Aktiviteter tiltrækker – relationer fastholder!

Præsentationer af emnet: "Aktiviteter tiltrækker – relationer fastholder!"— Præsentationens transcript:

1 Aktiviteter tiltrækker – relationer fastholder!
MÅSKE! K´s UngeSpot

2 Hvad er der på menuen? Jens Vejmand har fået konkurrence ”bag skærmen” –unges fritidsvaner… De har i udgangspunkt ikke brug for sekundære ”voksne” – men synes at det holder at være sammen med Jens, Lotte og Birgitte! Når man vokser op i ”Terkel i Knibe”-familier - om at vokse op i en deskriptiv kultur… ”Kunne de ikke bare spørge på en lidt anderledes måde?! – når unges forventninger til voksne er afhængig af deres historie med voksne.. ”Og hvad er projektet” - om udfordringerne til klubber og foreninger…

3 Hverdagsritualerne der får livet til at hænge sammen
Internettet: 96,9 pct. Fjernsyn: 94,6 pct. Lytte til musik: 94,5 pct. Læse lektier: 83 pct. Facebook: 76,2 pct. Venner: 74,2 pct. Sport: 70,1 pct. Fra undersøgelsen ”Aktivter tiltrækker, relationer fastholder – måske! 2010.

4 Hvad skaber sammenhæng?
Unges fritidsliv der kredser omkring følgende aktiviteter: Aktivitet inden for forskellige medieplatforme Samværet med venner i det fysiske og virtuelle rum Lektier Idræt I en livsfase hvor en del ting kan opleves usikre og uoverskuelige, er det disse ”hverdagsritualer,” der er med til at sikre en vis sammenhæng, tryghed og retning.

5 Fritidsaktiviteter i perioden 1995-2010
2000 2005 2010 Internet - 28,6 75,1 96,9 Fjernsyn 95,1 95,6 90,8 94,6 Lektier 94,7 82,8 89,8 83,0 Venner 87,7 85,7 83,7 76,2 Sport 64,3 65,1 68,4 70,1 Fritids-arbejde 46,0 35,3 30,5 22,3 25,8 15,6 13,6 Kæreste

6 Det tredie rum er blevet en integreret del af ungdomslivet!
Den primære ændring består i, at internettet og diverse sociale medier er blevet en integreret del af ungdomslivet – og nettet anvendes primært til underholdning, information og vedligehold af relationer.

7 De har lige så mange venner, men der er sket noget….
Unge har lige så mange venner, som de altid har haft, men de er tilsyneladende dog ikke så tit sammen med dem i det fysiske rum som tidligere… Til gengæld forekommer det forholdsvist plausibelt at antage, at noget af den kontakt, der ikke længere eksisterer i den fysiske verden, i stedet udfoldes i den virtuelle verden…men hvad er konsekvensen af primært at få virtuelle kram?

8 Når kulturbærerne og legemestrene forsvinder
Børne og ungdomsliv i ”gamle dage” Børne- og ungdomsliv anno 2010 Ofte i flok Færre flokke, mere tid, alene og flere bekendte”, men lige så mange venner! Uorganiserede aktiviteter Faste aktviteter Tæt kontakt mellem yngre og ældre Mere sammen med jævnaldrende Få og veldefinerede sociale roller Mange ”venner” i forskellige rum Yngre lærte lege af de ældre De lærer af jævnaldrende, ”ældre”søskende eller ved selv at være ”bruger Varierede legefomer Mindre variation i ”legeformer”

9 ”Hvad skete der i skolen i dag,Terkel
”Hvad skete der i skolen i dag,Terkel?” – om det at vokse op i primært beskrivende kulturer Unge lever primært i såkaldt ”deskriptive” eller manifestations-kulturer” - mens halter lidt med evnen til at analysere…..

10 Mine forældre er sådan ret ensformige….
Mine forældre er sådan ret ensformige – de stiller meget de samme spørgsmål, og så giver man måske et irriteret svar. Og så bliver de irriteret på en - så bli’r der en dårlig stemning, og så spørger de slet ikke om noget. Hvilke spørgsmål stiller de da? - Hvordan var det på fodboldskole? Hvordan gik det? Var det sjovt? Var der nogle søde børn? Og dem har jeg så fået stort set hver eneste dag. Hvad skulle de så spørge om? - De skulle bare spørge, om man har haft det sjovt. Og så kan man jo sige, at det var meget hyggeligt. Og til sidst kan de så spørge: Har du fået noget ud af det? Ja, det har jeg. Altså, lidt prøve at se det fra nogle nye vinkler. (Dreng, 9. klasse)

11 Rum for refleksion Hvis de mange oplevelser i ungdomslivet skal blive til læring er der det nødvendigt med såkaldte rum for refleksion…..og de rum opstår hvor der er ”andre” der tør stille spørgsmål uden at de selv behøver at sidde inde med alle svarerne!

12 De dropper ud…. Aktivitet 1995 2000 2005 2010 Idræt 64,3 62,5 65,2
60,5 Klub 37,6 36,7 28,5 25,2 Ungdomskole 30,7 22,2 20,5 16,4 Musiksk. 12,8 10,5 13,6 Spejder 10,7 5,3 2,9 4,9 Går ikke til faste ak. - 15,2

13 Primære og sekundære fritidsintereser
% Sport ,8 Fritids- eller ungdomsklub 9,1 Politisk ungdomsarbejde 0,7 Ungdomsskole ,0 Kirkeligt ungdomsarbejde 1,0 Spejder ,1 Musikskole ,0 Andet ,3 Hvilken aktivitet anvender du mest tid på?

14 Hvad får de ud af det? Hvad er dit ”udbytte” af at gå til faste fritidsaktiviteter? Jeg har det sjovt ,1 Jeg bliver udfordret ,7 Jeg får mange nye venner 29,1 Det giver mig selvtillid ,3 Jeg får spændende oplevelser 23,9 Jeg lærer at tage ansvar ,6 Jeg oplever at der er voksne jeg kan tale med ,9

15 Men det er ikke noget jeg har brug for!
Hvordan er jeres trænere/ledere? Er de gode at snakke med? (1): Om sporten ja. Men hvis det bare er sådan normalt, så synes jeg, det er sjovere at snakke med nogen i ens egen aldersgruppe. Det er selvfølgelig meget rart at have en voksen i ny og næ, men … Jeg har mere lyst til at bruge mine venner til at snakke med. (2): Altså, jeg bruger dem heller ikke til det store. Jeg har kendt ham i fem år. Vi har været til en del ting – sådan, og nu har jeg lært ham ret godt at kende … så begynder man jo også at snakke om andre ting. Men det er ikke sådan noget, jeg har brug for. (Drenge, 7. klasse)

16 Vil gerne udfordres noget mere 30,0
Hvad kunne du godt tænke dig var anderledes i forbindelse med de faste fritidsaktiviteter, du går til? Vil gerne udfordres noget mere 30,0 Vil gerne have flere spændende oplevelser 29,0 Vi gerne lære noget nyt ,2 At det bliver mere seriøst 19,3 Vil gerne have nye venner 18,4 At der er mere tid til at hygge sig 15,9 Vil gerne have mere ansvar 7,0 Vil gerne have flere voksne at snakke med 1,6

17 Når klub bare bliver mere af det samme….
”…Jeg har gået i klub….i 7.kl. – men vi har været der….Der var bare ikke rigtig noget at lave…det var bare sådan noget med at hænge ud…og man bliver træt af at spille spil både eftermiddag og aften...” ”…Og så er det meget bedre bare at gå rundt sammen med vennerne…”(Drenge 8.kl)

18 Er frafald fra foreningslivet et problem?
Er det et demokratisk problem? Er det det et problem i forhold til folkesundheden? Er det et problem i forhold til det individuelle dannelsesprojekt?

19 Hvad er projektet? Hvad er det egentlig det helt unikke som de faste fritidsaktiviteter har at byde ind med – udover lige netop aktiviteter og kontinuitet? Hvad vil vi med de unge der søger ind i foreningslivet ud over at lære dem at binde knob, spille et instrument eller slå en god baghåndsreturnering? Og når man som konsulent stiller dette spørgsmål i en lokal forening eller ungdomsklub bliver der ofte meget stille!

20 De unge gør det de er opdraget til….
I det omfang at lokale foreninger ”blot” er en ramme omkring aktiviteter betyder det også at man i stadigt stigende grad blot bliver en blot endnu en aktør på markedet for fritidsaktiviteter – og her er konkurrencen endog meget hård! Og hvad gør de unge brugere? De agerer som det de er blevet opdraget til – nemlig at være forbrugere og de stemmer i vid udstrækning med deres ben - forstået på den måde at de søger hen i de sammenhænge hvor kvaliteten er højest – og i den konkurrence er der et stadigt stigende antal foreninger der oplever at komme til kort!

21 Hvad kan foreningen??? Men hvis foreningslivet også på sigt skal være en vigtig arena i minimum 85 pct af danske unges fritidsliv er en vigtig pointe lige netop at vi er nødt til at ikke kun at tænke i ”kundesegmenter” og ”produkter”, men genoverveje hvad det egentlig er at den lokale idrætsforening kan som man ikke kan i fitnesscenteret og hvad den lokale spejderpatrulje kan som man ikke kan indenfor f.eks. de forskellige udbydere af ekstrem sport?

22 Fritidsliv handler også om….
På trods af det faktum at ungdomslivet forlænges såvel op- som nedad og at vi som mennesker er indlejret i et livslangt identitetsprojekt er der i udgangspunkt ingen grund til stille grundlæggende spørgsmålstegn ved at alderen år kan betegnes som en formativ periode hvor det på det individuelle plan også handler om: at blive set at blive accepteret og taget seriøst I samspillet med andre blive klogere på sig selv anerkendelse at jeg møder såkaldte ”betydende andre”, der gennem deres spørgsmål og input giver mig noget, jeg kan tage med videre på rejsen…..

23 En intentionel fritidsarena….
Udfordringen til klub- og foreningslivet – udover at optimere de konkrete aktiviteter – et måske at man i højere grad bliver en såkaldt intentionel livsarena, hvor man søger at kombinere sjove og spændende aktiviteter, intense oplevelser, arbejdsfællesskabet omkring aktiviteten, de formelle og uformelle dialoger, der gør os klogere på os selv, oplevelsen af at udvikle sig såvel fagligt som individuelt gennem at tage og få ansvar osv. – og dermed tilbyde et produkt som ikke udbydes så mange andre steder!

24 Den store udfordring…. ”…socialpædagogikken må være fremtidsorienteret og fokuseret på udvikling af kompetencer, der gør barnet og mennesket i stand til at håndtere en uforudsigelig verden i konstant forandring. En verden med værdi- og normskred, individualisering, selviscenesættelse og relationsudtynding…”(Dion Sommer)

25 Hvis man vil være en del af den afrikanske landsby….
Udfordringen til klub- og foreningslivet er at: ”Genbeskrive” projektet Udvikle en intentionel tænkning og praksis Kvalitetssikre Klæde ”voksne” ordentligt på…. Udvikle en ”tværsektorial praksis” Dokumentere hvad det egentlig er man gør….