Mundtlig informationskultur + digitalitet

Præsentationer af emnet: "Mundtlig informationskultur + digitalitet"— Præsentationens transcript:

1 Mundtlig informationskultur + digitalitet
Tekstgrundlag: Walter Ong (1982): ”Some Psychodynamics of Orality”) + Tone Bratteteig (2010): ”Does It Matter That It Is Digital?”

2 Dagsorden: Træk ved mundtlig kultur (denne psykodynamik kender vi til dels fra vores barndom: tilskrives ofte træk/værdier som autenticitet, intensitet, nu-orientering) Ong: mundtlighed gør bestemte måder at tænke og udtrykke sig på mulige Træk ved digitalitet

3 Walter Ongs optik på vidensmediering:
Et psykodynamisk bud på vidensmediering. Ordet som den bærende enhed (det ”teknologiseres”, og dermed ændres mediekulturerne) Ong ser mediernes historie som en stigende grad af ”rumliggørelse” af ordet (”spatializing”). Dette kan forstås som en stigende grad af distance og dermed mulighed for analyse af kommunikationens indhold og form: ”Den stigende grad af rumliggørelse af ordet, som begyndte med skriften og yderligere tog til med trykkekunsten, intensiveres endnu mere med computeren. Computeren er en yderligere rumliggørelse af ordet…”. Eks.: Digital Literary Studies; Francesco Morettis begreb om ‘distant reading’. Orality and Literacy – the Technologizing of the Word

4 Rumliggørelse (”spatialization”) ifølge Ong:
Primær oralitet: ”made itself felt in the additive, redundant, carefully balanced, highly agonistic style, and the intense interplay between speaker and listener” (ibid., s. 137). Minimal ”rumliggørelse” af ordet. Skrift: ”presents utterance and thought as uninvolved with all else, somehow self-contained, complete” (s. 132). Skriften løsriver tanken fra her-og-nu i en social kontekst. Dette muliggør analyse, logik m.v. Den trykte tekst: ”is supposed to represent the words of an author in definitive or ‘final’ form. For print is comfortable only with finality” (s. 132). Den trykte tekst gør det muligt at følge ‘authorship’ og sammenhængende tankesystemer.

5 Primær og sekundær oralitet ifølge Ong (skrevet i 1982):
Fælles om ‘participatory mystique’ og ‘fostering of a communal sense’; jf. Henry Jenkins’ begreb om ‘participatory culture’ eller McLuhan om ‘den globale landsby’ Men den sekundære oralitet er en mere ‘bevidst og overvejet oralitet, som er permanent forankret i brugen af skrift og trykte tekster’ (s. 136). Man vender ikke tilbage til en primær oralitet (ligesom man ikke vender tilbage til barndommen). Eks.: Mundtligheden har ændret sig. Mundtlige dueller blandt præsidentkandidater varer fx ikke længere 1 ½ time som på Abraham Lincolns tid (1858), men er i dag langt kortere og uden alle den mundtlige kulturs træk. Hvordan har mundtligheden ændret sig de seneste år; jf. programmer som Debatten eller politiske valgdebatter?

6 Lille vidensmedie-historie iflg. Ongs Medium Theory:
Primær mundtlighed: Viden er bundet op på husketeknik, formler og mønstre. Eks.: Folkeeventyrets plot er mere stabilt end måden det fortælles på (versioner). Dette er diametralt modsat modernistisk litteratur, fx J.P. Jacobsen eller James Joyce hvor sprogstilen bliver et selvstændigt tema Additiv frem for over-/underordnet komposition (hypotakse). Eks.: Børns mundtlige fortællinger (paratakse) Samler tanker i helheder og typer – frem for at adskille i analyse. Eks.: Folkeeventyrets type-galleri; standard-typer og mønstereksempler er lettere at huske, fx den onde heks. ”Without a writing system, breaking up thought – that is, analysis – is a high-risk procedure” (Ong, p. 39)

7 Primær mundtlighed (forts.):
Redundant eller ‘overstrømmende’. Eks.: Når man taler sammen, går samtalen tit i ring. Dialogen er fuld af gentagelser, bekræftelser, varierede omskrivninger. Ong: ”Sparsely linear or analytic thought and speech is an artificial creation, structured by the technology of writing” (p. 40). Hvad vil det sige at ‘tale som en bog’? Konservativ og traditionsrettet: Kun det der gentages i den mundtlige overlevering igen og igen ‘overlever’. Dette skaber et fokus på de ‘evige sandheder’ frem for på at opdage ny viden. Gammel viden frem for ny viden. Eks.: myter og folkeeventyr. Hvornår forsvandt denne kultur i Danmark? Hvilke muligheder for innovation og kreativitet har man (improvisation; jf. jazz)?

8 Primær mundtlighed: Tæt på den menneskelige livsverden. Eks.: Folkeeventyr er som regel handlingsprægede (frem for fx deskriptive eller reflekterende) Agonistisk: ”Writing fosters abstractions that disengage knowledge from the arena where human beings struggle with one another. It separates the knower from the known. By keeping knowledge embedded in the human lifeworld, orality situates knowledge within a context of struggle.” (p ). Eks.: 1) Kampen som fast element i folkeeventyret, 2) Mundtlig kultur ville ikke fostre et begreb som ‘objektivitet’

9 Primær mundtlighed: Empati og social deltagelse (‘participatory’) frem for objektiv distance. Eks.: Man fortæller for at ”forbinde” sig med det fortalte – ikke for at analysere/kritisere det. Ong: ”Writing separates the knower from the known and thus sets up conditions for ‘objectivity’, in the sense of personal disengagement or distancing.” (s. 46) Homeostase: Fokus på nutiden som tyngdepunkt for viden. Hvis viden ikke længere opleves som relevant, forsvinder den. Eks.: Der er grænser for, hvor meget viden der kan kumuleres, hvis den både skal kunne huskes og fremføres. Situationsbunden frem for abstrakt. Eks.: Den identiske gentagelse findes næppe. I stedet har man modificerede ”versioner” (mods)

10 Hvad betyder denne medie-betingede psykodynamik?
En informationskultur må forstås på dens egne præmisser, dvs. man kan ikke forstå mundtlig kultur ud fra en ”skrift-logik” Den mundtlige kultur er ikke mere ”autentisk” end trykkekulturens udtryk; den er bare meget anderledes Viden og vidensformer er tæt forbundet med medier. Eks.: En forestilling om kunst som ”ren æstetik” ville være utænkelig i den mundtlige kultur. Et godt litterært billede på den mundtlige kultur: H.C. Andersens eventyr ”Klods Hans”

11 Diskussion: Hvilke lighedstræk ser I mellem den primære mundtlighed og den digitale mediekultur? Hvilke forskelle? Hvordan kan man forstå disse ligheder og forskelle?

12 Digitalitet – træk og problemstillinger (Bratteteig)
Fire træk ved digitalitet: Digitale medier kan indeholde alle data-typer (mediekonvergens) Der er ingen deadlines: informationsstrømme 24/7 Digitale medier er dialogiske tovejsmedier (web 2.0) Alle kan deltage i den offentlige debat.

13 Bratteteig: Der er brug for at forstå teknologien bag digitale medier
Nogle eksempler: Mulighed for manipulation og ‘modding’ Computerprogrammer er bagvedliggende algoritmer, der ikke er synlige for brugeren. Konsekvenser: 1) Dermed kan man styre brugeren, fx Google; jf. Eli Pariser: The Filter Bubble, 2) Der er brug for at oparbejde en ny type informationskompetence i samfundet – fx om hvordan information bliver filtreret, ‘personaliseret’ og kommercielt styret.

14 Informationskompetence på et højere niveau (Bratteteig)
”Searching for facts on the Internet requires different reading skills than searching for facts in the encyclopaedia: evaluating the quality of facts is more difficult when there is no authoritative quality check – or when there are several claims of authority. Or you need to develop skills for learning to check the quality yourself.” (s. 277)

15 Digital informationskompetence:
David Buckingham: Man må kunne analysere repræsentationen, sproget, produktionen og publikummet for digitale medieprodukter (artikel om digital dannelse) Problemer med at evaluere indhold på nettet: a) uanset lødighed og kvalitet i øvrigt kan man få enhver tekst til at se professionel og autoritativ ud, b) ”The appearance of contradicting facts makes greater demands on the individual to make their own evaluations of the fact – or treat facts as beliefs”. Man skal vide en hel del om emnet i forvejen for at kunne vurdere information om det (Bratteteig s. 277). Kræver viden på et højere niveau (domæneviden + informationsanalyse) Man skal hele tiden sætte sig ind i nye tekniske platforme Der skal udvikles nye former for ”netikette” Informationslandskabet bliver mere komplekst og multimodalt. Det kræver mere komplekse ”literacies”

16 Summemøde 2 og 2 Giv eksempler på nogle af Bratteteigs pointer om, at der mangler disse informationskompetencer i samfundet

17 Digital Storytelling: Undersøg projekter
Joe Lamberts program for Digital Storytelling The BBC Capture Wales Project The Dusty Project

18 Spørgsmål og kommentarer