Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Værkstedsundervisning og fagene

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Værkstedsundervisning og fagene"— Præsentationens transcript:

1 Værkstedsundervisning og fagene
mundtlig formidling skriftlig formidling studiemetoder matematik dansk engelsk nf ks

2 Hvorfor værkstedsundervisning?
Fokus: Læring og studiekompetencer - at indsamle, forstå, huske og anvende viden = kompetence

3 Hvad siger læreplanen? Værkstedsundervisningen skal
Styrke jeres i jeres udvikling af gode studie- og arbejdsvaner Styrke jeres bevidsthed om læreprocesser, metoder og mål Skabe sammenhæng mellem undervisning og elevernes (fagspecifikke) lektielæsning.

4 Større skriftlig opgaver SSO
De større skriftlige opgaverformålet er, du skal vise, at du kan bruge viden. Det betyder at Du skal kunne bruge fagets metoder og teorier på et givent materiale

5 SSO som genre På hf møder du bl.a. følgende skriftlige genre:
Den danske stil Synopsis Rapporten M.v. SSO er også en skriftlig genre som er kendetegnet ved Du får udleveret en opgaveformulering af din vejleder Formålet er at formidle (ny) viden ”Akademisk” genre Du vælger selv emnet.

6 Studiekompetencer og SSO
Hvad er studiekompetencer?

7 Milepæle – et eksempel Uge 40
Informationssøgning er også foregået de foregående uger. Informationssøgningen har taget udgangspunkt i din viden om emnet. Uge 41 Møde med vejleder Du fortæller vejlederen om målet for opgaven – hvad er det, du gerne vil vise og undersøge. Altså formålet med opgaven. Den foreløbige litteraturliste præsenteres for vejlederen Forslag til område og fag diskuteres Hvad forventer vejlederen/den opgaveskrivende? Klare aftaler Uge 42 Efterårsferie Uge 43 Endelig konfirmering af fag og område Uge 44 Valg af fag og område Yderligere materialeindsamling og læsning af materiale Uge 45 Afgrænsning af materiale og læsning af materiale. Afgrænsningen af materialet er vigtigt. Det må ikke hobe sig op. Du skal også begynde at afgrænse dit område. Du begynder indsnævringen. Uge 46 Læse materiale Husk at skrive hvorfra du har dine oplysninger Uge 47 Hvor har du problemer? Tekstsmagsprøve til vejleder Fortæl vejlederen hvor i processen du befinder dig. Indsnævringen af området – hvad siger vejlederen? Uge 48 Litteraturlæsning Her skal du begynde at sortere dine ideer og dit stof Du skulle gerne begynde at få et overblik Uge 49 Litteraturlæsning med henblik på yderligere afklaring og overblik Evt. sidste møde med vejlederen. Uge 50 Opgaven udleveres fredag Du har styr på noter til dit materiale Du har styr på dine kildehenvisninger Udarbejde en tidsplan for opgaveugen Uge 51 Opgaven afleveres fredag

8 Den gode og dårlige opgave
Den dårlige Bruger viden formålsbestemt Går i dybden med et emne = et tydeligt fokus Har god struktur og gode overgange mellem de enkelte afsnit = sprogligt lim Bruger belæg og dokumentation for påstande og konklusioner Bruger faglige begreber Veksler mellem det konkrete og det mere generelle (abstrakte) Befinder sig på et højt taksonomisk niveau = stor grad af refleksion og nuancering Bruger relevante kilder og citerer korrekt Er velskrevet og bevidst om sproget Refererer viden uden at bruge det til noget. Går ikke i dybden – bringer mange emner i spil = ufokuseret Mangler struktur og overgange mellem afsnit Savner belæg og dokumentation Savner brug af faglige begreber Savner en vekslen mellem det konkrete og det generelle) Befinder sig på et lavt taksonomisk niveau Savner brug af relevant materialer og korrekte citater Sproget er ubehjælpeligt.

9 Historieopgaven Formidling af fagligt stof Dokumentation
Skriftlige studiekompetencer Opgaveformulering Genrebevidsthed Disposition Citat/noter

10 Opgave: Skriv individuelt
Hvad gik godt med din historieopgave? Hvad var svært? Hvad lærte du? Hvad skal du huske i din SSO? Beskriv din proces: Infosøgning Brug af noter Brug af citater Hvilke kommentarer fik du fra din lærer?

11 Hvordan kommer jeg i gang?
Eksistentialisme som et eksempel

12

13 10 minutter hvor du skriver hvor langt du er i din proces
Hvor er du i din proces? Hvilke(t) fag vil du skrive i? Hvorfor har du valgt netop de(t) fag? Har du gjort dig overvejelser omkring område? I bekræftende fald, hvorfor har du valgt netop dette område? Hvad vil du undersøge? Hvad vil du gerne vise med opgaven? Hvor langt er du i din proces i forhold til indsamling af materiale? Har du opsøgt bibliotek eller været på nettet? Har du haft kontakt til din vejleder? Har du overvejet at skrive logbog 10 minutter hvor du skriver hvor langt du er i din proces

14 Forholdet vejleder og kursist
Få aftalt et møde med din vejleder i så god tid som muligt. Dvs. allerede fra det øjeblik du ved, hvad du vil i gang med!! Vejlederens rolle er at vejlede. Dette betyder, at vejlederen skal lede ad vejen Dvs. vejlederen skal med udgangspunkt i det du vil komme med indspark og gode råd Vejlederen vil stille mange spørgsmål Hvad vil du med opgaven? Hvor er du i din proces? Har du fundet litteratur og hvorfra? Vejlederen skal med udgangspunkt i samtalerne udarbejde en problemformulering. Du kender ikke problemformuleringen før selve opgaven udleveres

15 Muligt forløb 1. vejledningsrunde: 2. vejledningsrunde:
afklaring omkring emne/område og indledende litteratursøgning. Hvad spørger du om – hvorfor spørger du 2. vejledningsrunde: Skulle du gerne være mere præcis: hvad er dit materiale Hvilke faglige begreber skal I brug herunder hvilken metode (kildekritik, analysemetoder til faktatekster osv.) Yderligere afgrænsning i forhold til område: eventyr med fokus på overgangssituationen fra barn til voksen Det forventes du har læst en del Medbring spørgsmål du vil have svar på

16 3- vejledningsrunde: Her forventes det, at du er nået langt i forhold til din tekstlæsning Vejlederen skal så småt i gang med at tænke en opgaveformulering. Dvs, Hvilke tekster vil du arbejde med (vejlederen vil også give dig en ukendt tekst)

17 Din rolle er at forelægge vejlederen dit ”problem”
Skriv stikord ned så du er forberedt til samtalen Du skal vælge et godt problem Et godt problem er ikke bare et fag eller et emne Et godt problem nødvendiggør en nærmere undersøgelse med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer: redegørelse – analyse – perspektivering og diskussion Det er dig der er den udadfarende. Vejlederen er sparringspartner Jo mere du informerer vejlederen om – jo mindre spillerum har han. Få en aftale med din vejleder om følgende punkter: Hvor ofte kan du få vejledning? Hvordan skal kommunikationen foregå? Fysisk eller pr. mail. Kan det forventes, at weekendmails besvares? ”Milepæle” i opgaveprocessen. Dvs. hvornår skal der foreligge hvad? Lav en aftale med vejlederen om dette. Skriv det ned og overhold tidsplanen Det første møde bør handle om litteraturlisten. Hvad skal indholdet af vejledningen være: Problemstilling, litteratur, metoder Hvor kritisk må vejlederen være Vejlederens rolle i opgaveugen Hvilke forventninger har vejlederen til dig i processen

18 Eksempel på problemer Godt”problem: OL i Beijing: Hvorfor var det så vigtigt for kineserne, at det blev en succes? ”Skidt”problem: Ol i Beijing: Hvilke idrætsgrene var med, hvornår kom de på det olympiske program? ”Godt”problem: George Orwells roman 1984: Hvordan bruges ”big-brother”-begrebet i henholdsvis Orwells roman og nutidens debat om overvågningssamfundet? ”Skidt”problem: George Orwells roman 1984: Hvad betyder begrebet ”big-brother”og skal man være bange for det?

19 Bedømmelseskriterier
 Faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål der indgår i opgaven. Det betyder: hvis opgaven er to-faglig er det de to fags faglige mål, der indgår i bedømmelsen Den stillede opgave skal være besvaret i forhold til de formulerede krav i opgaveformuleringen Er der sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme og opgaven omfang og kvalitet? Er der benyttet relevant baggrundsstof? Tilfredsstillende formidling. Er stoffet behandlet dybtgående? Er det anvendte materiale inddraget i rimeligt omfang?

20 Bedømmelseskriterier
Præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation Er alle kilder oplyst? Er noter og litteraturliste korrekte og fyldestgørende Overskuelighed i fremstillingen opgavens struktur/tegnsætning/stavning/sætningskonstruktioner osv. Klarhed og præcision i den sproglige udformning

21 Øvelse Beskriv formålet med at skrive en større skriftlig opgave på hf, herunder hvilke kompetencer du opnår. Beskriv de formelle krav, som opgaven skal opfylde. Hvordan adskiller opgaven sig fra de andre skriftlige opgaver på hf? Beskriv kommunikationssituation – dvs. afsender – modtagerforholdet. Hvilke forventninger har modtageren til en SSO/SRP? Ud fra de vedlagte opgaveformuleringer beskriv da de forskellige taksonomiske niveauer. Lav ud fra opgaveformuleringerne en disposition til de forskellige SSO’ere.

22 Kommunikationssituation
Afsender Medium Modtagere Eleven Har ansvaret for at kommunikationen lykkes Tjek de formelle og indholdsmæssige krav før aflevering SSO/SRP Formelle og indholdsmæssige krav (se folder ) Censor Kender emnet og krav til SSO/SRP Kritisk læser Skal bedømme opgaven Lærer Har formuleret opgaveformuleringen Kender emnet, eleven og krav til SSO/SRP ”advokat-funktion” Medbedømmer på opgave

23 Hvad er SSO/SRP og hvorfor?
Opgavetype Den vidensrefererende – du fortæller alt hvad du ved Den vidensbrugende – du undersøger/analyserer et problem Den vidensproducerende – du skaber ny viden Hvad er SSO/SRP og hvorfor?

24 Vidensreferende Vidensbrugende Emneorienteret formålsorienteret fortællende Problemundersøgende/analytisk Fortæller alt hvad man ved Udvælger selektivt, behandler information Forholder sig til overskriften (emnet) ikke til problemet Forholder sig til problemet Har kun sammenhæng på internt kapitel og/eller afsnitsniveau – ikke mellem kapitler/afsnit/elementer Har sammenhæng mellem elementer indbyrdes skrivebaserede læserrettede

25 Taksonomi Hvad er taksonomiske niveauer?
Hvordan indgår taksonomiske niveauer i en opgave? Beskriv de taksonomiske niveauer i udleverede opgaveformulering og hvordan flerfagligheden kommer frem

26 Arbejdsprocessn Førskrivning: Idefasen og emnevalg/område
Brainstorm – nedskrive ideer Hvad vil jeg fortælle – hvorfor vil jeg fortælle det = klarlæge formålet med opgaven Hvilket fag? Hvad ved jeg om emnet? Hvad vil jeg gerne vide? Mind-map Materialesøgning og indsamlingsfase Du stiller spørgsmålet: hvad skal jeg vide? Undersøg på nettet og bibliotek Mængden af information er enorm, så man skal forholde sig kritisk Sekundærlitteraturen skal have Direkte relation til emnet Et overskueligt omfang En tydelig kildeangivelse Et fagligt forståeligt niveau

27 Arbejdsprocessen Planlægningsfasen
Sortere ideer og stof Få overblik over stoffet Fastsætte en tidsramme Udarbejd en foreløbig disposition Denne fase er yderst vigtig. Du kan ikke i selve opgaveugen samle materiale ind. Her skal skrives

28 Arbejdsprocessen Skrivning: skrivefase
Nærlæs den problemformulering du har fået udleveret. Problemformuleringen være udarbejdet således, at der er nogle specifikke krav, men også mulighed for at lægge din egen vinkel. Den første skrivning skal være hurtig uden tanke for formen Skriv så meget som muligt: skriv løs!! Start med et nyt afsnit, hvis du går kold  Revision: Redigeringsfasen Formelle ting i opgaven kontrolleres og bringes i orden Opgaven læses kritisk igennem Læs eventuelt op for en anden Er der sammenhæng i opgaven? Besvares opgaveformuleringen Skriv evt. opgaven igennem igen. Lay-out?

29 Logbog Logbog: At skulle i gang med et så stort selvstændigt projekt som SSO kan virke skræmmende logbog Skriv i logbogen undervejs i forløbet Hvad lærer du i forløbet og hvad mangler du? Hvilke problemer støder du på? Du kan bruge logbogen i samtalen med vejlederen

30

31 Abstract Et resumé er en kort sammenfatning af hele besvarelsen, skrevet på engelsk. Resuméet kaldes også et abstract. Formålet er at give læseren et hurtigt overblik over opgavens indhold. Det engelske resumé: fylder typisk linjer indeholder en beskrivelse af opgavens: formål/problemstilling anvendte metoder resultater og konklusioner indeholder ikke citater eller kildehenvisninger skrives i ét afsnit laves efter opgaven er skrevet placeres umiddelbart før indholdsfortegnelsen

32 Det indgår i bedømmelsen af opgaven, om resuméet er:
en relevant sammenfatning af opgaven overskueligt disponeret og indholdsmæssigt sammenhængende skrevet på forståeligt og korrekt engelsk

33 De tre hovedpunkter i et engelsk resumé: 1. Formål Hvorfor?
Hvilken problemstilling ville du undersøge eller teste (din hypotese)? Gå tilbage til din opgaveformuleringen og sørg for at der er overensstemmelse hermed. Formulér formålet præcist og sammenhængende. Eksempler på indledninger: This study tests The study investigates This paper examines Metode Hvordan? Hvad gjorde du, og hvordan gjorde du det? Skriv i korte, præcise vendinger. 3. Resultater og konklusioner Hvad fandt du ud af? Hvad er resultatet af din undersøgelse/analyse? Hvad har du konkluderet? Eksempler på afslutninger: There is a significant relationship between The results show that in 85% of the cases It is shown that Raymond Carver is strongly influenced by . . .

34 TIPS til abstract

35 Sproglige tips: Forhold dig objektivt Undgå de personlige stedord “jeg” eller “vi”: Skriv ikke: ” I investigate the incidence of…” Skriv i stedet: The study investigates…”

36 Tid og variation af dit sprogsprog
Normalt skrives i NUTID. DATID kan evt. bruges til at beskrive metoden (hvad man har gjort). Gentag ikke blot nøgleord og -sætninger fra selve besvarelsen. Find en ny måde at sige det på.

37 Naturvidenskabeligt eller humanistisk fag?
Resuméets udformning bærer præg af, hvilket område du skriver inden for: Humanistisk fag (fx litterær analyse) What the study set out to do What themes you identified in the literature How you integrated these themes to reach your conclusions What conclusions did you draw Naturvidenskabeligt fag (fx empirisk undersøgelse) What method(s) you adopted What results were achieved What conclusions can be drawn What recommendations your research leads you to m

38 Tænk på din læser! Det engelske resumé er læserens (censors!) førstehåndsindtryk. Det vil derfor være en rigtig god idé at ”sælge sig selv” bedst muligt: Sørg for at alle niveauerne i Blooms taksonomi er repræsenteret (redegørelse, analyse, vurdering), så du demonstrerer overfor læseren at din besvarelse er dybtgående, velovervejet og gennemarbejdet.

39 Det tekniske skal bare være i orden!
Kildehenvisninger og noteapparat skal være i orden Konsekvenserne af plagiat er uoverskuelige Plagiat er at eksempelvis direkte copy-page Plagiat er hvis du tager væsentlige sætninger fra en anden tekst uden at gøre opmærksom på det Plagiat er at finde opgaver på nettet og omskrive dem.

40 Litteraturliste Links fra nettet:
Skal være det direkte links efterfulgt af (set ) Anvendt litteratur: eksempel Jacobsen, Henrik Galberg og Peder Skyum-Nielsen: Dansk Sprog. En grundbog. Schønberg, Bemærk kursiveret titel, forlag og udgivelsesår. Det gør listen mere overskuelig. I nogle tilfælde er det også nødvendigt med udgave

41 Dokumentation hvilke ideer, der er dine egne
- hvilke ideer, der stammer fra andre - hvor du har din viden fra - hvor pålidelige dine kilder er Din dokumentation skal omfatte to elementer: 1. En litteratur- eller referenceliste 2. Henvisninger i teksten, som refererer til listen Der skal være overensstemmelse mellem oplysningerne i teksten og i litteraturlisten. Du plagierer, hvis du ikke giver tilstrækkelig information i teksten til, at referencen kan identificeres i din litteraturliste.

42 DERFOR! Kildehenvisninger i form af et gennemskueligt noteapparat
Noter kan fungere som kildehenvisninger Noter kan være forklarende Noter kan placeres som fodnoter eller til sidst i opgaven Ved citater kan henvisningen ske umiddelbart efter citatet (bruges i litterære analyser for at undgå uoverskueligt mange noter Noter anvendes ikke ved almen viden (f.eks. at jorden er rund, at folketinget består af 179 medlemmer, at H.C.Andersen har skrevet den Grimme Ælling osv.) Ved et længere redegørende afsnit, hvor en bestemt bog er benyttet angives det i en note, at afsnittet bygger på f.eks. Litteraturhåndbogen side

43 Citatteknik Citationstegn angiver at det er citater – man skal ikke skrive citat eller (citat). Man kan markere at dele af en tekst udelukkes ved at (…) Citater skal forklares Ordret (også stavefejl). Hvis du fremhæver noget i teksten som citeres (min fremhævning/understregning) Kortere citater Max en linje gengives i den løbende tekst Længere citater Flere linjer – rykkes ind i forhold til hovedteksten

44 HUSK! Hvornår er det dig der taler – hvornår er det kilden?
En opgave må ikke udelukkende baseres på, hvad kilderne siger – man skal kunne se et skrivende ”jeg”

45 Hvilke informationer skal dokumenteres – hvilke ikke?

46 Dokumentation Almen viden – dvs. hvad alle kan iagttage
IKKE SKAL Almen viden – dvs. hvad alle kan iagttage Viden som kan hentes alle steder fra – ex. Leksikon på biblioteket Egne iagttagelser Citater, parafraser,referater Påstande, meninger, holdninger fra kilder som kan diskuteres Begivenheder som er iagttaget af et lille antal observatører Statistik, billeder m.v.

47 Skrivemåder Den redegørende skrivemåde
Neutral og objektiv formidling af viden Den analyserende skrivemåde Man viser og begrunder sine iagttagelser. Dokumentation (via tekstmateriale, tabeller, figurer) Den diskuterende skrivemåde Man anskuer et synspunkt fra forskellige vinkler. Her gælder det om at argumenterer for/imod, reflektere over forskellige synspunkters muligheder og konsekvenser Den argumenterende skrivemåde Man begrunder eller fører bevis. Skrivemåden går igennem hele opgaven: Man begrunder i indledningen I analysedelen begrunder du løbende dine iagttagelser I diskussionsdelen reflekterer og begrunder du I opgavens afsluttende del begrunder du din konklusion


Download ppt "Værkstedsundervisning og fagene"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google