Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Peter Nedergaard: Rationalitet

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Peter Nedergaard: Rationalitet"— Præsentationens transcript:

1 Peter Nedergaard: Rationalitet
Den græske rod Økonomisk teori og rationalitet Weber og rationalitet Rationel choice Eksempel 1: Klimapolitikken Eksempel 2: Præsidentens rolle: USA og Chile

2 Argumenter og rationalitet
Forudsætning for faglig diskussion: Rationelle argumenter skal bide på. Det kræver som minimum: Man skal argumentere for sin påstand. Man skal komme med belæg for sin påstand. Man skal forbinde påstand og belæg med henvisning til noget generelt – en hjemmel. Afdækningen af hjemmelen = princippet er det vigtige og svære.

3   Historisk udvikling Visse perioder er mere rationelle end andre. Betinget af opblomstring af handel, økonomi og videnskab – ”internationalisering” I moderne tid forbundet med enkeltindivider - rationelle egennyttemaksimerende?

4 Grækenland Der udvikler sig en abstrakt filosofisk tænkning i Grækenland. f.Kr. Koncentreret omkring Lilleasiens vestkyst. Handel, blomstrende økonomi, kolonier fra Syditalien til Sortehavet Første græske mønter slået her. Abstrakt fællesnævner bag varernes konkrete bytteværdi.

5 Heraklit og Aristoteles
”logos” = abstrakt princip = Toulmins hjemmel = en fornuftig struktur eller sandhed Aristoteles: Første systematiske logik: Argumentationen skal placeres i syllogismeformler: (1) Alle demokratiske lande er velstående (2) Danmark er et demokratisk land (3) Danmark er velstående

6 Renæssancen og oplysningstiden
Industri, handel, videnskab, bankvirksomhed. Rationaliseringen heraf. Aristoteles genopdages. Også hans logik. Oplysningstiden: Videnskabelige fremskridt: Celcius, Linné, Coulomb Dampmaskine.

7 Økonomisk teori Overgang fra landbrugsorienterede feudalsamfund til industrikapitalisme. Stigende arbejdsdeling via arbejdsdeling. Adam Smith: Rationel arbejdsdeling + frihandel via usynlig hånd = maksimal velstand. Bentham: Utilitarismens lykkekalkule. Economics: Udskilles af ”political economy”. På ”resterne” opstår ”political science”.

8 Marginalistiske revolution
Den marginale nytte og omkostning er afgørende for prisen. Den er baseret på rationelt maksimerende individer. Drejning i økonomisk teori mod økonomiske ligevægte ud fra enkeltindividers U/E ud hensyn til eksisterende knaphed. Ligevægt = rationel tilstand. Menneskebillede = den uafhængige og suveræne forbruger, der maksimerer præferencerne (afsløres via faktiske valg).

9 Weber I Tyskland hastige industrialisering som baggrund = fremadskridende rationalisering. Vestlig rationalistetsform = kapitalismens ånd – ses især i 1) markedet og 2) bureaukratiet. Zweckrationalitet = effektiviteten mellem mål og midler. Minder om Benthams lystkalkule, men hos Weber forstærkes den over tid. Hos Bentham er den stationær.

10 Weber II Rationalisering sker fx via bogholderi og frit arbejdsmarked. Bureaukratiet. Wertrationalitet = bestemt type adfærd, som har værdi i sig selv. Viger altid for formålsrationaliteten. ”Rationalismens jernbur”. ”Metodologisk individualisme”.

11 Individuel rationalitet – kollektiv irrationalitet
Rational choice: rationel maksimering af individuelle præferencer = kollektiv irrationalitet med mindre, der er fx stærke domstole (spilteori) Opgør med staten som benevolent despot, som var og er udbredt i statskundskaben

12 Det ”politiske” marked
Stærk organiseret asymmetri mellem dem, der betaler (en diffus gruppe af skatteborgere). Og dem, der forbruger (koncentrerede grupper, der modtager forskellige ydelser fra det offentlige). Eksogene præferencer.

13 Kollektiv handlingsteori – Olson
Hvorfor organiserer individer sig ikke i større udstrækning? Individer organiserer sig, når de har rationelle fordele deraf. Selektive incitamenter: fx landmænd og lønmodtagere. I modsætning til teorier: det sker på grund af en kollektiv bevidsthed og social kontrol Olson anerkender kun, at dette sker i tilfælde af små grupper.

14 Anvendelse af rational choice-teorien
Fuld information? – nej, for omkostningsfyldt Ikke maksimerende, men ”satisficerende” – ”bounded rationality” Institutioner = menneskeskabte begrænsninger for menneskelige handlinger Nødvendige for at gennemtvinge samarbejde Især formelle regler. Uformelle regler (normer, vaner) er for uklare til at agere institutioner ifølge rational choice-teorien

15 Kritik af rational choice-teorien
Funktionalistisk opfattelse af institutioner (de er der, hvis de har en funktion) Ideernes indflydelse overses Mennesket tillægges ahistoriske egenskaber Individerne og kun individerne er basis for teorien Mennesket handler ikke som RC-teorien foreskriver

16 Eksempel: International klimapolitik I
Spilteori og konfliktløsning. Sociale dilemmaspil, fangernes dilemma A B Samarbejder med B Samarbejder ikke med B Samarbejder med A 1/1 10/0 Samarbejder ikke med A 0/10 5/5

17 Eksempel: International klimapolitik II
Fordel (rationelt) for verdens klima, hvis der samarbejdes. Men stor risiko for, at det ikke sker For det ikke at samarbejde indebærer en række kortsigtede fordele for hver enkelt land Dyster prognose: Vi ender i en suboptimal ligevægt. Kritik heraf: Der er tale om gentagne spil. Normer dannes. ”Betinget samarbejde”. Man kan give selektive incitamenter for at deltage i spillet, fx fordele til u-lande Man kan høste fordele ved at gå foran.

18 Eksempel: Komparativ politik: Effekten af institutioner på rationelle aktører
USA: Institution: Kun Kongressen kan foreslå lovgivning, men præsidenten kan nedlægge veto. Status quo: Q. Præsidentens præferencer: P. Lovgivningsmagten (den gennemsnitlige lovgiverpræference): L. Så langt vil præsidenten gå, før han nedlægger veto: P(Q).

19 USA: Institutioner Forvente: Kongressen vedtager lovgivning: P(Q).
Politisk dimension: ----Q-----P-----P(Q)-----Veto L----- Forvente: Kongressen vedtager lovgivning: P(Q). Præsidentens vetomulighed begrænser Kongressens handlemuligheder Giv og tag mellem præsident og Kongres

20 Chile: Institutioner:
Præsidenten kan præstere parlamentet for et ”take-it-or-leave-it”-forslag Politisk dimension: ----Q-----P-----P(Q)-----Veto L----- Forvente: L kan blokere P, men så ender det med Q Derfor vil L acceptere P, som er præsidentens position. Ingen given og tagen. Præsidenten får sin vilje (kan agere enehersker)


Download ppt "Peter Nedergaard: Rationalitet"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google