P ikke?

15 Argumentationsmodellen - praksis
”Bent ved en masse om formidling, for han har haft Formidling og metode” Belæg: (fordi) Bent har haft Formidling og metode Påstand: Bent ved en masse om formidling Hjemmel: [(eftersom) Personer, der har fulgt kurset formidling og metode, lærte en masse om disse emner]

16 Den udvidede model ”Med mindre hun sad og sov i timerne, ved Bent sikkert en masse om formidling, for han har haft Formidling og metode - og se bare på Børge, som ved alt om formidling efter at have haft kurset.” Belæg: (Fordi) Bent har haft Formidling og metode Styrkemarkør: sikkert Påstand: Bentved en masse om formidling Hjemmel: (eftersom) Personer, der har fulgt kurset i Formidling og metode, lærte en masse om disse emner Gendrivelse: (Medmindre) han sad og sov i timerne! Rygdækning: Se bare på Børge, som ved alt om formidling efter at have haft kurset.

17 Dårlige argumenter 1. Går efter personen frem for sagen
(eks. i amerikanske valgkampe) 2. Argumenter udelukkende på følelser (eks. Jeg synes, han skal være formand, for jeg har altid kunne lide ham) 3. Svage generaliseringer (eks. Når nogen overtræder loven, skal de straffes. Derfor skal børn også straffes, når de overtræder loven)

18 Gendrivelse Det er altid argumenter for det modsatte synspunkt – ellers ingen diskussion Kend modpartens argumenter og brug den Vær forberedt på modtagerens argumenter og foregrib dem i din egen argumentation Gendrivelse Vi er nødt til at begrænse vores energiforbrug af hensyn til miljøet - medmindre vi kan producere renere energi med et lavere CO2 Vi skal tænke en sag fra mindst to sider -

19 Gendrivelsesmetoder Gendriv punkt for punkt Benægt det pure
Bestrid det Afvis autoriteten Opstil et dilemma Benyt udelukkelsesmetoden Før det ud i det absurde Afslør selvmodsigelser Angrib argumentationsformen

20 Ad hominem argumentet Vender argumentationen fra sag til person
Derfor bliver tilslutningen til personens synspunkter afhængig af indstillingen til personen selv – eks. Ritt B., Villy Søvndal, Helle Thorning, Anders Fogh

21 Adolf Hitler ”Tyskland må blive en verdensmagt eller slet ingenting”

22 Syndebuk-argumentation

23 Argumenttyper A) Kilde–argument
At begrunde en påstand via udsagn fra øjenvidner, der har overværet begivenheden B) Mængde-argument At begrunde en påstand ved at henvise til problemet i tal og % C) Ekspert-argument At begrunde en påstand via videnskabelige undersøgelser D) Idol-argument At begrunde den påstand ved at henvise til en kendt person E) Moralsk/etisk-argument At begrunde en påstand ved at appellere til modstanderens samvittighed og ansvarsfølelse over for sine medmennesker F) Trussels-argument At spille på modstanderens angst for egen sikkerhed eller samfundets sikkerhed, eks. naturkatastrofer

24 En lille afstikker… En stilistisk mikroanalyse af Anders Foghs retorik af Christian Kock Hvad er det de retoriske "figurer" gør ved os? Tag nu Anders Foghs og hans landsmødetale, der jo vendte opinionen til hans fordel. Her var hele batteriet: Anafor (at flere sætninger eller led efter hinanden begynder ens): "Status over 3 års regeringsarbejde. Status over kontante og klare resultater til gavn for den danske befolkning." Epifor (at flere sætninger eller led efter hinanden slutter ens): "Det var en positiv historie. En spændende historie. Og en lærerig historie." Epanastrofe (én sætning slutter med det samme som den næste begynder med): "I går gjorde jeg status. Status over 3 års regeringsarbejde." Antiteser (skarpe modsætninger, typisk mellem "dem" og "os"): "Når de andre er billigere, så skal vi være bedre." "Når socialdemokraterne opdager et råderum, så bruger de det straks til større udgifter. Når vi opdager et råderum, så kan vi godt finde på at sætte skatterne ned." Bogstavrim (betonede stavelser begynder med samme konsonant): "Når de andre er billigere, så skal vi være bedre." Assonans (betonede vokaler ligner hinanden): "... om den studerende tager sin uddannelse i Odense eller i Oxford ... " Trikolon ("tretrinsraket", dvs. remser med tre led): "Bedre til at oprette nye arbejdspladser. Bedre til at skabe nye produkter. Bedre til at få nye idéer." Rytmiske sætninger (betoningerne kommer med lige lange tidsmellemrum): "VILjen til forANdring, er VEJen til TRYGhed." Metaforer: "Vi skal være en frontløber en palet af initiativer". Hvad er årsagskæden der gør at når nogen udtrykker sig sådan, køber vi deres produkt? Svar ønskes Kilde:

25 Opsamling Tænk kommunikationssituationen retorisk:
- afsender, modtager, kontekst, budskab etc. Tænk modargumenter Tænk logos, ethos og pathos Tænk målgruppens forudsætninger