Selvbeskyttelsesstrategier og regression

Præsentationer af emnet: "Selvbeskyttelsesstrategier og regression"— Præsentationens transcript:

1 Selvbeskyttelsesstrategier og regression

2 Traumatisering En almindelig form for traumatisering af personligheden, består i en fortløbende relation, der kan virke traumatiserende på grund af katastrofal mangel på almindelig omsorg, enten højstressfyldt i tilfælde af overgreb og ambivalens eller medføre manglende udvikling på grund af lav arousal i tilfælde af deprivation

3 Traumatisering Den traumatiske relation bliver efterhånden integreret i det psykiske system, og for voksne er infantile traumer, ligesom alle andre hændelser, blevet en del af en kompliceret psykisk struktur. Den vanskelige opgave er at forklare, hvordan bestemte ydre forhold bliver til indre psykiske processer.

4 Fra tilstande til personlighedstræk
Efter mange fejlafstemninger og overgrebserfaringer reagerer barnet med en forøget årvågenhed og stress respons systemet vil konstant reaktiveres. Almindelige erfaringer begynder at udløse overdreven reaktivitet og barnet vil i tiltagende grad udvise hyperreaktivitet og overfølsomhed. Efterhånden vil frygt tilstanden udvikle sig fra en tilstand til et personlighedstræk.

5 Psykiske forstyrrelser
Et symptom er en respons som er blevet adskilt fra den situation som forårsagede den. Psykiske forstyrrelser kan relateres til forskellige familiemæssige erfaringer, der muligvis kan knyttes sammen med neurofysiologiske forandringer, som er relateret til forstyrrelsen. (John Bowlby)

6 Intersubjektivitet Barnets iboende forudsætninger Intersubjektivitet
Omsorgspersonens forældreadfærd

7 Fra intersubjektivitet til selvorganisering
Omsorgsgiveren former det dannende selvs kapacitet til selvorganisering

8 Selvbeskyttelsesstrategier
Forsvarsmekanismer = Selvbeskyttelsesstrategier Selvbeskyttelsesstrategier balancerer nervesystemet på det mentale organiseringsniveau det befinder sig på Regression er en tilbagevenden til tidligere udviklede selvbeskyttelsesstrategier

9 Selvbeskyttelsesstrategier i den tredelte hjerne
Fortrængning, intellektualisering, sublimering og forskydning Sen: Projektiv identifikation. Splitting. Tidlig: Benægten, idylliseren og projektion Sympatisk kamp-flugt adfærd eller vegetativ parasympatisk aktivitet, som forårsager immobiliseringsrespons

10 HPA-systemet Hypothalamus – Hypofyse – Binyrebark systemet
Hypothalamus (CRF) – Igangsættes ved øjeblikkelig uro/forskrækkelse Igangsætter noradrenalin og adrenalin. Pulsraten og blodtrykket forøges og fordøjelsesfunkioner hæmmes Præfrontal cortex Gyrus cinguli Hippocampus Amygdala Hypofysen (ACTH) – Igangsættes efter ca. 15 sekunder Sendes i blodstrømmen til binyrerne Binyrerne (cortisol) – Igangsættes efter mange minutter eller timer Har en længerevarende effekt på kropsorganer

11 Cortisol Formindsker undersøgende adfærd
Medfører defensiv tilbagetrækning Slukker reaktioner som blev igangsat ved stressresponsen Formindsker serotonin- og noradrenalin niveau Kronisk forhøjet cortisolniveau kan forstyrre balancen mellem parasympatisk og sympatisk aktivitet Forhøjet cortisolniveau svækker immunforsvaret Både et for højt og et for lavt cortisolniveau kan medføre celledød i hippocampus Hypothalamus og hypofysen reagerer på en faldende cortisolkoncentration ved at udskille CRF og ACTH

12 Hjernestrukturernes udvikling og dysfunktioner
0-2 måneder: Områder i hjernestammen og det autonome nervesystem er aktive og det gryende selv dannes. Dysregulering: Forstyrrelser i de basale autoregulerende funktioner skaber ubalancer i det autonome nervesystem og i neurotransmitterstof reguleringen, hvilket kan fastholde barnet i autonom sympatisk og vegetativ parasympatisk regulering. Ligeledes vil forstyrrelser i de dybtliggende områder i parietallapperne, fx insula mindske barnets evne til at sanse egen psykiske tilstand og skabe repræsentationer af kropstilstande.

13 Hjernestrukturernes udvikling og dysfunktioner
2-6 måneder: Protokonversationerne får stor betydning. Den basale intuitive selvfornemmelse og fornemmelse af andre udvikles gennem visuel orientering af følelsesmæssige ansigtsudtryk. Dysregulering: Forstyrrelser kan medføre skader i amygdala, barnet mister fornemmelsen for reelle faresituationer, men har en diffus frygtfornemmelse.

14 Hjernestrukturernes udvikling og dysfunktioner
6-12 måneder: Objektkonstansen udvikles og barnet kan aflæse diskrete sindsstemninger og regulere sig efter dem. På dette tidspunkt udvikles områder i gyrus cinguli og orbitofrontal cotex, og den affektive afstemning er overordentlig vigtig. Dysregulering: Forstyrrelser i hippocampus og den forreste del af gyrus cinguli forlænger og forhøjer stresshormonniveauet, hvilket medfører manglende kapacitet til at regulere aktiviteten fra amygdala. Forstyrrelser i det orbitofrontale reguleringssystem betyder, at barnet mister muligheden for selvberoligelse og kan forårsage social og emotionel blindhed og sociopatisk adfærd.

15 Hjernestrukturernes udvikling og dysfunktioner
12-18 måneder: Orbitofrontal cortex modnes yderligere og barnet lærer at behovsudsætte. Skammen er den essentielle affekt, som formidler den socialiserende funktion. Dysregulering: Forstyrrelser fratager barnet muligheden for at indgå i den narcissistiske deflation, det vil sige regulere sig selv og hæmme lystfyldt aktivitet, som i andres øjne er uacceptabel. Barnet får vanskeligheder med at regulere socialbetinget stress og regulere sig ud af erfaringer af intens skamfølelse, hvilket påvirker dets evne til at genforene brudte tilknytningsbånd.

16 Hjernestrukturernes udvikling og dysfunktioner
18 måneder – 3 år: Det verbale selv udvikles. Forbindelserne mellem orbitofrontal cortex, dorsolateral cortex og hjernebjælken styrkes, barnet går fra højre hemisfære dominans til venstrehemisfære dominans og barnets kognitive kapacitet udvikles. Dysregulering: Vanskeligheder med brugen af mere komplekse genkaldelseserindringer og indre repræsentationer og evnen til at kunne sætte sig ind i andres mentale tilstande og følelser. Radikale skift mellem positive og negative vurderinger i sociale situationer.

17 Hjernestrukturernes udvikling og dysfunktioner
Det narrative selv og de grundlæggende neurale forbindelser mellem det limbiske system og orbitofrontale cortex færdigudvikles. Det emotionelle og impulshæmmende systems opgave er primært at forbinde sig med det endnu ikke færdigudviklede præfrontale cortex og dele af venstre hemisfære. Dysregulering: Barnets intentioner kan forekomme beregnende, følelseskolde og uempatiske. På dette alderstrin vil dysregulationer hovedsagelig bestå af stærke hæmninger fra dorsolateral præfrontalcortex og det freudianske neurose begreb er i denne forbindelse relevant.

18 Psykiske forstyrrelser i den tredelte hjerne
Præfrontal angst Præfrontal undertrykkelse af aggression Sekundær depression (neurotisk depression) Hysteriforme lidelser Tvangsforstyrrelser (Obsessive Compulsive Disorder) Narcissistisk depression Borderlineforstyrrelser Omnipotens Sympatisk dissociation – kamp-flugt Parasympatisk dissociation – fastfrysning Anaklitisk depression Tidlig følelsesmæssig frustration (antisocial forstyrrelse) Skizoid forstyrrelse

19 Positive følelser Positive følelser spiller en stor rolle for at deaktivere eller opløse fysiologisk arousal. Effekten er fundet ved positive emotioner såsom glædesaktivering, tilfredshed og smil. Positive følelser har kapaciteten til at genoprette ANS balancen efter negative følelser. Denne kapacitet spiller en enorm rolle i opbygningen af tilknytningsbånd, når relationen opleves beroligende og positiv

20 Glæde og vitalitet Bekræftelsen på at det er set og deling af glæde og vitalitet er helt essentiel for følelsesmæssig udvikling. Gennem forældrenes attitude danner barnet sin selvoplevelse og følelse af eget værd

21 Glæde og vitalitet At bringe barnet ind i denne glædesfyldte ophidselse, består af en præcis regulering af arousal, som kun lige ligger under punktet, hvor det krænger over og bliver for meget. Denne form for glæde er vital i forhold til at udvikle tilknytningsbåndet ”angst er låsen, men latter nøglen til ens hjerte”

22 Angst er låsen, men latter er nøglen til ens hjerte

23 Grundlaget for Theraplay
Barnet har behov for at udvikle nye tilknytningserfaringer. Tilknytningserfaringer dannes gennem den daglige omsorg fra få tilknytningspersoner. I starten skabes tilknytningserfaringer gennem fysisk regulering, fysisk tæthed, berøring og ved at give barnet mad.

24 Grundlaget for Theraplay
Tilknytning dannes ved at besvare barnets signaler: Barnets tilnærmelsessignaler styrkes gennem forøgelse af glædesaktivitet Barnets ubehagssignaler besvares øjeblikkelig ved at registrere dets panik og angst

25 Grundlaget for Theraplay
Tilknytningsadfærd: Sikre sig tæthed og omsorg. Sikre sig udforskning og mestring gennem fælles regulering af spændingsfyldte tilstande.

26 Grundlaget for Theraplay
Tryg tilknytning: Omsorgspersonen yder sensitiv forventningsbaseret omsorg Gensidig regulering medfører, at barnet udvikler indre kapacitet til følelsesmæssig regulering Igennem fælles regulering af stress og arousal skabes en ny mening af selv, andre og verden.

27 Grundlaget for Theraplay
Følelsesmæssig afstemning: Fokusere på barnet ved at sætte sig ind i barnets tilstand, gennem at lytte, kikke og røre. Kommunikere ens egne mere organiserede tilstande igennem tæthed, berøring og stemmemelodi (prosodi).

28 Theraplay En aktiv, intensiv, engagerende og legefyldt metode til at bringe korrigerende erfaringer ind i voksen-barn relationen: Den voksne tager ansvaret på en sensitiv måde – ”er karavanens leder” Giver specifikke meddelelser tilsigtet og insisterende. Gennem planlagte aktiviteter gives korrigerende tilknytningserfaringer gennem: Præverbal eksperimenterende læring Følelsesmæssig resonans Stressreducerende fysisk kontakt Intensivt engagement

29 Theraplay Engagement: Jeg vil række ud efter dig og finde dig. Du vil ikke blive ladt alene med din frygt og smerte. Struktur: Jeg vil sørge for, at din verden er tryg og forudsigelig. Du behøver ikke at bevare kontrollen, for at føle dig sikker. Udfordring: Jeg vil hjælpe dig med at finde gode og betydningsfulde ting du kan gøre. Du er i stand til at få gode ting til at ske.

30 Theraplay Næring: Jeg vil sørge for, at du finder kropsligt behag. Du behøver ikke at passe på dig selv, når du er i nød. Leg: Glædesfyldt spænding er mulig gennem op- og ned regulering. Du er sjov at være sammen med og livet er sjovt!