Musikkultur S2+LT2 27.09.13 Nationalisme og globalisering.

Præsentationer af emnet: "Musikkultur S2+LT2 27.09.13 Nationalisme og globalisering."— Præsentationens transcript:

1 Musikkultur S2+LT2 Nationalisme og globalisering

2 Globalisering. Brainstorm.
Hvad forstår I ved globalisering? Gør globalisering os mere ens eller mere forskellige?

3 Globalisering, forsøg på definition(er)
Globalisering kan betyde: En proces. En tilstand. Et system. En kraft. En tidsalder. Globalisering er sociale forandringer.

4 Globalisering, karakteristika
1. Skabelsen nye og forøgelsen af eksisterende sociale netværk. 2. Udvidelsen og strækningen af sociale relationer, aktiviteter og gensidige forhold. 3. Intensiveringen og accelerationen af social udveksling og aktivitet. 4. Skabelsen, udvidelsen og intensiveringen af sociale forbindelser og afhængighedsforhold er både objektive (materielle) og subjektive (i den menneskelige bevidsthed).

5 Globalisering og musik, karakteristika
Feld (2000), s Musikkens betydning ift. social identitet intensiveres. Lydvirtualitet: Alle musikalske verdener er ved hånden. Optageteknologi definerer musik i dag. Gør et globalt marked muligt. Musikalsk homogenisering >< diversitet.

6 Globalisering, forsøg på definition(er)
”Globalization refers to a multidimensional set of social processes that create, mulitply, stretch, and intensify worldwide social interdependencies and exchanges while at the same time fostering in people a growing awereness of deepening connections between the local and the distant.” (Steger 2003, s. 13)

7 Kulturel overførsel Kulturel udveksling. - 1:1-forhold. Fri deling. Kulturel dominans. - En kultur påvirker en anden. Ulige forhold. Kulturimperialisme. - Kulturel dominans + økonomisk udbytning. Transkulturation. - Gensidig udveksling mellem forskellige kulturer og transkultur. Global kultur. Glokalisering.

8 Musik og nationalisme “More than any other form of identity, nationalism closes the gap between music and culture. In so doing, it heightens the disjuncture created by different musical processes for constructing the nation.” (Bohlman 2003, s. 50)

9 Musik og nationalisme Dansk musik: “En af dansk rockmusiks største publikumssucceser Gasolin ( ) (med sangeren og komponisten Kim Larsen) skabte en helt speciel dansk rockmusik med mundrette tekster og sangbare melodier.” (Den store danske)

10 Musik og nationalisme Spillemændene.
Christensen (2012): ”Efter en rum tid i dansk sindelag sker der en indoptagelse af fremmedelementerne. Og en afgørende tilegnelse synes at finde sted, når det store udlands udtryk tilpasses det danske sprog.” “Deres musik er altså en forhandling mellem nationalt og internationalt, fortid og nutid. Mellem danske og udenlandske koryfæer, men også yngre hipsterbands fra Brooklyn.” “[G]ennemstrømmet af, hvad man måske kan kalde, en nordisk melankoli – sågar med aner i folkeviser […].” “Med en evne til at finde sig til rette på et godt branket værtshus, hvor jukeboksen synes fyldt med musik i et sært samarbejde mellem Dansk Folkemindesamling og musiksitet Pitchfork. Vi betræder en lyrisk, krøllet og mørkladen sti på vej dybt ind i en ny forestilling om folkemusikalitet. Træd nærmere.”

11 Musik og nationalisme To syn på nationalismens historiske rødder:
Nationalisme er en naturlig del af menneskers kultur. Nationens identitet udspringer af det folk. Nationens form kan tage mange former, men kernen af den vil forblive uændret. Nationer er en forholdsvist moderne fænomen. De opstår i forbindelse med trykpressen, industrialisering etc. Nogle i historiske kilder til syn på nationalisme - Kulturel nationalisme: Tysk romantik. Folkeånden (Herder) kommer til udtryk i kunst og kultur. De etniske/antropologiske forhold konstituerer nationen. - Politisk nationalisme: Amerikanske og franske revolutioner. Liberalistisk ideologi, oplysningstid. Borgeren konstituerer nationen. Renan (1882): ”Nationen er en daglig folkeafstemning.”

12 Musik og nationalisme Banal nationalisme (Billig, 1995):
Den nationalisme der optræder overalt omkring os. Nationalisme er ikke kun ekstremisme. Symboler i hverdagen. Nationalsangen. Carl Nielsen på hundredekroneseddel. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

13 Musik og nationalisme Forestillede fællesskaber (Anderson, 1982):
”Nationen” opstår med fremkomsten af moderniteten. Forestillet, fordi selv i den mindste nation er det ikke alle, der kender hinanden, og alligevel føler de sig som del af det samme fællesskab. Nationen er ikke ”vækkelse” af folket. Nationer skaber, opleves, konstrueres. ”But nationalism is not the awakening of an old, latent, dormant force, though that is how it does indeed present itself. It is in reality the consequence of a new form of social organization, based on deeply internalized, education-dependent high-cultures, each protected by its own state.” (Gellner 1983, s. 48)

14 Musik og nationalisme Opfundne traditioner (Hobsbawn & Ranger 1982):
Traditioner opstår, omformes, opleves, redefineres etc. Eks. synge og danse om juletræet. Nationalinstrumenter. Højskolesangbogen som en særlig dansk tradition. ”’Invented tradtion’ is taken to mean a set of practices, normally governed by overtly or tacitly accepted rules and of a ritual or symbolic nature, which seek to inculcate certain values and norms of behaviour by repetion, which automatically implies continuity with the past.” (s. 1) ”Nation building” Nationer må ”fortælles”. Nationen/national identitet fremkommer af denne kamp om fortællingen.

15 Nationalisme, globalisering, historie og musik
“Part of the problem of identifying music with the ‘nation’ is the tendency not to recognize that the image of the ‘nation’—and, so to speak, its historicity—does not grow from its soil, but is the outcome of historical, social and geopolitical constructions.” (Weisethaunet 2007, s. 171) “Musicians have always travelled—between villages, nations and across borders—and made sense of the world in which they find themselves situated.3 And even though these movements and mediations have become intensified they are in no way new to the recent processes of globalization. To the extent that music constructs place, there is no reason to assume that these experiences and possibilities are delimited to the ‘nation’ and its borders.” (ibid.) “I suggest that we should distinguish more carefully between the imagined ‘national character’ of music and what we might term its ‘national significance’ in the unruly order of history.” (ibid., s.195)

16 Nationalisme, globalisering, historie og musik
Grieg: (Grieg udtrykker folkeånden, jf. Herder) Mapfumo: (Mapfumos popularitet på verdensmarkedet skyldes hans lokale/nationale identitet. Orientalisme. Tjek i øvrigt kommentar) Alpha Blondy: (den afrikanske diaspora vender tilbage til Afrika.) Gasolin’: (dansk sprog-international musik…?) Garbarek: (Nordisk eksotisme?)