Studievejlederkonference i Nyborg

Præsentationer af emnet: "Studievejlederkonference i Nyborg"— Præsentationens transcript:

1 Studievejlederkonference i Nyborg
For vejledere ved ungdomsuddannelserne Klasserumskultur – frafald og fastholdelse 2. November 2010 Lidt om mig selv om min forskning: Social arvs-projektet, følgeforskning på VOFF og phd.’en. Benytte lejligheden til at gøre lidt reklame for VOFF. Vidensportal for arbejdet med fastholdelse og frafald. Startet af seks gymnasier på den københavnske vestegn og tårnby – formål at udbrede viden om og erfaringerne på området. Men portalen skal bruges for at blive brugt! Det vil derfor være fantastisk, hvis I alle brugte sørgede for at få lagt jeres erfaringer ind på siden - på I behøver ikke bruge meget tid på det – brug det I har eller kontakt Kristine Hecksher på Der vil komme en konference i januar med præsentation af følgeforskningens resultater og workshops med erfaringsudveksling – hold øje med det. Tilmelde jeg voff’s nyhedsbrev, så får I besked. Primære grundlag for mig oplæg: Social arvs-projektet. Mange elevfortællinger om, hvordan mødet med gymnasiet opleves – af den særlige gruppe elever, der kommer fra gymnasiefremmede miljøer. Men som uvm-rapporten også påpeger, er der desto større sandsynlighed for frafald blandt denne gruppe – og så er det mit klare indtryk at de mange gymnasieelever uanset forældrebaggrund kan genkende mange af udsagnene fra dem selv, men blot i forskellig grad. Susanne Murning, ph.d.stipendiat - CeFU, DPU, AU 1

2 Dagens oplæg Frafaldsårsagernes kompleksitet
Rekruttering og det inkluderende læringsmiljø Klasserumskulturens betydning for eleverne Ph.d.projekt: Social differentiering og social mobilitet Det sociale og det faglige – i samme rum Betingelser for det inkluderende læringsmiljø – steder at tage fat... Styrken ved projektet; Det store kvalitative materiale: gymnasiet set med de gymnasiefremmede elevers øjne! => Give eleverne stemme i dag og ganske kort slutte af med vores bud på initiativer skole og lærere kan tage for at lette integrationen af de gymnasiefremmede elever i gymnasiekulturen.

3 Frafaldsårsagernes kompleksitet
”Så på en måde, så var jeg også sådan 'kommer jeg nu til at droppe ud igen', fordi det var ret hårdt for mig at droppe ud, fordi jeg normalt er meget pligtopfyldende og kan godt lide at.., altså jeg synes bare det er helt forkert det der med at droppe ud, ikke, så det var meget hårdt for mig og..., men det var bare slet ikke mig den linje, og den klasse, jeg kom ind i var meget engageret i samfundsfag og læste aviser dagligt og diskuterede, og jeg følte mig bare slet ikke som en del af klassen, fordi det var bare ikke min passion sådan, fordi det var ligesom bare at hele deres liv det var bare det der samfundsfag og politik og sådan noget. Så på den måde blev jeg også sådan lidt til sidst sådan frosset lidt ud, fordi jeg havde det dårligt inden i mig selv med, at jeg havde valgt den linje og, ja..., så det var..., jeg er rigtig glad for at jeg har gjort det nu.” (1.g stx, pige) Pointer i citatet; at droppe ud = forkert, hårdt personligt strider imod selvforståelse, men identiteten i fællesskabet, klassen, vigtigere. Spørgsmålet om det er mig / ikke er mig er tæt forbundet med oplevelsen af at høre til, spejler sig i hinanden – social identitet, og begrunder det at hun blev frosset ud med sin egen selvværd, oplevelsen 'inden i mig selv', ekskludering = individualiseres. Citatet fortæller meget om vigtigheden af at være en del af klassen, for elevens selvværd og for at kunne finde sig til rette i gymnasiet. Eleverne fra 2. g, social arvsprojektet, hellere gennemføre med lave karakterer end at droppe ud: Nederlag og spild af tid! Uddannelse: spørgsmål om hvad kan jeg blive, til hvem kan jeg blive => uddannelse i høj grad et identitets- spørgsmål => at droppe ud også et identitetsspørgsmål. Falder ikke fra med mindre, man har noget at falde fra til... Begrundes ofte i at det bare ikke er mig – jeg vil hellere... Overvejelser om frafald. Mange har overvejet at droppe fra, men oplever det i starten af 2.g som en falliterklæring og spild af tid, hvis ikke de gennemfører det de er startet på (også selv om det må betyde at de kun gennemfører på et minimum). Man falder ikke fra før, man har noget at falde fra til = så hedder det ikke længere fra fald, men et studieskift! Men de har svært ved at finde alternativer med samme bredde. Nogle elever har allerede en forestilling om hvad de vil efter gymnasiet; særligt de mellemlange videregående uddannelser (pædagog, socialrådgiver) og erhvervsuddannelser (merkantile, politi, frisør, blomsterbinder, kosmetolog). Bebrejder ofte sig selv, og egen motivation for uddannelse, hvis det ikke går så godt. Motivation søges i en målsætning; dem der ikke ved hvad de vil har svært ved at finde motivationen (se en mening med det de møder) – dem der ved hvad de vil orienterer sig meget i forhold til deres mål (behov for karakter og oplevelsen af relevansen i fagene etc.) - Tilføj evt. også Elsborg mfl. Tabel med fire grupper af mønsterbrydere; højt fagligt niveau, de urealistiske, de afsøgende og tvivlerne. En billet til at komme videre – enten i uddannelsessystemet, eller i livet = i relation til sit hjemmemiljø, bryde med den sociale arv. De elever der er hårdt tynget. Et spørgsmål om ikke at ende i de forkerte baner eller helt at ryge af uddannelsesvognen. 3

4 Frafaldsårsagernes kompleksitet
”D: Det ville være spild af tid at droppe ud nu. Så vil jeg hellere have et afgangsbevis, hvor der står at jeg har fået syv syvtaller og tre sekstaller end jeg vil have et hvor der står ingenting. B: Man har også brugt et år af sit liv på ingenting. L: Jeg ville se det som nederlag – nærmest som et en plet, hvis man er gået ud af gymnasiet.” (hhx, piger og dreng) Er fastholdelse altid en succes – og frafald en fiasko? Hvad ligger der bag udsagn som ”Det var ikke lige mig” etc.? Hvornår frafald? Mentalt, fysisk? Studieskift valg/fravalg? Hvad vil det sige at være frafaldstruet? Hvem er det? Er det noget man er eller noget man bliver? Særlige træk ved eleverne, position i klassen, social baggrund? Særlige træk ved undervisningen, ved gymnasiekulturen? Citat: elevgruppe mistet al energi og lyst til gymnasiet – venter bare på at få det overstået. Drænet for energi! Beskriver klassen som den ingen lærer ønsker! Gymnasiet en kamp, som de næsten ikke magter. Vil man betegne disse elever som fastholdt i uddannelsen? Fagligt givet slip, men socialt og fysisk stadig fastholdt! Er det en succes? Eller skulle disse elever hellere være vejledt til at tage en anden uddannelse, starte forfra? Mange forskellige årsager til fastholdelse og frafald – handler ofte ikke kun om den enkeltes lyst, men i høj grad også om egne og andres forventninger! Det gode frafald – giver mere ro og rum til de andre, bedre betingelser for at lære hinanden at kende, “dem der ikke passede ind”! Handler om at få ordentligt greb om gymnasiet fra starten af! Dilemmaet i frafalds statistikkerne – hvis ikke passer ind, vel godt nok de ikke fortsætter. Men hvad vil det sige at passe ind? 3) Hvad viser frafaldsstatiskerne? Hvornår er der tale om frafald, og hvornår studieskift? Mange elever vil ikke falde fra før de har noget at falde fra til! Bag mange studieskift – også en periode med nederlag og søgen efter alternative løsninger. Se på årsagerne til at man begynder at tænke alternativer, ofte nemmere at sige “det var ikke lige mig” end at sige “det kunne jeg slet ikke finde ud af”. Gynmnasiet vælges i dag af 60% af en ungdomsårgang, mange forskellige begrundelser – men den gennemgående begrundelse ligger i den brede uddannelse, de mange muligheder, muligheden for at skubbe det valg som er så svært at træffe – hvad er det man vil med sit liv? At sikre sig en platform at kunne vælge om fra. Unge har forstået budskabet om vigtigheden med en uddannelse, men ikke nødvendigvis det de har mest lyst til, et nødvendigt onde. Eget valg – eget ansvar! Søger motivation i det gymnasiet skal forberede til! Hvad er det uddannelsen skal gøre mig klogere på? Hvad kan jeg bruge den til? De er også meget opmærksomme på ikke at ’spilde tid’… Vigtigt at man som skole og lærer også forholde sig til, at det kun er 15 % af en ungdomsårgang, der tager en universitetsuddannelse (dvs. ¼ af dem der går i gymnasiet)! 3) Kan man tale om en særlig gruppe elever som værende de frafaldstruede elever? Køn, etnisk baggrund, social baggrund? Er nogen elever frafaldstruede fra første dag – eller er det noget man kan blive? Højmark og Elsborgs Mønsterbryderprojekt: taler om fire grupper af træk hos eleverne; de målrettede, de afsøgende, fighterne/de urealistiske og tvivlerne. Er der nogen af disse træk, der gør eleverne mere eller mindre frafaldstruede? Hvad betyder det at tale om eleverne som frafaldstruede? Flere undersøgelser viser at det for unge fra uddannelsesfremmede kræver mere held, større flid og flere afkald at gennemføre en gymnasial uddannelse (EJH ungdomsforløbsundersøgelsen). Men kan man sætte lighedstegn mellem gymnasiefremmede elever og frafaldstruede elever? En af årsagerne til en øget interesse for at sætte fokus på at få denne gruppe integreret i gymn.

5 Bred rekruttering – en social opgave!
Tendens til at individualisere problemerne; valg, vilje, at tage sig sammen, lyst, kundskaber, eget ansvar og disciplin! Uddannelse = socialisering = særlige normer og værdier Særlige måder at deltage, tænke, tale, forstå, arbejde Afkode, give det mening og mestre det – og øvrig hverdag. Indblik i elevernes forudsætninger, forventninger, mål, erfaringer, sociale relationer etc. - som udgangspunktet for læring. Mødet mellem kulturer (sprog, værdier, selvfølgeligheder) – forskellige betingelser for socialisering og læring. Handler om at høre til, at føle sig inkluderet => Sæt spot på kulturens strukturer og sociale sorteringsmekanismer, det gode læringsmiljø og herunder klasserumskulturen 0) Elever fra de gymnasiefremmede miljøer oplever gymnasiet som en fremmed verden! Projektet om de gymnasiefremmede elevers møde med gymnasiet, som vi har lavet i samarbejde med GL, er netop nu udkommet som bog – og har fået titlen; Når gymnasiet er en fremmed verden, fordi dette netop var et gennemgående tema i elevernes fortællinger. 1+2+3) Gymnasiet producerer og reproducerer eet særligt sæt af normer og værdier, som er vanskeligere at tilegne sig for nogen og nemmere for andre, fordi det ligger tæt op ad de normer og værdier, som de er opvokset med. Gymnasiernes historie samt organisering fordrer en særlig elev-type og dermed særlige deltagerforudsætninger. Disse forudsætninger formuleres imidlertid ikke eksplicit, dette er noget den enkelte elev skal kunne afkode gennem sin tid i gymnasiet. Uddannelse handler ikke kun om valg – men om: at kende ”spillet regler” og kunne agere i forhold hertil. At deltage i undervisningen At forstå indholdet. At være i stand til at tænke abstrakt og analysere på den rette måde. At bruge det rette sprog. At deltage i undervisningen. At forstå indholdet. At være i stand til at tænke abstrakt og analysere på den rette måde. At bruge det rette sprog. Søge mening i det man møder! Tendens til at individualisere problemerne: strukturerne og kulturen giver de forskellige elever forskellige betingelser og muligheder! Starter ved individet – tager nok de sociale rammer med – men ender igen ved individet som det der skal ændre sig! Kunne også være en overvejelse værd at se på strukturerne og kulturen og ændre denne for dermed at give individet bedre betingelser og muligheder?! Individualisering en samfundsmæssig og en bevidsthedsmæssig proces. Hos de unge samfundets tendenser tydeligst kommer til udtryk, men ofte blot et spejl på vores samfund! Ikke et individuelt problem, men et socialt problem som mange har ansvar for! Frit valg = valgtvang og ansvar for konsekvenser… Uddannelse og arbejde = individuelle valgarenaer. Fordre refleksivitet; skal kunne begrunde sine valg – over for sig selv og over for sin omverden, og ikke mindst institutionernes repræsentanter. Der fordres aktiv selvforvaltning; Men forudsætning for valg, refleksivitet og selvforvaltning er meget forskellige for de unge, og her er en stor afgørende faktor det miljø du kommer fra og færdes i! De mange elevfortællinger giver os et indblik i, hvordan strukturerne opleves i et særligt elevperspektiv, nemlig set fra den gymnasiefremmede elevs øjne. Vores håb at I med udgangspunkt i disse mange fortællinger, vil kunne arbejde videre med hvordan I som skole og lærere kan være med til at skabe bedre betingelser og muligheder for at denne gruppe elever får et større fagligt og personligt udbytte af deres tid i gymnasiet. Omkring flere tematikker i elevernes oplevelse af deres møde med gymnasiet – men sproget er det der træder tydeligst frem i relation til social sortering. Det er her, hvor de gymnasiefremmede elever fra første dag er og føler sig anderledes betinget end deres klassekammerater fra akademiske hjem, hvis sprognormer og sprogbrug er meget tættere på det de møder i gymnasiet. Teorier, der reducerer læring til en individuel mental kapacitet/ aktivitet, er i sidste instans med til at give marginaliserede personer skylden for deres marginalisering. Almindelige læringsteorier begynder og ender med individet (selvom teorierne i disse dage ofte når rundt om ”det sociale” eller ”omgivelserne” undervejs). Disse teorier fokuserer i høj grad på individuelle forskelle og forestillingen om bedre og dårligere, mere eller mindre læring samt på at sammenligne disse ting på tværs af grupper af individer (…) Det synes bydende nødvendigt at afsøge nye måder at forstå læring på, som ikke naturaliserer og understreget vort samfunds eksisterende opdeling i social ulighed (Jean Lave 1996) 5

6 Energi og hjælp til at holde ved
”Det holder mig oppe. Hvis jeg ikke havde den [klassen, red.], så var jeg gået helt under og om – så havde jeg nok ikke gået her. Der er en god atmosfære. Alle snakker og hjælper. Vi har et godt sammenhold. Har man problemer med hjemme-regning, så kommer de og hjælper. Det siger lærerne også. Det betyder meget. Går man i en klasse man ikke kan lide, så kan man ikke lide at komme i skole.” (htx, pige) Gennemførsel; lysten til at komme, at høre til, fællesskab Lektiehjælp; vigtigste ressource Klassen sociale relationer har betydning langt ud over det sociale. Gennemførsel – nærvær, tilhørsforhold, ligestillede afgørende for om eleven fortsætter trods tanker om frafald (htx1b), og om overvejer frafald (htx2). Flere har haft kraftige overvejelser om at stoppe. Frafald = opgivet fagligt, men kommer pga. det sociale! Andre holder sig til fagligt ved hjælp af gode relationer i klassen. 2 primære årsager til at fortsætte trods tanker om frafald; det sociale i klassen / skal bruge uddannelsen! Nogen der interesserer sig for om man kommer eller ej! Lektiehjælp – kammeratskabslæring ofte vigtigste ressource for gymnasiefremmede elever. Muligheden for at hente hjælp hos hinanden kan være afgørende for denne gruppe elever. Mødes uden for skolen og/eller på skolen i ”pauserne” 6

7 Undervisning og deltagelse
”Nu har jeg det bare sådan lidt, når jeg siger nogle forkerte ting, så kan man sagtens grine ad det, ikke. Men samtidig føler jeg ikke den dér 'Okay, jeg er bare til grin'. Det føler jeg ikke. Jeg føler bare 'Det kan alle jo gøre'. For nu har jeg snakket med nogen fra klassen, og nu ved klassen, hvordan jeg er lidt” (1.g hhx, pige) ”Tit kan man havne i de forkerte grupper, hvor der ikke bliver lavet noget. Det sker når vi selv må bestemme. Jeg kan godt lide at læreren danner grupper, for så kommer man sammen med nogen man ikke er vant til arbejde sammen med, og så får man lavet mere (2. g stx, dreng) Tryghed eller usikkerhed (frygten for at 'dumme sig') Deltagelsesmuligheder; klasseundervisning, gruppearbejde Hvornår hhv. støtter og forstyrrer det sociale elevernes læring? 1) Læringsmiljøet – turde spørge, varierende grupper, disciplin (irettesætte hinanden) – gode relationer gør det nemmere at spørge for at forstå / deltage i undervisningen, skabe variation i arbejdsgrupperne, irettesætte hinanden på en konstruktiv måde b) Konfliktfyldte relationer – energidrænende og læringshæmmende Fungerer klassen ikke, kan det omvendt tage fokus og energien helt væk fra skolen.... c) sætter hinanden på plads – på den gode eller mindre gode måde. 2) Deltagelsesmuligheder: Jo bedre kendskab til hinanden, desto mere kan man slappe af, grine af sine egne og andres fejltagelser, og tør prøve sig lidt mere frem. Handler ofte også om, hvor ofte man får mulighed for at sige noget i undervisningen – tage del og føle at man har noget at bidrage med. Gruppearbejde ofte efter eget valg => frikvartersgrupper, og så går der ofte frikvartér i den. Men hvis varierer med gruppedannelserne samles de i højere grad om det faglige – og det giver en god anledning til at lære hinanden bedre at kende – gennem en faglig relation. 7

8 Social differentiering og mobilitet i gymnasiet – kulturel praksis, social position og mulighed for inklusion ”Hvilken sammenhæng er der mellem gymnasieelevernes sociale baggrund og deres positionering i klassen? Hvilken betydning har klasserumskulturen for elevernes læring, fastholdelse og frafald? Hvordan kan gymnasiet gennem en udvikling af undervisningskulturen og et øget fokus på de sociale og faglige relationer i gymnasiet blive bedre til at inkludere elever fra gymnasiefremmede miljøer?” Et socialt og kulturelt perspektiv ; bryde med det individualiserende blik (egenskaber, vilje, lyst, disciplin, eget ansvar etc.) In- og eksklusionsmekanismer i en gymnasieklasse. Elevidentiteter og elevfællesskaber (klasse primært, køn og etnicitet sekundært). De sociale relationers betydning for elevernes læring / deltagelse, identitetsudvikling / socialisering til gymnasieelever / studieforberedelse. Rammen for de sociale relationer; Historicitet, kontekstualisering og undervisningen - gymnasiets ’rolle i samfundet’ og gymnasiekulturen. Den kulturelle praksis og de institutionelle logikker, som de kommer til udtryk i undervisningen, hos lærerne og eleverne i deres positionering af sig selv og hinanden (Skolens Doxa) 2) De sociale (og faglige) relationer mellem eleverne (og mellem lærere og elever) – hvordan skabes relation erne, hvad hhv. binder eleverne sammen og støder dem fra hinanden? (Praksisfællesskaber) 3) Sammenhængen mellem elevernes sociale baggrund (køn og etnicitet), den sociale og kulturelle praksis, elevpositioner og -positioneringer? (Peer socialisation) 8

9 Design – metode og teori
Metode – empirisk ramme 5 klasser/skoler (3 stx og 2 hhx) i tre år: observation og interviews. 1. år alle fem skoler observation og interviews. 2. år zoomes ind på én (måske to) klasser(r). Observation og interviews, spørgeskema samt lærerinterviews. 3. år indsamle karakterer på alle fem skoler, observation og interviews (evt. kun på de to primær skoler). Teoretisk ramme – sociokulturelt perspektiv: Sociale strukturer; felt, doxa, kapital, habitus, relationel tænkning, positioner, dispositioner, reproduktion (Bourdieu / Bernstein) Situeret erfaring/praksis; praksisfællesskab, situeret praksis (Lave/Wenger) Social identitet; positionering, strukturel identitet, positioneret erfaring, subjektivering (Jenkins, Gilliam, Hasse, Kofoed) 0) Elever fra de gymnasiefremmede miljøer oplever gymnasiet som en fremmed verden! Projektet om de gymnasiefremmede elevers møde med gymnasiet, som vi har lavet i samarbejde med GL, er netop nu udkommet som bog – og har fået titlen; Når gymnasiet er en fremmed verden, fordi dette netop var et gennemgående tema i elevernes fortællinger. 1+2+3) Gymnasiet producerer og reproducerer eet særligt sæt af normer og værdier, som er vanskeligere at tilegne sig for nogen og nemmere for andre, fordi det ligger tæt op ad de normer og værdier, som de er opvokset med. Gymnasiernes historie samt organisering fordrer en særlig elev-type og dermed særlige deltagerforudsætninger. Disse forudsætninger formuleres imidlertid ikke eksplicit, dette er noget den enkelte elev skal kunne afkode gennem sin tid i gymnasiet. Uddannelse handler ikke kun om valg – men om: at kende ”spillet regler” og kunne agere i forhold hertil. At deltage i undervisningen At forstå indholdet. At være i stand til at tænke abstrakt og analysere på den rette måde. At bruge det rette sprog. At deltage i undervisningen. At forstå indholdet. At være i stand til at tænke abstrakt og analysere på den rette måde. At bruge det rette sprog. Søge mening i det man møder! Tendens til at individualisere problemerne: strukturerne og kulturen giver de forskellige elever forskellige betingelser og muligheder! Starter ved individet – tager nok de sociale rammer med – men ender igen ved individet som det der skal ændre sig! Kunne også være en overvejelse værd at se på strukturerne og kulturen og ændre denne for dermed at give individet bedre betingelser og muligheder?! Individualisering en samfundsmæssig og en bevidsthedsmæssig proces. Hos de unge samfundets tendenser tydeligst kommer til udtryk, men ofte blot et spejl på vores samfund! Ikke et individuelt problem, men et socialt problem som mange har ansvar for! Frit valg = valgtvang og ansvar for konsekvenser… Uddannelse og arbejde = individuelle valgarenaer. Fordre refleksivitet; skal kunne begrunde sine valg – over for sig selv og over for sin omverden, og ikke mindst institutionernes repræsentanter. Der fordres aktiv selvforvaltning; Men forudsætning for valg, refleksivitet og selvforvaltning er meget forskellige for de unge, og her er en stor afgørende faktor det miljø du kommer fra og færdes i! De mange elevfortællinger giver os et indblik i, hvordan strukturerne opleves i et særligt elevperspektiv, nemlig set fra den gymnasiefremmede elevs øjne. Vores håb at I med udgangspunkt i disse mange fortællinger, vil kunne arbejde videre med hvordan I som skole og lærere kan være med til at skabe bedre betingelser og muligheder for at denne gruppe elever får et større fagligt og personligt udbytte af deres tid i gymnasiet. Bourdieu; habitus, felt and kapital Teorier om kultural kapital og om social kapital Positionerings teori (køn og identitetsforskning) Klasseteorier (Birmingham race and class studies) Etnografiske studier i skole og uddannelse Social konstruktionisme (kønsforskning) Peer socialisation, praksisfællesskaber Ungdomsforskning (identitet, socialisering, uddannelse, individualisering) Pædagogisk praksis (rammesætning, klassifikation, diskursiv og social orden) Omkring flere tematikker i elevernes oplevelse af deres møde med gymnasiet – men sproget er det der træder tydeligst frem i relation til social sortering. Det er her, hvor de gymnasiefremmede elever fra første dag er og føler sig anderledes betinget end deres klassekammerater fra akademiske hjem, hvis sprognormer og sprogbrug er meget tættere på det de møder i gymnasiet. Teorier, der reducerer læring til en individuel mental kapacitet/ aktivitet, er i sidste instans med til at give marginaliserede personer skylden for deres marginalisering. Almindelige læringsteorier begynder og ender med individet (selvom teorierne i disse dage ofte når rundt om ”det sociale” eller ”omgivelserne” undervejs). Disse teorier fokuserer i høj grad på individuelle forskelle og forestillingen om bedre og dårligere, mere eller mindre læring samt på at sammenligne disse ting på tværs af grupper af individer (…) Det synes bydende nødvendigt at afsøge nye måder at forstå læring på, som ikke naturaliserer og understreget vort samfunds eksisterende opdeling i social ulighed (Jean Lave 1996) 9

10 At være åben og ville hinanden
”… Når man kom hjem fra skole, så orkede jeg ikke at lave lektier, jeg var helt død. Bare at skulle…, jeg ved ikke man kan sige, være perfekt hele tiden, men være klar på at møde nye mennesker og så videre.” (Drenge stx, 1.g) ”Det er jo forskelligt fra person til person, hvordan man selv vil gribe det an, når du starter i en ny klasse, men hun har så valgt sådan at søge ind til en pige, der er i vores klasse, som heller ikke rigtig er så social og sådan noget. Så nu er det sådan meget de to. […] Jeg vil sige, der er sådan fire, hvor jeg tænker 'de passer meget sig selv'.” (1.g, pige stx) - inkludering, marginalisering, ekskludering; peger ofte på træk og egenskaber hos den enkelte elev. Bør ses relationelt! - taler om at ville gymnasiet, og at ville hinanden – men handler lige så meget om anerkendelse og genkendelse; af spillet og det man bringer ind i spillet. - taler om kemi og interesse – men i sociologisk perspektiv handler også om fælles træk i elevernes habitus (sociale baggrund, løbebane) Anerkendelse, genkendelse, doxa og illusio. Kunne gennemskue spillet (doxa), anerkende det og kunne se et formål med at investere i det (illusio). 10

11 Positioner mellem det sociale og det faglige felt
”En god skoleelev i vores klasse, det må være... [...] En som jeg egentlig ikke synes så meget om generelt, men han er..., han gør noget for sin skolegang. Det der med at han er med til alle timerne, han har lavet sine lektier, han er forberedt, han rækker hånden op, han.. ja. Han kan alle ting, synes jeg. Men altså det sociale, der drosler han ned. Jeg synes ikke, han er sådan en person, man har lyst til hverken at bruge sin tid på eller... […] Men jeg har det meget gerne sådan, at dem, der er virkelig gode i skolen, det er også gerne dem, der mangler det sociale. Og hvis man er sådan middel i skolen eller kan sine ting, ikke, uden at det bliver for overdrevet, så er man også gerne til at kunne fanges socialt. Så det er det der med, at folk lukker sig inde, når de bliver de der enspændertyper, og det synes jeg, der er nogle af dem, der gør. Desværre. Og de lukker sig også lidt ude fra det der sammenhold i klassen” (1.g hhx, Simon) Vigtigt at kunne holde balancen. I fleste klasser ok, at være klog, og ok at gøre noget for sin skolegang. Men det må ikke være på bekostning af de andre elever, og det er vigtigt at dele ud af sin viden (ville hjælpe andre) og at man deltager i frikvarterene og i de sociale arrangementer. 11

12 Positioner mellem det sociale og det faglige felt
Konstant to felter at positionere sig i; det sociale og det faglige. Logikker og værdier i de to felter, konkurrerende eller komplementerende?! Det sociale og det faglige – betinger og er betinget af hinanden Klassen, et kulturelt og socialt fænomen. Skabes relationelt; gennem relationerne mellem de forskellige positioner primært i klassen; eleverne, lærerne, fagene – og udenfor klassen; øvrige klasser, skolen, andre skoler, lokalmiljøet, uddannelses- feltet, medierne, politikerne etc. Handlinger og holdninger = anerkendelse, positioneringer, strategier og identitet. Sociale relationer mere end venskaber – måder at omgå hinanden på, syn på hinanden, distinktioner, anerkendelse. 12

13 Fysisk placering i rummet – og venskaber
”Jeg tror også, det er meget, hvor du sad i klassen til at starte med. For nu sidder jeg på bagerste række, og så snakker man med dem på bagerste række. Og så i frikvartererne bliver man siddende ved ens computer, eller også går man ned i frikvarteret med dem fra bagerste række. Så det er ikke sådan... Man går jo ikke op og sætter sig et nyt sted, for vi er jo nogle sindssyge vanedyr, ikke. Så vi kommer ind og sætter os på det samme sted, og de samme mennesker kommer ind, ikke, og man snakker med dem, og det er jo dem, man kommer til at snakke mest med og lære bedst at kende, og så de andre, det er måske half and half, man snakker med dem engang imellem, og man siger hej, når man møder dem, men det er ikke sådan...” (1.g hhx, dreng) - Venskaber, kendskaber og oplevelse af fællesskab Altså, hvis man sidder bagved sammen med alle dem, der sidder og snakker, så er man da bare med i det, og hvis man sætter sig herop foran, hvor alle sådan ligesom sidder og kikker, så... Det er lidt dem, man sidder sammen med, synes jeg betyder meget. Altså, hvis der sidder to ved siden af en og sidder tæt, og man sidder og snakker sammen og sådan noget, så bliver man ikke.., så er man ikke så meget med, som vhis man sad foran og... Altså jeg kan personligt bedst lide det der med at sidde ikke sådan lige foran læreren, men sidde sådan et sted, hvor man ved, at der bliver man ikke lige forstyrret af alle mulige andre... Spørgsmål om hvad der føles naturligt, og hvornår man anstrenger sig for en bestemt strategi... Fysiske positioner bliver til mentale positioner.... 13

14 Fysisk placering i rummet – og deltagelse
”Sune: Jeg har snakket med Susanne (læreren) om det, og hun sagde også, at det var, fordi hun følte, jeg ville være aktiv næsten lige meget, hvor jeg sad. Så der var brug for nogle andre, der skulle derop. Men jeg syntes bare ikke, jeg kunne få undervisning dernede. Man får ikke lyst til at være aktiv, hvis man ikke sidder et ordentligt sted, og hvis man ligesom skal kæmpe for at se, hvad der står på tavlen, og man samtidig skal kæmpe med at skrive notater. Troels: Ja, og hvis du så har en bærbar foran dig samtidig, så er det sgu nemmere lige at gå ind og kigge på et eller andet andet. Mikkel: Ja, præcis, så er det lettere lige at gå på Facebook eller et eller andet. Sune: Jeg vil også gerne op at sidde foran, for så kommer jeg til at lave meget mere skolearbejde på min bærbare end at sidde og surfe rundt hele tiden.” (Drenge hhx2, 1.g) - Deltagelsesmuligheder – og fristelser (computer, snak) Fysiske pladser, positioner og positioneringer Altså, hvis man sidder bagved sammen med alle dem, der sidder og snakker, så er man da bare med i det, og hvis man sætter sig herop foran, hvor alle sådan ligesom sidder og kikker, så... Det er lidt dem, man sidder sammen med, synes jeg betyder meget. Altså, hvis der sidder to ved siden af en og sidder tæt, og man sidder og snakker sammen og sådan noget, så bliver man ikke.., så er man ikke så meget med, som vhis man sad foran og... Altså jeg kan personligt bedst lide det der med at sidde ikke sådan lige foran læreren, men sidde sådan et sted, hvor man ved, at der bliver man ikke lige forstyrret af alle mulige andre... Spørgsmål om hvad der føles naturligt, og hvornår man anstrenger sig for en bestemt strategi... Fysiske positioner bliver til mentale positioner.... 14

15 Betingelser for det inkluderende læringsmiljø – steder at tage fat
Problemer – ofte socialt skabt og bør løses socialt! Klasserumskulturen og elevernes positioner er betingende for elevernes deltagelses- og læringsmuligheder. Vejlederprojekter med fokus på klasserumskulturen. Læreren = med til at facilliterer klasserumskulturen. Individualitet, fællesskab – taletid, variation. Autoritet til at bestemme eleverne: Fysisk placering i rummet og elevsammensætning ved gruppearbejde. Søge at få det sociale felt og det faglige felt til at mødes. Altså, hvis man sidder bagved sammen med alle dem, der sidder og snakker, så er man da bare med i det, og hvis man sætter sig herop foran, hvor alle sådan ligesom sidder og kikker, så... Det er lidt dem, man sidder sammen med, synes jeg betyder meget. Altså, hvis der sidder to ved siden af en og sidder tæt, og man sidder og snakker sammen og sådan noget, så bliver man ikke.., så er man ikke så meget med, som vhis man sad foran og... Altså jeg kan personligt bedst lide det der med at sidde ikke sådan lige foran læreren, men sidde sådan et sted, hvor man ved, at der bliver man ikke lige forstyrret af alle mulige andre... Spørgsmål om hvad der føles naturligt, og hvornår man anstrenger sig for en bestemt strategi... Fysiske positioner bliver til mentale positioner.... 15