1 Peter Nedergaard: Undervisning i ”Videnskabsteori, Undersøgelsesdesign og Kildekritik” uge 35 2010.

Præsentationer af emnet: "1 Peter Nedergaard: Undervisning i ”Videnskabsteori, Undersøgelsesdesign og Kildekritik” uge 35 2010."— Præsentationens transcript:

1 1 Peter Nedergaard: Undervisning i ”Videnskabsteori, Undersøgelsesdesign og Kildekritik” uge 35 2010

2 2 Dagsorden: Helmuth-Nyborg-sagen -Sagens forløb -Konference-instituttet -Forskeren og medierne -Bogens rolle i forskningen -Hvem sikrer forskningsmæssig kvalitet -Fagtidsskrifternes rolle i forskningen

3 3 Helmuth Nyborg-sagen Sagens relevans: I Helmuth Nyborg-casen, hvis dokumenterne findes i kompendiet i VUK, behandles en række af de problemstillinger, som senere udfoldes i faget. Sagens forløb: 2001 Professor Helmuth Nyborg, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, fremlægger på en international konference nogle foreløbige undersøgelsesresultater udviklingen af børn og unges intelligens opdelt på alder, køn m.v. – Den såkaldte G- faktor, som er et samlet mål for intelligens. Det sker i form af nogle figurer, tabeller og lignende.

4 4 Helmuth Nyborg-sagen BOKS. G-FAKTOR = General Ability Factor G-faktoren er en anvendt målestok blandt visse psykologer, som er baseret på en lang række forskellige tests (et såkaldt test-batteri). = resultaterne af 10-15 forskellige problemløsningsopgaver, som også kaldes intelligensprøver Er baseret på en undersøgelse af børn i alderen 8-18 år med udgangspunkt i en skole i Skanderborg. Undersøgelsen har fundet sted siden 1976. Muligvis indtil 1990. Muligvis også herefter. En LONGIDITUNAL (længdeundersøgelse) undersøgelse, som anbefales, når det er muligt. Undersøgelsen viser tilsyneladende som et af dens resultater, at drenge/mænd er ca. 7 % mere intelligent (målt som G-faktoren) end piger/kvinder.

5 5 Helmuth Nyborg-sagen BOKS. KONFERENCE-INSTITUTTET Internationale konferencer er et meget vigtigt institut i forskningen. Her mødes fagfæller en gang om året eller en gang hvert andet år. Ofte knyttet til faglige selskaber på nordisk, europæisk, amerikansk eller globalt niveau. Fx Nordic International Studies Association (NISA), American Political Science Association (APSA), European Union Studies Association (EUSA). Normalt fremlægges på disse konferencer et såkaldt paper, dvs. 7- 10.000 ord med et bestemt format. Men man KAN også fremlægge foreløbige undersøgelsesresultater, som imidlertid efterfølgende forventes at føre til et videnskabeligt paper, der kan indsendes til et tidsskrift.

6 6 Helmuth Nyborg-sagen 2002 Politiken får nys om de foreløbige resultater og laver et interview. Der opstår tilsyneladende i den forbindelse en misforståelse, så der kommer til at se ud som om, Helmuth Nyborg mener, at mænd er 27 % mere intelligente end kvinder. Nyborg er også i de elektroniske medier, hvor han fastholder resultatet, men nævner at der kun er en forskel på 7 %.

7 7 Helmuth Nyborg-sagen BOKS. FORSKEREN OG MEDIERNE Hvornår i forskningsprocessen skal en forsker acceptere at gå i medierne? Skal der foreligge en videnskabelig artikel i et internationalt tidsskrift (den mest accepterede forskning)? Hvor mange forskere overholder dette krav? Incitamentet til at udtale sig til pressen: Universitet presser på for at få forskere til at udtale sig – er en del af deres profilering og kamp om de studerende. Nogle steder udløser det tillæg.

8 8 Helmuth Nyborg-sagen 2003 Nogle af resultaterne af nyborgs forskning offentliggøres i bogen ” The Scientific Study of General Intelligence: Tribute to Arthur Jensen” by Helmuth Nyborg (Editor). Pergamon. Helmuth Nyborg Hvad er det for en bog? En slags festskrift Med Nyborg selv som redaktør Ikke bog et af de store universitetsforlag

9 9 Helmuth Nyborg-sagen BOKS. BOGENS ROLLE I FORSKNINGEN Bøger er ikke så anerkendt i samfundsforskningen, som de var tidligere. Det skyldes, at kravet om fagfællebedømmelsen (peer-review) har vundet frem. Hænger sammen med internationaliseringen af forskningsverdenen. Især et festskrift, som ofte er helt uden peer-review, rangerer lavt på forskningsranglisten. Det højest rangerende forskningsprodukt er en peer-reviewed fagartikel i et internationalt fagtidsskrift, især et højt rangerende fagtidsskrift. Mest prestigefyldte bøger udgiver på de prestigefyldte universitetsforlag: Oxford University Press, Harvard University Press osv.

10 10 Helmuth Nyborg-sagen 2003 Det klages over Nyborg til det såkaldte Praksisudvalg på Aarhus Universitet. Klagen drejer sig om, at Nyborg ifølge klageren ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for sine resultater.

11 11 Helmuth Nyborg-sagen BOKS. HVEM SIKRER FORSKNINGSMÆSSIG KVALITET? Den enkelte forskers ansvar er afgørende. Hertil kommer kolleger via interne workshops, seminarer osv. Institutlederen har også et formelt ansvar. Hvert universitet har nedsat et udvalg til behandling af spørgsmålet. Herudover kan der nedsættes særlige ad hoc-udvalg til behandling af sager. Endelig har forskningsministeren nedsat en række udvalg om området i form af ”Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed”.

12 12 Helmuth Nyborg-sagen 2004 Praksisudvalget på Aarhus Universitet giver Nyborg en mild næse. 2005 Nyborg offentliggør en artikel i et internationalt fagtidsskrift. Artiklen er begrænset til 6000 ord.

13 13 Helmuth Nyborg-sagen BOKS. FAGTIDSSKRIFTERS ROLLE I FORSKNINGSPROCESSEN Internationale fagtidsskrifterne har de seneste mange år vundet frem som det mest prestigefyldte medium for publikation af forskningsresultater. Er sket på bekostning af forskningsrapporten, bogen, bogkapitlet, kronikken og hvor man ellers kunne forestille sig at publicere forskningsresultater. Fagtidsskrifter deles i dag op i A-B-C og D-tidsskrifter. De inddeles på baggrund af følgende kategoriseringer (i jargonen kaldet ”ranking” eller ”rating”). AState of the art tidsskrift med stor international gennemslagskraft. BMeget godt tidsskrift med international gennemslagskraft. CGodt tidsskrift med regional gennemslagskraft. DTidsskrift med mindre end regional gennemslagskraft Studerende kan frit down-loade tidsskriftartikler. Foretræk A og B- tidsskrifter!

14 14 Helmuth Nyborg-sagen 2005 Institutlederen på Nyborgs institut anmoder om, at der nedsættes et fagligt udvalg til bedømmelse af Nyborgs forskning vedrørende den verserende sag. Institutlederen har ifølge styrelsesloven et ansvar for forskningens kvalitet på vedkommendes institut. Dekanen på det samfundsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet imødekommer anmodningen og nedsætter et såkaldt sagkyndigt udvalg. 2006 Det sagkyndige udvalg afgiver en lang kritisk rapport til universitetet. Nyborg afgiver i to omgange kommentarer hertil. Nyborg fritstilles på baggrund heraf af dekanen. Nyborg klager over dekanen til Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed under Forskningsministeriet.

15 15 Helmuth Nyborg-sagen 2007 Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed behandler sagen og tager udgangspunkt i, at der ved uredelighed forstås ”en forsætlig eller groft uagtsom adfærd i form af forfalskning, plagiering, fortielse eller lignende.” Forhold, der kan være omfattet af bestemmelsen er bl.a. Uoplyst, usædvanlig og vildledende anvendelse af statistiske metoder Uoplyst, ensidig eller forvreden fortolkning af egen resultater og konklusioner Udvalget kan behandle sager, hvis man ønsker at blive renset for påstande om videnskabelig uredelighed. 2007 Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed finder det ikke dokumenteret, at Nyborg har udvist uredelighed.