Vejlederrollen vejledningspædagogik og projektvejledning

Præsentationer af emnet: "Vejlederrollen vejledningspædagogik og projektvejledning"— Præsentationens transcript:

1 Vejlederrollen vejledningspædagogik og projektvejledning
Vejlederdage for uddannelsesapotekerne 2003 mandag d. 20 januar - eftermiddag v/Lotte Stig Haugbølle

2 Disposition Vejledningspædagogik Undervisningsmetoder Vejlederroller
Vejledningsværktøjer (efter gruppearbejde) Projektet Projektplan Projektrapport Projektmetode

3 Formål At få kendskab til forskellige pædagogiske begreber
At I får kendskab til vores ønsker til indhold og udformning af projektet At give jer nogle redskaber til brug ved vejledningen af de studerende Tredelt -

4 Arbejdsformer for den studerende på apotek
Selvstudier (Projekt, studiebesøg, særlige opgaver) Det praktiske arbejde på apoteket Vejledermøder

5 Hovedaspekter ved mesterlære (Nielsen og Kvale 1999)
Praksisfællesskab Tilegnelse af faglig identitet Læring uden formel undervisning Evaluering gennem praksis Ulemper: mekanisk læring, repetition, plads til nye tanker/udvikling Evaluering: løbende tilbage melding til den stud + formel evaluering

6 Undervisningsmetoder som I sikkert gør brug af
Instruktion Vejledning

7 Undervisning (Lycke,Handal og Lauvås,1994)
En pædagogisk,social proces, hvor nogen (læreren/specialisten) hjælper den som skal lære (den studerende) til at videreudvikle sine kvalifikationer og øge sin kompetence Er ofte rettet mod et læringsbehov hos mange

8 Instruktion (Lycke,Handal,Lauvås,1994)
At give en kyndig demonstration af rigtig udførelse af en færdighed. De vanskelige punkter og håndgreb bliver vist. Den som er under oplæring prøver selv og bliver korrigeret Bruges til oplæring i færdigheder Instruktion forudsætter en rigtig måde at gøre arbejdet på Daglige arbejde En rigtig måde: Den holder jo ikke altid i praksis vel, etiske overvejelser, specielle hensyn osv.

9 Læring (Lycke,Handal og Lauvås,1994)
En individuel, psykologisk proces, hvorunder den som lærer udvikler ny viden og færdigheder Det er det enkelte individ som lærer. Ingen kan lære noget på vegne af andre Læring medfører ændringer, enten i adfærd, holdninger og/eller kompetance Det kan man ikke gøre for den studerende. Men man kan hjælpe.. Ved at VEJLEDE

10 Vejleders opgave ved læring
At lægge til rette for at læring kan finde sted At bidrage til at fokusere på læringsaktiviteten At lette selve læringsprocessen Dvs % OVERTAGE den studerendes problem, men i stedet tilføre TEORETISK og PRAKTISKE værktøjer så den stud. selv kan tænke/handle

11 1. UENIG 2. Enig 3. Uening (ansvar) 4.Delvis enig (stud. lære at planlægge) 5. Enig

12 Vejledningens kendetegn (lycke,Handal,Lauvås,1994)
Tager udgangspunkt i den studerendes egen forståelse,erfaringer og værdier Foregår individuelt eller i smågrupper Indgår i uddannelsen af en profession Tage sigte på at udvikle den studerendes praktiske professionsteori Finder sted i samtaler omhandlende professionsudøvelsen og professionsrollen Vejledning fokuserer på udviklings- og læringsbehov, som er knyttet til den enkeltes professionsudøvelse Dvs vejledning fåregår ikke kun på vejledningsmøderne.

13 Rollemodel En rollemodel er et billede for adfærd
Vil nok kopiere jer det første stykke tid, holde øje med Rollemodel på mange måder, være BEVIDST om de mange forskellige måder

14 Rollemodelfunktioner (Fagermoen,1993,143)
”At se på” (læresituation uden ord, den studerende er tilstede) ”Sådan gør vi her” (beskrivelse af hvad der skal gøres, uden begrundelse) ”det er praktisk at….” (begrundelse for handling, knyttet til det praktiske og nyttige (erfaring)) ”anvendt teori” (begrundelse knyttet til teoretisk viden) At se på….. Lad dem kigge jer over skulderen, tag dem med til møder og andet, ex at I ekspederer kunder (sætte varer på plads i skranken el. lign) Sådan gør vi her: ex. spørger altid om ap kunder har fået deres medicin før og hvis ikke fortæller dem om virkning og bivirkning Det er praktisk at, informere for det har vi pligt til, prof. ansvar, det er derfor vi er her, vi skal forbedre folks oplevelser af at tage medicin anvendt teori undersøgelser VISER f.rke. Fra AHP at folk ikke ved hvordan deres medicin virker. DERFOR informerer vi.

15 5 stadier i færdighedstilegnelse: (Dreyfus og Dreyfus, 1986)
Stadium 1: Novice Stadium 2: Avanceret begynder Stadium 3: Kompetence Stadium 4: Dygtighed Stadium 5: Ekspertice Sidste OH før snak om projekt: Tænk på de studerendes niveau. På mange måder en novice hvad angår det praktiske apoteksjob. Kender til en masse teori, men har aldrig brugt det før. 1. Skift gear ved 20 km/time- 2. Motoren lyder mærkelig (kontekst) skift gear. 3. Kan se at han kommer for hurtigt op fra motorvej, indkørsel krummer, må taænke sig om før han bestmmer om han slipper speeder eller bremser 4.regnvejr. Han har automatisk sænket farten 5. Det der skal gøres baliver simpelthen gjort uden tanke. Kommer slet ikke til at køre for hurtigt.

16 Projektet 1. Projektplan 2. Projektrapport 3. Gode råd

17 Projektet Et emne som både studerende og apoteket finder interessant
Et praktisk orienteret projekt Træne formidling

18 Projektet Tidsforbrug: 4 uger d.v.s. ca. 140 timer pr. studerende
De studerende opfordres til at bruge deres noter Projektplan - Godkendes af jer Central fokus:  Formidling  Teori Rapport til os

19 Ad 1. Projektplan Formål og evt. baggrund Problemformulering
Valg af teori (½-1 side) Dataindsamlingsmetoder Formidlingsplan Budget, arbejdsfordeling, tidsplan og særlige tilladelser

20 ad 2 Projektrapporten (I)
Titel, navne og studienummer + Vejleders og apoteks navn Resumé (1/2 side) Nøgleord (3-5 ord) Projektplan (som den lå ved projektstart) Resultater (1-2 sider) Formidling (kort beskrivelse)

21 ad 2 Projektrapporten (II)
Diskussion (½ - 1 side) Konklusion (svar på problemformulering) Litteraturliste Vurdering af forløbet Samtykkeerklæring (må andre bruge rapport?) Omfang: 10 sider

22 Ad 3 Gode råd ved projektvejledning (I)
Vurdering: projektplan, formidling og studerendes vurdering Relevans for apoteket Afgrænsning Argumentation (djævelens advokat) Begrebsafklaring/definitioner Præcis formulering Passer valg af metoder til det der skal undersøges?

23 Ad 3 Gode råd ved projektvejledning (2)
Kontinuert diskussion af problemformulering/problemstillinger - Den røde tråd - Er alle problemstillinger undersøgt - Svares der i resultater på problemstillinger - Konklusion på problemformulering Sammenhæng mellem problemformulering, problemstillinger og teori Skriftligt oplæg

24 CASE 1: Farmaceutstuderende Trine Trallesen er på studie-ophold på X-borg apotek og ringer nu til sin veninde, farmaceutstuderende Sanne Sørensen, for at fortælle om, hvordan det går på apoteket: Trine: "Jo, det er sådan set meget spændende at være på apoteket, men vi er lidt utilfredse med den vejled- ning, vi får. Det er kun muligt at få vejledning, hvis vi har lavet en aftale med vores vejleder i forvejen. Og det er da lidt træls, ikk'?" Sanne: "Nå, men holder I så slet ikke møder eller hva'?" Trine: "Jo, det gør vi da, men når vi endelig holder møde, så er det, som om vores vejleder hele tiden vil dreje vores samtale ind på at snakke om noget med farmaceutprofessionen. Farmaceuter mig her og farmaceuter mig der … Spørgsmål: Hvad er Trines problem(er)? Kan/skal vejlederen gøre noget ved problemerne? I så fald, hvad?

25 Vejledningsværktøj 1: Skriftligt oplæg (I)
Den studerende udarbejder et oplæg som afleveres før vejledningsmøde, dette kan indeholde: Baggrund for problemet som ønskes belyst Det som den studerende finder interessant/vanskeligt Hvordan den studerende vil arbejde videre med problemet? Evaluering af aktiviteten

26 Vejledningsværktøj 1: Skrifligt oplæg ved møder (II)
Giver vejleder en chance for at forberede sig Det sparer tid ved mødet, fordi den studerende og vejleder har forberedt sig før mødet OBS Husk eksempel med salg af sprøjter og kanyler

27 CASE 2: Farmaceutstuderende Susanne Sommer er på vej hjem til sine forældre efter en lang arbejdsdag i skranken på Y-købing apotek, hvor hun er på stu-dieophold. Susanne sidder i bussen og tænker lidt over skrankearbejdet. Faktisk undrer hun sig lidt. Det har været godt at komme i skranken, synes hun, men hun kunne faktisk godt tænke sig, at der blev fulgt bedre op på hendes ekspeditioner af farmaceu- terne. Gør hun det "rigtige", og når hun gør noget, der ikke er så smart, hvorfor er det så ikke det? Susanne bliver mestendels vejledt af apoteksassisten- terne, og i begyndelsen var det da også meget godt, men efterhånden er det blevet utilfredsstillende. Susanne savner i øvrigt også en god introduktion til apotekets politik inden for 1. valgspræparater. Spørgsmål: Hvad er problemet for Susanne? Hvad er vejlederens funktion i relation til det daglige arbejde (i skranken)? Hvorledes kan apoteket give en god introduktion til dets 1. valgspolitik?

28 Værktøj 2 Praksistrekanten
erfaring/teori P1 hvad gør vi P3 hvorfor

29 Vejledningsværktøj 2: Praksistrekanten
Praksis kan opfattes som 3 forskellige niveauer i en trekant. Et niveau for handling - P1 Et for kundskaber og erfaring - P2 Et for etisk vurdering - P3 Det er jeres opgave at få de studerende op på P2 og P3 niveau

30 Vejledningsværktøj 3: Forskellige perspektiver i vejledningen

31 Værktøj 3: Forskellige perspektiver i vejledningen
Et hvilket som helst udgangspunkt for en vejledningssamtale, et emne eller en situation (feks en kundekommunikation) kan diskuteres ud fra forskellige vinkler feks: et kollegaperspektiv et ressourceperspektiv et juridisk perspektiv fagligt perspektiv et økonomisk perspektiv Husk EKSEMPLET med interaktionsprogrammer

32 CASE 3: Farmaceutstuderende Søren Suresen og Laila Lalle- glad, der begge er på studieophold på X-købing apo-tek, sidder og snakker i apotekets frokoststue. De har lige haft møde med deres vejleder. Det har egentlig været et meget hyggeligt møde, ja, næsten for hygge- ligt … Det er nemlig, som om der nogen gange går for meget "kaffeslabberads" i møderne. Der mangler en dagsorden for møderne, og deres vejleder har svært ved at give dem et fagligt modspil, synes Søren og Laila. Spørgsmål: Hvad er problemet for de to studerende? Kan/skal vejlederen gøre noget for at løse problemet, og i så fald hvad? Kan/skal de studerende gøre noget, og i så fald hvad?

33 Vejledningsværktøj 4 Fremdrift i vejledningssamtalen
1. Klargøre situationen, hvad vil den studerende snakke om 2. Sammen afdækkes hvad den studerende selv vil gøre ud fra forskellige muligheder 3. Herefter bidrager vejleder med sine erfaringer,viden og råd om nødvendigt

34 Vejledningsværktøj 5: Samtale om samtalen
Tag vejledningssamtalen op og snak om den Vejlederen opfordrer til snak om hvordan begge parter oplever vejledningen og vejledningssamtalen På denne måde får den studerende anledning til at påvirke vejledningsforholdet

35 CASE 4: Netop hjemvendt til DFH efter et halvt års studieop- hold sidder en gruppe farmaceutstuderende i kanti-nen og snakker om deres vejledere på apoteket. De studerende har vidt forskellige erfaringer. To stude- rende fortæller glade om, hvor god og engageret en vejleder de har haft. Vejlederen har bl.a. taget de to studerende med til adskillige møder, herunder kreds- møder. Vejlederens job var i øvrigt så spændende, at den ene af de to studerende sagtens kunne forestille sig en fremtid som apoteksfarmaceut. To andre stu-derende er mindre positive. De har lavet for meget farmakonomarbejde, mener de, og de er ikke blevet inddraget nok i det daglige farmaceutarbejde. Des- uden har deres vejleder ikke vist særlig megen interesse for deres studieophold. Spørgsmål: Hvilke(t) problem(er) er at finde i de studerendes beskrivelser? Hvad kan man som vejleder gøre for at løse sådanne problemer? Skal man gøre noget?

36 CASE 5: Så er det blevet projektskrivningstid for farma- ceutstuderende Dorthe Dovnesen og Rikke Rask. De har haft et par indledende samtaler med deres vej-leder om projektet og er nu gået i gang med projek- tet med krum hals. Deres vejleder derimod, syge- husfarmaceut Tarja Tvivlesen, er ved at få (flere) grå hår i hovedet (end hun allerede har). For det første ved hun ikke specielt meget om det emne, de studerende har valgt at skrive projekt om: samar- bejde på tværs i sundhedssektoren. For det andet, og hvad værre er, er hun meget i tvivl om, hvordan hun skal gribe projektvejledningen an: "Hvordan skal jeg vejlede de studerende, hvad skal jeg spørge om, hvad skal jeg holde øje med i pro- jektoplæggene, hvornår er det "godt nok", det de studerende skriver?", tænker stakkels Tarja. Spørgsmål: Hvilke gode råd/ideer har I til den rådvilde vejleder? Hvordan kan hun gribe vejledningen an?

37 CASE 6: Apoteksfarmaceut Kirsten Karskenbælg er i gang med den afsluttende evaluering af to farmaceutstu- derendes studieophold. Alle tre synes, at der har været så meget, de studerende skulle nå under stu-dieopholdet, og der har været så lidt tid til at nå det i. F.eks. ville de to studerende gerne have brugt mere tid til gennemgang af de større sygdomme og deres behandling. Men hvor skal tiden tages fra? Spørgsmål: Er der et problem her? I så fald, hvordan kan det løses og af hvem? Er DFHs forslag til opgavefordeling under studie- opholdet passende? Forslag til ændringer?

38 Vejledningsværktøj 6: Eksemplarisk vejledning
Udnyt konkret arbejdssituation til at belyse noget mere generelt Eksempel med terapeutiske hovedgrupper: Forskellige niveauer: krop/individ, gruppe, organisation, samfund EKSEMPEL med Hovedgruppe R

39 CASE 7: "Åh, ja, så skal vi til det igen", tænker apoteksfarma- ceut Janne Jammer. De studerende på studieophold skal endnu engang på studiebesøg hos amtets læge- middelkonsulent, der er uddannet farmaceut. Besø- get er absolut relevant, og de studerende plejer da også at være meget glade for besøget. Men Janne er ved at køre lidt træt i det. De studerende kommer hvert år hjem med de "samme" erfaringer fra besø-get. "Måske skyldes det, at deres oplæg til studiebesøget ofte er det samme", tænker Janne. "Men hvordan pokker kan de studerende lægge nye perspektiver ind i besøget, hvordan kan man få drejet det samme besøg, således at der hvert år kommer noget nyt ud af det?" Spørgsmål: Hvordan kan Janne være med til at lægge nye perspektiver ind i de studerende studiebesøg? Fortæl om jeres eventuelle gode og dårlige erfaringer med studiebesøg.