Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Hvordan skaber vi mønsterbrydere?. Lidt teori – hvad er mønsterbrydning? Generelt kan man udskille to forskellige tilgange til mønsterbryder- problematikken,

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Hvordan skaber vi mønsterbrydere?. Lidt teori – hvad er mønsterbrydning? Generelt kan man udskille to forskellige tilgange til mønsterbryder- problematikken,"— Præsentationens transcript:

1 Hvordan skaber vi mønsterbrydere?

2 Lidt teori – hvad er mønsterbrydning? Generelt kan man udskille to forskellige tilgange til mønsterbryder- problematikken, som fokuserer på forskellige niveauer og aspekter af fænomenet: 1.En individuel, psykologisk definition: Personer, som på trods af problematiske opvækstbetingelser har formået af få et ”godt liv”. Denne tilgang er typisk for Elsborg et al. (1999), og dens fordele kan siges at være en fokus på de komplekse processer og livsforløb, som fører til, at individer bliver mønsterbrydere. 2. En strukturel, sociologisk definition: Personer, som ud fra forskellige sociale kriterier (fx uddannelses- eller erhvervsposition og indkomst) har opnået enten op- eller nedadgående social mobilitet i forhold til deres forældre. Denne tilgang findes indirekte i den vidtfavnende internationale (og især angelsaksiske) litteratur om social mobilitet (se fx Blau and Duncan 1967; Eriksson and Goldthorpe 1992; Warren, et al. 2002; Munk 2003).

3 Husk: Der findes negativ såvel som positiv mønsterbrydning

4 Lidt teori fortsat MØNSTERBRYDERE OG SOCIAL ARV I DANMARK – PERSPEKTIVER FRA SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTETS UNGDOMSFORLØBSUNDERSØGELSE – Af Mads Meier Jæger, Forskningsassistent, Cand.scient.soc., DPU Konklusioner: Fattigdom er en vigtig potentiel bidragyder til negativt mønsterbrud Kognitive evner ikke har signifikant indflydelse på sandsynligheden for at være mønsterbryder Det er af stor betydning for sandsynligheden for opadgående mobilitet, at respondenten tidligt i ungdommen kommer i gang med en kompetencegivende uddannelse Herudover er den socio-økonomiske, og ikke mindst faders uddannelsesniveau, og sociale baggrund (familieforhold, sygdom, boligforhold) af betydning. Det er i denne forbindelse særlig interessant, at dårlige boligforhold bidrager markant på risikoen for at være nedadgående mønsterbryder

5 Lidt teori - fortsat Ph.d.-afhandlingen ”Læring og overskridelse af marginalisering - Studie af unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund” af adjunkt Line Lerche Mørck, DPU Konklusion: Overskridelse af marginalisering implicerer nødvendigvis ikke, at de unge lægger afstand til deres fællesskaber, tidligere forholdemåder og tænkemåder. For de unge mænd, Line Lerche Mørck har fulgt, er det netop et vigtigt fundament for overskridelsen af marginalisering, at de kan deltage i praksisfællesskaber, der overlapper deres tidligere fællesskaber. Dermed kan de unge overføre ressourcer fra de tidligere fællesskaber ind i nye. Denne pointe står i kontrast til mønsterbryderundersøgelser som for eksempel ’Den sociale arv og mønsterbrydere’ fra 1999, hvor social arv entydigt defineres negativt og vejen frem defineres som en individualiseret bevægelse i retning af et middelklasseliv.

6 Lidt teori - fortsat Elsborg, Steen; Trine Juul Hansen og Vagn Rabøl Hansen: Den sociale arv og mønsterbrydere. Danmarks pædagogiske Institut, Konklusion: …Mønsterbryderne har således formået at ændre deres livsbetingelser fundamentalt. Deres liv er i dag præget af gode sociale forhold, og på det psykologiske område har de bevæget sig væk fra oplevelsen af at være objekter til at være aktører i eget liv. Mønsterbryderne er stærke personer, der aktivt har arbejdet for at realisere deres mønsterbrud – men mønsterbrydernes livshistorier bekræfter ikke myten om den stærke ener, som (uafhængigt af alt og alle) ikke har kunnet holdes nede. Det udgør en helt central erkendelse i mønsterbryderprojektet, at ingen mønsterbrydere havde formået at gøre det uden støtte fra andre personer.

7 Og så til en case fra undersøgelsen Lisbeth Zornig Andersen almennyttig beboer i Sibeliusparken mor til fem børn mellem otte og 21 år Cand. Polit. Tidligere børnehjemsunge Børnerådsformand Strategisk IT rådgiver for Testhuset Direktør i Zornig Consult, der kæmper omsorgssvigtede børns sag Bestyrelsesmedlem på IT Universitetet Bestyrelsesmedlem i det Sociale netværk Bestyrelsesmedlem i IT virksomheden Miracle Ambassadør for Specialist People Foundation

8 Livet startede godt….

9 Karen Gjesing og Hylleholt Husgerningsskole ’hun har måske brug for at være usynlig en tid endnu’

10 Efter en barndom i helvede med flere institutionsophold er det da også endt med et virkelig dejligt liv…..

11 Hvad var institutionerne oppe mod? Et barn med –Rovdyradfærd – en strejfer på vagt –Ensomhed –Ingen tillid til voksne –Ingen opdragelse –Intet ”sprog” –Frygt og livslyst –Kombineret med en høj intelligens

12 Hvad leverede Hylleholt? Et langvarigt ophold – for ung og for længe… Massiv behandling – tilpasset eget tempo Klare hverdagsrammer Insisterende nærvær med respekt for mine grænser Nærmest kærlighed fra en særlig voksen Konstant stimulering af mit intellekt – og en tro på det Klare forventninger til uddannelse Særbehandling – til alle Inddragelse i pædagogernes privatliv … og en Sweater strikket af Rigmor

13 Hvad kan vi lære af min historie og forskningen? Mønsterbrud er komplekst og en langvarig proces - og opskriften er uklar Men jeg tror: De voksne skal turde investere sig selv og sine Rollemodeller er afgørende Uddannelse er vejen frem – og ud!!!!! Uden omgivelsernes respekt for det mønster, man bryder, er det svært.

14 Forhindringer idag Ghettodannelse – parallelsamfund Utidssvarende og uattraktive boliger Ensidig fokus på fritidsaktiviteter? Folkeskole vs. Privatskole Fattigdom ekskluderer Hvor er ”kaldet”? Er det civilsamfundets rolle i dag? Hvor er rollemodellerne? Og hvem er de?

15 Så hvad kan vi gøre? Aktiviteter i lokalområdet skal målrettes uddannelsesmotiverende aktiviteter Åbne vores hjem Blande vores børn i enhedsskolen Underrette, når det er nødvendigt Bo almennyttigt – også når vi har råd til andet Være forbilleder og omsorgspersoner Finansierede aktiviteter for børnene og de unge? Samarbejde med det lokale erhvervsliv Samarbejde med skolerne 360 graders omsorg og opsyn lokalt Mjølnerparkens dimissionsfest

16 Her er, hvad jeg gør: Har mine børn i folkeskolen Bor almennyttigt Ulåst dør og ingen forsatsgardiner ”Mor – skal vi have svinekød i dag?” Agnes og Bella – mine to tilløbere Taler med alle Deltager i sociale arrangementer i bebyggelsen Hjælper med lektier Tager fat i problemerne uden berøringsangst Har foreløbig lavet to underretninger

17 Husk: Børns rettigheder – FNs børnekonvention Det er ikke blot fornuftigt at sikre børn inklusion og mulighed for uddannelse Børnene har også helt basale rettigheder iflg. FNs børnekonvention:

18 Et udpluk af børns rettigheder Ifølge Børnekonventionen og dansk lovgivning: Børn har ret til udvikling: fysisk, psykisk, åndelig, moralsk og socialt. Børn har ret til hvile og fritid, til at lege og dyrke fritidsinteresser, som er passende for barnets alder, og til frit at deltage i det kulturelle og kunstneriske liv. Børn har ret til fuld deltagelse i det kulturelle og kunstneriske liv og skal der skal opmuntres til, at der stilles passende og lige muligheder til rådighed for kulturel, kunstnerisk, fritidspræget og rekreativ udfoldelse.

19 Tak for ordet Lisbeth Zornig Andersen


Download ppt "Hvordan skaber vi mønsterbrydere?. Lidt teori – hvad er mønsterbrydning? Generelt kan man udskille to forskellige tilgange til mønsterbryder- problematikken,"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google