Indsats over for alkoholstorforbrug

Præsentationer af emnet: "Indsats over for alkoholstorforbrug"— Præsentationens transcript:

1 Indsats over for alkoholstorforbrug
Anne Sofie Bæk-Sørensen Camilla Gohr

2 TrygFondens Forebyggelsescenter
Er et forskningscenter under det Sundheds-videnskabelige fakultet ved Syddansk Universitet. Centeret har adresse på Statens Institut for Folkesundhed i København Centeret er etableret i begyndelsen af 2009 med en donation på 100 mio. kroner fra TrygFonden Donationen er givet til gennemførelse af 9 projekter i perioden 2009 til 2013 Centeret skal skabe et vidensbaseret grundlag for den praktiske forebyggelsesindsats

3 Program Projektets baggrund Design Resultater Spørgsmål og diskussion

4 Hvor stort er problemet?
Storforbrug 20% af 16+ årige Skadeligt forbrug 13% af 16+ årige Storforbrug: et forbrug over SST’s anbefalede genstandsgrænser (de gamle) Afhængige 3% af 16+ årige Hvidtfeldt UA et al. Alkoholforbrug i Danmark. SIF 2008

5 Alkoholisme > < Normalt forbrug
afhængighed - skadeligt forbrug - storforbrug - normalt forbrug

6 Formål At skabe viden om muligheder og barrierer for implementering af en indsats over for borgere med alkoholstorforbrug i kommunale sundhedscentre

7 Indsats Brief intervention (BI) Screening for alkoholstorforbrug
Eventuelt samtale om alkoholvaner Eventuelt opfølgning Middel: kursus i viden og redskaber inden for området Ejerskab vha. systematisk model for konkret implementering, planlagt af hvert enkelt sundhedscenter Evidens for virkning af BI ift. folks ændring af sundhedsvaner

8 Forskningsspørgsmål Hvilke muligheder og barrierer er der i forhold til implementering af en indsats over for alkoholstorforbrug? Oplever medarbejderne, at indsatsen er velegnet til at behandle emnet alkohol i mødet med borgerne og i så fald hvordan?

9 Set-up og metode Centre: Roskilde, Odense, Varde, Ringkøbing-Skjern og Aalborg (i alt 28 medarbejdere/frontpersonale med forskellig faglig baggrund) Kursus: september 2009 med opfølgningskursus i januar 2010 i viden om alkohols skadelige virkninger, screeningsredskaber samt MI-inspireret samtaleteknik Implementeringsperiode: 8 mdr.

10 Dataindsamling Besøg 1-3 dage i hvert sundhedscenter 2 gange
Interviews Medarbejdere Borgere (efter samtale) Sundhedscenterchef Kommunale beslutningstagere Observationer Borger/medarbejder-konfrontationer Møder Patient- og borgerrettede aktiviteter

11 Sundhedspersonalet får ordet…

12 Behov for en implementeringsplan?
’Vi har nok sprunget lidt elegant hen over den [alkoholen], fordi vi ikke har vidst, hvordan vi skulle få det puttet ind i sundhedstjekket. Ingen har haft tiden til at sætte sig ned og sige: Hvad gør vi? Men snakken har været der – vi har snakket om, at vi skulle have det med’ (Eva)

13 Alkohol >< KRM ’Jeg synes stadig det er lidt svært. Det er svært at rokke dem. Man kan nemt få dem til at sige: ’Jeg kunne godt tænke mig at dyrke mere motion eller spise sundere’. Men jeg synes aldrig, man får dem til at sige: Jeg har også tænkt på, at jeg skulle lade være med at tage den morgensnaps’ (Lene)

14 Som røg, så med alkohol…? ’Vi får åbnet op for det tabu, som nogle føler, der er omkring det. På et tidspunkt kunne man ikke tillade sig at snakke om rygning, for det var en privat sag. Men nu er der åbnet op, og det samme kan gøres med alkohol. Vi skal åbne op og have kurser og undervisning. Vi har snakket om, at man kunne prøve at udbyde et kursus. Vi er forberedte på, at der ikke kommer nogen. Før kom der heller ikke nogen på rygestopkurserne, men det gør der nu’ (Eva)

15 Tabu – eget og borgerens
’Det kan hænge sammen med tabu, vel sagtens – både vores og borgernes. I lang tid har vi taget rygeproblematikker op, men det med alkohol, det holdt vi os lidt fra. Også fordi vi så heller ikke havde noget tilbud. Så er det sin sag at tage det op’ (Mie)

16 Tabu - eget Det er jo ikke borgeren, der egentlig har et tabu. Det er nok mere os, der skaber det. Borgeren giver jo ikke udtryk for, at det ikke er noget, vi kan snakke om. Hvad er det for et tabu, du mener I skaber? Det er sgu et godt spørgsmål… Er det noget med at blande sig… det ved jeg ikke. Skal jeg blande mig i, at folk tager et glas rødvin om aftenen? Skal du blande dig i, hvad de spiser? Hm, det kan du sige… ja, og skal jeg blande mig i om de ryger, ikke. Ja, man kan jo sagtens sidestille det. Gode råd ift. hvad du spiser, når du har en kræftsygdom, og det næste gode råd er jo så, at du heller ikke drikker. Men der ligger måske mere en, jeg vil ikke sige mistanke men… en fordømmelse hedder det heller ikke… men det der med ’du må ikke drikke så meget, og du må ikke spise så meget’. Der er kosten det nemmeste… (Katrine)

17 ’Hvor er de henne?’ ’Problemet er jo lidt, at der faktisk ikke rigtigt har været nogle borgere - eller jeg har ikke talt med nogen, der drikker over genstandsgrænserne efter at vi har været på kurset. Så det er lidt ærgerligt’ (Stine)

18 Model for BI eller… ’Jamen jeg ved ikke, om vi aftalte en systematik, men det gjorde vi jo så, men det var ikke på kurset, det var noget vi skulle hjem og arbejde med. Det var, har vi snakket om, det er, at det er nødt til at være, hvad der passer med situationen. Vi bruger ikke noget screening, men åbne spørgsmål og information om grænser, hvor det er relevant, at vi kan komme ind på det på en naturlig måde. Så der er ikke screening’ (Anne)

19 Kommet for at blive… ’Det [at tale om alkohol] er noget, vi fortsætter med, det er jeg ikke i tvivl om. Det er mere, hvordan vi kommer til at arbejde videre med det. De der screeningsredskaber er kommet for at blive. Det er i hvert fald noget, vi har snakket om i vores gruppe, at det vil vi da fortsætte med. Og det kan jeg ikke forestille mig andet, end at det vil de andre også gøre.’ (Astrid)

20 ...men det kræver en indsats
’Det kommer an på, hvordan vi evaluerer det efterfølgende. Jeg tænker ikke, at der ligger ekstra ressourcer i at spørge ind. Det er at huske det, det bliver en vane. Man kan bare godt glemme det af og til. Der er jo altid en indkøringsperiode. Man er engageret i det, når man er i det, men det kan fade ud’ (Berit)

21 Hvad finder vi… Samfund Setting Medarbejder

22 Hvad der skete på barrieresiden…
At have været på kursus > at anvende viden i praksis: Travlhed; samtaler er pakkede nok i forvejen Manglende tid til/ prioritering af møder  Mangel på ’fælles måde’ og fælles praksis Screening ok – men hvad så derefter? For lidt øvelse i den motiverende samtaledel

23 Barrierer, fortsat… Alkohol som tabubelagt emne:
Ingen tilbud at henvise til Rolleusikkerhed og rolleutilstrækkelighed fx ’Hvornår skal jeg stoppe?’ Alkohol som tabubelagt emne: Det er lettere at lade være Det er lettere at tale om alkohol, hvis det er pakket ind i et andet emne

24 Hvad der skete på mulighedssiden…
Der bliver screenet (om end ikke 100% systematisk) Der er samtaler om alkohol (om end ikke mange) Alkohol er i medarbejdernes bevidsthed Ejerskab på den nye ’teknologi’ identificeret:  Initiativer såsom mødeaktivitet, alkoholansvarlige nøglepersoner, videreuddannelse, øget samarbejde med lokal alkoholbehandling, nye visitkort samt planer om forankring

25 Muligheder, fortsat Et behov for viden om ’A’et’ blev dækket hos medarbejderne: Velvillighed, interesse og parathed at spore Høj grad af refleksion ift. at arbejde med alkohol Sammenligner med udvikling inden for rygestop  potentiale i A’et Bevidsthed om, at organisatoriske forhold spiller ind – også fremover ift. drift

26 Hvad mere kræver succesfuld implementering
Medarbejdere Supervision Coaching Videofilme Organisation Facilitere opbygning af organisatoriske rammer Sikre en struktur og kultur, der bakker op om indsatsen

27 Hvad har vi lært? Sundhedscentre som setting er egnet til at implementere en indsats over for alkoholstorforbrug; det brede forebyggelsesfokus kan godt rumme alkohol. Men det er ikke let; det er en udfordring, der kræver mere end den dosis løbende opfølgning, projektet har indeholdt;

28 Hvad har vi lært? Vha. af en relativ simpel indsats kan man sætte gang i en proces, hvor medarbejdere bliver bevidste om vigtigheden af alkoholforebyggelse samt deres rolle og ansvar i den forbindelse. Dette har ledt til ændringer i praksis samt planer om strukturer for fastholdelse på det organisatoriske plan

29 Perspektiver Sundhedscentrene er nået langt rent implementeringsmæssigt Forskningsmæssige interessante perspektiver: Er det BI der er implementeret? Kan man forvente en effekt på borgerniveau med denne indsats? Inden for implementeringsteorien siger man at det tager 2-4 år at implementere en indsats

30 Mere information om undersøgelsen
To videnskabelige artikler Kort rapport på dansk Ugens Tal fra SIF

31 Tak for opmærksomheden