HD 2009: Mikroøkonomi #6 Miljø, eksternaliteter, og offentlige goder

Præsentationer af emnet: "HD 2009: Mikroøkonomi #6 Miljø, eksternaliteter, og offentlige goder"— Præsentationens transcript:

1 HD 2009: Mikroøkonomi #6 Miljø, eksternaliteter, og offentlige goder
Esben Sloth Andersen

2 Opsamling på gammelt stof

3 Eksternaliteter, regulering og miljøøkonomi

4 Eksternaliteter Positive eksternaliteter: Når der er fordele ved en transaktion/produktion som ikke kun vedrører køber og sælger Negative eksternaliteter: Når der er omkostninger ved en transaktion/produktion som ikke kun vedrører køber og sælger Forurening den mest typiske negative eksternalitet Markedet er referencepunktet (benchmark) Forurening er ’eksternt’ – ikke prissat En løsning = ’sæt pris på miljøet’ Omsættelige forureningstilladelser = internalisering af eksternaliteter i virksomhedernes beslutningsgrundlag

5 Eksternaliteter Hvilke typer af eksternaliteter findes ved en udendørskoncert, som generer naboer til koncerten, og som man kan se og høre gratis uden for hegnet?

6 Stålværk og dambrug Example: a steel mill dumps its wastes into a river without paying for the pollution The cost of a downstream fishery plant increases with the amount of waste in the water The more the steel mill produces, the higher the costs of fish production The market outcome is not efficient, because the steel mill does not take the external costs into account

7 Løsninger 1. Solution by merger [fusion] between the steel mill and the fishery plant 2. Solution by an optimal tax on the steel mill so that its marginal costs reflect the social marginal costs (Pigou solution) 3. Solution by creating property rights for clean water and a pollution market (Coase solution)

8 Løsningsstrategier Der er to primære løsningsstrategier overfor den inefficiens der opstår på grund af eksternaliteterne. Pigou-tilgangen prøver at skabe efficiens ved hjælp af offentlige miljøafgifter. Coase-tilgangen prøver at skabe efficiens ved at skabe nye ejendomsrettigheder, sådan at eksternaliteterne kan prissættes.

9 Prisincitamenter i miljøreguleringen
Miljøbeskatningen: The advantage of the tax approach is that it concentrates pollution reduction in the hands of the firms that can accomplish it at the least cost – but knowing the social costs. A problem: It can be very difficult to design an optimal tax system for the optimal reduction of pollution

10 Skatteløsningen: den samfundsmæssige udbudskurve

11 Den samfundsmæssige udbudskurve giver efficiens

12 Stykafgift på produktion med negative eksternaliteter

13 Hvem betaler afgiften?

14 Positive eksternaliteter
En positiv eksternalitet forekommer hvis en producent eller husholdning har positive præferencer for en anden agents produktion uden at der betales herfor Det klassiske eksempel er bierne og blomsterne. Gartneren er interesseret i at naboens bier kommer og bestøver hans frugttræer Omvendt er biavleren ked af det hvis naboen fælder frugttræerne for så er der ikke meget mad til bierne tidligt på sæsonen

15 Efterspørgsel og positiv eksternalitet

16 Ejendomsretsproblemet og “The Tragedy of the Commons”
Tragedien om fællesarealerne (fællederne) i gammeldags landbrug før landboreformerne i 1700-tallet Men der var faktisk en betydelig kontrol med fællesarealerne! Modern-day “tragedies of the commons” include over-fishing the high seas over-logging forests on public lands over-intensive use of public parks urban traffic congestion

17 Kaviar som eksempel Hvorfor brød kaviarleverancerne sammen ret kort til efter Sovjetunionens sammenbrud? Tænk på at kaviar er størrogn og at størerne lever i det Kaspiske Hav!

18 Kaviar som eksempel Kaviar er størrogn og at størerne lever i det Kaspiske Hav – og de formerer sig meget langsomt! Hvis ikke der er skrap regulering af størfiskere, så vil den enkelte fisker skynde sig at opfiske størerne – selv om de er små!

19 Samspillet mellem naturkapitalen og det økonomiske system

20 Energiforbrug fordelt på kilder

21 Globale råstofreserver

22 Det langsigtede perspektiv: Nutidsværdier af 10 mio. kr.

23 Offentlige goder og andre argumenter for den offentlige sektor

24 Efficiens Hvad er effektivitet/efficiens og forbrugersuværenitet?
Produktionen er effektiv når der profitmaksimeres og pris = GROMK Forbruget er efficient, når der nyttemaksimeres Forbrugersuverænitet er når producenterne arbejder på at opfylde forbrugernes behov (præferencer)

25 Mangel på efficiens Hvorfor er det ikke Pareto-efficient at have monopoler? Fordi monopoler er ineffektive (dødvægtstab) => mindre produktion til højere pris => mindre nytte til forbrugerne. Kun hvis pris = MC => efficient (argument for at regulere eller nationalisere private monopoler)

26 Efficiens og indkomstfordeling
Hvilke konsekvenser har efficiens for indkomstfordelingen? Efficiens er altid ved en given indkomstfordeling. Indkomstfordelingen kan ikke ændres uden at forværre det for nogen. Der kan være efficiens ved meget skæve indkomstfordelinger. Efficiens ikke nødvendigvis politisk ønskværdig eller ’retfærdigt’.

27 Markedsfejl og den offentlige sektor
En skæv indkomstfordeling er ikke en markedsfejl men et vigtigt samfundproblem Hvad er markedsfejl? (market failure) monopoltendenser overudnyttelse af ressourcer, der kan bruges af alle, men ejes af ingen (frisk luft) eksternaliteter underforsyning af offentlige goder Generelt: markedsfejl når markedet er ineffektivt, producerer uønskede resultater, og ikke dækker behov

28 Markedsfejl Markedsfejl er ikke alt det, som markedet ikke kan. Det skal være noget, som markedet måske i princippet kunne, eller måske kunne bringes til at gøre, eller som man måske forventer. Eksempelvis kunne man jo godt forvente, at et virksomhed ikke forurenede – om ikke andet af moralske årsager. Men her vil en virksomhed normalt tænke rent økonomisk, og når forurening ikke er prissat, så indgår det ikke i kalkulen.

29 Politiske fejl Hvad er politiske fejl (government failure)?
Beslutninger truffet på et mangelfuldt beslutningsgrundlag f.eks. er effektiv miljøregulering meget vanskelig Varetagelse af bestemte interessegruppers interesse – maksimerer stemmer frem for økonomisk effektivitet

30 Offentlige udgifter

31 Internationale sammenligninger

32 Indkomstfordelingen: Lorenzkurven og Gini-koefficienten
Gini-koefficienten er et mål for skævheden i indkomstfordelingen, dvs. det blå areal divideret med arealet på hele trekanten

33 Offentlig produktion som alternativ til monopol
Hvis der er vedvarende stordriftsfordele kan monopol ikke undgås ved privat produktion Det har været et klassisk argument for offentlig produktion

34 GROMK ved stordriftsfordele

35 Prissætning ved stordriftsfordele

36 Simpelt forbrugeroverskud ved en ny bro

37 Cost-benefitanalyse af ny bro

38 Offentlige goder Hvad er et rent offentlig gode? (Kontinuum)
Et eksempel er militæret. Militæret er: ikke-rivaliserende – mit forbrug går ikke fra en anden – udgiften ved at forsvare en ekstra dansker er 0 ikke-ekskluderbart – man kan ikke forhindre nogen i at forbruge det (af praktiske og moralske årsager) – vi overlader dig ikke til tyskerne…

39 TV-signaler som offentlige goder?
TV-signaler var et offentligt gode indtil kabelTV og dekodere. De traditionelle TV-signaler stod til rådighed for alle. Der var ingen simpel måde at udelukke nogle fra at modtage signalerne. Brugen af signalerne ikke fører til konflikter fordi de står til rådighed for alle. Det at jeg bruger TV-signalerne forhindrer ikke min nabo i at gøre det samme. Brugen er altså præget af ikke-rivalisering. Markedet ikke kan tilvejebringe kollektive goder i deres rene form. Det skyldes at man ikke kan kræve betaling (pga. ikke-udelukkelsen) og at selv om man kunne, så er godernes brugsmæssige marginalomkostninger lig med nul og derfor deres pris under fuldkommen konkurrence lig med nul, mens det alligevel koster noget af frembringe dem.

40 Godetyper Rent privat gode 1 Rent offentligt gode 1 Udelukkelse
1 Ikke-rivalisering

41 Godetyper Private goder (hvede) Offentlige goder (nationalt forsvar)
Ikke-rivalisering Lille Stor Private goder (hvede) Billetgoder (betalings-TV) Fællesgoder (fisk i havet) Offentlige goder (nationalt forsvar) Høj Udelukkelse Lav

42 Godetyper

43 Godetyper *Food, Clothing, Housing *Software *Movie with empty seats
Pure Private Goods More Rival Less Rival More Excludable *Food, Clothing, Housing *Software *Movie with empty seats * Sold out Movie *Uncrowded Highway * Crowded Highway * Newspaper * Cable TV *downloadable music file * Urban Park * Crowded City Streets * Police and Fire Protection * Fish in International Waters * National Defence, Legal System Less Excludable Pure Public Goods

44 Eksempler til diskussion
Diskuter om følgende er rene offentlige goder! Bøger på biblioteker Praktiserende læge Stærkt befærdede motorveje Utrafikerede landeveje Brandvæsen Politi

45 Eksempler til diskussion
Kommentarer til eksemplerne: De reneste offentlige goder er brandvæsen og politi, fordi de hverken er rivaliserbare eller ekskluderende. At man for biblioteker vælger at låne bøger ’gratis’ ud, gør dem ikke til et offentligt gode. Bøgerne kan kun bruges af en af gangen, og man kan nemt ekskludere brugere

46 Offentlige goder (og overbelastning)
Number of Consumers per Hour Marginal Cost 1 Marginal Cost per User

47 Demand for a private good: Horizontal addition
With Private Goods, we determine total (market) demand by HORIZONTAL addition. HERE IS THE MARKET DEMAND FOR A PRIVATE GOOD (2 consumers) 3 2 1 10 20 30 40 PERSON A PERSON B MARKET 3 2 1 10 40

48 Demand for a public good: Vertical addition
With Public Goods, we determine total (market) demand by VERTICAL addition. This is due to the fact that the public goods are non-excludable and non-rivalrous. HERE IS THE MARKET DEMAND FOR A PUBLIC GOOD (2 consumers) MARKET 5 3.5 2 0.5 1 3 4 PERSON A 3 2 1 4 PERSON B

49 Efficient output for a pure public good
Marginal Benefit (Dollars) MC = AC = MSB D= MBi = MSB 1 2 3 4 5 Units of a Pure Public Good

50 The “Free Rider” Problem
The incentive to let other people pay while you enjoy the benefits is know as the “free-rider” problem. Studies have found that, on average, people do contribute a portion of their resources to the provision of a public good, but that some “free-riding” is present in the sense that subjects fail to contribute equal to their benefit. This is a motivation for a tax-based solution!

51 Mængden af et offentligt gode
Hvor meget af et offentligt gode skal der udbydes/produceres? Skal Aalborg have et musikhus? I Århus spurgte man om betalingsvillighed.. Målingsproblemer… En politisk beslutning. Men en økonomisk rettesnor er, at ’forbrugernes samlede vurdering af godet skal mindst være lig samfundets samlede omkostninger ved at udbyde godet’

52 Opsamling

53 Husk kapitel 9 om udenrigshandel
Det er meget aktuelt for tiden med “The Return of Protectionism”