Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

Præsentationer af emnet: "Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering"— Præsentationens transcript:

1 Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering
3 nøglebegreber i forståelsen af ungdomslivet Individualisering Kommercialisering Standardisering Paneloplæg og -debat med deltagelse af: Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Noemi Katznelson Panelet styres og interviewes af: Jes Stein Pedersen Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

2 3 centrale begreber i forståelsen af ungdomslivet:
Individualisering Kommercialisering Standardisering Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

3 Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering
Danmark er forandret til et mere liberalt samfund, hvor den enkelte borger tager et større ansvar for sit eget liv. Der er taget en værdikamp, der gør op med centralistiske standardløsninger. I dag er det alment accepteret, at man kan vælge mellem private og offentlige løsninger, når man skal modtage en ydelse fra det offentlige. På samme måde accepterer befolkningen, at hvis man får en offentlig ydelse, er det også rimeligt, at der følger en række krav med. Man kan ikke bare udbetale penge til unge mennesker – man må sige, at hvis ikke du vil arbejde, hvis ikke du vil uddanne dig, så smækker man kassen i. Man kan ikke bare sige, at det er ligegyldigt, om du gør en indsats eller ikke gør en indsats – den holdning er det samme som at sige, at alle er ligegyldige, og dig kan vi ikke forvente noget af. Anders Fogh Rasmussens status over sine 7 ½ år i Statsministeriet Politiken den 12. maj 2009 Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

4 Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering
Sagen i en nøddeskal er, at 'individualisering' handler om at omformulere menneskets 'identitet' fra noget 'givet' til et 'projekt' - og om at give aktørerne ansvar, både for at gennemføre det projekt, og for konsekvenserne - og sideeffekterne - af det Zygmunt Bauman Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

5 Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering
Individualisering er det samfundsmæssige forhold der mere end noget andet kulturelt, socialt og personligt præger vilkårene for ungdomsfasen For unge har aldrig haft så mange valgmuligheder - uddannelse, erhverv, livsstil, forbrug osv. MEN Nødvendigt at komme bag forståelsen af individualisering som en uproblematisk opskrivning af det enkelte individ og dets øgede frihed For individualisering er både en samfundsmæssig og en bevidsthedsmæssig proces Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

6 Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering
FOR Individualiseringen er også et vilkår for unge, der skal vælge Den enkelte oplever en valgtvang og et ansvar for valgenes konsekvenser, der falder tilbage på én selv Det skaber Et øget individuelt og institutionelt fokus på identitet og selvfremstilling Potentielt øget polarisering mellem succeserne og fiaskoerne Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

7 Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering
Hvad er den største udfordring i dit liv? Skolen og tanken om at jeg i en alder af 16 år skal bestemme hvad jeg vil resten af mit liv. Fie 16 år Der er jo mange jobs man kan være i dag. Jeg er helt blank. Der er så mange fag, kreative fag. Tømrer, snedker, murer, du kan bare blive ved derudaf. Tegner. FUCK Niklas 17 år Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

8 Individualiseringen er (også) institutionelt forankret
Uddannelse og arbejde presser sig på som individuelle valgarenaer – Du skal vælge Der fordres en refleksiv tænkemåde Du skal kunne begrunde dit valg, både overfor dig selv og ikke mindst overfor andre og institutionernes repræsentanter Der fordres aktiv selvforvaltning Du er selv ansvarlig for at vælge, begrunde og kunne mestre dit valg - for konsekvenserne Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

9 Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering
SÅLEDES Medfører individualiseringen af ungdomslivet en, ikke uproblematisk, opskrivning af individet som (identitets)projekt Tydeligt i traditionelle institutionelle arenaer som uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet MEN OGSÅ I kommercielt definerede arenaer & i fritidslivet OG Hos de unge selv og i deres syn på krop, identitet og fremtid Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

10 3 centrale begreber i forståelsen af ungdomslivet:
Individualisering Kommercialisering Standardisering Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

11 Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering
”Generation Diva” Foretrækker skønhedscentret frem for legepladsen Bruger 500 mio. $ på skønhedsprodukter om året Kan ikke vente med at blive unge Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

12 Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering
”Generation Diva” En særlig opfattelse af ungdomslivet: Forbrug Selviscenesættelse Selvfremvisning Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

13 Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering
Stammer ikke fra de unge Rammer de unge Et vilkår, de unge ikke kan vælge fra Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

14 Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering
Markedet er vokset Varerne rummer identitetsløfter De individualiserede unge er på jagt efter byggesten til gør-det-selv identiteten Men hvordan er det blevet sådan? Jo, i bogen beskriver vi, hvordan de globale markedskræfter er kommet til at fylde mere og mere i vores samfund de seneste årtier. Der er kommet mange flere varer at vælge imellem på markedet. Aldrig har der været flere ting, flere oplevelser at købe på markedet. Samtidig har forbruget af varer fået en ny status i vores liv. De ting og oplevelser, vi køber, er i stigende grad blevet afgørende for, hvordan vi ser på os selv og på hinanden. Vores identiteter kobles m.a.o. mere og mere til det at købe noget bestemt. Vi bliver altså i stigende grad til noget – eller til nogen – ved at købe ting og oplevelser på markedet og så vise dem frem for hinanden. Det gælder os alle, men det gælder ikke mindst de unge, som er vokset op under markedets omsiggribende vækst, og som – bl.a. pga. individualiseringen, som Jens talte om – konstant er på jagt efter noget at identificere sig med. Konstant er på jagt efter komponenter eller byggesten til gør-det-selv-identiteten. Og de behøver ikke at lede længe for at finde sådanne komponenter eller byggesten. Massemedier, populærkultur og reklamer er proppet til randen med tips om ting og oplevelser, man kan købe på markedet, samt med besnærende løfter om, hvad man kan blive til, hvem man kan blive, hvis man køber de her ting og oplevelser. Uanset hvilken slags vare, der er tale om. Uanset om der er tale om mobiltelefoner, bukser, parfumer, hudcremer, rejser, sportstøj, solbriller, computerspil, mp3-afspillere, musiknumre eller abonnement til et fitnesscenter. Uanset om der er tale om den ene eller den anden vare, er varen forbundet med besnærende løfter om, at man kan blive til noget eller nogen bestemt, hvis man køber dem. Det skal dog lige understreges, at løfterne kun indfris kortvarigt. Man kan sjældent blive til noget eller nogen i særlig lang tid ad gangen, for varerne bliver lynhurtigt forældede og umoderne. Så hvis de unge skal undgå at hænge fast i en forældet eller umoderne identitet, eller måske ligefrem tabe identitet, ja, så må de konstant orientere sig på markedet og sørge for at købe nyt. Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

15 Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering
De unge har taget markedets identitetstilbud til sig Kommercielle fritidstilbud udbredes Fællesskaber kobles til forbrug Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

16 Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering
På den ene side: De unge er ikke passive ofre for markedet De unge er aktive subjekter På den anden side: Der er indbygget ulighed på markedet Markedet fylder meget, hvad med alternativer? Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

17 til staten? Har markedslogikken spredt sig
Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

18 Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering
Naturlige forbrugere eller…? Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

19 3 centrale begreber i forståelsen af ungdomslivet:
Individualisering Kommercialisering Standardisering Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

20 Fra et projekt for unge ledige og marginaliserede
”Det overordnede mål Målgruppe: Kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere, marginaliserede unge Aldersmålgruppe: år Projektdeltagerne får mulighed for, at træffe beslutninger om deres fremtidige livs udformning, baseret på øget kendskab til sig selv og egne ressourcer. Projektdeltagerne tilbydes undervisning i personlig udvikling og procesorienteret målsætning, der her og nu, samt på sigt, udmunder i tilrettelæggelse af mål og handleplan for egne problemstillinger, egen fremtid og tilværelse, med særlig henblik på at tage ansvar for egen situation, udarbejde personlig handleplan for indtrædelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet.” Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

21 Standardisering - individualiseringen og kommercialiseringens paradoks
Signalet fra marked og stat er på overfladen frit valg og muligheden for at udvikle os efter vores egne ønsker Men det er i høj grad også en standardisering af krav og en indsnævring af muligheder for unge Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

22 Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering
Vi befinder os i et ideologisk vadested mellem ’frit valg’ og øget styring og kontrol, der udmønter sig i uigennemskueligheder og dobbelte signaler Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

23 Inklusions- og eksklusionsmekanismer
I praksis fører individualiseringen, kommercialiseringen og standardiseringen til en voldsom sortering og udgrænsning Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

24 Behov for en sammenhængende ungdomspolitik
Den ensidige vægtning af det økonomiske perspektiv er forfejlet både ift de unge og ift sit eget mål Hvad der synes umiddelbart økonomisk hensigtsmæssigt – at stramme op – fører til at de unge, der i forvejen kan fortsat kan, men også til at mange unge kommer ud på psykisk, adfærdsmæssigt og praktisk dybt vand Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering