Video Klubben. Klostergade Århus. Optagelsesteknik Eller det at ”male” med lys.

Præsentationer af emnet: "Video Klubben. Klostergade Århus. Optagelsesteknik Eller det at ”male” med lys."— Præsentationens transcript:

1 Video Klubben. Klostergade Århus

2 Optagelsesteknik Eller det at ”male” med lys

3 Eller det at male med lys Lys – fotografiets råstof Lys er grundlaget for fotografi – ordet betyder,, skrive med lys” eller,,tegne med lys” Uden lys kunne du hverken se eller fotografere/filme, fordi det er det lys, som tilbagekastes fra dine omgivelser, som gør verden synlig – både for øjet og for kameraet. Lys er ligesom lyd en energi- form. Det udsendes i bølger med enorm hastighed Lys er også årsagen til alle farver. Det er sammensat af bølger med forskellig bølgelængde, af hvilke nogle er synlige for det menneskelige øje og opfattes som forskellige farver — lange bølgelængder som røde og korte som blå og violet. Solen udsender — ligesom de fleste andre lyskilder — et uafbrudt spektrum af alle disse bølgelængder, som vi opfatter som hvidt lys. Men tingene omkring os opfanger nogle af bølgelængderne og reflekterer andre. En moden tomat opsuger fx de fleste grønne og blå bølgelængder, men reflekterer de røde, hvorfor den ser rød ud. Gennemskinnelige materialer slipper alle bølgelængder igennem medmindre de er farvet. Fx vil en blå glasrude eller et blåt farvefilter lade blåt lys slippe igennem, men opsuge alle andre bølgelængder. Tilsvarende vil et rødfilter kun tillade rødt lys at slippe igennem. Muligheden for at vælge filter er meget betydningsfuld i fotograferingen. Lyset bestemmer den måde du kan gengive farverne på en genstand. Fx vil en tomat i kraftigt sidelys fra solen reflektere rødt lys stærkest på den belyste side. Lys rammer dens krumme overflade i forskellig vinkel og reflekteres derfor mod øjet med forskellig styrke. Øjnene og hjernen opfatter disse forskelle i lysstyrke som,,rundhed”, uden du behøver at i-øre ved tomaten for at finde ud ar det. Du kan imidlertid kun se tingene omkring dig tydeligt fordi dine øjne kun tillader en bestemt lysrmængde at passere gennem et lille hul — pupillen hvorefter det fokuseres af øjets linse.

4 Optagelsesteknik Der findes 2 former for fotografi Analogt og Digitalt Vi vil nu kun beskæftige os med: Det Digitale Medie Som er det vi i dag beskæftiger os med, det være sig med ”Stillbilleder” eller Videofilm

5 Optagelsesteknik Når vi i dag som det mest naturlige henter digitale billede i høj opløsning og flotte farver ind på computeren, ligger der naturligvis en historie bag, Man får ikke bedre billeder ved at kende historien, men på den anden side, har det digitale billede fået en sådan gennemslagskraft, at der i dag er tale om en næsten tilendebragt revolution Det første fastbillede kamera så dagens lys I 1981, hvor Sony præsenterede deres Mavica

6 Optagelsesteknik Men i det efterfølgende vil vi beskæftige os udelukkende med: Videooptagelser (bevægelige billeder/billeder i bevægelse)

7 Optagelsesteknik De første videokameraer var rene kameraer, der kunne fungere sammen med en stationær eller transportabel videobåndoptager. I midten af 1980'erne lykkedes det at sammenbygge kameradelen med optagesektionen, og de første camcordere var en realitet. Siden har "videokamera" været den almindelige betegnelse for et videokamera, der er kombineret med en videooptager

8 Optagelsesteknik Herefter er udviklingen gået utroligt hurtigt fra: Video 8 / VHC. (Det sidste analoge kamera blev solgt i 2006) DIGITALE KAMERAER KOM I 1996, og overtog meget hurtigt markedet Hi8 - DV - mini DV- HDD - AVHCD efterfølgende er der fremkommet mange andre typer, hvor der optages på forskellige medier: Forskellige former for hukommelseskort, mini DVD mv. og nu til sidst Blu-ray. Og i fuld HD (1080p)

9 Optagelsesteknik Videokameraet Med HD videokameraet HDR-SR11 får du AVCHD-teknologi.Videokameraet fra Sony... Her et eksempel På et moderne kamera Men der findes Mange super fabrikater

10 Optagelsesteknik Det moderne objektiv Et zoomobjektiv er et objektiv med variabel brændvidde. Det kendes også under navnet vario-objektiv.objektivvariabelbrændvidde Zoomobjektiver blev først udviklet til filmkameraer og siden til videokameraer, men er siden 1980'erne blevet billigere og derfor mere og mere almindelige, også til almindelige fotografiapparater.filmkameraer videokameraerfotografiapparater Med et zoomobjektiv på sit kamera eller videokamera kan man selv indstille, hvor stor en del af motivet, man ønsker at få med på sit billede eller i sin film. Først med indførelsen af computerberegning og specielle glassorter i konstruktionerne er det lykkedes at fremstille zoomobjektiver, der i kvalitet kan måle sig med objektiver med fast brændvidde. Især var det inden da svært at opnå en acceptabel lysstyrke og mulighed for i ét objektiv at omfatte både vidvinkel-, normal- og teleområdet. De sværeste zoomlinser at konstruere – og stadig de dyreste – er dem med stor forskel i billedvinkel, især ind i vidvinkelområdet.vidvinkelnormal-teleområdetbilledvinkel

11 Optagelsesteknik Næsten alle zoomobjektiver er mere lysstærke som vidvinkel end som tele, fordi frontlinsens diameter og dermed den maksimalt mulige lysgennemstrømning er fast. Jo større zoomområde, desto større er også forskellen i lysstyrke mellem vidvinkel- og teleindstilling.vidvinkeltele De første zoomobjektiver havde 2×zoom eller mindre. Almindeligst fra 2003 er 3×zoom til kameraer, 8-12× til videokameraer (i dyrere kameraer hhv. 4× og op til 20×), men grænserne flyttes løbende, i dag er det næsten normalt med 20 – 40 X også som optisk zoom. Et stort zoomområde er praktisk at have og der er derfor en markedføringsmæssig konkurrenceparameter. Men da et stort zoomområde er vanskelige at udvikle, medfører det ofte enten ringere optisk kvalitet eller høje priser.

12 Optagelsesteknik Begreber Digital zoom er en funktion i et kamera, hvor billedet forstørres af den indbyggede software. Problemet med den type zoom er, at mængden af informationer i billedet ikke øges, da de er afhængige af hvad der ses igennem kameraets objektiv. I stedet tages den miderste del af billedet og forstørres op til at fylde hele billedrammen. Det samme resultat vil man kunne opnå ved efterfølgende at bearbejde billedet i et billedbehandlingsprogram som Photoshop, Paint shop pro eller Gimp.kameraobjektivPhotoshopPaint shop proGimp Eksempel på et Objektiv, og en linsekonstruktion

13 Optagelsesteknik Efter således at have set lidt på hhv.historien, og vores værktøj, kameraet/camcorderen Vil vi nu se lidt på nogle grundlæggende regler for optagelser, regler som vi nok kender, men ser mere eller mindre stort på når vi er ude med kameraet.

14 Optagelsesteknik Belysning: 1. automatisk 2. manuel 3. medlys 4. modlys 5. sidelys, V-H 6. højlys 7. skygge 8. nat Farvetemperatur er et begreb, hvormed man tildeler en given farve en temperatur I kelvin-skalaen (K). Temperaturen, der tildeles en given farve, er den temperatur et sort legeme skal opvarmes til for at afgive lys med denne farve.kelvinsort legeme Eksempler Her er nogle eksempler på farvetemperaturer af forskellige lyskilder: 1200 K : et stearinlys 1800 K : sollys ved solopgang 2800 K : en almindelig glødepære (ikke sparepære) 5000 K : gennemsnitligt sollys 6000 K : kraftigt sollys 7000 K : lettere overskyet himmel 8000 K : overskyet himmel 10000 K : kraftigt overskyet himmel 11000 K : blå himmel set i skyggen Kunstlys med fotolamper, blitz mv = 3200 K

15 Optagelsesteknik Andre begreber som vi vil se nærmere på i det efterfølgende er: -tiltning -panorering (som er meget udbredt) Bevægelse: -mod kameraet -fra kameraet -på tværs af kameraet

16 Optagelsesteknik Der ville kunne gennemgåes mange andre emner, udover de få der er nævnt på foregående side Det kunne f.eks. Være: BilledkopositionVejene til de færdige billeder/film Billedes proportionerDe digitale veje Koposition og ZoomDigitalkameraets muligheder Stærke farvekontrasterHukommelseskortet High-key og Low-keyEkstra software EksponeringenNaturens verden Avanceret lysmålingFarvebalance Byer og Bygningerog meget mere Nærbilleder Feriefoto Børn (andre af disse emner kan vi evt. gennemgå ved en anden lejlighed)

17 Optagelsesteknik Vi vil nu i det efterfølgende, se lidt nærmere på de almene grundlæggende regler:

18 Optagelsesteknik Grundlæggende regler: Alt videoudstyr betjenes med en eller to lette fingre, brug aldrig vold. Se på stikkene om de passer sammen, og ledninger må ikke vrides eller knækkes. Pas på at kameraet(camcorderen) sidder fast på stativet, og husk aldrig at forlade et kamera på stativ, hvor stativhovedet ikke er låst. Pas på dine videobånd, hukommelseskort, mini DVD eller andre optagelsesmedier, udsæt dem ikke for varme, fugt eller stærk magnetisme. Batterier skal helst køres helt ned og derefter lades helt op. (Hav altid ekstra batterier med.)

19 Optagelsesteknik 1. VÆLG DEN RIGTIGE BESKÆRING 2. VÆLG DEN RIGTIGE OPTIK 3. BRUG FRØ- OG FUGLEPERSPEKTIV BEVIDST 4. PLACER TING OG PERSONER SÅ DE HAR LUFT FORAN BLIK- OG BEVÆGELSESRETNING 5. BEVAR BLIK- OG BEVÆGELSESRETNING 6. KLIP PÅ BEVÆGELSER OG REPLIKKER 7. SPRING TID OVER – FILM KUN DET NØDVENDIGE 8. BRUG KAMERASTATIV 9. BRUG KUNSTLYS NÅR I HAR MULIGHED FOR DET 10. LAV ARRANGEMENTTEGNING OG DREJEBOG

20 Optagelsesteknik Videokameraet (camcorderen): Skarphed: Kan enten gøres manuelt (husk altid at have skarpe billeder) eller ved autofokus (AF). Autofokus kan normalt slås fra, og husk at AF ikke kan "tænke" den tager ofte fejl når der kommer glas, kviste eller andre ting mellem kamera og motiv. Zoom: Foretages med motorzoom, eller evt. manuelt. Det kan spare dit batteri at bruge manuel zoom. Brug zoomen meget lidt under optagelsen, men brug den før optagelsen til at kontrollere skarphedsindstillingen med (zoom ind - stil skarpt - zoom ud til den ønskede indstilling). Husk at skarphedsområdet er meget mindre ved tele end ved vidvinkel. Hvidbalance: Bruges til at "gøre det hvidt". På de fleste kameraer gøres dette automatisk. Hvidbalancering: Skal foretages hver gang lyset skifter, på de kameraer der ikke gør dette automatisk. Det forgår på den måde, at man placerer et stykke hvidt papir foran objektivet, så lyset falder på papiret, tryk på knappen til at sætte hvidbalancen og slip den når markeringen viser at hvidbalancen er OK.

21 Optagelsesteknik Billedudsnit Zoom med omtanke Ofte falder man for fristelsen til at zoome ind på en person, landskab, ting, mv., selv om man befinder sig langt fra vedkommende/genstandene. Men selv om man bruger stativ bliver disse optagelser tit rystede. I stedet skal man bevæge sig tættere på med kameraet. Optagelsen bliver mere stabil, og lyden bliver opfanget uden problemer af kameraets mikrofon.

22 Optagelsesteknik Ultra-total eller oversigtsbillede Oversigtsbilledet bruges til at placere handlingen rent geografisk. Denne optagelse tages altid i fuld vidvinkel. Er man ikke i besiddelse af en tilstrækkelig stor vidvinkel, så det er umuligt at få hele motivet med i søgeren, kan en kort panorering være løsningen. En række totalbilleder kan også give et udmærket overblik og seeren får tid til at opfatte hvor handlingen finder sted.

23 Optagelsesteknik total halvtotal halvnærnærbilledeultranær

24 Optagelsesteknik Total Mens ultra-totalbilledet lægger vægt på omgivelserne omkring hovedmotivet, koncentrerer totalen opmærksomheden på selve hovedmotivet, uden dog at vise det i detaljer. Er hovedmotivet en person, vises denne fra top til tå. Seeren har nu fået indtryk af, hvem eller hvad handlingen kommer til at dreje sig om. Miljøet og stemningen omkring hovedmotivet fremtræder nu tydeligt. Totalen er et af de mest brugte billedudsnit, og mange undlader desværre at gå tættere på motivet. Dette billedudsnit skal generelt kun bruges til at indlede en sekvens, men mange filmer størstedelen af videoen i total. Resultatet er dødkedeligt.

25 Optagelsesteknik Halvtotal Sørger man ikke for at gå tættere på motivet, bliver filmen en stærk konkurrent til diverse sovepiller. Med halvtotal får man et bedre indblik i handlingen, uden at glemme omgivelserne og miljøet. Fordelen ved halvtotal er, at man kan optage en samtale mellem to personer uden at panorere fra den ene til den anden. Der er samtidig plads til at personerne kan gestikulere

26 Optagelsesteknik Halvnær Interessen bliver mere koncentreret om en enkelt person. Hvilket udsnit man vælger, afhænger helt af hvor meget den pågældende bevæger sig, hvor distraherende baggrunden er m.m. Nærbillede Intet er så kedeligt som en film uden nærbilleder. Med de foregående billedudsnit har vi vist, hvor hovedmotivet befinder sig, og henledt seerens opmærksomhed på en enkelt person i det samlede motiv. Men indlevelsen opnår vi først med nærbilledet, fordi seeren føler at han/hun befinder sig i samme stue som den medvirkende i filmen. Videofilmen bliver mere nærværende og personlig, og derfor betydelig mere interessant

27 Optagelsesteknik Meget nær Enhver lille ansigtsbevægelse træder tydeligt frem. Det udsnit virker meget stærkt, og skal bruges med omtanke, da "ofret" ikke har en chance for at skjule rynker og urenheder. Man skal søge at undgå, at personen ser direkte ind i kameraet, da det gør os opmærksomme på mediet, og tager en del af indlevelsen. Nærbilleder af børn, blomster og dyr gør videoen mere interessant. Ultra-nær Ultra-nær eller close-up kan laves med makroindstillingen på objektivet, med tele eller med nærlinse. Øjne er det mest udtryksfulde på mennesker og er derfor meget oplagt at tage i ultra-nær. En optagelse af læber i ultra-nær, kan udtrykke sensualitet, mens et øre, der fylder hele skærmen giver indtryk af at personen lytter intens. Vælg dine nærbilleder, for nærbilleder er en effekt. Derfor er det væsentligt, når de bruges, at de har noget med historien at gøre. Man skal aldrig lave et nærbillede af noget, man bare synes er flot. Vælg noget der understreger det, du gerne vil fortælle, eller brug et nærbillede som en spoteffekt til at henlede opmærksomheden på noget bestemt.

28 Optagelsteknik Konklusion Det er yderst vigtigt at variere billedudsnittet, således at man skiftevis får overblik og detaljer. Ultra-total og total benyttes hovedsageligt til at stedbestemme handlingen i begyndelsen af en sekvens. Man kan også starte en sekvens på en mere utraditionel måde, f.eks. med et nærbillede af en person eller en genstand, og derefter gå over til en total. Pas på at dine nærbilleder ikke bryder rytmen i din film. Brug ikke for mange total optagelser. Ryd op i dine billeder, fjern ting der ikke har noget at gøre med historien, og lav kun nærbilleder af ting, der skal fremhæves i historien. Vælg dine billeder med omhu.

29 Optagelsesteknik Billedkomposition Billedkomposition går ud på, at opbygge de enkelte billeder, på en sådan måde at det budskab man ønsker at formidle understøttes effektivt, og samtidig at man opnår et behagekigt, velafbalanceret billede. Videobilledet (og TV-skærmen) er 4:3, eller 16:9 (enheder i bredden og enheder i højden), og alle elementer er bundet af videobilledets ydre rammer og proportioner. Hver gang der stilles op til en optagelse, bør man lege med billedets komposition ved at flytte rundt på kameraet eller ved at ændre på objektivets brændvidde, således at man får indrammet netop det, der på den mest effektive måde formidler ens budskab. Gør det til en vane at afsøge hele sceneriet i søgeren, prøv forskellige optagevinkler og forskellige brændvidder. Se specielt efter ud mod kanterne af billedet, der kan være uønskede billedelementer, der kan være en hånd, en del af en person eller noget andet som man ikke ønsker med i billedet.

30 Optagelsesteknik Trediedelsreglen Et hjælpemiddel til velkomponerede billeder er "trediedelsreglen". Forestil dig billedet i søgeren delt op i 3 lige store dele både lodret og vandret, komponér billedet således at hovedelementerne i billedet falder sammen med linierne eller deres skæringspunkter. Det er særligt vigtigt ved totaler, hvor man på denne måde afbalancere billedet horisontalt og vertikalt. Alt efter motivet, skal man sørge for at horisonten enten ligger ved underste eller øverste horisontale linie. Plads til at se"trediedelsreglen". Når man komponerer et billede af en person, der ser mod et punkt uden for billedet, skal man altid give motivet mere luft fortil end bagud, det giver en bedre balance i billedet og en øget fornemmelse af retning. Man bør også tilstræbe at placere øjnene ca. en trediedel nede fra øverste billedkant. Er placeringen for lav bliver der for meget luft foroven og man risikerer at vise hovedet uden krop med hagen hvilende på den nederste billedkant.

31 Optagelsesteknik Bevægelsesrum Når man panorere for at følge med en person i bevægelse, skal man sørge for rigelig plads, til at bevæge sig i foran personen, det giver balance i billedet og styrker fornemmelsen af fart. Er personen for tæt på billedrammen, ser det ud som om han skubber billedkanten fremad. Distraherende linier Når man komponerer sit billede skal man være opmærksom på linier og flader, der kan forstyrre billedet eller den historie man vil fortælle. Pas på ikke at bortlede seerens opmærksomhed fra motivet. På den anden side, kan en baggrund skabe dybde og stemning i billedet. Placér ikke en person foran en flagstang. Det vil se ud som om flagstangen vokser op af hovedet på vedkommende.

32 Optagelsesteknik 180° reglen Det er vigtigt at etablere og fastholde en øjen-linie mellem to personer i en sekvens. Øjen-linien gør sig gældende, når man ønsker at klippe mellem forskellige optagelser af mennesker der kommunikerer indbyrdes, hvad enten de taler, lytter eller ser på hinanden. Man forestiller sig en øjen-linie mellem to personer, der ligesom bevægelseslinien ikke må krydses i en række af indstillinger, der senere skal bruges i en sekvens. Man kan altså ændre kameraindstilling 180° men aldrig krydse øjen-linien. Det er dog muligt at krydse øjen-linien, hvis man laver et indklip. Billedbalance Når man komponerer sit billede skal der være balance, det vil sige at hele billedfladen skal vurderes, er der f.eks. ikke noget i den ene side, vil det i de fleste tilfælde være en god idé at gå tættere på motivet eller ændre kameravinklen. De fleste optagelser vil nok være symmetriske. Men prøv at lave nogle asymmetriske optagelser ind imellem, ofte kan disse optagelser skabe dybde og forbedre det endelige resultat.

33 Optagelsesteknik Opretning af horisont Selv om kameraarbejdet er jævnt og stabilt,kan det ske at billederne hælder lidt. Horisontplanet kan let fastholdes ved at anvende søgerrammen som reference, og sørge for at vandrette linier er paralelle med underkanten af søgerrammen. Punktet for opmærksomhed Ved billedopbygning skal man være opmærksom på, at seeren ubevidst vil flytte øjnene til det punkt i billedet der har størst vægt. Det er derfor vigtigt med balance i billedet. Der er flere ting der kan ændre balancen, og dermed opmærksomhedspunktet. Det areal et objekt optager af billedfeltet i forhold til andre objekter, vil være afgørende for den opmærksomhed seeren giver det, større areal større opmærksomhed. Det samme er tilfældet med lys, farve og skarphed. Der er altså flere måder at få seeren til at ændre opmærksomhedspunkt, en kraftig farve eller et stærkere lys i forhold til andre dele i billedet vil have den virkning. Der er endnu to ting der tiltrækker opmærksomhed nemlig lyd og bevægelse, en person der enten taler eller bevæger sig vil tiltrække seerens opmærksomhed. Ved ændring af kameravinkel, udsnit eller ved klip, vil en placering af et objekt på samme sted på billedfladen som det foregående klip, virke roligt og seeren vil ikke have vanskeligheder med at finde det.

34 Optagelsesteknik De 3 mest anvendte indspilningsmåder Panorering, tiltning og zoomning kan give mere liv og bevægelse i motivet, hvis de anvendes rigtigt. Desværre bruges disse indspilningsmåder ALT for meget, og det er ikke for folk der let bliver søsyge man skal fremvise sin video, hvis den er optaget på denne måde. For den bedst mulige effekt anbefales det at du ikke bruger dem for meget. Panorering er en horisontal (vandret) bevægelse af kameraet. For at pointere storheden i en scene og få hele sceneriet med i en eneste bevægelse er panoreringen en god teknik. Ret kameraet mod scenen 3 til 5 sekunder i begyndelsen og slutningen af panoreringen og hold kameraet helt stille, så der er mulighed for at orientere sig. Panoreringen skal foregå langsomt og man skal maximalt panorere 90°. Det er en god idé at prøve hele panoreringen inden man starter optagelsen. Stop aldrig midt i en panorering. Start aldrig en ny scene med en panorering den modsatte vej. Man kan ikke klippe i en panorering. For at en panorering ikke skal blive som et skib i orkan, skal/bør man (ALTID) benytte stativ.

35 Optagelsesteknik Panorering uden stativ Det vil altid være det bedste at benytte stativ ved panorering, men laver man en panorering med håndholdt kamera, er der nogle teknikker der kan forbedre det færdige resultat. Først skal du stille dig i den retning hvor panoreringen slutter. Vrid på overkroppen uden at flytte fødderne, så kameraet bliver rettet mod det sted, indspilningen af panoreringen skal starte. Start indspilningen. Vrid langsomt til det punkt hvor indspilningen skal slutte Den bedste panoreringshastighed er den, der tillader dig at forklare scenen når båndet afspilles. Brug ALDRIG kameraet som "sprøjtemalepistol". Man bør undgå at gentage panoreringer af samme motiv. Kan du holde vejret under panoreringen, reduceres kameraets vibrationer og du kan lettere koncentrere dig om scenen.

36 Optagelsesteknik Tiltning Tiltning er vertikalt (lodret) bevægelse af kameraet. Ved en tiltning opad giver man seeren indtryk af højde, tiltning nedad pointere slutscenen. Tiltning med videokamera skal være noget hurtigere end panorering, men de samme regler gælder som for panorering (jævn tiltning, start og stop holdes).

37 Optagelsesteknik Zoomning Ved zoomning sker der en ændring af motivets størrelse. For at gøre seeren opmærksom på noget specielt, kan man zoome ind. Eftersom teleoptagelser gør kameraets vibrationer mere mærkbare, skal kameraet stabiliseres så meget som muligt (brug ALTID stativ) og skarphedsområdet er også mindre ved teleoptagelser, så det er vigtigt at man har indstillet skarpheden i teleindstillingen inden man zoomer ind. For at afslutte optagelsen med at vise motivets omgivelser, kan man zoome ind. Zoomen bør ikke benyttes ret meget, idet det kan virke meget uroligt og forstyrrende på den færdige film. Man kan heller ikke klippe i en zoom bevægelse

38 Optagelsesteknik Filtre, og deres anvendelse: Der findes 2 grupper af filtre, nemlig 1.korrektionsfiltre er filtre der bringes i anvendelse såfremt man vil ændre på givne standardforhold såsom lysfølsomheden, og hvor man med fordel vil kunne anvende f.eks. gråfiltre af varierende tæthed normalt i spring med faktor 2 – 4 og 8.

39 Optagelsesteknik Oversigt over nogle filtermuligheder polarisationsfilter uv, og skylightfiltre filtersystem for gelatinefiltre effektfiltre modlysblænde

40 Optagelsesteknik Gråfiltre anvendes for,populært sagt, at ”holde” sit kameras autobelysning indenfor blænderens/lysmålerens arbejdsområde. Polarisationsfiltre er et dobbeltfilter der kan drejes, og ved drejningen opnås den effekt, at reflekser undertrykkes. Dette giver visuelt et ”skarpere” billede, og renere farver

41 Optagelsesteknik UV filtre, er filtre der undertrykker det ultraviolette lys, der især begynder at give indvirkning, som dis, tågeslør i en højde af ca. 600 m.o.h. Skylight filtre, har samme effekt som UV filteret, men giver en lidt forbedret farvemætning, samt lidt varmere farver Uanset hvilket man vælger, bør et af disse ALTID sidde på kameraet.

42 Optagelsesteknik Effektfiltre. Anvendes kun såfremt at man ønsker en forvrængning/forstærkning af de eksisterende forhold, eller der vil optræde som værende de eksisterende forhold. Effektfiltre kan være udformer som f,eks., prisme, mosaik, farveforskydning mm. (men det kan også være fornøjeligt)

43 Optagelsesteknik Her til sidst 2 ting som fortjener en kort omtale: 1:, STATIV, brug altid stativ såfremt dette er muligt, enten et lille 3-benet lommestativ Eller et normalt 3-benet stativ, aldrig et 1-benet stativ (det medfører let brækkede ben) 2:, LØS LYSMÅLER, kan være en fordel hvis man arbejder i manuel modus (og vil undgå ”lysspring”)

44 Optagelsesteknik HD betyder High Definition og er ægte widescreen video med 16:9 billedformatet. Samtidig er opløsningen hævet til hele 1280x720 og 1920x1080 pixels. HD video er meget hastighedskrævende for harddiskene da det har en høj bit-hastighed (>=400Mbit) og samtidig meget processorkrævende (Dual-processor). HDV video fylder noget mindre da bitrate her er 25Mbit (eller mindre) og kan lagres på MiniDV bånd. Også billedstørrelsen er reduceret i forhold til HD. Det vil sige at man kan benytte samme harddiske som til DV, men til gengæld er det meget kraftigere komprimeret og kræver således en del mere computerkraft at bearbejde. Det vil i praksis sige, at din computer helst skal være med to CPU'er, flere GB RAM og meget hurtige harddiske for at du ikke skal sidde mange timer og vente på renderinger. AVCHD er et meget avanceret codec som giver en høj komprimering og dermed mindre båndbredde og mindre filstørrelser. Det er opnået ved at benytte Long-GOP Inter-frame komprimering med et nyt avanceret Mpeg-4/H.264 codec. Bitrate ligger mellem 19 og 33 Mb/s.AVC-Intra er den professionelle udgave af AVC og benytter sig af Intra-frame komprimering med bitrates på 50- 100Mb/s. Jeg har endnu kun set Panasonic bruge dette format i deres professionelle kamera. Panasonic og Sony er de første med kamera til AVCHD formatet: Panasonic HDC-SD1, Sony High Definition Handycam, Canon er ligeledes kommet med et kamera HG10 og priserne er overkommelige. Ingen af dem optager på bånd men du kan vælge mellem harddisk, dvd eller memorykort. Inden du begynder at investere i AVC-kamera må du hellere tjekke om dit redigeringssoftware kan klare det nye format og om din computer kan følge med. HDC-SD1HandycamHG10

45 Optagelsesteknik Vi har nu med denne korte gennemgang set lidt ind bag noget af det der sker, når vi trykker på knappen på vort kamera, men der kan fortælles meget mere om teknikken bag, men husk, at det det drejer sig om, er at have det sjovt med vores fælles hobby, og at det hele ikke går op i teknik alene, det drejer sig om at få noget i ”kassen” til glæde for sig selv og ”andre”

46 Optagelsesteknik Så er det tid for spørgsmål Video Klubben Klostergade Maj 2009