KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29. SEPTEMBER 2014 Helle Mathiasen Professor, forskningsprogramleder TEKNOLOGIBRUG OG DEN PERFEKTE UNDERVISNING -ifølge.

Præsentationer af emnet: "KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29. SEPTEMBER 2014 Helle Mathiasen Professor, forskningsprogramleder TEKNOLOGIBRUG OG DEN PERFEKTE UNDERVISNING -ifølge."— Præsentationens transcript:

1 KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29. SEPTEMBER 2014 Helle Mathiasen Professor, forskningsprogramleder TEKNOLOGIBRUG OG DEN PERFEKTE UNDERVISNING -ifølge eleverne hmathiasen@tdm.au.dk

2 Forsknings-, udviklings- og netværksprojektet: Undervisningsorganisering, - former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser IT-forstyrrelser: Gode råd til lærere/elever diskussion Den perfekte undervisning diskussion hmathiasen@tdm.au.dk

3 It-anvendelser i undervisningen De gymnasiale uddannelser: 1995-1998: Den elektroniske skole, stx 2000 : Fjernundervisningsforsøg på Aalborg Studenterkursus 1998-2001: Personlige bærbare computere i undervisningen, stx 2002-2005: Det virtuelle gymnasium, stx 2009-2010: Elevproducerede pod-/vodcast i gymnasiet (Pilot, et fag, hhx) 2010-2011: Ikraft: Gymnasier i samarbejde med virksomheder, stx, hhx, htx (it) 2010-2011: Clickers i undervisningen, science-fag i gymnasiet (stx) 2010-2011: Pod-/vodcast i gymnasiet (flere fag, stx) 2010-2014: Nationalt forsknings,- udviklings og netværksprojekt, UV-org,- former, -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser 2013-2014: Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisningen De videregående uddannelser:Grundskole, gymnasium, universitet: 1998-2000: It på lærerseminarierne (”NovoNordisk-projektet”) 2007-2009: Overgangsproblematikker som udfordringer i uddannelsessystemet 2005-2006: Studerendes brug af konferencesystem/social software, AU 2007-2008: Podcast/video/konferencesystem som undervisningsmedie, AU 2009-2010: Den netbaserede pædagoguddannelse, midt-vest Viborg, UC 2010-2011: Clickers i fysikundervisningen på universitetet

4 helle mathiasen, hema@imv.au.dk 4 De bærbare i klassen kræver selvdisciplin: ET- TILBAGE BLIK (1995-98 – projektet) “ computeren gør det nemmere at være psykisk fraværende i undervisningen ” (E:18, p 27) “ fagrapporterne peger entydigt på, at der under klasseundervisning ikke skal være aktive computerskærme involveret ” (Ns98:20, p 27) “ Erfaringerne har vist, at det selv for en 3.g. ’ er er vanskeligt, at disciplinere sig i klasserummet med åben computerskærm […] de er konsekvent borte i en personlig fordybelse, der kan have såvel faglig som mere adspredende ting at gøre […] Nærværsproblemerne vil kunne vokse sig store, hvis ‘ reguleringen ’ af computerbrugen frit overlades til eleverne […] Didaktisk bør hele lærergruppen nøje fastlægge rammerne for arbejdsvilkårerne I klassen ” (FNda:1-2 ) 1995-1998

5 Fokus på nytænkning og it- inddragelse organiseringer af undervisning undervisnings-/evalueringsformer undervisningsmidler/afleveringsformater ”undervisnings- og elevtid” skriftlighed og mundtlighed elev/lærer - roller og funktioner nye kompetencer - kompetenceudvikling Ledelsesforankring af skoleprojekter hmathiasen@tdm.au.dk

6 It-anvendelser i undervisningen - optikker, udfordringer, indsatsområder, forandringsprocesser UV-organisering, UV-former (lærings-/undervisningsmiljøer, f2f/net-fora) Administrative rutiner Generel information/materialedistribution (Konferencesystem, ”LMS”, ”CMS” etc.) Læreprocesfacilitator Individuel dimension (Færdighedstræning, fagprogrammer, podcast, vejledning etc.) Faglig formidling (i-/e-bøger, -tavler, podcast etc.) Redskab til produktion (Kontorpakke, screen-/pod-/vodcasts, simulerings-/”eksperimenterings”- programmel etc.) Samarbejdsfacilitator Social dimension (Social medier i bredeste forstand)

7 Forsknings-, udviklings- og netværksprojektet: Undervisningsorganisering, - former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Et elevperspektiv hmathiasen@tdm.au.dk

8 Empirisk undersøgelse  Observationer af undervisning  Gruppeinterviews  Net-kommunikation  Medieproduktioner  Spørgeskema hmathiasen@tdm.au.dk

9 Et nationalt projekt, 2010-2014 Ca5081 Deltagende: Elever: 5081 Lærere: 548 hmathiasen@tdm.au.dk Empiriindsamling/-behandling: Christian W. Bech, Christian Dalsgaard, Claus Gregersen, Hans-Peter Degn, Janus Aaen, Mette B. Thomsen og Helle Mathiasen

10 Teknologibrug – en kategorisering Delingsværktøjer Net-medierede kommunikationsfora (dialog/feedback) Produktionsværktøjer Digitale undervisningsmaterialer hmathiasen@tdm.au.dk

11 Elevernes svar på spørgsmål om IT-forstyrrelser: Gode råd til lærere/elever Den perfekte undervisning hmathiasen@tdm.au.dk

12 IT-forstyrrelser: Gode råd til lærere/elever hmathiasen@tdm.au.dk

13 Forstyrrelser i timerne – hvad bruges tiden på? Når du bliver forstyrret af it-baseret tidsfordriv i timerne (uanset om du bliver det ofte Når du bliver forstyrret af it-baseret tidsfordriv i timerne (uanset om du bliver det ofte eller sjældent), hvad bruger du så især tiden på? Næsten al/en væsentlig del af mit tidsforbrug går med dette Jeg er på Facebook og andre sociale medier59% Jeg surfer, læser nyheder osv.39% Jeg spiller computerspil12% Jeg ser film/video 12%

14 Hvad forstyrres eleverne af Når du bliver forstyrret af it-baseret tidsfordriv i timerne (uanset om du bliver det ofte eller sjældent), hvad bruger du så især tiden på? Jeg er på Facebook og andre sociale medierJeg surfer, læser nyheder osv. Jeg spiller computerspilJeg ser film/video (fx YouTube eller spillefilm) Næsten al mit tidsfordriv går med dette En væsentlig del af mit tidsfordriv går med dette En moderat del af mit tidsfordriv går med dette En lille del af mit tidsfordriv går med dette Næsten intet af mit tidsfordriv går med dette Næsten al mit tidsfordriv går med dette En væsentlig del af mit tidsfordriv går med dette En moderat del af mit tidsfordriv går med dette En lille del af mit tidsfordriv går med dette Næsten intet af mit tidsfordriv går med dette 68% 37% 11%

15 Forstyrrelsens varighed Når du lader dig forstyrre, hvor lang tid af gangen har du så opmærksomheden rettet mod Facebook, spil, video eller hvad du nu lader dig forstyrre af? hmathiasen@tdm.au.dk Som regel: 2 minutter af gangen 2-5 minutter af gangen 6-10 minutter af gangen 11-15 minutter af gangen Mere end 15 minutter af gangen

16 ”Hvad er dit bedste råd til at undgå, at forstyrrelser fra it-baseret tidsfordriv som Facebook, spil, video mv. bliver et problem i undervisningen?” hmathiasen@tdm.au.dk

17 Elevernes råd til lærerne: ”Hårdere konsekvenser” ”[…]Læren skal træde i karakter …En intet-internet knap som læren har […]” ”At lærere forstår at autoritet er det eneste der fungerer[…]” ”mere magt til lærerne” hmathiasen@tdm.au.dk

18 Elevernes råd til eleverne ”tag på kursus i selvkontrol” ”vær stærk” ”læg computeren væk” ”jeg sætter mig forrest i klassen og prøver at synes emnet er intersant selvom jeg måske synes det er dødens pølse :-)” hmathiasen@tdm.au.dk

19 Diskussion IT-forstyrrelser: Gode råd til lærere og elever fra elever IT-forstyrrelser og ”forebyggelse”: Hvordan?Hvem? Hvorfor? Nye lærerroller/– funktioner? Hvilke? Nye elevroller/-funktioner? Hvilke? hmathiasen@tdm.au.dk

20 Den perfekte undervisning, ifølge eleverne  Hvis du skal beskrive den perfekte undervisning i Hvis du skal beskrive den perfekte undervisning i gymnasiet, hvordan foregår den så? Hvilke materialer, undervisningsformer, it-værtøjer skal/skal ikke indgå? hmathiasen@tdm.au.dk

21 Den perfekte undervisning, ifølge eleverne Variation Undervisningsformer Læringsressourcer, papirbårne og digitale medier Lærerroller og –funktioner Deltagelse i undervisningen Lektier og afleveringer ”Fysiske” og ”kreative” aktiviteter Fagligt niveau og organisering af aktiviteter hmathiasen@tdm.au.dk

22 Variation, undervisningsformer ”[…]Surprise me!” ”Tavleundervisning 75% af tiden. Arbejde 25%. ”Uden IT-værktøjer, med tavleundervisning, alle skriver noter mens læren dikterer” ”Ikke for meget tavle undervisning. Ens grupper skal være af folk med samme ambitionsniveau. Alle bidrager til undervisningen.” hmathiasen@tdm.au.dk

23 Variation, Læringsressourcer, papirbårne og digitale medier ”facebook (til at kommunikere med lærere og elever) Word (til at skrive noter, afleveringer mm i) Prezi (til fremlæggelser) Imovie (til at lave film) Wiki (til at skrive en fælles blog) I-bøger Ipads (til at læse på) Onenote (til noter) Smartboard (til fremlæggelser, film, opgaveretning med hele klassen)” ”[…]Jeg synes ikke det fungerer så godt med mange af de e-bøger vi har.” hmathiasen@tdm.au.dk

24 Variation, lærerroller og -funktioner ”Det hele afhænger desværre af læren. ked af at skulle sige det, men hvis ikke læren er god og har klassens opmærksomhed, så er det altså begrænset hvor effektivt it-værktøjer er. Hvis læreren er god vil it-værktøjerne blot hæve det faglige niveau, men det er vigtigt at kombinere it, tavle, individuel, gruppe og klasse-undervisning […]” hmathiasen@tdm.au.dk

25 Deltagelse i undervisningen ”Engageret lærer, mere behøves ikke. Respekt er gengældt.” ”Alle er med, alle bidrager, alle læser deres lektier, alle gør sit bedste for at inkludere alle og ikke ekskludere nogen, bare fordi de er mindre fagligt begavede eller ikke har læst lektier […].” hmathiasen@tdm.au.dk

26 Lektier og afleveringer ” […]Lærene burde være mere skrappe i forhold til, at tjekke op på hvem har lavet lektier. Mere hjælp til afleveringer i timerne.” ”Opdelt klasse med folk, der har lavet lektier og folk, der ikke har lavet lektier. Så får man mest ud af det[…]” ”Færre lektier, helt klart! Utrolig mange får ikke lavet dem alligevel og det ved lærerne godt (det skyldes at vi i forvejen skal lave en del afleveringer) […]. ” hmathiasen@tdm.au.dk

27 ”Fysiske” og ”kreative” aktiviteter ”Undervisning, der inkluderer noget audiotivt, visuelt og praktisk. At eleverne skal bruge sig selv og stimulere sin kreative sans, i stedet for blot at sidde og modtage undervisning fra tavlen. MOTIVÉR eleverne!” ”[…] Det er fedt, når der kommer et produkt ud af det.” ”Indlæring via fysisk aktivitet. INGEN TAVLEUNDERVISNING!” hmathiasen@tdm.au.dk

28 Fagligt niveau og organisering af aktiviteter ”[…]Man har grundforløb sammen, derefter deles klasserne op i niveau efter Dygtige/midtergruppen/dårlige. Sådan at alle får undervisning på deres niveau. Det sikrer at de dårlige elever får hjælp og de gode ikke sidder og keder sig. Længere skole og færre hjemmeopgaver var også at foretrække.[…]” hmathiasen@tdm.au.dk

29 Diskussion Den perfekte undervisning, - ifølge eleverne Variation af hvad? hvordan? hvornår? og hvorfor? Fokus: undervisningsorganisering undervisningsformer medier/læringsressourcer/produktformater -udgangspunkt den enkelte elevs forudsætninger hmathiasen@tdm.au.dk

30 Projektets forskningsrapporter: http://www.emu.dk/modul/teknologi-og-medier- p%C3%A5-det-gymnasiale-omr%C3%A5de hmathiasen@tdm.au.dk