Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Kvalitet, kvalitetsudvikling og værdier

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Kvalitet, kvalitetsudvikling og værdier"— Præsentationens transcript:

1 Kvalitet, kvalitetsudvikling og værdier
Professor Torben Beck Jørgensen Institut for Statskundskab Københavns Universitet

2 Krav om kvalitet MEN Kravet er indiskutabelt, letfatteligt,
kvalitetsbegrebet er svært forståeligt opfattelsen af kvalitet er knyttet til interesser to vidt forskellige opfattelser slås om opmærksomhed

3 To hovedstrømme Krav om regelmæssighed:
Standardisering, ensartede ydelser landet over Akkreditering, certificering Evaluering Dokumentation, resultatmåling Krav om uregelmæssighed: Danmark skal være innovativt, kreativt Vi skal have differentiering (elitisering, forskelle) Individuelt ansvar og individualisering

4 To hovedstrømme Kvalitetsudvikling bestemmes af balancen og samspillet mellem de to hovedstrømme De to strømme er i skarp konflikt: Værdikonflikt (lov/orden vs. leg, spontanitet) Organisatorisk designkonflikt (hierarki/regler vs. flad, løst-koblet organisation)

5 Den bedste kvalitetsdefinition?
Institut for Statskundskab Den bedste kvalitetsdefinition? Gængse definitioner: En egenskab ved ydelsen – ”vi fører tilbud til handicappede i flere kvaliteter” Der kommer det ud af systemet, som der bør – i flg. Fagfolks vurdering Forvaltningens krav Politikernes mål Brugerne Minimering af variationer omkring en standard: regelmæssighed Det ekstraordinære, det sjældne: uregelmæssighed

6 Den bedste kvalitetsdefinition?
Institut for Statskundskab Den bedste kvalitetsdefinition? Minimering af variationer udelukker logisk kvalitet som noget ekstraordinært – og omvendt Men vi kan ikke leve af kun at minimere variationer – det bliver for kedeligt Eller kun af det ekstraordinære – det sker jo for sjældent Balance og samspil mellem det ekstraordinære og variationsminimering er det interessante Mellem regelmæssighed og uregelmæssighed

7 Institut for Statskundskab
Eksempler på kvalitet

8 Institut for Statskundskab
Eksempler på kvalitet

9 Institut for Statskundskab
Eksempler på kvalitet

10 Institut for Statskundskab
Eksempler på kvalitet

11 Institut for Statskundskab
Eksempler på kvalitet

12 Institut for Statskundskab
Eksempler på kvalitet

13 Institut for Statskundskab
Eksempler på kvalitet

14 Institut for Statskundskab
Eksempler på kvalitet

15 Institut for Statskundskab
Eksempler på kvalitet

16 Institut for Statskundskab
Eksempler på kvalitet

17 Institut for Statskundskab
Eksempler på kvalitet Fælles kendetegn ved de egenskaber, der giver kvalitet: De er alle unødvendige Vi ville ikke savne dem De vidner om overskud De vidner om leg Har man først oplevet dette ”unødvendige”, bliver det uundværligt

18 ”Valborg tager det konkrete og nødvendige,
Institut for Statskundskab Eksempler på kvalitet ”Valborg tager det konkrete og nødvendige, Violet sørger for det, som kan undværes, indtil det er der, og man opdager, at man nødig havde været det foruden” Anne Marie Løn: Prinsesserne.

19 Den veldokumenterede basisydelse og den forunderlige kvalitet
Institut for Statskundskab Den veldokumenterede basisydelse og den forunderlige kvalitet Hvad med basisydelsen? En hovedbanegård En motorvej En artikel med fagligt indhold En symfoni - et tema En bro En lufthavn

20 Den veldokumenterede basisydelse og den forunderlige kvalitet
Institut for Statskundskab Den veldokumenterede basisydelse og den forunderlige kvalitet Basisydelsen skal være i orden Så har man overskud til at opleve kvalitet Og netop også overskud til at opleve mangel på kvalitet

21 Den veldokumenterede basisydelse og den forunderlige kvalitet
Institut for Statskundskab Den veldokumenterede basisydelse og den forunderlige kvalitet Noder fra Zigeunerbaronen af Strauss:

22 Den veldokumenterede basisydelse og den forunderlige kvalitet
Institut for Statskundskab Den veldokumenterede basisydelse og den forunderlige kvalitet Hvad karakteriserer denne basisydelse? Alt er dokumenteret i et fælles sprog (nodesproget med tonelængder, tonehøjde, pauser, toneart, tempi, instrumenter etc.) Der er klare regler for hver medarbejder (de enkelte stemmer) Hvis noget går galt, er det nemt at finde ud af hvor Det er nemt at minimere variationer omkring en standard – det kan i det mindste læres Der er klar ledelse Og hvordan lyder det så?

23 Den veldokumenterede basisydelse og den forunderlige kvalitet
Institut for Statskundskab Den veldokumenterede basisydelse og den forunderlige kvalitet Hvad sker der, når vi tilfører basisydelsen en faglig værdi ”wienerisch”? Skabe variationer omkring en standard (rytme) Skabe bestemte slags variationer Dans Vals Wienervals Tilføre basisydelsen mening og identitet Og spænding

24 Den veldokumenterede basisydelse og den forunderlige kvalitet
Institut for Statskundskab Den veldokumenterede basisydelse og den forunderlige kvalitet Fører variationer til ny regelmæssighed? Ja! Bestemte variationer omkring en standard indgår i en ny regelmæssighed - på et højere niveau Nej! Variere variationerne omkring en standard (lederens rolle) Frigøre energi til ny uregelmæssighed (variationer)

25 Forholdet mellem regelmæssighed og uregelmæssighed
Institut for Statskundskab Forholdet mellem regelmæssighed og uregelmæssighed Kvalitet Ny uregelmæssighed Regelmæssighed Uregelmæssighed Regelmæssighed Udbrændthed Tid

26 Forholdet mellem regelmæssighed og uregelmæssighed
Institut for Statskundskab Forholdet mellem regelmæssighed og uregelmæssighed Hvorledes etableres regelmæssighed, der er fleksibel over for ny uregelmæssighed? Regelmæssighed kan etableres gennem: Nye regler Ny faglighed, værdier Nye vaner Synlighed Høj Medium Lille Reaktions-tempo Lavt Medium Højt ”Hjemsted” Ledelsen Faggruppe Medarbejdere i hverdagen Forudsætning Fornuft bag reglerne Veludviklet faglighed Personale-stabilitet Ændrings-tempo Højt Medium Lavt Varians-tolerance Medium Høj Lav

27 Hvordan tilfører vi offentlige ydelser kvalitet gennem værdier?
Institut for Statskundskab Hvordan tilfører vi offentlige ydelser kvalitet gennem værdier? Niveau 1: Den konkrete ydelse Legalitet B. Specifik faglighed C. Dialog D. Kunde-orientering Beskyttelse af individrettig-heder Fair behandling Responsivitet Rettidighed Lighed Professionelt skøn Bruger-demokrati Venlighed Retssikkerhed Faglig autonomi Borger-inddragelse Behov Retfærdighed Klient-orientering Borgerens selvudvikling Bruger-orientering Klageadgang Faglig kontrol Deltager i kollektiv Marked

28 Hvordan tilfører vi offentlige ydelser kvalitet?
Institut for Statskundskab Hvordan tilfører vi offentlige ydelser kvalitet? Niveau 2: Den almene ydelse: konkret ydelse og samfundet Infrastruktur Identitets-institutioner Fremtids-producent Rollemodel Samfundsgoder Social sammen-hængskraft Bæredygtighed Regime-stabilitet Almen nytte Menneskelig værdighed Fremtidens stemme Regime-værdighed

29 Almen nytte, menneskelig værdighed, regimeværdighed
Institut for Statskundskab Almen nytte, menneskelig værdighed, regimeværdighed

30 Institut for Statskundskab
Byggegrunden

31 Institut for Statskundskab
Byggegrunden

32 Institut for Statskundskab
Lysthuset

33 Institut for Statskundskab
Lysthuset

34 Institut for Statskundskab
Værkstedet

35 Institut for Statskundskab
Værkstedet

36 Institut for Statskundskab
Hjerterummet

37 Institut for Statskundskab
Hjerterummet

38 Institut for Statskundskab
Tankegangen

39 Institut for Statskundskab
Tankegangen

40 Institut for Statskundskab
Sjælesalen

41 Institut for Statskundskab
Sjælesalen

42 Institut for Statskundskab
Åndernes Hal

43 Dokumentations-Danmark
Institut for Statskundskab Dokumentations-Danmark Dokumentationskrav og moderne kvalitetskrav (minimering af variationer omkring en standard): Favoriserer regelmæssighed skabt af regler Der fører til bureaukratisering Og til fokus på ex post ansvarsplacering (skyld, syndebukke) Og til anvendelsen af regler som beskyttelse

44 Dokumentations-Danmark
Institut for Statskundskab Dokumentations-Danmark Den onde cirkel forstærkes af et mekanisk samspil mellem: lokale fejl nationale medier nationale politikere ministeriel problemløsning Strukturreformen fremmer sandsynligvis dette samspil

45 Dokumentations-Danmark
Institut for Statskundskab Dokumentations-Danmark

46 Dokumentations-Danmark?
Institut for Statskundskab Dokumentations-Danmark? Lille dansk struktureringsbehov – komparativt set – betyder: nye situationer kan håndteres uden chefer og regler vi kan tænke selvstændigt vi kan handle efter konduite vi kan påtage os ansvar Stærk sammenhæng mellem lille struktureringsbehov, høj tillid, beskeden korruption.

47 Husk at være ”wienerisch”
Institut for Statskundskab Husk at være ”wienerisch”


Download ppt "Kvalitet, kvalitetsudvikling og værdier"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google