Er de nuværende regler om rådgivnings- påbud en hensigtsmæssig måde at sikre at virksomhederne får tilstrækkelig ad- gang til arbejdsmiljøviden? Anders.

Præsentationer af emnet: "Er de nuværende regler om rådgivnings- påbud en hensigtsmæssig måde at sikre at virksomhederne får tilstrækkelig ad- gang til arbejdsmiljøviden? Anders."— Præsentationens transcript:

1 Er de nuværende regler om rådgivnings- påbud en hensigtsmæssig måde at sikre at virksomhederne får tilstrækkelig ad- gang til arbejdsmiljøviden? Anders Kabel, Arbejdsmiljørådgiverne AM2006 - Nyborg - 19. september 2006

2 Hvorfor arbejdsmiljørådgivning? Arbejdsmiljøindsatsen bør bygge på et arbejds- miljøfaglig videngrundlag Arbejdsmiljøløsninger er billige at etablere, men dyre, når de går galt Det vil sjældent være fornuftigt for den enkelte virksomhed at opbygge og vedligeholde et til- strækkeligt videngrundlag Virksomhedens vaner skal udfordres Erfaringer bør udnyttes på tværs af virksomheder En “fremmed” kan bedre koordinere og fastholde følsomme udviklingsforløb Uvildighed, troværdighed og etik er afgørende

3 Arbejdsmiljørådgivningens rolle? Pligtig arbejdsmiljørådgivning som element i den samfundsmæssige regulering af virksomheder- nes arbejdsmiljøadfærd (overholdelse af lovgiv- ningens formelle og materielle regler) …eller… Frivillig arbejdsmiljørådgivning som element i den enkelte virksomheds værdiskabelsesadfærd (motivation, sygefravær, medarbejderattraktion, image, kunde- og leverandørrelationer osv.)

4 Pligtig arbejdsmiljørådgivning Generel rådgivningspligt jf. AML §12 AT-påbud om rådgivning ved manglende overholdelse af AML-regler §21-udredninger

5 Det nye rådgivningssystem Fokus på målbare og detaljeret regulerede ar- bejdsmiljøforhold - ikke på komplexe fx psykiske, fysisk-kemiske og ergonomiske forhold Fokus på overholdelse af konkrete AML-regler og ikke på virksomhedens indsats og prioritering Fokus på dagsaktuelle risici og ikke på den fore- byggende håndtering af faremomenterne Fokus på afgrænset problemløsning og ikke på kontinuerlig forebyggelse Fokus flyttes fra inddragelsen af medarbejdere til ledelsesansvarlighed

6 Kvalitet, troværdighed og etik Manglende offentlig kontrol af rådgivningens faglige kvalitet Markedsstyring sikrer ikke uvildighed i forhold til partsinteresser Indhold i den påbudte rådgivning sikres ikke gen- nem en attestationsordning - rådgivning og kon- trol sammenblandes Arbejdsmiljøcertificering er ikke udtryk for at virk- somheden ikke har behov for rådgivning Rådgivningskrav bør ikke afhænge af AT-reaktio- ner, men til arbejdsmiljøfagligt begrundede behov Arbejdsmiljørådgivningen må ikke være en straf

7 Godt udgangspunkt for forbedring Den nye rådgivningsordning er dog grundlæggende en løsning på nogle af BST-ordningens problemer: Ingen forskelsbehandling af brancher Differentiering af rådgivningspligten efter behov Rådgivning af småvirksomheder begrænses ikke af en generelt fastlagt norm

8 Hvad skal der til? Vurdering af rådgivningsbehov efter § 12 skal sammenkobles med APV-processen og krav til virksomhedernes egen arbejdsmiljøkompetence Grundlaget for rådgivningspåbud skal forbedres Sikring af et reelt indhold i den påbudte rådgiv- ning, der sikrer udviklingen af en forebyggende adfærd § 21 udredninger må anvendes langt mere, så AT ikke sammenblander sin kontrolant-rolle med en form for “rådgiver”-rolle Den frivillige rådgivning bør stimuleres både økonomisk og politisk

9 Der er udfordringer nok… …. men der savnes et ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde mellem det politiske og administra- tive system, arbejdsmarkedets parter og de ar- bejdsmiljøprofessionelle Tak for ordet!