Peter Nedergaard: EU’s landbrugspolitik

Præsentationer af emnet: "Peter Nedergaard: EU’s landbrugspolitik"— Præsentationens transcript:

1 Peter Nedergaard: EU’s landbrugspolitik
Den 13. august 2014 Dagsorden: 1) Nøglebegreber 2) Karakteristik af EU-landbruget og EU’s landbrugspolitik 3) Beslutningsprocessen i EU’s landbrugspolitik 4) Reformerne af EU’s landbrugspolitik 5) Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik 1

2 Nøglebegreber Elasticitet: Lav efterspørgsselselasticitet = efterspørgslen efter en vare er relativt uelastisk, da den efterspurgte mængde ikke skifter meget ved prisændringer Selvforsyningsgrad: Selvforsyningsgraden er over 100, når den indenlandske produktion overgår efterspørgslen. En lille indenlandsk overproduktion kan få drastiske prisændringer til følge på grund af lav efterspørgsselselasticitet

3 ”Forskellen mellem landbrugsvarer og industrivarer er, at forbruget af landbrugsvarer begrænses af mavens størrelse. Det gør forbruget af industrivarer ikke.” Adam Smith

4 Nøglebegreber Eksternalitet: En eksternalitet opstår, når en beslutning forårsager fordele (sundhed) og ulemper (forurening) for tredjepersoner. Kapitalisering: Består i, at størrelsen af jordværdierne er tæt sammenknyttet med indkomsten, som kan genereres fra jordbesiddelsen. Politisk asymmetri: Det faktum, at velorganiserede interesser opnår mere politisk magt end ikke-organiserede interesser.

5 Landbrugssektorens karakteristika
Landbrugsproduktionen er mere ustabil end produktionen på andre markeder: Årsager: A) lav efterspørgsselselasticitet kombineret med skiftende udbud. B) vejrliget og sygdomme bidrager selvstændigt til fluktuationerne. Strukturudvikling: større og større landbrug Beskæftigelse/BNP: Landbrugets faldende andel 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 BNP 12 8 6 4 3 2 Beskæftigelse 30 21 13 10 7

6 Målsætningerne for EU’s landbrugspolitik ifølge Rom-traktaten
A) Forøge landbrugets produktivitet B) Sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard C) Stabilisere markederne D) Sikre forrimelige priser syningerne E) Sikre for forbrugerne Indre modsigelser: 1): b) versus e) 2): c) versus d) 3): a) versus c)

7 Grundprincipper og traditionelle instrumenter
1) fælles marked = fjernelsen af barrierer 2) fællesskabspræference = EU prioritet 3) finansiel solidaritet = omkostningsfordeling Traditionelle, tidlige instrumenter: A) opkøb af overskudsproduktion B) importkvoter og –afgifter C) eksportsubsidier (restitutioner)

8 Indbyggede problemer i landbrugsproduktionen: Willard Cochranes trædemålleteori
Indkomstproblemer i landbrugssektoren  Prisstøtte  Mere efterspørgsel efter landbrugsjord, dvs. kapitalisering af prisstøtten  Højere priser på landbrugsejendomme 

9 Landmanden i trædemøllen?

10 Beslutningsprocessen vedrørende EU’s landbrugspolitik
Den beslutningsmæssige jerntrekant: 1) Ministerrådet, 2) Kommissionsembedsmænd og 3) Landbrugsinteresser på EU-niveau. Ad 1) Ministerrådet: - landbrugsministre ofte fra partier, som støttes af landmænd, - landbrugsministre har deres egen forberedelseskomité (ikke via Coreper): SCA = Special Committee of Agriculture – øget sektorisering

11 Beslutningsprocessen vedrørende EU’s landbrugspolitik
Ad 2) Kommissionen: - landbrugsinteresserne er i et vist omfang beskyttet af Kommissionen - kommissæren for landbrug er altid kommet fra en medlemsstat, hvori landbruget er vigtigt - DG Landbrug er magtfuld og den største DG i Kommissionen - DG Landbrug har tætte netværk med landbrugsorganisationerne

12 Beslutningsprocessen vedrørende EU’s landbrugspolitik
Ad 3) Landbrugsorganisationerne: på både nationalt niveau og på EU-niveau med betydelige ressourcer 1) + 2) + 3): Indbyggede interesser i at forsvare status quo vedrørende EU’s landbrugspolitik

13 Landbrugets interesseorganisering i EU

14 Undermineringen af landbrugs-jern-trekanten
1) Den økonomiske og strukturelle udvikling i EU har mindsket landbrugsinteressernes indflydelse: - færre og større landbrug - faldende andel af BNP 2) Nyt eksternt pres på EU’s landbrugspolitik for at blive reformeret - VIGTIGST: - landbrugsprotektionismen og – subsidierne blev en del af GATT/WTO-forhandlingerne 3) Udvidelsen i 2004 med 10 nye medlemsstater (inklusive Polen) (Fischler-reformen) – NOGEN BETYDNING

15 Problemer i EU’s landbrugspolitik
Efter 1973: Produktionen op med 2 % p.a. Forbruget op med 0,3 % p.a. En FOR stor succes. Overproduktion. Oplagring: “smørbjerge”. “Vinsøer”. Teknologiintensiv produktion  Trussel mod fx grundvandsressourcerne Store producenter støttes mest: 20%-80% fordeling Ingen forbedring i almindelige landmænds indkomster Handelskonflikter og pressede verdensmarkedespriser

16 Smørbjerge

17 Stigende reformpres fra 1980’erne og 1990’erne
1) Fra miljøgrupper og forbrugergrupper (pesticider, gødningsstoffer, landskab, ”kogalskab”). 2) Fra lande udenfor EU under de internationale handelsforhandlinger, fordi landbruget kom med i GATT/WTO-forhandlingerne om en friere verdenshandel. 3) Fra finansministrene for at reducere EU’s budgetudlæg til området. 4) Fra nye sydlige medlemsstater med vigtige landbrugssektorer.

18 1984: Kvoter på mælkeproduktionen
1) Mælkekvoter på individuelt gårdniveau 2) Initiativet reducerede budgetomkostningerne, fordi man reducerede overproduktionen (mælkepulver) 3) Lettede EU’s eksterne handelsrelationer, fordi eksporten blev reduceret 4) Priserne blev opretholdt på et højt niveau 5) Kvoterne blev kapitaliseret = kvoteejerne bedrev rent-seeking

19 1992-93 (MacSharry): Nedsættelse af kornprisen med 35 %
Landmændene kompenseres via arealpræmier (en slags direkte støtte) Braklægningsordninger (set-aside) Andre ordninger: naturgenopretning osv.

20 2003-04 (Fischler): Delvis afkobling af pristøtte fra produktion
Nedsættelse af de fleste politisk fastsatte produktpriser Direkte indkomststøtte (single payments) Overholdelse af mål vedrørende miljøet, kvalitet for fødevarerne, dyrevelfærd og landskabspleje

21 Ny landbrugspolitik i EU
1) Priserne på landbrugsvarerne i EU sættes i stigende grad på et frit marked 2) Målrettet indsats mod markedsfejlene i EU’s landbrugspolitik: i) negative eksternaliteter (miljøet) og ii) informationsasymmetri (fødevarekvalitet)

22 Forklaringer på landbrugsreformerne
Internt pres – Lille betydning Eksterns pres – WTO forhandlinger, USA og forestående udvidelse Resultater Ekstern liberalisering Intern bureaukratisering

23 Asymmetri Beskyttelse Liberalisering Landmænd Forbrugere/ skatteydere

24 Landmændenes interesseorganisering
A) Forholdvis homogene præferencer B) Antallet af landmænd (stemmemagt) C) Selektive incitamenter D) En elitegruppe med store individuelle ressourcer Bestemmer: Organisationsgraden og -slagkraften

25 Forklaringer i litteraturen på udviklingen af EU’s landbrugspolitik
Tre emner er vigtige: 1) Størrelsen af landbrugsbudgettet 2) Det relative fald i landbrugets andel af EU’s budget 3) Hvorfor nogle medlemsstater er nettomodtagere og andre er nettotabere

26 Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik
Fire forklaringer 1) Et forhandlingsspil 2) Interessegruppernes magt 3) Kommissionens strategiske adfærd 4) Institutionelle regler

27 Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik
Ad 1): Et forhandlingsspil: - hver enkelt regering laver en cost-benefit beregning over, hvor meget man er villig til at betale til/tage ud af EU’s budget = hvor meget tror regeringen, at den vil vinde/tabe fra EU’s ikke budgetmæssige politikker (indre marked, ØMU) Udvidelse af budgettet = taberne fra den økonomiske integration kræver budgetmæssig kompensation Nedskæring på budgettet = den, som har størst fordele af budgettet, kan købes via andre politikker

28 Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik
Empiri: Jo mere en medlemsstat er nettoimportør fra resten af EU, jo mere modtager landet fra EU’s budget. - Undtagelser: Irland og tidligere Danmark som trods eksportorientering i mange år modtog nettobidrag. Forklaring: Regeringer med anti-europæiske borgere forlanger mere retur fra EU til gengæld for deltagelse i integrationsprojektet

29 Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik
Ad 2): Interessegruppernes magt: Logikken i rational choice-teorien = grupper, der kan sikre koncentrerede og selektive fordele er bedre end grupper med diffuse interesser til at organisere indflydelsen i forhold til den politiske proces = politisk asymmetri mellem velorganiserede landmænd og ikke- organiserede forbrugere

30 Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik
Ad 3): Kommissionens strategiske adfærd (bureaukratisk interessevaretagelse) Strategisk adfærd fra Kommissionens side med henblik på at fremme dens institutionelle interesser: Kommissionen kan anvende dens dagsordenssættende magt i forbindelse med EU-budgettet Kommissionens interesser: A) Fremme europæisk integration B) Sikre opbakningen til den politiske forslag fra nøgle-medlemsstater og indflydelsesrige grupper

31 Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik
Ad 4): Institutionelle regler: - EU’s flerårige budgetramme (= finansielle overslag) besluttes med enstemmighed i Det Europæiske Råd = alle må vinde - ellers veto = studehandler - EU’s årlige budgetter besluttes med kvalificeret flertal = omfordeling fra et mindretal eller en svag gruppe – Der SKAL være balance

32