Skizofreni og skizotypisk sindslidelse – hvad er det?

Præsentationer af emnet: "Skizofreni og skizotypisk sindslidelse – hvad er det?"— Præsentationens transcript:

1 Skizofreni og skizotypisk sindslidelse – hvad er det?
Scandic Silkeborg – Vidensnetværket den 4. december 2007 Tina Iversen, leder af OPUS Vesterbro Vesterbrogade 31, 4. sal, 1620 Kbh. V. Tlf.: / lokal 25 mail:

2 Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2-årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer Med inddragelse af familie og netværk Med koordinering af samspillet mellem de forskellige parter, der kan støtte Med en kombination af biologiske, psykologiske og psykosociale behandlingstiltag

3 OPUS Caseload max. 11 patienter
Tværfagligt støttende team: Psykiater, psykolog, ergoterapeut, socialrådgiver, sygeplejerske, erhvervskonsulent og sekretær Opsøgende, vedholdende kontakt ved uddannet kontaktperson Fleksibilitet med hensyn til tid og sted for patientkontakten – hotline-funktion og nem tilgængelighed

4 OPUS Regelmæssig justering af behandlingsplan med hensyn til medicinering af psykisk lidelse, misbrug, somatisk lidelse, sociale problemer, aktiviteter, kontakt til familie Hjemmebesøg anvendes hyppigt Patientens netværk inddrages Patientens deltagelse i aktiviteter i lokalområdet understøttes.

5 Behandlingstilbud Kontaktpersonssamtaler Medicin Fredagshygge
Medicin Fredagshygge Familiesamtaler Flerfamiliegrupper Social færdighedstræning individuelt og i gruppe Samtaler med erhvervskonsulent individuelt og i gruppe Individuel psykoterapi Kropsgruppe individuelt og i gruppe

6 547 patients included and randomised 272 patients allocated to standard treatment 265 with information about service use (97 %) 205 interviewed after two year (75%) 274 with information about service use (100 %) 98 patients could not be traced, moved far away, refused or did not turn up 275 patients allocated to integrated treatment (OPUS-team) 163 interviewed after two year (61 %) 1 suicide 69 patients could not be 4 suicides 1 unexplained death 1 death by accident 1 withdrew consent

7 Resultater fra 5 års opfølgning
4 % i OPUS behandling bor på boinstitution mod 10 % i standard behandlingen 57 institutionsdage mod 102 i standardbehandlingen 40,5 % ingen produktive psykotiske symptomer, hvor 70 % af disse er i arbejde eller uddannelse

8 Nøgletal om sygdommen skizofreni
Sygdomsrisiko (i løbet af livet), ca. 1 % Antal i befolkningen, ca. 0,5 %, dvs. ca mennesker i Danmark Sygdommen er lige hyppig hos begge køn, men kvinder har senere sygdomsdebut ca. 3-5 år end mænd Ca. 50 % med diagnosen skizofreni har forsøgt selvmord. 10 % dør ved selvmord Nye forekomster pr. år ca. 400 pr. år Debut: Hyppigst år

9 Symptomer ved skizofreni og skizotypi
De psykotiske symptomer starter med hukommelses, koncentrations og andre forstyrrelser af tænkning og sansning Positive symptomer = psykotiske symptomer Negative eller grundsymptomer Kognitive forstyrrelser Andre psykiske symptomer og problemer ved sygdommen skizofreni

10 Psykotiske symptomer Hallucinationer Vrangforestillinger
Katatone symptomer Positive symptomer; Hallucinationer; F.eks. Stemmer… Vrangforestillinger; Oplevelse af at være Gud, oplevelse af at være udsat for fremmede magters komplot. Bizar adfærd; F.eks. ændring af tøj eller socialt usædvanlig. Vrede, opkørthed – ofte uforudsigeligt, følelser/adfærd der ikke passer til situationen.

11 Hallucinationer Høresansen Synssansen Lugtesansen Smagssansen
Følesansen

12 Vrangforestillinger Paranoide forestillinger Storhedsforestillinger
Hypokondre forestillinger Styrings- og påvirkningsforestillinger

13 Grundsymptomer Følelsesforstyrrelser Sprogfattigdom Initiativløshed
Mangel på interesser og energi Kontaktforringelse Social tilbagetrækning eller ensomhedssøgen

14 Grundsymptomer – set inde- og udefra
Hvordan man kan iagttage symptomet Taber tråden i samtalen Forvirret og ambivalent Isoleringstendens Usammenhæng – eller svær at følge med i samtalen Egen oplevelse af symptomet Tankestop Følelses-forstyrrelser Apati Tankemylder

15 Grundsymptomer – set inde- og udefra
Egen oplevelse af symptomet Manglende energi og initiativ Hukommelses-problemer Angst for fremmed Isolation og indsunken i sig selv Hvordan man kan iagttage symptomet Er inaktiv – udeblivelser Glemmer aftaler Melder afbud til sociale arrangementer Usoigneret og spiser usundt, rodet bolig

16 Grundsymptomer – set inde- og udefra
Egen oplevelse af symptomet Nedtrykthed Lysoverfølsomhed lydoverfølsomhed Hvordan man kan iagttage symptomet Ser trist ud – du kan være træt efter samtalen Går med solbriller i gråvejr Skælder ud over larmen

17 Kognitive forstyrrelser
% af patienter med skizofreni oplever kognitive forstyrrelser Nedsat opmærksomhed Evnen til at planlægge en handling Koncentrationsforstyrrelser Hukommelsesproblemer Uafhængige af positive symptomer, men vis sammenhæng med negative symptomer Afgørende betydning for den sociale funktion Kognitive funktioner= evnen til at koncentrere sig, huske, tænke og bearbejde indtryk. 1) Forskellige grupperinger af forsk. Kognitive forstyrrelser, bla. Afhængig af IQ. 2) Nedgang ved debut, ellers stabilitet (ikke neurodegenerativ lidelse) 3) Opmærksomhed- Filterhypotesen Mangler evnen til at filtrere sanseindtryk, så relevante stimuli ikke nødvendigvis udvælges og irrelevante stimuli ikke hæmmes. Dermed fjernes en vigtig beskyttelsesfunktion der normalt værner mod kognitiv overbelastning. Ses uafh. Af tilstand og ofte hos raske familiemedlemmer og hos høj-risiko- børn. IQ – præmorbid IQ 1 SD under gennemsnit. Nedgang omkring og lige efter sygdomsdebut men stabilisering på nye niveau indenfor 2 år efter debut. Lav præmorbid IQ risikofaktor for tidlig debut og sværere sygdomsforløb. Andre kognitive funktioner er vigtigere prædikatorer end IQ Hukommelse: Ofte flere SD under gennemsnit. Nogle pt. Resultater sammenlignlige med demente. Proæderal hukommelse ikke påvirket Især semantisk (ords betydninger, begreber) korrelerer med formelle tankeforstyrrelser, jf. neologismer Især sekundær hukommelse – info der indlæres og huskes mere end et par minutter.

18 Andre psykiske symptomer og problemer ved sygdommen skizofreni og skizotypi
Manglende sygdomserkendelse Depression Angst Kriminalitet Sære vaner Aggression Misbrug

19 Det skizofrene spektrum
Skizotypi: Har ikke været psykotisk. Har ofte stadig et netværk. Kan være meget hyper- refleksiv, og sanserne er skærpede. Præget af de negative symptomer. Skizofreni: Har været psykotisk i mere end 1 måned. Er ofte mere socialt tilbagetrukket og er ofte præget af en ”privat” tænkning.

20 Hvornår taler vi om sygdom?
Når symptomerne forhindrer den enkelte i at gøre det, som giver værdi Husk at 20 % aldrig kommer i behandling men får indrettet sit liv uden for mange input ?

21 Stress-sårbarheds model
Symptomer Ubehag Høj Stressende faktorer Stress Opbyggende faktorer Velbehag Lav Lav Sårbarhed Høj

22 Guidelines En liste over retningslinier og ideer for jobcentrene, som kan få samarbejdet til at blive værdifuldt. Tag det roligt. Det tager tid at blive rask. Hold hovedet koldt. Det er i orden at blive ivrig, men det kan nemt blive for meget. Accepter det, som du alligevel ikke kan ændre. Vær tydelig i kommunikationen Gør kommunikationen klar, rolig og positiv.

23 Guidelines Husk at man ikke kan se psykiske sygdomme.
Prøv at forenkle mål og hav evt. delmål. Vær klar på krav, hvad skal der til, for at de opfyldes. Husk forudsigelighed. Struktur på samtaler og aftaler. Klare arbejdsopgaver. Brug normaliteten så langt du kan.

24 Guidelines Vær opmærksom på de tidlige advarselstegn for nye psykotiske episoder, inddrag behandler. Ved psykose lyt – vær tydelig og kontakt behandler/modtagelse. Løs et problem ad gangen. Lad ændringerne komme gradvist. Opsummer hvad der er aftalt. Om fremskridt. Brug en personlig målestok. Sammenlign denne måned med den sidste måned.

25 Vejen til arbejdsmarkedet
Erhvervskonsulent i OPUS Margrethe Munk Vesterbrogade Sal 1620 Kbh. V. Tlf.: Mail:

26 Erhvervskonsulentens opgave
Individuelle samtaler med patienterne Afklare mål, ønsker og drømme for fremtidig job og beskæftigelse – afklaring af realistiske jobmål Samtaler med kontaktpersonerne og patienterne Erhvervsgruppeforløb Støtte og vejlede før, under og efter kontakten med jobcentrene, socialforvaltningerne og uddannelsesstederne Samtale med forældrene - psykoedukere Etablering af kontakt og tillid – tager tid

27 De unges baggrund Fra alle sociale lag Med forskellige opvækstvilkår
Uden afsluttet 9. klasse Med akademiske uddannelser Kunstnere Håndværkere Studerende Anden

28 Når psykisk sygdom forstyrrer vejen til drømmejobbet
Opleves det at følelser og tanker tager overhånd og tager magten Den unge lider under symptomerne Har svært ved at fungere sammen med andre mennesker – i det studie eller job de nu lever i Arbejdsevnen påvirkes

29 Holdninger til den unge
Tro på at den unge gør sit bedste Tro på at den unge har ressourcer Det er ok at give den unge tid til eftertanke Udeblivelse er ikke begrundet i manglende vilje til samarbejde Vær det vikarierende håb Den længe ventede gæst Positive symptomer; Hallucinationer; F.eks. Stemmer… Vrangforestillinger; Oplevelse af at være Gud, oplevelse af at være udsat for fremmede magters komplot. Bizar adfærd; F.eks. ændring af tøj eller socialt usædvanlig. Vrede, opkørthed – ofte uforudsigeligt, følelser/adfærd der ikke passer til situationen.

30 Adfærd over for den unge
Skab kontakt og tillid – forudsigelighed Vær klar og tydelig i kommunikationen Lyt til drømme for fremtiden Afdæk barrierer og bevar håbet Giv klar og enkel skriftlig information om aftaler og jobplaner Ved information om pligter og rettigheder, vær klar og præcis Anerkendende attitude Hjælp med at sætte mål – og delmål

31 I mødet med den unge skal
der skelnes mellem behandlingsplan og jobplan Skab tillid i kontakten med den unge når der matches i DRV’en Afdæk hvad den unge var beskæftiget med før psykosens debut Anerkendende attitude

32 Symptomer der påvirker samtalen – også på jobcentret
De psykotiske symptomer starter med hukommelses, koncentrations og andre forstyrrelser af tænkning og sansning Aktive psykotiske symptomer Nedsat opmærksomhed Forstyrret hukommelse Langsom eller nedsat reaktionstid Forlænget indlæring

33 Øvrige faktorer der kan påvirke den unge under samtalen på jobcentret
Positive symptomer; Hallucinationer; F.eks. Stemmer… Vrangforestillinger; Oplevelse af at være Gud, oplevelse af at være udsat for fremmede magters komplot. Bizar adfærd; F.eks. ændring af tøj eller socialt usædvanlig. Vrede, opkørthed – ofte uforudsigeligt, følelser/adfærd der ikke passer til situationen. Mange uåbnede rudekuverter – trusler Lovkrav der er uoverskuelige Jobcentermedarbejderen som autoritet Trussel om tab af forsørgelsesgrundlag Trussel om tab af bolig Trussel om tab af drømmejobbet Frygt for fremtiden Forudsigeligheden er væk!

34 Ændringer i forsørgelsesgrundlag
Løn Sygedagpenge Løn Kontanthjælp SU Kontanthjælp Revalidering Kontanthjælp Behov for præcis og konkret vejledning

35 Fælles er, at de er stress-sårbare
Ubehag Høj Symptomer Stressende faktorer Stress Opbyggende faktorer Velbehag Lav Lav Sårbarhed Høj

36 Opbyggende faktorer Støtte til nyorientering på arbejdsmarkedet i vedligeholdelses- fasen Samarbejd med OPUS – eller anden samarbejdspartner Enkel og præcis kommunikation om muligheder, pligter og rettigheder Ro i samtalen – individuel samtale, med dagsorden

37 Hjælp den unge i gang med jobplan
Arbejdsfastholdelse Jobsøgning Afklaring Opkvalificering Uddannelsesplanlægning Løntilskudsjob Revalidering Flexjob Pensionsansøgning Benyt mentorordning

38 Også i gang Det kræver mod og forberedelse for den unge at komme i gang igen Aftal med den unge hvad der skal siges om sygdom og symptomer til studievejleder, arbejdsgiver og kolleger Støt den unge i at formulere hvad der skal siges, aftal hvem og hvordan der skal informeres Sørg for at der er opbakning og opfølgning

39