Download præsentationen
Præsentation er lastning. Vent venligst
Offentliggjort afJette Bonde Redigeret for ca. et år siden
1
Folkeskolens uddannelsesøkonomi Skolerigsdag den 13. januar 2011 Jan Olsen, Cheføkonom i KL Erik Christensen, Borgmester i Nyborg Kommune
2
Krisen og den kommunale økonomi Mia kr. R07R08R09R10B11 224 228 232 236 ? 4-5 mia. kr.
3
De kommende års rammer Vilkår: Færre penge til folkeskolen Målsætning: En bedre folkeskole Redskab: Uddannelsesøkonomi Hvad får din kommune for pengene, og hvordan kan I få mere for dem?
4
Temaer Områder med stor økonomisk betydning Områder med stor kommunal forskellighed Special- under- visning Skole- struktur Digitali- sering Lærernes arbejdstid Hvad får din kommune for pengene?
5
Specialundervisning Fra eksklusion til inklusion
6
Hvorfor øget inklusion? Udgifter til specialunder- visning stiger stærkt Specialundervisningen udhuler almenunder- visningen Det skaber bedre faglige og sociale resultater De faglige og økonomiske anbefalinger peger altså i samme retning!
7
Hvad er udfordringen? Elever der modtog specialundervisning i skoleåret 2008/2009
8
Hvad gør forskellen?
9
Styringsmodellen gør en forskel I NKLUSIONS - MODELLEN : 1.K LARE POLITISKE MÅLSÆTNINGER 2.O PGAVER OG ØKONOMI FØLGES AD 3.D ET KAN BETALE SIG AT INKLUDERE 4.B ÆREDYGTIG SKOLESTRUKTUR E KSKLUSIONS - MODELLEN : 1.L ØSE POLITISKE MÅLSÆTNINGER 2.C ENTRALE PULJER TIL SPECIALUNDERVISNING 3.D ET KAN BETALE SIG AT EKSKLUDERE 4.S MÅ SKOLER UDEN SPECIALFAGLIGHED
10
Skolestruktur
11
Mange justerer i skolestruktur - Hvorfor egentlig? Flere undervisningstimer til børnene Større fleksibilitet i timeplanlægning Bedre faglige miljøer på skolerne Forskningen: Store skoler skaber bedre resultater Større skoler er bedre til at inkludere elever med særlige behov Det giver en bedre uddannelsesøkonomi!
12
Skolestruktur – hvordan ser det ud? 80 folkeskoler lukker i 2011 Flere planlægges lukket i 2012 Hvor mange skoler bør nedlægges inden 2015?
13
Store forskelle i klassekvotienten
14
…Et lille tankeeksperiment Gns. klassekvotient i en kommune med ca. 5.700 elever øges fra 20,4-22,4 Mulighed for 25 færre klasser ….eller ca. 20.000 flere undervisningstimer Svarer til 2,5 ekstra ugentlig lektion pr. klasse
15
Bedre udnyttelse af lærernes arbejdstid
16
Store forskelle mellem kommuner 668 timer i gennemsnit i kommune A 615 timer i gennemsnit i kommune B Forskel: 53 timer pr. lærer Kommune B har 600 lærere: Ca. 20 mio. kr. Eller ca. 32.000 flere undervisningstimer
17
Store forskelle mellem skoler i samme kommune 680 timer i gennemsnit på skole A 606 timer i gennemsnit på skole B Forskel: 74 timer pr. lærer Hvis alle skoler effektiviserer op til 656 timer (realistisk niveau): Ca. 7 mio. kr. Eller 10.500 flere undervisningstimer
18
Hvordan prioriterer man lærernes arbejdstid i din kommune? Direkte undervisningstid Opgaver tilknyttet undervisningen Opgaver der ikke er tilknyttet undervisningen Lav MiddelHøj
19
Den digitale folkeskole
20
Investér i den digitale folkeskole Klar investerings- og udviklingsstrategi Den digitale infrastruktur De digitale læremidler De kvalifikationsmæssige forudsætninger
21
Digital status i din kommune Fuld netadgang på alle skoler Digital forældrekommunikation Digital undervisning og læring Lærerkorpsets kvalifikationer I top Medium svag Top MediumBund
22
Konklusion Kend din uddannelsesøkonomi Der er mange penge at hente Omprioritér til fordel for elevernes læring Investér i fremtidens skole
Lignende præsentationer
© 2024 SlidePlayer.dk Inc.
All rights reserved.