Velkommen til HA-Økonomistyring - forår valgfag!

Præsentationer af emnet: "Velkommen til HA-Økonomistyring - forår valgfag!"— Præsentationens transcript:

1 Velkommen til HA-Økonomistyring - forår 2009 - valgfag!
Min profil Steen Nielsen, associated professor Ekon dr. & Coordinator for MSc in Accounting & Controlling, Aarhus School of Business, Aarhus University Interesser! Modern Cost Accounting Techniques, e.g. ABC, ABM, lifecycle costing, target costing etc. German and Anglo-Saxon production, cost and control theory and methods Integration between production, logistic and cost accounting Discrete Stochastic Simulation for product costing System Dynamics for Advanced Management Control Research methods in management accounting, especially model and analytical methods The Balanced Scorecard Steen Nielsen

2 Min læringsmodel og mine forventninger!
Forudsætter I har læst teksten! Kører rimelig efter indhold – men vil veksle mellem referencerne! Vil stille små summe-spørgsmål undervejs som vi sammen kan besvare! Vil også trække det ind som I allerede har læst, dvs. lærebogen på HA! Vi vil/kan anvende excel som modelværktøj – som betyder at I bør medbringe jeres pc’er! Steen Nielsen

3 Moderne økonomistyring behandler tre elementer!
Steen Nielsen

4 Opmærksomhedskurven! Steen Nielsen

5 Det betyder at vi holder en time-out når der er behov!
Steen Nielsen

6 Tema 1: Activity-Based Costing
Program emner! Tema 1: Activity-Based Costing Litteratur: Gosselin, M. (1997). The effect of strategy and organizational structure on the adoption and implementation of activity-based costing. Accounting, Organizations and Society. (2), Nielsen, S., M. Jakobsen & P. Melander (2008). Implementation and Utilization of Activity-Based Costing in Denmark: A Structural Equation Approach, Working Paper. Nielsen S. En Praktisk Stokastisk Tilgang til Activity-Based Costing. Indlæg til Antologi (Lars A. Samuelson, Handelshøjskolen Stockholm), 2005. IMA (Institute of Management Accountants, USA) Implementing Activity-based Costing. Case: The Classic Pen Company (findes bl.a. i ‘Advanced Management Accounting’, Kaplan & Atkinson, Prentice Hall 3. ed., 1998). Steen Nielsen

7 Tema 2: Value-Based Management
Program emner! Tema 2: Value-Based Management Litteratur: Ittner, C. D., Larcker, D. F Assessing Empirical Research in Managerial Accounting: A Value-Based Management Perspective, Journal of Accounting and Economics, pp. 349 – 410. Malmi, T., & S. Ikäheimo Value Based Management practices—some evidence from the field, Management Accounting Research 14. pp. 235–254. Case: Diskussion af Zimmerman’s kritik mod VBM i ’Conjectures regarding empirical managerial accounting research’ in Journal of Accounting & Economics, vol. 32, 2001, pp Steen Nielsen

8 Tema 3: Lean Accounting & Target Costing
Program emner! Tema 3: Lean Accounting & Target Costing Litteratur: Maskell B. H., F. A. Kennedy. ’Why do we need lean accounting and how does it work? The Journal of Corporate Accounting & Finance, Marc/April 2007, pp Merwe, A., J. Thomson The Lowdown on Lean Accounting, Strategic Accounting, February, pp Kennedy, F. A., & P. C. Brewer The Lean Enterprise and Traditional Accounting – is the Honeymoon over? The Journal of Corporate Accounting & Finance, September/October, pp Kennedy, F. A., J. Huntzinger Lean Accounting: Measuring and Managing the Value Stream, Journal of Cost Management, September/October, pp., Souissi, M., Ito K., Integrating Target Costing and the Balanced Scorecard, The Journal of Corporate Accounting & Finance, September/October, pp., Kato, Y., Target Costing Support Systems: Lessons from Leading Japanese Companies, Management Accounting Research, 4, pp Case: The Lean Factory (udleveres senere). Steen Nielsen

9 Tema 4: Performance Management (BSC)
Program emner! Tema 4: Performance Management (BSC) Litteratur: Otley, D. (1999). Performance management: a framework for management control systems research, Management Accounting Research, 1999, 10, Ferreira, A. & Otley, D. (2005). The Design and Use of Management Control Systems: An Extended Framework for Analysis, working paper (kan hentes fra: Nielsen, S. & R. Sørensen Motives, diffusion and utilisation of the balanced scorecard in Denmark Int. J. Accounting, Auditing and Performance Evaluation, Vol. 1, pp Nørreklit, H. (2000), The Balance on The Balanced Scorecard – A Critical Analysis of some of its Assumptions, Management Accounting Research, No. 1, pp Kaplan, R. S. & Norton, D. P. (2008) ‘Mastering the Management System, Harvard Business Review, January, Case: Schöneborn F. Linking the Balanced Scorecard to System Dynamics, Working Paper, 2003. Steen Nielsen

10 Tema 5: Diffusion of Accounting Practices
Program emner! Tema 5: Diffusion of Accounting Practices Littteratur: Abrahamson, E Managerial Fads and Fashions: The Diffusion and Rejection of Innovations, Academy of Management Review, 16, Nielsen, S. M. Jakobsen & P. Melander The Knowledge, Attitude, Priority of Usage, and Benefits Associated with Management Accounting Practices: A Survey of Danish Companies. Int. J. Accounting, Auditing and Performance Evaluation, (forthcoming). Guilding, C., Cravens K. S. and Tayles M., An International Comparison of Strategic Management Accounting Practices, Management Accounting Research, 11, 113 – 135. Joshi, P. L The International Diffusion of New Management Accounting Practices: The Case of India, Journal of International Accounting, Auditing & Taxation, 10, Dilman, D. A., The Design and Administration of Mail Surveys, Annual Reviews Socialogy, 17, Steen Nielsen

11 Bygger videre på jeres viden fra HA!
Valget af litteratur? Bygger videre på jeres viden fra HA! Emner som ligger i fronten både i forskning men også i praksis! Skulle gerne være noget I kan blive inspireret af til jeres HA-projekt! Har valgt noget som I kan forholde jer til – dvs. er rimelige design og system orienteret - problemløsning (der findes mange forskellige retningen/traditioner in Man Acc – også i Danmark)! Steen Nielsen

12 Økonomistyringens muligheder!
Hvad er økonomistyring – har den ændret sig over tiden? Hvordan vil I definere ABC (fra jeres lærebog) - kort? Hvad er historien bag ABC - kort? Hvilke andre ’product costing’ modeller kender I? Steen Nielsen

13 From CIMA (The Chartered Institute of Management Accountants)
Steen Nielsen

14 Analytics (Davenport & Dennis Norman, SAS-institute 2007)
Steen Nielsen

15 Strategiens betydning for implementering af ABC!
Alt – også økonomistyringen – skal ses i sammenhæng med virksomhedens strategi! Førend man formulerer strategien skal man; Være enig om virksomhedens formål (dvs. mission), Være enig om frembringelse af de fremtidige resultater (dvs. vision), samt Være enig om det ’interne kompas eller guide’ (dvs. virksomhedens værdier). Steen Nielsen

16 Strategiens betydning for implementering af ABC!
Et eksempel: ’Vi ønsker at finde, udvikle og markedsføre nye innovative produkter for at forhindre og kurere sygdomme…, og skabe et afkast til vore ejere og derfor også for at belønne dem som arbejder i vores virksomhed’ (mission); ’vi vil være blandt de 5 bedste i verden indenfor 3 år’ (vision); ’vi respekterer individet og giver det ansvar…,’ ’vi er mådeholden og forvalter jordens ressourcer…’, ’vi er ydmyg over for vores kunder og ønsker at fokuser på deres behov…’ (værdierne)! Steen Nielsen

17 Disse 3 begreber - sammen med strategien - danner den videre ramme!
Mission Vision Værdier Strategien Hvordan skal vores ABC-system designes? Hvad skal vi bruges vores ABC-system til, dvs.; Hvilke beslutninger skal vi kunne træffe både nu og i fremtiden? Hvordan skal disse beslutninger påvirke - motivation? Steen Nielsen

18 Hvorfor implementering af ABC
Hvorfor implementering af ABC? (problemet med de tidligere beregningsteknikker) Hvilede ofte (kun) på simple volumen-orienterede cost drivers. Dette betød; ofte kun én ’fordelingsnøgle’ per funktionsområde, f.eks. indirekte indkøbsomkostninger, indirekte produktions-omkostninger eller indirekte salgsomkostninger (%-tillæg på ’store’ CP). {Et forbrug på f.eks. 10 % af volumen (og DL) medfører derfor automatisk et forbrug af de indirekte omkostningerne på 10 %, uanset kompleksiteten i produktion eller typen af objekt. Denne simple metodik giver samme resultat af de ’fordelte omkostninger’ uanset kompleksitet!}, at fokus kun blev sat på selve ’fordelingsnøglen’ og de tildelte omkostninger; ikke på forbruget af de pågældende indirekte ressourcer! Steen Nielsen

19 Hvorfor implementering af ABC
Hvorfor implementering af ABC? (problemet med de eksisterende teknikker) Steen Nielsen

20 (It’s better to be approximately right, rather than precisely wrong!)
Hovedtanken bag ABC! ABC (vs. traditionelle ØKS): ABC driver udgifterne/omkostninger ned til aktivitetsniveauet (evt. hypotetiske CP) ikke til de fysiske ansvarscentre! Ingen opsplitning i VO og FO (kort vs. halvlang og lang sigt, men; opsplitningen i kommittede og fleksible omk. kan anvendes specielt mellem hjælpe- og hovedafd.! Activity-Based Costing anses både som en forbedret kalkulationsmetode og en måde for virksomheden til at forbedret effektiviteten via begrebet ’aktivitet’ ! Det er aktiviteter som forbruges og efterspørges af omkostningsobjekterne – dvs. efterspørgslen styrer! (It’s better to be approximately right, rather than precisely wrong!) Steen Nielsen

21 Inden man implementerer ABC!
I princippet en traditionel investerings-kalkule, dvs. vurdering af indtægter og udgifter! Man skal ha’ medarbejder med på ideen – de skal overbevises om ideen, f.eks. at man får bedre information til beslutningerne! Man skal sikre kommunikationen ud til brugerne og IT-folkene! Man skal planlægge i detaljen hvordan implementeringen skal foregå – og hvordan hele projektet skal styres! Ofte gøres mindre pilot-projekter, f.eks. i en afdeling, på en gruppe af produkter el. lign.! Hvordan skal ABC-systemet integreres i andre systemer, f.eks. det finansielle, eller bogholderiet – eller skal det bare være et ’stand-alone’ system? Steen Nielsen

22 Forskellige syn på ABC/ABM systemet!
Steen Nielsen

23 Henføringer i ABC systemet!
Steen Nielsen

24 Henføringer af én ressource i ABC systemet!
Steen Nielsen

25 Henføringer af ’indirekte løn’ i ABC systemet!
I traditionelle ØKS kunne ’indirekte løn’ været samlet i ét CP; splittet nu op! Note: HR: ingen fordeling eller tilregning mellem hjælpe- og hovedafdelinger! Steen Nielsen

26 Cooper & Kaplans oprindelig lønsomhedsmodel af ABC!
Steen Nielsen

27 Endelig tilregning af omkostninger i ABC!
Steen Nielsen

28 Operativ ABM/ABC! Fokus sættes på at gøre tingene rigtigt, herunder at sætte fokus på at kunne forbedre effektiviteten, reducere omkostninger og forøge udnyttelsen af maskiner etc.: Ved anvendelse af færre ressourcer til at generere den samme omsætning idet typen af aktiviteter, organisationsmæssige forhold er konstanter, Ved anvendelse af specielle teknikker som TQM, CI, etc., men også på større programmer som starter helt fra bunden (Diskrete Forbedringer)! Steen Nielsen

29 Strategisk ABM/ABC! Det afgørende for en fuld udnyttelse af ABC og af O-ABM, er at man tager dette sidste skridt med i analysen i virksom-heden og henvender sig til markedet. Fokus sættes på at gøre de rigtige ting, herunder at sætte fokus på: at forsøge at ændre sammensætningen i efterspørgslen af de givne aktiviteter til mere værdi-skabende aktiviteter (konstant aktivitets-effektivitet). Steen Nielsen

30 Samlede opfattelse af ABC/M!
Activity Based Costing Operativ ABM Strategisk Opgørelse af ressourcer og aktiviteter Alt andet er givet Man søger efter forbedringer fra markedet Man søger efter forbedringer internt Steen Nielsen

31 Herefter får man ofte følgende billede på lønsomheden!
Steen Nielsen

32 Billede på lønsomheden – i procenter!
Steen Nielsen

33 Husk forudsætningerne for ABC/ABM!
Hvilke forudsætninger hviler omkostnings-fordelingerne på? Hvad med begreberne ’expense’ og ’costs’ hvordan anvendes disse? Hvad med årsag-virknings-forudsætnin-gen? Hvad menes ’used’ og ’unused’ capacity? Hvad menes med ’color of money spent’? Hvad menes med ’value-added’ og ’non-value-added’? Steen Nielsen

34 Det sidste trin – lønsomhedsbetragtninger – via forecasts/ex-ante!
Kræver en detaljeret analyse af kunderne! Hvor kan forskellene opstå: Afgivelse af antal ordre! Antal leveringer per tidsperiode! Standard produkter vs. Non-standard! Geografisk placering! Nye kunder vs. gamle kunder! Alt dette taler for TCS (total costs to serve). (I princippet findes det samme på leverandørsiden TCO(total costs of ownership)). Steen Nielsen

35 Detaljeret model for forecasts/ex-ante via drill down!
Steen Nielsen

36 Hvad kan vi gøre fremover for at forbedre profitten?
Steen Nielsen

37 Introduktions-pointer:
Gosselin’s artikel! Introduktions-pointer: Ud over strategien – inddrages nu også organisationsstrukturen! ABC-paradokset? AM’s 3 niveauer: Aktivitetsanalyse, Aktivitetsomkostninger, samt Den endelige ABC-model. Steen Nielsen

38 Opfattelsen af sammenhænge hos Gosselin!
Steen Nielsen

39 Innovations/diffusionsopfattelsen hos Gosselin!
Adoption, f.eks. via en ide, nødvendigt etc.! Forberedelse, f.eks. via konsutenter, IT-systemer! Implementering, f.eks. diverse evalueringer, nytten etc.! Routinization, f.eks. via konkret brug – en del af MIS! (Der findes meget om disse modeller, f.eks. diffusions-modeller!) Steen Nielsen

40 I. Typer af strategi-opfattelser (Miles & Snows 78-model)!
Prospectors: nytænkerne, de dynamiske, udviklerne, eksperimenterende, etc. Defenders: dem som vil bevare, høj-volumen producenter, lav produkt-diversifikation etc. Anlyzers: ligger mellem prospectors og defenders. Reactors: har ikke rigtig nogen strategi selv – men vælger efter for godt-befindende. (der eksisterer mange andre f.eks. Porter, Kaplan & Norton, Blue Ocean, Simon, Barney, Collins, Hamel, Mintzberg m.fl.) Steen Nielsen

41 II. Typer af orgainsations-strukturer!
Dual-core modellen: skelner mellem adm. og tekniske innovationer, hvor ØKS/MØV opfattes som en adm. innovation (pga. time-lag, og leder til nye adm. procedure). Ambidextous modellen: skelner mellem initieringen (=adoption, dvs. hvad er ’problemet’, indsamling af data, behandling, evaluering mv.) og selve implementering (dvs. det som ligger mellem ’adaption og selve ’routinization’). Steen Nielsen

42 Opstilling af hypoteser fra teorien!
H1: En prospector strategi er positiv korreleret med et eller andet niveau af AM? H2: Af virksomheder som adopterer en AM model, er en mekanisk struktur positiv korreleret med ABC? H3: Af virksomheder som adopterer en ABC model, er mekanisk struktur positiv korreleret med ABC? (disse hypoteser skal så be- eller afkræftes via de indsamlede data) Steen Nielsen

43 Herefter kommer alle de ’klassiske’ problemer med en sådan type undersøgelse!
Hvilke type dataindsamling skal vælges – survey, case-studie, net-survey, interview? Hvilken population kan man få adgang til (Købm. Oplysningsb., DK-statistik etc.)? Hvad med lave svarprocenter (her 30% eller 161 SBU’s), svartider, bortfald, diverse skævheder i svar, rykkerprocedure etc. samt test for diverse skævheder? Hvordan skal spørgeskemaet udformes – ikke for langt, pre-testes, procedure for follow-up, forklaring af begreber og definitioner, hvad vil man egentlig spørge om mv.? Hvilke måleskalaer skal anvendes – Likert skala, nominal, ordinal, interval, ratio etc.? Hvilken statistisk model skal bruges, faktor-analyse, SEM, (log)regression, korrelation, hvilket program SPSS, SAS etc. Steen Nielsen

44 Hovedresultater af Gosselin’s undersøgelse!
Steen Nielsen

45 Statistiske hovedresultater!
H1: En prospector strategi er positiv korreleret med et eller andet niveau af AM? Denne blev bekræftet, jf.: Steen Nielsen

46 Statistiske hovedresultater!
H2: Af virksomheder som adopterer en AM model, er en mekanisk struktur positiv korreleret med ABC? Blev også bekræftet, jf.: Steen Nielsen

47 Statistiske hovedresultater!
H3: Af virksomheder som adopterer en ABC model, er en mekanisk struktur positiv korreleret med ABC? Også denne blev bekræftet – dog kun delvist, jf.: Steen Nielsen

48 Hvad er implikationerne af resultaterne?
Overordnet må vi sige, at såvel ’strategi’ som ’organisations-strukturer’ har en vis indvirkning på niveauet af AM! Ses på (konkurrence) strategien, ser det ud til at en ’prospector strategi’ er mere åben og fleksible overfor nye teknikker som AM – og ikke bare AA og ACA – men også den mere formelle ABC-model! Ses på ’organisation strukturen’ har denne også en betydning for hvilken AM niveau man har! Man kunne forvente at mekaniske org. ønsker mere formelle AM hvorimod organiske ønsker mere uformelle! Disse blev kun delvist bekræftet! Steen Nielsen

49 Slutkonklusioner og spørgsmål!
Fik vi belyst ’ABC-paradokset? Hvilke begrænsninger er der ved en sådan type undersøgelser? Hvilken type undersøgelse er dette – er det en eksplorativ eller en forklarende? Hvilke faktorer/kontekstuelle faktorer – ud over dem som Gosselin har med - mener I der bestemmer adoptionen og implementering af ABC (f.eks. hvad siger Kaplan m.fl. i jeres HA-lærebog)? Hvilke overvejelser ville I gøre hvis I skulle være konsulent for en virksomhed som ønsker ABC? Kunne I selv finde på at lave en sådan undersøgelse? Steen Nielsen

50 Dansk undersøgelse om ABC!
ABC i Danmark P.t. eksisterer der en del case-studier og mindre undersøgelser om ABC i Danmark. Undersøgelse her er baseret på 90 mellemstore og større produktionsvirksomheder. Ideen med implementering af ABC bygger på en ’klassisk’ diffusion proces: Steen Nielsen

51 Beslutninger for ‘rentabilitetsformål’!
Steen Nielsen

52 Beslutninger for ‘udviklingsformål’!
Steen Nielsen

53 Beslutninger for ‘styringsformål’!
Steen Nielsen

54 Statistisk udformet model baseret på teorien!
Steen Nielsen

55 Eksempler på citater fra undersøgelsen ang. viden om ABC!
Fastsættelse af interne afregningspriser i samarbejde med koncernenens centrale kalkulationsafdeling. Forskellige ABC implementeringer som CFO i andre virksomheder Lavet en test til koncernbrug. Implementering af anvendelse af ABC i forbindelse med internt økonomiske styring. Vores virksomhed er ved at skift IT-system og får fremover mulighed for ABC, hvilket vi vil forsøge at indarbejde i vores rutiner. Steen Nielsen

56 Eksempler på citater fra undersøgelsen ang. viden om ABC!
Ændring af kontoplan og arbejderne forud herfor, samt den efterfølgende opfølgning og justering I et tidligere job anvendtes dele af ABC i forbindelse med eksterne samarbejdspartnere System design af SAP R3: Product costing, profitability analysis mv. Beregning af profitcenter resultater i en servicevirksomhed med adskillige profitcentre. Arbejder p.t. med ABC projekt i virksomheden i form af tidligere ansættelse. Jeg har i tidligere jobs arbejdet med forskellige former for ABC (fuld fordelings regnskaber). I mit tidligere job gennemførte vi ABC og ABM som en integreret del af styringen af såvel produkter og kunder. I mit nuværende job er der gennemført flere ABC analyser Steen Nielsen

57 Blot et par eksempler på empiriske undersøgelser om ABC!
Lukka og Granlund (1996) Finland Bjørnenak (1997) Norge Dahlgren et al. (2001) Sverige Nielsen et al. (2003) Danmark Problemfelt Baseret på f.eks. ændringer i omkostningsstrukturer, undersøges i surveyet den nuværende omkostningspraksis og mulige trends i finske fremstillingsvirksomheder over 50 medarbejdere Anvendelsesperspektiver for udbredelsen af ABC set ud fra virksomheder som anvender, ikke-anvender eller som ikke har kendskab til ABC. Surveyet er gennemført i norske fremstillingsvirksomheder med en omsætning over NOK 200 mio. Forskellige statistiske tests af 27 årsager for at anvende ABC samt formålet og graden af denne anvendelse i et survey af svenske fremstillingsvirksomheder over 50 medarbejdere Test af en LISREL model af rationelle, videns-, holdnings- og størrelsesmæssige anvendelsesmotiver til implementering af ABC samt udbredelsen og omfanget af ABC i et survey af danske fremstillingsvirksomheder over 100 medarbejdere Steen Nielsen

58 Eksempler på forskellige citater ang. ulemper ved ABC!
Kan signalere en reversibilitet og variabilitet i de fast omkostninger, som reelt ikke er tilstede på kort sigt. Relativt tungt at implementere Det har jeg ikke gjort mig de store tanker om, men umiddelbart vil jeg tro, at man med brugen af ABC kan risikere at tilvejebringe et forkert beslutningsgrundlag. Kan i visse tilfælde medføre, at folk undlader at bruge deres sunde fornuft og dømmekraft. Der skal laves for mange "fordelingsnøgler" Kræver løbende tilpasning og fokus Administrativ tid på opfølgning og vedligeholdelse Alt drukner i en diskussion om retfærdigheden i fordelingsnøgler Steen Nielsen

59 Eksempler på forskellige citater ang. ulemper ved ABC!
Den væsentligste ulempe er adækvat til ulempen ved fuld fordeling - beslutninger skal træffes på kort sigt ud fra fordelinger, som mest er anvendelige på langt sigt. Kræver for mange ressourcer i forhold til udbyttet. Med hensyn til vores indirekte omkostninger er vi rimelig på fode med, hvor vores tunge poster ligger, og hvad det kræver for at nedjustere disse. At identificere og håndtere relevante cost drivers Ressourcekrævende at implementere og vedligeholde Registreringskrav. Det er vanskeligt at finde de sande cost driver i processerne. At man på ikke tager hensyn til at visse omkostninger ikke er variable på kort sigt - fx ved kapacitetsbelægning Det er stadigt en arbitrær/usikker måde at fordele omkostninger på. Steen Nielsen

60 Konklusioner på den danske undersøgelse om ABC!
Jo mere positivt respondenter vurderer ABC’s anvendelighed og relevans i relation til et rentabilitetsformål, udviklingsformål og styringsformål, desto større vil graden af ABC-implementering være. Udviklings- og styringsformålet er statistisk vurderet til at være de vigtigste motiver (det rationelle argument). Jo større virksomheden er, desto større motiv og behov vil der være for at implementere ABC, idet virksomheden alt andet lige vil være mere kompleks og have en større pulje af indirekte omkostninger (det størrelsesmæssige aspekt). Uddannelse og tidsskrifter som videnskilder har ikke en direkte indflydelse på ABC-implementering, men har derimod en signifikant betydning på holdningen til ABC. Holdning ud fra uddannelse og tidsskrifter er ikke blevet testet signifikant, men det må formodes, at en sådan sammenhæng til ABC anvendelsen eksisterer (holdningskilder). For ABC implementering er udbredelsen begyndt at vokse, men virksomheder implementerer typisk kun dele af ABC som synes relevante, fordi det er ressourcemæssigt tungt at implementere ABC i henhold til en fuldkommen teoretisk løsning (ABC anvendelse). Steen Nielsen

61 Oplæg til excel-øvelse!
Tidligere: Fuld viden om input og output estimater holder ofte ikke i praksis. Man er begrænset til ét single point estimat, altså deterministisk (og statisk), f.eks. i ’størrelsen’ på en aktivitet! Et mere sandsynligt forløb er: At der – når der anvendes historiske data – vil være en spredning på forskellige inputtal (f.eks. ressourcer og omk.), som sandsynligvis følger en eller anden (kendt eller ukendt) sandsynlighedsfordeling! I nyere lærebøger er der ofte ét kapitel om usikkerhed og risiko. Metoderne er ofte begrænset til beslutningstræer, maksimum og minimumsværdier samt simple porteføljemodeller! Steen Nielsen

62 Usikkerheden kan opstå mange steder!
F.eks.; Start, setups, ved materiale-håndtering, processerne, ved indkøb, levering af halvfabrikata, transport/logistik, eller ved udformningen af nye produkter og ved levering, eller ved ordre-størrelse! I forhold til tidligere har vi nu de edb-mæssige og programmæssige tilgange, hvor man kan skønne over indsats og udfald via historiske data! Steen Nielsen

63 Det eksisterer forskellige metoder til beregning af subjektive sandsynligheder!
Den simpleste subjektive metode er ”high-low-medium”, hvor man fra tre punkter forsøger at genskabe fordelingen. Steen Nielsen

64 Et eksempel på fordelingsfunktionen på basis af de subjektive sandsynligheder!
En controller har frembragt følgende syv fraktiler baseret på historiske omkostningsdata for antallet af en aktivitet som anvendes til forskellige typer af produkter: Indsættes disse størrelser i excel, som er inddata modulet for BestFit programmet (eller Crystal Ball), fås følgende fordelinger: Steen Nielsen

65 Output parametre fra dette fit!
Værdier for LogLogistisk-Fordeling Anm: N/A betyder ‘not available’. Det skal tilføjes at BestFit også angiver en del andre fordelinger i prioritetsrækkefølge f.eks. InvGauss, Logistic, Pearson5, Lognorm2, Erlang, Gamma m.fl. LogLogistic har dog første prioritet her. Steen Nielsen

66 Hvad kan det bruges til? Prisfastsættelses- & tilbudspolitik: Ønsker man f.eks. en mere konservativ prispolitik, kan man gå ind i den kumulative fordeling, og f.eks. ved 90 % sikkerhed og aflæse den pris eller omkostning der er knyttet hertil, hvorimod man med en mere aggressive politik kan sætte f.eks. et niveau på 50 % og så aflæse prisen her. Estimation af projektomkostninger: Ved at inddrage de erfaringer man har fra tidligere projekter, vil man kunne estimere udfaldet af projektomkostninger i forskellige faser med en given sandsynlighed. En given MSE vil kunne være target for omkostningsforbedring. Simulation: Med et givet funktionsudtryk, eller parametre fra en fordeling, kan der varieres på de forskellige variable, gøres forecast, eller prognose, eller tilpasning til lignende omstændigheder (f.eks. et nyt produktionsanlæg)! Steen Nielsen

67 A few comments concerning the idea of stochastic Modeling!
Model Description in details Transform to excel by using different sheets Change accounting assumptions Use CB to form the assumptions How can the stochastic be reduced? Run the simulation and Analyze the results Are the result valid and Realistic? No! Yes! Stop simulation when satisfied Steen Nielsen

68 Problemet med flere forskellige sandsynlighedsfordelinger til samme beslutning!
Problemet opstår når man skal multiplicere og dividerer forskellige stokastiske variable med hinanden. Dette er tilfældet når man f.eks. skal finde de totale ABC stykomkostninger, idet flere af elementerne i designet af ABC modellen kan følge forskellige sandsynlighedsfordelinger. Forventningen på ABC’s samlede stykomkostninger derimod, kan under alle omstændigheder udtrykkes som: Steen Nielsen

69 Anvendelse! Prisfastsættelses- & tilbudspolitik: Ønsker man f.eks. en mere konservativ prispolitik, kan man gå ind i den kumulative fordeling, og f.eks. ved 90 % sikkerhed og aflæse den pris eller omkostning der er knyttet hertil, hvorimod man med en mere aggressive politik kan sætte f.eks. et niveau på 50 % og så aflæse prisen her. Estimation af projektomkostninger: Ved at inddrage de erfaringer man har fra tidligere projekter, vil man kunne estimere udfaldet af projektomkostninger i forskellige faser med en given sandsynlighed. En given MSE vil kunne være target for omkostningsforbedring. Simulation: Med et givet funktionsudtryk, eller parametre fra en fordeling, kan der varieres på de forskellige variable, gøres forecast, eller prognose, eller tilpasning til lignende omstændigheder (f.eks. et nyt produktionsanlæg)! Steen Nielsen

70 Slutpointer! 1. Pointe Et ABC-system vil være et bedre beslutningsgrundlag end andre systemer, hvis visse betingelser er opfyldt i virksomheden, f.eks. at virksomheden har en vis produkt-, kunde-, og ressource portefølje og at trækket herpå er forskelligt for de forskellige produkter, kunder, distributionskanaler mv. 2. Pointe Resultatet af effekten af ABC bør gøres, f.eks. efterfølgende for en periode via ABPA, for at se ’før-og-efter’ effekten for udvalgte produkttyper, kunder mv. eller andre rentabilitetsvariable. Steen Nielsen

71 Classic Pen Casen! Casen skal vise problemerne med lav kontra høj-volumen produkter når virksomheden skifter strategi! Følgende symptomer kan kortlægges i casen: iflg. Virksomhedens resultatopgørelse fremgår at RED og PURPLE er mere lønsomme end de gamle BLUE og BLACK, begyndende problemer i produktionen med RED, idet dette krævede langt flere ressourcer til bl.a. rensning, tømning etc., alle maskinernes indirekte omkostninger blev kumuleret på fabriksniveau, og blot fordelt med 200! Ofte tilstrækkeligt med forskellige CD til en mellemstor produktionsvirk-somhed! Steen Nielsen

72 Traditionel resultatopgørelse i Classic Pen!
Man kan bl.a. finde følgende symptomer på problemer jf. tabel 1: Hvordan vil man reagerer på disse informationer? Steen Nielsen

73 Revideret resultatopgørelse i Classic Pen!
Ny lønsomhedsanalyse jf. tabel 3: Hvordan vil man nu reagerer efter revideringen? Steen Nielsen