Program for samordnere – dag 1

Præsentationer af emnet: "Program for samordnere – dag 1"— Præsentationens transcript:

1 Program for samordnere – dag 1
Velkomst og korte præsentationer FRS globalt og lokalt: Empowerment Lovgivning Forskning om børneforsorgsforanstaltninger Familiens ressourcer Gennemgang af FRS beslutningsmodellen Kort oversigt. (Uddybning af roller senere.) Hvad er en initiativtagers funktioner i forhold til FRS Herunder relation til samordner En konkret FRS som et eksempel De kommende samordneres refleksioner i forhold til samordnerrollen og samarbejdet med initiativtager. Identifikation af hvilke færdigheder samordnerne allerede besidder Video om FRS Afslutning Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 1

2 Hele forløbet: Programpunkt 1.1.1
Fællesdag for implementeringsansvarlige og tovholdere afholdt december 2004. 3 undervisningsdage Familierådslagninger i praksis ½ Erfa-dag for alle på holdet ½ Erfadag for alle på holdet Slutkonference for alle i landet d Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 2

3 Hvad er familierådslagning? Programpunkt 1.1.1
Et møde hvor et barn/en ung og dets forældre, suppleret med familie og venner, træffer nødvendige beslutninger i forhold til et barn/en ung Mødet kan foregå i forvaltningsregi, og i andre regi De beslutninger familien træffer danner grundlag for planer for barnet/ den unge Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 3

4 Familierådslagning globalt Programpunkt 1.2.1
1979 nedsat børnekommission i New Zealand Rapport afdækkede strukturel racisme i NZ og undersøgelse af maori pegede bl.a. på: Mangler i lovgivning og praksis i sagsbehandling Umyndiggørende og institutionel behandling Behov for at styrke familie, klaner og stammer 1989 children, young persons and their families act Kilde: Empowering practice? A critical appraisal of the family group conference approach. Carol Lupton and Pau Nixon. The Policy Press University of Bristol. ISBN s. 60- "Emphasis away from intrusive and disempowering interventions" renewal of the original draft of the 1986 Bill. The 1998 Bill replaced the previously central child protection Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 4

5 Family Group Conference i andre lande Programpunkt 1.2.1
FGC en ret i NZ Samordneren er overordnet i NZ UK skal myndig-hederne indgå partnerskab med forældrene FGC bl. a.i NZ, Australien, USA, Sydafrika, Israel, Canada, Sverige, Norge, Finland, Island, Holland, UK. osv Maoribørn var i NZ overrepræsenterede i foranstaltninger selvom de var en minoritet Der blev ikke taget hensyn til familiens kultur og baggrund 1989 gennemførtes Children and Young People and their Families Act Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 5

6 Den udvidede familie Programpunkt 1.2.1
Består af barnet/ den unge og dets forældre Søskende Familie Venner og bekendte Andre Tegn barnet og moder-fader i en cirkel. Tegn de øvrige i cirkler udenom. Bed deltagerne kommentere, hvem der konkret falder inden for kategorierne som er nævnt. og hvem der er udenfor. Kan "professionelle" komme med til FRS? ja som informatører i trin 1. og i trin 3. Normalt ikke i trin 2 som er familiens møde. Hvis de er "familie" er det ok. Det er vigtigt at professionelle ikke er i rummet. Professionelle tiltrækker ofte opmærksomhed ved vores viden og kunnen og kan komme til (ubevidst) at præge afgørelserne, som familien så ikke vil stå inde for bagefter. Måske har de følt sig "presset". Pleje- og støttefamilier er ikke en del af familien. De er almindeligvis informatører og samarbejdspartnere, der er med i trin 1 og 3. Hvor barnet er forældreløst, eller hvor naturlige forældre ikke kan stille op, kan der være plejefamilie med i trin 2. Husk at det alene er samordneren, der hjælper familien med at udforske netværk og at bestemme, hvem der konkret skal med. Initiativtagerne har ikke nogen kompetence på dette felt. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 6

7 Hvad ligger der bag tanken om familierådslagning? Programpunkt 1.2.1
Empowerment Sense of Coherence Myndiggørelse Og borgerinddragelse og retssikkerhed Det er vigtigt at familierådslagning ikke blot og bare er teknik. Hvis man afholder rådslagninger med spørgsmål, som ikke er i overensstemmelse med forældre og børns oplevede behov, afgiver informationer som familie og børn finder stemplende og krænkende, laver rammer som er tendensiøse og snærende eller undlader at godtage den udvidede families plan - så er der jo ingen grund til at afholde FRS overhovedet. I givet fald er det bedst at vedgå, at her på stedet, er det os, der bestemmer og ikke at foregive partnerskab og brugerindflydelse udover minimumskravene. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 7

8 Empowerment Programpunkt 1.2.2
Empowerment er en proces, der foregår inde i hver enkelt deltager og mellem deltagerne. Processen involverer fælles respekt og kritisk tænkning, hvorved mennesker og kontrollerende systemer forandres på måder, der tilgodeser indflydelse og påvirkningsmuligheder i retning af at opnå et bedre liv og en mere ligeværdig status i samfundet. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 8

9 Empowerment – en konstruktion på flere niveauer. Programpunkt 1.2.2
Det individuelle – det personlige og – intrapsykiske plan Det interpersonelle plan Det (lokal)samfundsmæssige plan Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 9

10 Fire paradigmer i Socialt arbejde
Fire paradigmer i Socialt arbejde. Hvilket paradigme ligger til grund for Familierådslagning Programpunkt Paradigme-analyse (En metateoretisk og praktisk rammesætning for det sociale arbejde med familier) Udøvelse af principper, modeller og metoder i socialt arbejde baserer sig på et sæt styrende forudsætninger - et paradigme -, der omfatter den professionelles værdisystem, menneske- og samfundssyn. Paradigmet er indlejret som forudsætninger i den professionelles perspektiv i udførelsen af det sociale arbejde. Iflg. Howe fastsættes et paradigme i det sociale arbejde som en overordnet begrebsramme, der omfatter en helhed af alle de antagelser, teorier, opfattelser, værdier og metoder, som udgør et særligt og foretrukket syn på verden. Det kommer til udtryk ved: · Udformning af den professionelles faglige og personlige rammesætning for det social arbejde · Kommunikation med familien/forælder/barn · Anvendelse af principper og metoder i arbejdet med familier. Videnskabsteoretisk skelner man - i flg. Frankfurterskolen og socialliseringsteorier - i mellem 3 -4 paradigmer: Ø Det positivistiske Ø Det hermaneutiske Ø Det kritisk teoretiske Ø Det marxistiske Perspektivvalg Perspektivet på det sociale arbejde defineres i flg. Sven Hessle således: Perspektivet bygger på de principper, efter hvilke mennesket gennem perceptionen organiserer det kaos af indtryk, som ustandseligt strømmer til udefra. Perspektivet er en afgrænsning af virkeligheden - en ramme til at fortolke det, vi kommer til at se og formidler det indhold, vi kalder "betydning". Der sker en monopolisering af virkeligheden og der konstrueres et virkelighedsbillede, som danner rammen for fortolkning og handling. "En menneskelig og social problematik, som er genstand for analyse, får forskellige fremtrædelsesformer og resulterer i forskellige forslag til foranstaltninger på grund af forskellige perspektivvalg." (Hessle S, 1995: Samtaler med B. Hans Reitzels forlag) Den objektive verden: Orienteret mod årsager; adfærdsmønstre; den ydre og virkelige verden - neutralitet. Den subjektivt orienterede verden : Verden kan kun forstås gennem mennesker; der er ingen sociale kendsgerninger - kun meninger/sociale konstruktioner. Konsensus/konflikt - eks. vanskeligheder med et barn i skolen. Fixerne. - Traditionelt socialt arbejde. Ø Antisocial adfærd betragtes som patologisk og kræver behandling Ø Problemorienteret - rettet mod at skaffe praktisk mulige løsninger på praktiske problemer. Ø Hvis systemet udsættes for hårdt pres, iværksætter systemet pr. automatik bevidst planlagte reformer for at lette det truende pres på stabiliteten og ordenen. Ø Den menneskelige naturer determineret og ikke bestemt af den fri vilje. Forklaringer fra brugerne har ikke passende lødighed Ø Undersøgelser af personen og hans situation retter sig mod at måle, kategorisere og etablere forklaringer Ø Påberåber sig neutralitet - den aktuelle virkelighed bliver observeret og registreret Ø Tilhænger af systemteori - genopretning af balancen/orden/homeostase Problemdef.: Indiviorienteret: - menneskelig tragedie og personlig utilstrækkelighed er et resultat af personlige mangler. Forklaring/vurdering: - diagnose og rationalitet; identifikation af mangler og hvad der forårsagede vanskelighederne; Mål: ved informationsgivning hjælpes klienten til at erkende sine vanskeligheder Metoder - den prof. er eksperten; han finder løsningsmulighederne; anvender psykodynamiske teorier og systemiske behandlingsmetoder; behaviouristiske behandlingsmetoder (problemorienteret, opgaveorienteret. tidsbegrænsning) Meningssøgerne: Ø Finder en plads indenfor det bestående samfunds rytme og reglementer Ø Skaber selv aktivt sin egen verden Ø Objektive studier fortæller intet om menneskers håb, ønsker, planer og følelser Ø Menneskers hverdagserfaringer er basis for at forstå den menneskelige situation Ø Kvalitet og ikke kvantitet Ø Klientcentreret - Carl Rogers teorier Ø Mennesket har det positive potentiale til at blive mere fuldt menneskelig Ø Klienten ved bedst, hvad der er galt, hvad der er brug for at undersøge og hvad der skal gøres Ø Ikke anvendelse af måleredskaber Problemdef.: - hvordan klienten def. problemet er vigtigt; klienten efterlyser mening og formål; ønsker at være aktiv deltagende og tage ansvar Forklaring/vurdering: - indsamle oplysninger i naturlige omgivelser; søge at forstå andres erfaringer, tro på klienternes udsagn; være opmærksom på stemplingseffekt Mål: - opnå større forståelse mellem parterne; bedre mulighed for redefinering af problemet; ønsker ikke umyndiggørende behandling; målet er at hjælpe og ikke at helbrede Metode: - professionelle skal kæmpe mod fordomme for alle udsatte grupper; etablere fælles forståelse; partnerskab fører til mindre rigid, mindre institutionelle fremgangsmåder; den professionelle er facilitator ; processen er vigtig mere vigtig end at kende det endelige mål. Samvittighedens stemme: Ø Blanding af humanisme og politik. Vægt på subjektets egenbetydning - kæmpe for at forbedre de objektive vilkår. Ø Radikal kritik af samfundets ulige fordeling af goderne. Sætter fokus på dehumaniserende tendenser i samfundet. Ø Stille krav til handling - ikke kun snakke om forskellene, men løslade og frigøre energierne og skabe bedre udviklingsmuligheder for alle. Ø At skabe forbedringer for een generaliseres til at omfatte den andens og fællesskabets forhold. Stor vægt på fællesskabets betydning. Ø Gør opmærksom på den vestlige verdens kolonisering af menneskers liv via forskellige former for input: videnskabelige, teknologiske, uddannelserne, velfærd, sprog, familieliv, kunst, musik, etc. Vi er på vej til at skabe det endimensionelle menneske. Ø Både psykologien og psykiatrien har været med til at cementere samfundets behov for at stadfæste sine afvigere og fastholde dem i den situation. Ø Medieverdens enorme påvirkningskraft, der skaber vores udseende, svækker vore sanser og kanaliserer vore ønsker bestemte steder hen. Problemdef.: - tage hånd om menneskers frustrationer, der aldrig kun er af personlig art. Selv med til def. af problemet. Forklaring/vurdering: personlige problemer kan aldrig kun forstås som personlige problemer Mål: - brug for at genopnå kontrol over eget liv; det er forandring inde fra mennesket selv via bevidstgørelse og ikke forandring af samfundet. Samfundet er i os - det skal udfordres. Metode: - i grupper at opnå større kontrol over den service, resurser, som samfundet har til rådighed. Ikke passive , men aktive producenter.- Udfordre givne kategorier og tanker, som styrer hverdagen. Udvikle strategier til at modvirke ydre konrollerende begrænsninger og styrke den enkeltes bevidsthedsniveau. --- refleksion - handle - transformere. Empowerment. Samfundsomvæltende: Ø For den radikale strukturalist er det væsentligt at afsløre de modsætninger og forhold omkring økonomi og magt, der kendetegner strukturen i samfundet. Ø Et af de afgørende krav for radikale strukturalister er at forstå/afsløre på hvilken måde det økonomiske system influerer på alle aspekter af livet. Problemdef.:- det kapitalistiske system er hovedårsag til menneskers magtesløse og resursefattige situation. Mennesker er objekter for kapitalen, der flytter rund med arbejderne, som det passer den. Forklaring/vurdering: strukturel samfundsanalyse Mål: - omfordele værdier og magt. Metoder: - politisk ændring gennem aktion. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 10

11 4 paradigmer - forenklet Programpunkt 1.2.2
konflikt 3. Radikale humanister, radikalt social arbejde, de som vækker bevidsthed 1. Radikale strukturalister marxistisk socialt arbejde, revolutionære Menneske som subjekt Menneske som objekt 4. Fortolkerne interaktionistisk socialt arbejde meningssøgerne 2. Funktionalisterne traditionelt socialt arbejde, fikserne harmoni Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 11

12 Det (lokal)samfundsmæssige plan – de samfundsmæssige institutioner og sammenhænge, der sætter nogle almene rammer for hverdagslivets udformning Programpunkt Empowerment sigter mod at reflektere, bevidstgøre og aktivere handling med henblik på at ændre de (nære) betingelser, der virker hindrende for borgernes handlemuligheder i hverdagen. Ikke kun ændring af rammen, men også betingelserne for rammesætningen. Kodeord: Kritisk refleksion – realisering af handleplaner. Det (lokal)samfundsmæssige plan I denne sammenhæng et det relevant at inddrage Paulo Freire (1973) igen, da han siger noget centralt om refleksion og handling med baggrund i dialogen som det centrale medium. I den ægte dialog, der "kræver en sand tro på mennesket" (Freire:66), lærer man af hinandens erfaringer, reflekterer over disse og engagerer sig i kritisk tænkning. Denne læringspraksis består af 2 elementer: refleksion og handling. Og det er netop disse to begreber - refleksion og handling - som forsøges praktiseret i FRS. I flg. Freires tænkning kan FRS betragtes ud fra det han kalder prøvende handlinger, der kan afsløre uprøvede muligheder, hvor den professionelle og samordneren som medvandrer forsøger at respektere og inddrage familien og netværkets egne erfaringer. Men i flg. Freire er det ikke tilstrækkeligt at parterne bliver bevidst om situationen og får forståelse for de beskrevne vanskeligheder. Bevidstgørelse skal ikke blot komme til udtryk i ord, men også i handling. Den tankemæssige analyse og bearbejdning skal ikke forblive en abstrakt foreteelse. Tænkning uden handling er verbalisme og praksis uden refleksion er aktivisme. Som Paulo Freire siger i følgende citat, drejer det sig ikke kun om at reflektere eller at handle, da de to elementer relaterer sig til hinanden og er indbyrdes afhængige: "Når et ord berøves sin handlingsdimension lider refleksionen automatisk; når ordet ændres til ørkensløs sludren, til verbalisme, til fremmedgjort og fremmedgørende "bla bla". Det bliver et tomt ord, der ikke kan fordømme verden , for fordømmelsen er umulig uden forpligtelse til at ændre - og der er ingen ændring uden handling. Hvis der på den anden side udelukkende lægges vægt på handling - til skade for refleksionen - forvandles ordet til aktivisme. Dette sidste - handling for handlingens skyld - ophæver den sande praksis og umuliggør dialog. (Paulo Freire, 1973 : 62) Handling er i denne sammenhæng ikke kun et spørgsmål om at udføre Familierådslagninger, men at bane vejen for nødvendige ændringer i det faglige perspektiv, at fremme kvalitative løft i familiearbejdet, samt initiere og skabe forhold i forvaltningen og organisationskulturen, som frigør muligheder for at implementere familierådslagning eller ditto værdigrundlag Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 12

13 Det interpersonelle plan – det mellemmenneskelige, relations- og gruppeorienterede plan. Programpunkt På dette plan sigter empowerment-orienteret arbejde især på social kompetence, sam-arbejdet i fællesskaber i forskellige sammen-hænge. Dialog, formulering og vurdering af strategier med henblik på at skabe bedre betingelser for deltagerne i deres hverdagsliv. Der udvikles handlemuligheder. Det interpersonelle plan Et af de væsentligste aspekter på dette plan omfatter betydningen af, at der etableres et bæredygtigt netværk - en kollektiv styrke og et fællesskab, hvor man sammen kan mobilisere de kræfter, der er nødvendige for at kunne udnytte de mulighedsbetingelser, der står til rådighed. I FRS er familien og dens netværk et skabende, støttende og psykisk stabiliserende forum. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 13

14 SOC: Sense of coherence Programpunkt 1.2.2
Antonowsky refereres der tit til i forbindelse med stresshåndtering. Han har forsket i menneskers evne til at håndtere stressende situationer. Han fandt at evnen til at medvirke positivt (cope) - at mestre var størst når stressfaktorerne var begribelige håndterlige og meningsfulde. I flg. Aaron Antonovsky Det salutogene paradigme: Følelsen af sammenhæng - FØSAM. (på svensk KASAM) - 3 komponenter: · Begribelighed Informationer er ordnede, sammenhængende, strukturerede og tydelige: forudsigelige eller kan ordnes og forklares. Man formår eller får chancen til at gøre verden begribelig for sig selv. · Håndterbarhed Den grad hvorved man oplever, at der står resurser til ens rådighed ved hjælp af hvilke, man kan møde de krav, man bombarderes med. Resurser, som er under ens egen kontrol eller som tilbydes af andre eks. Venner, familie, etc. Har man en udpræget følelse af håndterbarhed, kommer man ikke til at føle sig som offer for omstændighederne. · Meningsfuldhed Henviser til betydningen af at være deltager, som proaktiv i de processer, som skaber ens hverdagserfaringer. Motivationskomponent. Problemer, krav eller byrder, som livet stiller, er værdifulde at investere energi i. Den enkeltes mulighed for at opleve sammenhæng i sit liv FØSAM: Begribelighed, håndterbarhed meningsfuldhed Kilde: A. Antonowsky Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 14

15 Lovgivning Programpunkt 1.2.3
Familierådslagning er en måde at træffe beslutninger på Solidt funderet på regler i: - Retssikkerhedslov - Servicelov - Menneskerettighedskonvention - Børnekonvention Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 15

16 Lovgivning og familierådslagning 1 Programpunkt 1.2.3
Retssikkerhedslovens § 4: Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag: Kommunerne tilrettelægger på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 16

17 Lovgivning og familierådslagning 2 Programpunkt 1.2.3
SEL § 32 stk. 2. Støtten må ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtte må i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns/unges forhold. Stk 3. Barnets/den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges passende vægt i over-ensstemmelse med alder og modenhed. Stk 4. Vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 17

18 Lovgivning og familierådslagning 3 Programpunkt 1.2.3
§ 38 stk. 2: ...undersøgelse skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. Der skal være oplysninger om, hvordan forældre-myndighedens indehaver og barnet stiller sig, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 18

19 Klip fra forskning Programpunkt 1.2.4
Risikovurderinger i børnesager er ikke baseret på verificeret kundskab – er ikke ”videnskabeligt” Tine Egelund CUS skrift 2000:2 Else Christensens kvalitative undersøgelse Anbringelser af børn fastslår at ca. ½ af psykosocialt arbejde er succesfuldt. (Ibidem s. 20.) Hermed mener vi, at der er basis for hele tiden at afsøge ny veje i socialt arbejde med udsatte børn og deres familier. Faktum er, at det er et område, hvor overordentligt indgribende foranstaltninger kan komme på tale. Derfor må vi hele tiden forsøge at udrede, hvilken effekt de foranstaltninger vi iværksætter har på børnenes liv. Området er uudforsket, men der er forskning på vej i såvel DK som i Norden og udenfor Norden. Vi finder, at der er belæg for at bruge familierådslagning, partnerskab og planlægning med familien, da der er resultater der tyder på, at familiens opbakning og medvirken kan være afgørende for, om en foranstaltning bliver en succes (ibidem s. 22.). Risikovurderinger er ikke udtryk for videnskabeligt arbejde. Vi må vel erkende, at det er vurderinger, der afgives på den konkret indsamlede erfaring om et konkret barn og dets familie, og hvor det kan være umuligt at forudsige noget sikkert om fremtiden som andet end et skøn. Et skøn som rådgivere tvinges til at foretage, når et barn af andre skønnes at have brug for hjælpeforanstaltninger. Vignetundersøgelser som bl.a. Tine Egelund har foretaget viser at 2 forskellige rådgivere ikke bedømmer en konkret families problemer på samme måde. Egelund,T &Thomsen,S.A. (2002) Tærskler for anbringelse. En vignetundersøgelse om socialforvaltningers vurderinger i børnesager. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 19

20 Ressource / problemanalyse Programpunkt 1.3.1
Ressourcer 1 3 Samfunds- og institutions-niveau Individniveau og familieniveau 2 4 Problemer Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 20

21 Risikofaktorer Programpunkt 1.3.1
Kilde: Social arv begreb og realitet. Susi og Peter Robinsohns Fond Består af oplæg ved konference afholdt februar 2003 i samarbejde med DS. Morten Ejrnæs, s refererer til den doktorafhandling Gustav Johnsson lavedei 50'erne og han gør rede for, at begrebet social arv er blevet et populært begreb og en tankefigur, der spiller stor rolle i socialpolitikken og det sociale arbejde. Det har forskellige betydninger: Chanceulighed ( Erik Jørgen Hansen) der har forsket i uddannelse og status. Risikofaktorer i barndommen som Mogens Nygaard Christoffersen benævner de belastninger, som børn evt. bliver udsat for i deres barndom. Risikobørn er Schultz Jørgensens begreb for forhold der øger chanchen for at børn får sociale problemer. Det er her vigtigt, at over 90 % af børn der har en høj risikofaktor undgår problemet. .." ingen af de forhold, man i disse undersøgelser har kunnet identificere som risikofaktorer, giver mulighed for meningsfuldt at forudsige, at det enkelte barn vil få sociale problemer, hvis en bestemt risikofaktor er til stede." Risikofaktorer i barndommen kan erstatte begrebet social arv, som ikke bør bruges som fagligt begreb, på grund af dets upræcise definition og faren for, at det virker stigmatiserende på familierne. Fagfolk ønsker ikke at konfrontere familier med, at de er ramt af social arv siger ½ af en udspurgt gruppe socialfolk. Socialarbejderen må i den enkelte sag forsøge at identificere og specificere de biologiske, genetiske, psykologiske, socialpsykologiske og sociologiske mekanismer, som gør sig gældende i forhold til det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilke mekanismer eller processer betyder noget i det enkelte tilfælde? Hvilke begreber og teorier kan skabe forklaring eller forståelse af disse mekanismer? På den baggrund kan der overvejes hvilke indsatser, indgreb eller metoder, der kan tænkes at igangsætte de mest positive udviklingsforløb. Det er en myte, at det kan forudses, hvordan konkrete børn kommer til at klare sig som voksne Det kan være relevant at identificere risikofaktorer konkret, og herefter at vurdere hvor store de er, og om der kan kompenseres for disse risici, eller om de kan fjernes Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 21

22 Mål for Familierådslagning Programpunkt 1.4.1
At sætte fokus på barnet At den udvidede familie får mulighed for at påtage sig øget ansvar At tilgodese og at anvende den udvidede families ressourcer At finde løsninger der er holdbare på længere sigt At forbedre samarbejdet mellem familie og socialforvaltning Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 22

23 Familierådslagning som ramme om en beslutningsproces : Programpunkt 1
Processen og beslutningen er lige vigtige Initiativtageren tager initiativ til en rådslagning eller bakker en familie op, der ønsker en familierådslagning En samordner faciliterer processen for barn/ ung og forældre og for initiativtager og dennes arbejdssted En familierådslagning er ikke en foranstaltning Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 23

24 Familierådslagningsprocessen Programpunkt 1.4.1
Forberedelsesfasen Rådslagningsfasen Implementerings- og opfølgningsfasen Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 24

25 Familierådslagnings-processen Programpunkt 1.4.1
Forberedelse af familierådslagning Udformning af spørgsmål og rammer Implementering og opfølgning Familieråd-slagningens trin 1, trin 2 og trin 3 Samordner inddrages Netværk kortlægges, invitationer udsendes Samarbejdsaftale indgås Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 25

26 Forberedelsesfasen Programpunkt 1.4.1
Initiativtager modtager ansøgning /tilbyder FRS evt. efter undersøgelse spørgsmål og rammer aftales og udformes informatører ud-peges samordner ind-drages, samarbejds-aftale skrives Samordner udforsker netværk med familie. Inviterer til FRS, rådgiver de tværfaglige parter om forventningerne til deres medvirken Alle professionelle udformer deres information og delagtiggør familien og barnet i den før FRS Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 26

27 Familierådslagningens 3 trin Programpunkt 1.4.1
Informationsdelen Trin 2 Familiens private møde Trin 3 Beslutnings- og aftaledel Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 27

28 Trin 1 Programpunkt 1.4.1 Samordner er vært og ordførende
Deltagerne i rådslagningen præsenteres for hinanden Informatører holder korte oplæg Udvidet familie får svar på spørgsmål Spørgsmål til familien og rammer refereres Samordner orienterer om rammer for råd-slagningen, og om at det kan blive nødvendigt med yderligere specificeringer af familiens plan så trin 2 måske må genoptages i trin 3 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 28

29 Trin 2 Programpunkt 1.4.1 Familiens uforstyrrede møde
Børnene kan gå ind og ud Samordner, initiativtager og informatører afventer familiens svar på spørgsmålene. Samordner, initiativtager og informatører sidder udenfor - kan indkaldes, hvis det er nødvendigt. Det er altid samordner der går ind til familien. Denne kan hente andre, der skal besvare spørgsmål fra familien. Efter besvarelse af spørgsmål, går alle ud igen. Dette er samordners ansvar Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 29

30 Trin 3 Programpunkt Samordner genoptager mødet og udforsker enigheden om svarene på spørgsmålene Udvidet familie fremlægger deres svar Der tages stilling til plan Samordner sørger for referat Dato for næste rådslagning Farvel Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 30

31 Særligt om samordner Programpunkt 1.4.1
Brobygger mellem familie-udvidet familie og myndigheder Udforsker netværk med familien og inviterer og melder tilbage til familien Planlægger og iværk-sætter alt praktisk Formidler FRS for alle deltagere Inviterer tværfaglige parter og orienterer dem om deres rolle Er vært ved FRS Deltager i trin 1 og 3 som mødeleder Udforsker enighed om planen i trin 3 og for-anstalter godkendelse af plan. Ansvarlig for referat. Sætter opfølgende rådslagning i gang efter aftale med initiativtager Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 31

32 Initiativtager til familierådslagning Programpunkt 1.4.1
Kan være ansat i institutions- PPR og sundhedsregi som f. ex. pædagog, psykolog, lærer, sundhedsplejerske eller socialrådgiver Kan være ansat i en forvaltning som sagsbe-handler/rådgiver med kompetence til at træffe myndighedsafgørelser Familierådslagning kan som nævnt iværksættes i de 2 nævnte regi. Hvis der er tale om en rådslagning i "institutionsregi" er planen der lægges helt frivillig , sådan at forstå at den ikke er en formel afgørelse i retlig forstand. Omvendt vil man forvente at såvel familie som institutionspersonalet vil leve op til de frivillige aftaler, der er indgået med henblik på barnets bedste. Planer, der lægges på familierådslagning, der har karakter af foranstaltninger i henhold til Servicelovens § og hvor en sagsbehandler med kompetence til at træffe myndighedsafgørelser er til stede, bliver formelle så snart de formelt er aftalt/indskrevet som en plan eller en del af en sådan i forvaltningsregi. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 32

33 De tværfaglige partnere Programpunkt 1.4.1
Forelægger selv teksten på FRS trin 1 og er forberedt på at svare på uddybende spørgsmål fra udvidet familie, herunder om ressourcer man kan stille til rådighed . Følger op på aftalt plan i eget system Sammenfatter deres informationer og konklusioner herpå til en kort og styrkefrem-hævende tekst. Denne tekst godkendes af familie og barn før FRS Deltager i FRS trin 1 og 3 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 33

34 De 4 hjørnestene i FRS Programpunkt 1.4.1
Fritstående samordner Udvidet familie deltager Andersson, Britt og Bjerkman, Anders; Mellan myndighet och familj. en kvalitativ undersökning av familjerådslag i Sverige. Familien holder møde uden myndigheds-indvolvering Familiens plan vedtages Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 34

35 Særligt om initiativtager Programpunkt 1.5.1
Deltager i trin 1 og trin 3 i FRS Deltager i god-kendelse af eller / godkender hele planen eller dele af den ( afhængigt af myndighedsstatus) Iværksætter egen del af planen og er koordinerende i forhold til generel iværksættelse af- og opfølgning på plan. Sætter proces med opfølgende rådslag-ning i gang Konkretiserer grund-laget for rådslag-ningen Samarbejder med familien og barn om at formulere rammer og spørgsmål Vælger informatører i samarbejde med kernefamilie Udarbejder sin egen information Hvis initiativtager kan træffe myndighedsafgørelser, bliver rådslagningen det forum, hvor foranstaltninger vælges. Hvis rådslagningen foregår i f.eks. dagtilbud eller i en skole formuleres der som standard et spørgsmål, om der er noget institutionen kan iværksætte til gavn for barnet sammen med de øvrige spørgsmål. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 35

36 Initiativtagere Der kan træffe myndighedsafgørelser 1: Programpunkt 1
FRS som led i at vælge foranstaltninger og hvor familiens plan indgår i officiel handleplan. Forarbejdet er almindeligvis en problem-formulering fælles med kernefamilie og undersøgelse jf. SEL § 38. Denne munder ud i vurdering af, om der bør iværksættes hjælpe-foranstaltninger, og familien lægger planerne konkret. Spørgsmål udformes i fællesskab med kerne-familie, og rammer aftales. Det aftales, hvem der skal være informatører og initiativtager orienterer dem. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 36

37 Initiativtagere Der kan træffe myndighedsafgørelser 2: Programpunkt 1
Kontakter samordner og får underskrevet sam-arbejdsaftale Udformer en kort konkluderende styrkefrem-hævende tekst til brug for trin 1. Får denne godkendt af kernefamilie Tager om nødvendigt en ekstra samtale med barn/ forældre før FRS Møder op til trin 1 og holder sit oplæg - besvarer spørgsmål og venter under trin 2 Lader samordner atter føre ordet i trin 3 og koncentrerer sig om, hvorvidt familiens plan kan tilfredsstille barnets behov. Beder evt. om time-out til at tænke - kontakte andre Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 37

38 Andre initiativtagere, der ikke kan træffe myndighedsafgørelser 1 Programpunkt 1.5.1
Lav problemformulering fælles med kernefamilie Udform spørgsmål og rammer sammen med kernefamilie. Husk altid et spørgsmål om ønskede ændringer i forhold til institutionen Knyt samordner til og skriv samarbejdsaftale Udform et kort styrkefremhævende oplæg til trin 1 Tag evt. En samtale med barn/forældre før FRS Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 38

39 De kommende samordneres refleksioner i forhold til samordnerrollen og samarbejdet med initiativtager Programpunkt 1. Sæt jer i smågrupper. Reflekter over jeres rolle som samordner og om samarbejdet med initiativtagerne. Tag stikords-referat. 15 min. 2. Opsamling i plenum, hvor I bidrager med mindst 1 refleksion pr. gruppe. Der svares på eventuelle spørgsmål. 15 min. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 39

40 En samordners færdigheder Programpunkt 1.8.1
Opgave: I gruppe drøftes det, hvilke færdigheder en samordner skal besidde. Skriv op på flip over. Hvilke færdigheder har I allerede? Skriv op på flip over. Gennemgå plancher i plenum og drøft, hvordan yderligere færdigheder kan udvikles. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 40

41 Program for 2. dagen Programpunkt 2.1.1
Velkomst At kunne fortælle hvad familierådslagning er Hvori består en samordners rolle En konkret families rådslagning Valg af støttepersoner FRS. Evalueringer Rammerne om en samordners arbejde Om at identificere familienetværk At tale med børn Samordnerfunktionen del for del Afslutning Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 41

42 Hvad er familierådslagning? Programpunkt 2.2.1
Opgave: Bliv på plads, vend jer mod sidemand /kvinde Forestil jer, at I er til selskab. Fortæl bordherren, hvad familierådslagning er Byt efter 5 minutter og gentag med ny taler/ borddame Opsamling i plenum på erfaringen Tips. Denne øvelse er god at gentage, hvis der er tid senere i forløbet. Lad konteksten næste gang være en initiativtager, der skal fortælle en forældre om familierådslagning. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 42

43 Samordnerrolle generelt Programpunkt 2.3.1
Oplæg om samordnerrolle Samarbejdsaftale Samtaler med kernefamilien Udforskning af netværk Besøg hos udvidet familie Kontakt til initiativtager og informationsgivere Støtteperson til børn og andre Planlægning af FRS, trin 1, 2, og 3 Opfølgende FRS Samordnerunderviser er selvfølgelig velkommen til at bruge sine egne plancher og kategorier. Blot skal I ind om alle punkterne på den ene eller den anden måde. Her er vores forslag til, hvad overskrifterne kan være. I kan selv vælge ud, hvilke der passer. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 43

44 Særligt om samordner Programpunkt 2.3.1
Brobygger mellem familie - udvidet familie og myndig-heder Udforsker netværk med familien og inviterer og melder tilbage til familien Planlægger og iværksætter alt praktisk Formidler FRS for alle deltagere; familien som professionelle Inviterer alle, herunder tværfaglige parter og orienterer dem om deres rolle Er vært ved FRS Deltager i trin 1 og 3 som mødeleder Udforsker enighed om planen i trin 3 og for-anstalter godkendelse af plan. Ansvarlig for referat Sætter opfølgende rådslagning i gang efter anmodning Det er samordneren og familien der sammen sammensætter listen over den udvidede familie til en FRS. Samordneren vil på dialogisk vis forsøge at få samlet et så bredt netværk som muligt af hensyn til barnet. Vil altid forsøge at få inviteret begge barnets forældre eller nogen andre fra begge sider af af familien. . Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 44

45 Et eksempel på en samarbejdsaftale Programpunkt 2.3.1
Barnets/den unges navn, adresse og cpr.nr. Forældremyndighedsindehaverens navn, adresse og cpr.nr. Institutionens navn Initiativtagers navn og tlf.nr. Samordners navn og tlf.nr. Det aftales herved, at der snarest muligt afholdes en familierådslagning for ovennævnte barn og at ovennævnte samordner ansættes til at arrangere familierådslagningen. Samordnerens opgave er dels, efter aftale med jer som familie, at invitere familie, slægt og andre relevante venner til en familierådslagning, dels at stå for det praktiske arrangement. Foruden jer selv, repræsentanter for jeres familie og venner medvirker ovennævnte initiativtager samt informatører udvalgt efter aftale. Samordneren inviterer også disse deltagere. Ved jeres godkendelse af denne aftale, sker der samtidig en godkendelse af, at samordneren videregiver nødvendige informationer til de der inviteres. Det er på forhånd aftalt, hvilke informationer der gives. Rent praktisk skal nogle spørgsmål besvares ved familierådslagningen. Disse kan læses på side 2. I løbet af familierådslagningen (på selve dagen for mødet) får alle deltagere informationer om barnets/den unges og familiens situation. Denne infor-mation skal I som barn/ung og familie kende på forhånd. OBS: Såfremt samordneren får viden om forhold, som han/hun vurderer truende for barnet/den unges aktuelle trivsel, har denne pligt til at underrette kommunen. Underskrifter og dato: barn/ung, forældre, samordner, initiativtager Her er et eksempel på en tekst til en samarbejdsaftale. Det er bevidst at begrebet "kontrakt" ikke bruges her. Dette for ikke at forveksle familie-rådslagning med metoden "familiekontrakter" idet denne metode bygger på et andet paradigme end familierådslagning. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 45

46 Valg af støtteperson Programpunkt 2.5.1
Støttepersoner til børn/ barnets talsmand. Støttepersoner til voksne - hvordan finder vi dem? - hvordan instrueres de? Ordstyrer Referent Referat fra rådslagningen Praksis har vist, at det er meget vigtigt at samordneren arbejder bevidst med instruktion af barnets talsmand - (et lille barn) og barnets støtte, hvis det er et større barn. Almindeligvis findes barnets støttepersoner indenfor den udvidede familie. Kun i særlige situationer bliver en "professionel" udpeget til støtteperson. Man må nemlig huske, at støttepersonen sidder med i trin 2. I trin 2 skal vi undgå professionelle, da det er familiens eget private møde. Der kan ligeledes være voksne, der har behov for at have en bisidder eller en støtteperson til stede under rådslagningen. Samordner sørger i begge tilfælde for, at dette afklares og for evt. invitation og instruktion af disse. Det er medlemmer af udvidet familie, der er ordstyrer og referent. Vedrørende referat fra rådslagningen. Det er samordner, der sørger for at få det godkendt/ underskrevet af den udvidede familie. Det er kernefamilien der bestemmer, hvem der må få kopi af referatet. Almindeligvis skal alle deltagere i rådslagningen have et referat. Andre kan få det, hvis det er ok med kernefamilie. De der ikke er med til FRS, skal ikke have referat fra rådslagningen. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 46

47 FRS – Resultater af evalueringer Programpunkt 2.6.1
Retrospektive undersøgelser A Samtlige deltagere ( privat netværk, informatører, samordnere ) udtrykker positiv opfattelse af FRS. Børn og rådgivere/sagsbehandlere var lidt mindre positive Anbringelser i slægten er langt mere almindeligt blandt FRS-børn end blandt andre børn Rådgiverne har en stærk tiltro til netværkets ressourcer Deltagerne mener, at FRS er en god måde at løse problemer på IBIDEM: Se artiklen s. 91 af Eva Nyberg der har sammenfattet forskningsresultater i 2003. De retrospektive undersøgelser kan i overskrifter sammenfattes som det fremgår af dette dias. Undersøgelserne er overvejende kvantitativt funderet, og kan derfor sige noget om hvor mange, men ikke hvordan. Det indgår i de danske undersøgelser fra Morthorst Rasmussen et al og svenske, finske samt norske undersøgelser. Der sammenlignes med Marsh & Crow 1998 og Lupton & Stevens 1998. En typisk problemstilling i alle evalueringerne er, hvorfor der er så få rådslagninger, når nu så mange synes, at det er en god ide med FRS. Fortsættes næste dias. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 47

48 FRS – Resultater af evalueringer Programpunkt 2.6.1
Retrospektive undersøgelser B De på forhånd udformede spørgsmål blev ofte omformuleret, og FRS kom til at handle om andre problemstillinger end de oprindelige I de fleste tilfælde munder FRS ud i en plan for handling, som også for det meste accepteres af forvaltningen I de tilfælde hvor der har været en opfølgning iværksættes foranstaltningerne i varierende grad, men i mindst ½ af sagerne Færre rådslagninger end forventet blev iværksat. IBIDEM, Eva Nyberg. s. 92. Det lave antal rådslagninger forklares enten med rådgivernes attituder, eller med at modellen ikke er kulturelt overførbar. Eller med at det er en meget anderledes og uvant funktion overfor klienterne en rådgiver får. Eva Nyberg skriver, at det er svært at lave sammenligninger mellem beslutninger truffet ved familierådslagning og andre beslutninger i socialt arbejde. Der er mange undersøgelser af, hvordan familierådslagning forløber, og hvad deltagerne synes. Der er imidlertid ikke matchende undersøgelser af, hvordan traditionelt socialt arbejde opleves af deltagerne. Der skal arbejdes bevidst med, at børneperspektivet inddrages. I den forbindelse er udpegning og instruktion af støttepersoner en vigtig del af arbejdet, ligesom der altid skal tales med børnene før og evt. efter en FRS. Læs selv mere. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 48

49 FRS – Resultater af evalueringer Programpunkt 2.6.1
Beslutninger om foranstaltninger i – Sverige Mest almindeligt, at traditionelt besluttede foranstaltninger afsluttedes uden bistand Forældre der fik FRS fik oftere kontaktperson og eller psykologisk støtte Misbrugsbehandling var oftere besluttet med FRS for forældre og børn/unge Familier med rådslagning fik flere støtteforanstaltninger end familier uden Der var ikke flere børn, som blev anbragt eller som fik kontaktfamilie via FRS. Men 11 ud af 14 kom til at bo hos slægtninge, mod 1 ud af 16 der ikke fik rådslagning En af de undersøgelser Nyberg refererer til er denne: Sundell, Knut og Häggmann, Ullalena; Familjerådslag i Sverige. En utvärdering av Svenska Kommunförbundets försoksverksamhet.FoU-rapport 1999: På side s. 117 og 118 i rapporten kan man læse hvad resultatet blev. Der var en gruppe der fik rådslagning og en kontrolgruppe. Se selv tabel over hvilke indsatser der blev besluttet - med og uden familierådslagning. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 49

50 FRS – Resultater af evalueringer Programpunkt 2.6.1
Effektundersøgelse i et længere tidsperspektiv Sundell Afsluttende skriver han, at FRS-modellen ikke lever op til de høje forventninger og den entusiasme, der er lagt for dagen (men) at hans undersøgelse ikke giver belæg for at sige, at FRS er dårligere end andre metoder ”men det är för tidligt att döma ut familjerådslag” læs selv mere - der er en del metodeproblemer i denne undersøgelse IBIDEM s. 95 og 96. Sundell Denne undersøgelse har været meget omdiskuteret og forfatterens egne bemærkninger til sidst i perspektiveringen, giver et billede af, hvordan han selv er i tvivl om undersøgelsens værdi. Det bliver for omfattende her at gennemgå alle metodeproblemerne. Læs selv Sundell I kan læse Nybergs analyse af undersøgelsen i Familierådslag i Norden. Hun har grundigt gennemgået metode-problemerne i undersøgelsen, og vi er meget enige i hendes analyse. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 50

51 Rammerne om en samordners arbejde Programpunkt 2.7.1
Øvelse: A. I mindre grupper drøfter I, hvilke rammer der er for en samordners arbejde. Skriv op på flip-over (25 min.) Der tænkes f.eks. på: Budget omkring familierne, arbejdsforhold for samordner: Kørsel, telefon, timeberegning etc. supervision og konsultation B. Plenum og opsamling med fælles refleksion over rammer Tanken bag denne øvelse er, at det bliver konkretiseret for den enkelte, hvilke arbejdsforhold der er for en samordner. Det kan vel være, at der er forskellige vilkår. Det kan vi ikke som instruktører gøre så meget ved, og man må begrænse den tid der bruges på dette under kurset af hensyn til de mange undervisningselementer man skal bruge tid på. Samordnerne må opfordres til selv at indlede forhandlinger, hvis de ikke finder deres arbejdsforhold gode nok. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 51

52 Kortlægning af netværk
Om at identificere familienetværk i samarbejde med familien Programpunkt 2.8.1 Kortlægning af netværk Opgave: Klar opdeling i A, B og C A. Underviser læser spørgsmål op, og deltagerne skriver som svar navne ned på et papir med mænd og kvinder i hver sin kolonne B. Navnene overføres til små klistermærker i 2 farver (markerer mand/kvinde) som sættes på et stykke A 3 papir i et ”netværkskort” efter eget valg C. Gå sammen 3 og 3 og gennemgå efter tur kortene for hinanden Læs følgende op: Skriv en liste over personer, som er aktuelle svar på de følgende spørgsmål: 1. Hvis du blev syg og var sengeliggende i længere tid, eller af andre grunde følte dig hjælpeløs - hvem ville du spørge for at få nødvendig hjælp og støtte? 2. Hvem foruden din partner og barn, vil du stille op for og yde hjælp til? 3. Hvem vil du tilbringe en aften med og have det sjovt med?? 4. Forestil dig en situation hvor du oplevede, at du havde gjort noget dumt, som du gerne havde ønsket ugjort. Hvem ville du betro dig til? Skriv listen ud på klisterlapper Læg dit netværkskort på A-3 side. Tegn evt. et kort som det på næste dias. Gå sammen 3 og 3 og argumenter for dit netværkskort efter tur Kilde:s Hildegunn Sagvaag og Anne Grete Jenssen. Teoretiske perspektiver på sosialt arbeid. Høgskolen i Stavanger, Tidvise skrifter Nr. 34. ISBN Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 52

53 Netværkskort 1 Programpunkt 2.8.1
Placér personerne i rigtigt felt og med ”passende” afstand til dig -tæt på eller langt fra dig Familie/ slægt Arbejde/ skole Dem du er tættest på relationsmæssigt sættes tættest på dig - andre længere væk. Brug den fornødne tid og omtanke, når du lægger dette kort. Det er tænkt som et dynamisk kort og somme tider må man flytte på positionerne undervejs. Brug derfor klistermærker, der er flytbare. Hvis det kniber med at få lagt det aktuelle kort, kan man lave et "fremtidskort". Hvordan skal det se ud, hvis du kan bestemme? Dig selv Venner/ naboer Fritid/foreninger Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 53

54 Uddrag af netværkskort 2 Programpunkt 2.8.1
mormor morfar farmor farfar Et andet eksempel på et netværkskort. Et netværkskort kan blive en ret omstændelig affære. Lav eventuelt separate netværkskort for hver person. Husk at det kan være smertefuldt at lægge sit netværkskort - brug fornøden tid og omtanke. Netværksregistreringen er udgangspunktet for at vælge, hvem der skal med til rådslagningen. Det er sjældent, at alle skal med eller kan komme. Det hensigtsmæssige er udvidede familiegrupper på 8-12 personer i alt. Det frarådes med meget store grupper til FRS. Tips generelt: Hvis det kniber med at finde personer i netværket, når du er ude hos en familie, så kan du spørge: Hvem vil du have med til din 40 års fødselsdag- eller hvem skal inviteres til barnets 10-årsdag? - til jul og påske, evt. dåb og konfirmation? Registrér først navne. Vælg derefter, hvem der skal med. Gør dig meget umage med at få en afbalanceret gruppe i forhold til barnet, hvor begge barnets "rødder" bliver ligeligt repræsenteret. Et barns fader bør altid være repræsenteret. Det kan være svært i praksis, men det er meget vigtigt af hensyn til barnet, at samordneren virkelig lægger sig i selen, for at det kan lade sig gøre. Vær indtrængende, (ikke diktatorisk) således at barnet får så bredt netværk med som muligt - af hensyn til barnet. Min mor Min far Min mand Min bror mig Min svigerinde Vores datter Deres søn Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 54

55 Børn og familierådslagning Programpunkt 2.9.1
A. Børnereglerne - oplæg fra underviser B. Opgave: Bliv på pladsen og vend dig mod medkursist. Den ene inviterer nu den anden (et barn på 6-7 år) til FRS (10 min.) C. Kort opsamling på processen Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 55

56 Børns ret til inddragelse 1 Programpunkt 2.9.1
Retssikkerhedslovens § 4: Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunerne tilrettelægger på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed SEL § 32 stk 3: Barnets / den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Jfr. ”Vejledningen” skal barnet hjælpes til at udforme sine egne synspunkter i alle faser af under-søgelser og indsatser, der vedrører det selv Vejledningen er Servicelovens vejledning om…. (Kapitel 8) Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 56

57 Børns ret til inddragelse 2 Programpunkt 2.9.1
SEL § 58: Forinden myndigheden træffer afgørelse i en sag om foranstaltninger efter kapitel 8, og forinden der træffes afgørelse i en sag om ophør af en anbringelse, skal der finde en samtale sted med barnet/ den unge herom stk. 2. Samtalen kan undlades i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennem-førelse. Kan samtalen ikke gennemføres skal barnets holdning til den påtænkte foranstaltning og til spørgsmålet om ophør af anbringelse søges tilvejebragt Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 57

58 Opsummerende om børns ret til inddragelse Programpunkt 2.9.1
Der skal tales med barnet i forbindelse med undersøgelsen, og det er væsentligt, at barnets egen mening kendes Der skal tales med barnet om påtænkte foranstaltninger og om ophør af anbringelse; barnet bør inddrages i opfølgning af deres sag Barnet kan afslå Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 58

59 Især om familierådslagning og børn Programpunkt 2.9.1
Børn medvirker sædvanligvis ved FRS, hvis de vil og går til og fra, som de vil! Børn er medbestemmende om, hvem der skal med til deres FRS. Samordner forsøger at aktivere barnets netværk Børn spørges, om de har spørgsmål til rådslag-ningen; de er med til at formulere spørgsmål og rammer Alle børn har en ”talsmand” eller en støtteperson under rådslagningen og samordner instruerer denne person, der før FRS drøfter med barnet, hvordan støtten skal gives Initiativtager er empatisk i forhold til om barnet har brug for en samtale mens rådslagningen arrangeres og orienterer samarbejdspartnere om, at der er noget i gang og beder dem være tålmodige FRS er så meget på barnets præmisser som muligt. De fleste børn vil gerne med. I tiden der går, mens rådslagningen arrangeres, kan der være behov for en ekstra samtale med barnet. Barnet kan være præget af, at der snart skal ske noget vigtigt, og det kan se ud som om, at de symptomer, som samarbejds-partnere har påtalt er blevet forstærket. Husk på forhånd at bede samarbejds-partnere om langmodighed, således at barnets forhold forbliver så stabile som muligt op til en rådslagning. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 59

60 Litteratur til emnet: Uden for nummer. 4. årg. Nr. 6. Børnesamtalen: Karen Asta Bo & Ingrid Gehl. "Det er jo os det handler om". Birgitte Roth Hansen ”At tale med børn”. Haldor Øvreeide. Hans Reitzels Forlag 2. udgave 2004 s. 84. i Øvreeide. Fra spæd til 1½ år er førsproglig alder. Barnet har evne til at give udtryk for tydelig diskriminering mellem kendte og ukendte uden at der ligger egentlig kvalitetsvurdering heri. Med trianguelering menes, at der er en tredje person til stede ved samtalen, som barnet kender og er tryg ved. Det vil ofte være en af barnets forældre. Øvreeide foreslår, at kendt person, evt. forældre medvirker ved samtalen for at skabe tryghed. Opmærksomhedspunkter i forbindelse med samtaler med børn 1 Programpunkt Dialogen med barnet præges af barnets alder og udvikling Barnets evne til at vurdere tidsperspektiv Tryghed i samtalen, brug triangulering 1½-4 år. Barnet kommunikerer via voksnes fortolkning af og reaktion på barnets emotionelle udtryk og gestus. Barnet på 4 kan være aktivt sprogligt og kan ved leg give udtryk for sin oplevelse og mening. Kommunikerer her og nu. Har svært ved at kommunikere om noget der er sket, men associationer kan udløse hukommelse præcist. Tegning, rollespil kan udløse genkendelser og beskrivelser. Sproget bruges til at strukturere her og nu. Sprog er præget af globale kategorier eller knyttet til specifikke fænomener." Barnet kan ikke lægge noget særligt indhold i relationelle og tidsmæssige begreber og virkelighedsopfattelse er afhængig af, at det får social bekræftelse på sine beskrivelser og oplevelser." Fra 2-3 år fornemmelse af rigtigt -forkert. Fra 4-8 år. Barnet udvikler et sandhedsbegreb og et rudimentært tidsbegreb og andre simple kategorier. Kan kun spænde over begrænset tidsrum og det er vanskeligt for barnet at rekonstruere meget tidlige erfaringer i nutidig form. Når barnet nærmer sig skolealder vil det udvikle en regeletik og opfatte handlinger som rigtige eller forkerte herunder kende til uretfærdighed. 8-12 år. Barnet kan nu skelne mellem oplevet virkelighed og fortællinger styret af ønsker og søgen efter social bekræftelse.Først når barnet bliver ældre kan det placere socialt ansvar og skyld i en mere voksen moralsk forståelsesramme. 12 år og opefter. "En veludviklet 12-årig kan i store træk følge med en " voksen" verbal dialog". Planer og forestillinger kan nu bearbejdes intellektuelt uden direkte tilknytning til bestemte realiteter. Barnet kan fremstille erfaringer og hændelser i en tidsmæssigt sammenhængende, logisk struktur. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 60

61 Opmærksomhedspunkter i forbindelse med samtaler med børn 2 Programpunkt 2.9.1
Hvad er formålet? Identifikationsmarkører? Planlagte tema Afslutning Litteratur som forudgående dias. Strukturer samtalen og tag ansvar for den. Sid ikke så du kigger barnet i øjnene. Sid på skrå. Brug papir og farver til tegninger. Mange samordnere bruger barnets tegninger til indbyd-elsen. Tips. Identitetsmarkører: Lær noget om barnet før du kommer og indled med at tale om det. ”Du går til ridning!! osv”. Formålet. Gør klart for barnet hvad dit ærinde er. Fortæl barnet, at det er frivilligt om det vil tale med dig. Brug aktiv lytning. Udsagn frem for spørgsmål til mindre børn- spørgende konstateringer- gentag barnets udsagn. Lav opsummeringer undervejs og til slut. Bliv ikke ved når barnet er træt. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 61

62 Samordnerfunktionen del for del Programpunkt 2.10.1
Opgave: A. Lav kronologisk liste på tavlen ved brainstorm over en samordners funktioner. Drøft i smågrupper eksempler på god praksis. Dokumenter på flip-over. Sæt den op med tape. Del evt. listen op, så grupperne tager en del hver. I alt 25 min. B. Opsamling på god praksis i plenum 15 min. C. 1-2 kursister nedskriver god praksis fra gennemgangen til alles brug (kopier listen til alle) Listen er f.eks. som her: Første møde med familien og aftaleskrivning Eget møde med familien i hjemmet Identificering af netværk Valg af deltagere til FRS Valg af dato Besøg hos udvidet familie Praktisk planlægning: egnet sted, menu, legetøj til børn, opvask og oprydning m.m. Instruktion af informatører og invitation af disse Instruktion af støttepersoner til barn og evt. andre Mødeleder - referent? Trin 1, 2 og 3 Myndighedsafgørelser Afgørelser i institution Afslutning Referat Opfølgende rådslagninger Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 62

63 Program for 3. dagen Programpunkt 3.1.1
Velkomst og gennemgang af dagens program Indgåelse af samarbejdsaftale Optakt til realitetsspil spil i 2 grupper under medvirken af samordner, initiativtager og tovholder Rolleidentifikation Realitetsspil Opsamling på spillet op på god praksis Videns- og praksisdeling Udfordringer i arbejdet som samordner Evaluering og afslutning Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 63

64 Samarbejdsaftale Programpunkt 3.2.1
Opgave: I den store gruppe (brainstorm) drøftes, hvad der er god praksis når: 1. Samarbejdsaftalen indgås (5-10 min.) 2. Hvordan barnets talerør/ støttepersoner til barn og evt. voksne instrueres (10 min.) Samordnerens første møde med familien er almindeligvis ved indgåelse af samarbejdsaftale. Denne spilles ikke - af tidsmæssige grunde. den markeres ved denne korte brainstorm. Ligeledes spiller vi heller ikke instruks af barnets talerør/ støtteperson. Derfor kort brainstorm om dette. Bed folk om selv at tage noter. Skriv god praksis op på tavlen. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 64

65 Et eksempel på en samarbejdsaftale Programpunkt 3.2.1
Barnets/den unges navn, adresse og cpr.nr. Forældremyndighedsindehaverens navn, adresse og cpr.nr. Institutionens navn Initiativtagers navn og tlf.nr. Samordners navn og tlf.nr. Det aftales herved, at der snarest muligt afholdes en familierådslagning for ovennævnte barn og at ovennævnte samordner ansættes til at arrangere familierådslagningen. Samordnerens opgave er dels, efter aftale med jer som familie, at invitere familie, slægt og andre relevante venner til en familierådslagning, dels at stå for det praktiske arrangement. Foruden jer selv, repræsentanter for jeres familie og venner medvirker ovennævnte initiativtager samt informatører udvalgt efter aftale. Samordneren inviterer også disse deltagere Ved jeres godkendelse af denne aftale, sker der samtidig en godkendelse af, at samordneren videregiver nødvendige informationer til de der inviteres. Det er på forhånd aftalt, hvilke informationer der gives. Rent praktisk skal nogle spørgsmål besvares ved familierådslagningen. Disse kan læses på side 2. I løbet af familierådslagningen (på selve dagen for mødet) får alle deltagere informationer om barnets/den unges og familiens situation. Denne infor-mation skal I som barn/ung og familie kende på forhånd. OBS: Såfremt samordneren får viden om forhold, som han/hun vurderer truende for barnet/den unges aktuelle trivsel, har denne pligt til at underrette kommunen. Underskrifter og dato: barn/ung, forældre, samordner, initiativtager Her er et eksempel på en tekst til en samarbejdsaftale. Det er bevidst at begrebet "kontrakt" ikke bruges her. Dette for ikke at forveksle familie-rådslagning med metoden "familiekontrakter" idet denne metode bygger på et andet paradigme end familierådslagning. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 65

66 Rolleidentifikation Programpunkt 3.4.1
”Familiemedlemmerne” samles, overvejer hver sin rolle.- Husk ikke at overspille!! Barnets støtteperson m.fl. gennemtænker deres rolle, spørger barnet om dets forvent-ninger Tværfaglige parter, initiativtager og samordner gør sig klar. Gennemtænker trin 1, 2 og 3 Her skal underviserne sikre sig, at alle er klar over hvad de skal, inden spillet går i gang. Her bruges de færdigskrevne oplæg og spørgsmål som ligger i mappen. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 66

67 Familierådslagningen Programpunkt 3.5.1
Trin 1 Ledes af samordner. Informationsdelen. Trin 2 Er familiens eget møde. Trin 3 Ledes af samordner. Undersøg om der er enighed om familiens svar på spørgsmål, få dem fremlagt. Send evt. familien ud igen i kort tid, hvis der er tvivl om vigtige detaljer. Få planen skrevet sammen og godkendt. Lav aftaler herunder om næste rådslagning. Sørg for referat til alle. Tag afsked. Gå forløbet igennem meget hurtigt. Gå i gang med spillet. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 67

68 Udfordringer i arbejdet som samordner Programpunkt 3.8.1
Opgave: Dan grupper på 5-7 personer og drøft hvordan I vil forholde jer til følgende scenarier. 35 minutter Samordner synes ikke at spørgsmålene er gode Sagsbeh./initiativtager er ikke enig i en del af familiens plan (forvaltningsregi) Initiativtager i institution er ikke enig i familiens plan Barnet er ikke enig Barnets mor er ikke enig Udvidet familie er ikke helt enige i planen Et familiemedlem møder beruset op til FRS En inviteret kommer for sent En forældre ønsker ikke at den 5-10 årige deltager Fader har forældremyndighed alene og ønsker ikke moderen med til FRS (hun er alkoholmisbruger) Der lyder gråd og høje lyde fra FRS lokalet Barn og/eller mor kommer grædende ud og vil gå Bed deltagerne om at skrive op på flip over, hvad de vil gøre. Opdel evt spørgsmålene mellem grupperne. Nummerér og lad dem tage lige og ulige numre. Eller lad nogen begynde oppefra og nogen nedenfra osv. Brug fornøden tid på at samle op. Disse scenarier vil næsten alle samordnere stå i før eller siden. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 68

69 Refleksioner over samordnerrollen Programpunkt 3.9.1
Opgave: Gå i smågrupper og drøft følgende: Hvordan er vi i dag klædt på til samordnerrollen? Hvad har vi behov for at udvikle af yderligere kompetencer? Hvordan og hvor henter vi hjælp til kompetence-udvikling? Tag noter til plenum. (15. min.) Plenum Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 69