Madkundskab – et nyt fag i skolen

Præsentationer af emnet: "Madkundskab – et nyt fag i skolen"— Præsentationens transcript:

1 Madkundskab – et nyt fag i skolen
Konferencen Mad og sundhed i den nye folkeskole Kirsten Marie Pedersen UC Lillebælt/ Læreruddannelsen på Fyn

2 Præsentation Lektor - Madkundskab Master i sundhedspædagogik
Udformer læremidler til madkundskab Udvikler MADKAMP – DM i madkundskab Deltog i udformningen af faghæftet til hjemkundskab 2004 Gem Smagen Smagens Dag 2014

3 Fokus i oplægget Fokus på madkundskabs indhold rammer
visioner for faget

4 Hvorfor nyt fag? Leder af skrivegruppen, Karen Wistoft
Fagets fokus ændres desuden fra den samlede husholdning til at omhandle mad, smag og sundhed, fødevarebevidsthed, madlavning samt måltider og madkultur", ønske om at modernisere faget. Glæde ved at lave mad kommer til at stå meget centralt. Madkundskab hænger tæt sammen med at være praktisk og eksperimentere og trives med det sammenholdt med en teoretisk side, der også handler om madens på kemi og fysik", siger Karen Wistoft. Større vægt på madlavningsglæde, smag og entreprenørskab og mindre vægt på husholdning, rengøring og fødevareproduktion er nogle af forskellene på hjemkundskab og det nye fag madkundskab. Der er tre grunde til, at vi fokuserer så meget på madlavning. Dels ved vi fra undersøgelser, at få børn deltager i madlavning derhjemme, dels ved vi, at udøvelsen af det praktiske håndværk kan være med til at stimulere nogle af de elever, der ikke har de stærkeste boglige evner, og endelig sætter vi fokus på det her med det innovative og entreprenante.

5 Nye Fælles Mål 2014 – hvorfor?
Forenkling af fælles mål (Forenklede Fælles Mål) Fokus på elevernes læring Øge/højne elevernes faglige niveau Målene er udtrykt som kompetencemål På baggrund af: Mange lærere bruger/brugte ikke Fælles Mål 2009 Målene var udtrykt komplekst fx • analysere faktorer, der styrer vores forbrug, kostvaner og husarbejde herunder udviklingen i vareudbud, teknologi og markedsføring, tid, kræfter (Fælles Mål 2009, hjemkundskab, faghæfte 11- slutmål s. 4)

6 Kompetence Faglig viden og kunnen indenfor et bestemt område
Kilde: Politikens, Nudansk Ordbog- 2014

7 Forenklede Fælles Mål Er læringsmål – dvs. målene udtrykker, hvad eleverne skal lære/og sluttelig kunne – et paradigme skifte for lærerens planlægning (Fx hvad skal eleverne lære, når de fremstiller en salat?) Normalmål = Fælles for alle elever og bygger på et gennemsnitligt forventningsniveau for et klassetrin Målene er er udtryk i færdigheds- og vidensmål Målene opstillet i faser: I madkundskab - 2 faser Forenklede Fælles Mål i madkundskab er gældende fra august 2014.

8 Fagområde i folkeskolen fra 1899
Et historisk blik Fagområde i folkeskolen fra 1899 Fagets navne Kvindelig husgerning, 1900 Huslig økonomi ,1937 Husgerning, 1960 Hjemkundskab, 1975 Madkundskab Nyt fag i folkeskolen fra august 2014

9 Formål for faget madkundskab
§ 10. Eleverne skal i faget madkundskab tilegne sig færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider og dermed udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at vælge og vurdere egne smags- og madvalg. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder inden for madlavning og kunne eksperimentere med såvel råvarer, opskrifter og retter som egen smag og andre æstetiske erfaringer. Eleverne skal kunne foretage kritisk reflekterede madvalg på bagrund af viden om fødevarer, sæson, oprindelse, sundhedsværdi, produktionsformer og bæredygtighed. Stk. 2. Gennem alsidige læringsforløb skal eleverne udvikle selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, så de bliver i stand til begrundet at tage stilling til og handle i overensstemmelse med dette. Eleverne skal lære at forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende praksis. Faget skal tilrettelægges, så eleverne kan opleve værdien af et fællesskab omkring måltider. Stk. 3. Eleverne skal lære at tage del i og medansvar for problemstillinger, der vedrører mad, madvalg, madlavning og måltider i relation til kultur, trivsel, sundhed og bæredygtighed. Kilde:

10 Madkundskab - fagets struktur og hierarki
Formål Kompetenceområder og -mål Tilhørende: færdigheds- og vidensmål (i faser) Læseplan Vejledning Se: Vidensportal: Se: Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)

11 Madkundskab- kompetenceområder og -mål 4.-7. klasse
Kompetencemål Mad og sundhed Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed Fødevarebevidsthed Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed Madlavning Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen Måltid og madkultur Eleven kan fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår

12 Madkundskab- kompetenceområder og –mål 8./9 klasse
Kompetencemål Mad og sundhed Eleven kan foretage madvalg ud fra målgruppe og forholde sig kritisk til madkommunikation Fødevaren bevidsthed Eleven kan foretage begrundede valg af fødevarer i forhold til produktion, kvalitet og madoplevelse Madlavning Eleven kan eksperimenter ud fa grundlæggende madlavningsteknikker Måltid og madkultur Eleven kan opbygge måltider med forståelse for forskellige madkulturer og levevilkår.

13 Færdigheds- og vidensområder m. mål 4.-7. klasse
Mad og sundhed Sundhedsbevidsthed Ernæring og energibehov Hygiejne

14 Færdigheds- og vidensområder m. mål 4.-7. klasse
Fødevarebevidsthed Råvarekendskab Bæredygtighed og miljø Madvaredeklarationer og fødevaremærkninger Kvalitetsforståelse og madforbrug

15 Færdigheds- og vidensområder m. mål 4.-7. klasse
Madlavning – største område Madlavningens mål og struktur Grundmetoder og madteknik Madlavningens fysik og kemi Smag og tilsmagning Madens æstetik

16 Færdigheds- og vidensområder m. mål 4.-7. klasse
Måltid og madkultur mindste område Måltidets komposition Mad- og måltidskultur

17 Kompetenceområde – madlavning 4.-7. klasse
Færdigheds- og vidensmål Smag og tilsmagning Fase 1 Eleverne kan skelne mellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma Eleverne har viden om grundsmage, konsistens og aroma Fase 2 Eleverne kan tilsmage og krydre maden Eleverne har viden om tilsmagning og krydring Illustration fra: Smagens Dag 2014

18 Mål hierarki - nedbrydning af mål
Læringsmålene opstiller læreren. Målene skal være tydelige for eleven.

19 Nedbrydning af mål - fra læremidlet: Kål og madkultur
Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Omsætning til læringsmål Tegn på læring Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed Råvarekendskab Fase 1: Eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag og anvendelse Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse At du kan kende forskellige slags kål At du undersøger, hvilke dele af kålplanten, der kan spises At du ved, hvilke dele af kålplanten, der kan spises At du ved at kål er i sæson At du undersøger, hvordan du kan købe kål. At eleven kan kende forskellige kål At eleven ved, hvilke dele af kålplanter, der kan spises At eleven kan undersøge og vurdere kål i sæson

20 Læseplanen udfolder kompetenceområder, færdigheds- og vidensmål
Centralt: at kombinere madlavningens praktiske håndværk med viden om mad og måltider. Hvordan skal eleverne lære? Søgning i læseplanen viser: Der arbejdes med. Trænes i. Etableres arbejdsrytmer. Hvordan? Forsøg, analyser, eksperimentere, undersøge, reflektere, fremlægger. Udfordring: Hvilken sammenhæng mellem fagets praktiske, teoretiske, æstetiske og etiske indhold?

21 Hjemkundskabs virksomhedsformer
2009 slutmål opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og udtrykke sig æstetisk og skabende arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt forklare, forstå, anvende, analysere og vurdere viden af fagteoretisk art kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, etiske, praktiske og teoretiske problemstillinger.

22 Vejledningen er vejledende
Hvad er bindende? Kompetenceområder Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Læseplanen Vejledningen er vejledende

23 Særlige fokusområder Sproglig udvikling IT og medier
Innovation og entreprenørskab

24 Sproglig udvikling i madkundskab
Faglig læsning af: opskrifter varedeklarationer Faglig tekst om fødevarer kostmodeller fibre fedtstoffer Faglige opgaver med fagsprog panering gærdej Pandekage (6 stykker) Opskrift 1 dl hvedemel 1½ dl mælk 1 æg lidt salt 10 g smør Sådan skal du gøre Vask hænder. Mål alle varer af. Kom mel og mælk i en stor skål og pisk det sammen Slå ægget ud i en kop. Kom æg og salt i skålen og pisk godt med et piskeris. Kom smørret på en slip-let pande og smelt smørret. Hæld det smeltede smør i skålen og pisk. Fyld et dl-mål halvt med dej og hæld dejen på panden. Bag pandekagen i 2 minutter. Vend pandekagen. Bag den 2 minutter på den anden side. Gentage punkt 8 og 9, indtil al dejen er brugt.

25 IT og medier i madkundskab
Kritisk undersøger Analyserende modtager Kreativ producent Ansvarlig deltager Væsentligt at vurdere, hvordan IT kan understøtte elevernes læring i madkundskab: fx Fastholde skabte produkter Formidle faglighed Fastholde processer Portfoliearbejde/evaluering

26 Innovation og entreprenørskab handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling i madkundskab Turde eksperimentere og handle på ideer Madkamp – DM i madkundskab har innovation som mål: Eleverne skal bl.a. lære om kålens vej fra jord til bord og dens madkulturhistoriske betydning i innovative læringsforløb og udvikle retter med kål samt formidle deres færdigheder, viden, erfaringer og oplevelser. Se: Billede fra finalen - Madkamp 2014

27 Rammer Faget obligatorisk på 4.-7. klasse Faget er 1 årigt
Valgfag fra 7.-9.klasse

28 Rammefaktorer - lokalefaktorer
Klassestørrelse Lokalets indretning og udstyr Timernes placering på dagen Antal lektioner Ressourcer i lokalsamfundet Økonomisk ramme

29 Læremiddel ? Definering:
Læremidler er materialer og værktøjer, der bliver anvendt som midler med læring som mål! Thomas Illum Hansen, Laeremiddel.dk

30 Læremidler og undervisning Kategorisering v
Læremidler og undervisning Kategorisering v. Thomas Illum Hansen, laerermiddel.dk Undervisnings-midler Tekster Redskaber Typer/kategorier Didaktiske læremidler Semantiske læremidler Funktionelle læremidler Kendetegn Mening Facilitering Didaktisk design Mening båret af tegn Facilitering af læring og undervisning Eksempler Grundbog Emnemateriale fx Vild med kylling Smages Dag Mad eller Hvad? IT programmer Film Kogebøger Opskrifter Pjecer Tv-udsendelser Fødevarer Linned Papirvarer Tavle It-udstyr Analyse Redidaktisering Didaktisering

31 Madkundskab og et bredt læremiddelbegreb
Det didaktiserede læremiddel: bog, film, opgaver, opskrifter Fødevaren Redskaber Kogebøger Opskrifter fra nettet Artikler TV-udsendelser

32 Læremidler og 2 kogebøger
Udviklet til faget MADKUNDSKAB Smages Dag Gem smagen (elevmateriale og lærervejledning) Madkundskab: Helle Brønnum Carlsen, Annelise Terndrup. Lærebog 500 sider: Støttet af Nordeafonden. Go Cook – 100% din ret: Bogen til madkundskab. COOP. Go Cook smagekassen COOP Madkamp – DM i madkundskab: Kål og madkultur- læremiddel ((elevmateriale og lærervejledning) og kursus for lærere: Mit kokkeri: GO Cook – 100% din kogebog:

33 Smag for livet Formidlingsprojekt, der arbejder med smag og smagssansen og målrettet bl.a. madkundskab. Udvikling af læremidler til madkundskab bl.a. et smagekit. Se:

34 Glæden ved madlavning - visionen

35 Planlægning af undervisning i Madkundskab
Årsplan Periodeplan Lektionsplan Valg at emne Opstille læringsmål i tilknytning til kompetenceområder, færdigheds-og videns mål Udvælge læremidler Indhold og aktiviteter for eleverne Læringsprocessen Elevernes/elevens læringsforudsætninger Lærerrollen Formativ evaluering Rammefaktorer

36 Planlægningsredskab Opstilling af nye mål Ind-hold Opsam ling i proces
Proces og forløb

37 Planlægningsoversigt
Uge Valg af emne Læringsmål Læremiddel Indhold og undervisningsaktivitet Læringsproces Elevens læringsforudsæt-ning Lærerrollen Tegn Formativ evaluering

38 Fra lærervejledningen til
Vidensportalen, undervisningsaktivitet Un Lærere – hvad gør læreren? Elever – hvad gør eleverne? Indledning Læreren præsenterer læringsmålene for eleverne. Læreren kan gennem samtale med eleverne opstille en listeover alle de fødevarer elverene kender, som er konserverede. Samtalen kan tage udgangspunkt i konkret produkter læreren har stillet frem fx rosiner, tørrede krydderier eller en dåse torskerogn. Bearbejdning Læreren introducerer opgaven og: Undersøg og taler med eleverne, om hvilke af de friske og konserverede fødevarer de kender. Arbejdet med opgaven kan organiseres i 2 mandsgrupper. Læreren kan konkretisere opgaven ved at have lavet en udstilling, hvor de friske fødevarer ligger på et bord og de konserverede på at andet bord, så eleverne konkret kan se både den friske og den konserverede fødevare. Læreren kan vælge nogle produkter ud. Herefter støtter lærere den enkelte 2 mandsgruppe i løsning af opgaven gennem samtale og vejledning. Læreren viser skemaet: Oversigt over de forskellige konserveringsmetoder side X. Skemate kan sætte sop i faglokalet eller vises på en interaktiv tavle, så eleverne har redskaber til at løse anden del af opgaven, konserveringsmetoder. Opsamling Eleverne kan arbejde sammen i grupper på 2 og komme med forslag til den liste klassen kan udforme over konserverede fødevarer. Eleverne læser i grupper den indledende tekst i workshoppen og stiller spørgsmål til denne. Derefter arbejder eleverne med opgaven: Undersøg, hvor eleverne i skemaets to søjler: Friske fødevarer og Gemte fødevarer skal finde den friske og den konserverede fødevare der hører sammen. Eleverne skal skrive de to fødevarer ind i skemaet under søjlen: Fødevarer, der hører sammen. Herefter skal eleverne vurdere, hvilken konserveringsmetode, der er brugt. Til dette kan eleverne anvende skemaet: Oversigt over de forskellige konserveringsmetoder side X Fra lærervejledningen til Smagens Dag 2014

39 Læringsrummet Faglokalet m. Plakater Mindmaps – fælles
Opskrifter –elevernes bearbejdede Billeder af egne processer Haven Gartneriet Butik Torvet

40 Relationsmodellen fra vidensportal
Evaluering Løbende= formativ fx portfolie arbejde Opstille tegn for målopfyldelse Tegn/indikatorer på at eleven har nået sit mål. Fx anvende fagsprog, kan bruge en madlavningsteknik i en ny sammenhæng. Relationsmodellen fra vidensportal

41 En længere og varieret skoledag
Maden i madkundskab og andre fag Mål: At lære om mad Maden i skolens spisepauser Mål: At blive mæt Madkundskab i den understøttende undervisning: - i det daglige måltidsfælleskab i skolen - i tværfaglig samarbejde - i forløb hvor det sanseoplevelser, praktisk arbejde kobles til teori.

42 Arbejdsgruppen bag fælles mål til MADKUNDSKAB
Karen Wistoft, DPU (Leder) Helle Brønnum Carlsen, UCC Morten Kromann Nielsen, UCL Lene Bonde Thiellesen, Kongehøjskolen Uffe Bøgelund Bjerre, Fagkonsulent Pernille Skou Brønner Andresen, UVM