Grundlovens § 69, dens forudsætninger og betydning i dag

Præsentationer af emnet: "Grundlovens § 69, dens forudsætninger og betydning i dag"— Præsentationens transcript:

1 Grundlovens § 69, dens forudsætninger og betydning i dag
Bidrag til konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2012: ny religionslov i Danmark? Kristent Muslimsk Samtaleforum 17/11/2012 Professor Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet

2 Professor Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet
oversigt Grundloven om folkekirke, religionsfrihed og trossamfund - grl. § 4 (og 6) samt kap VII: §§ – historisk og nutidig betydning Hvad gør man I andre lande mht regulering af religionsudøvelse Er der behov for regulering Veje at gå Nogle konkluderende reflektioner 17/11/2012 Professor Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet

3 1. grundlov, historie og nutid
1.1. Grundlovstradition i Danmark - politisk gode råd eller juridisk ramme? Betydning for statslig og kommunal administration? Betydning for lovgivende magt? betydning for politi mv? Betydning for domstolene? Betydning for trossamfundene? 17/11/2012 Professor Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet

4 1. Grundlov, historie og nutid
1.2. hvad står der så I grundloven? Folkekirkens særstilling – men det hindrer ikke nogen I at understøtte trossamfundene Religionsfrihed for alle. Individuelt og kollektiv. Offentligt og privat. - statslige indgreb alene ved lov; nødvendigt; I et demokratisk samfund; aht andres friheder, rettigheder, sikkerhed, sundhed mv Hvis der er behov for at regulere trossamfundenes forhold til det omgivende samfund, skal det ske ved lov Religion er irrelevant for borgerlige rettigheder – og for borgerlige pligter 17/11/2012 Professor Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet

5 1. Grundlov – historie og nutid
Lovgivningsintention: lovgive for frihedens skyld (lovgiver som sikkerhed mod arbitrære beslutninger I statsadministrationen) Administrativ anerkendelse af metodistkirken 1863: undgå lov for frihedens skyld (der er ikke behov for retlig regulering) Pragmatisk: er der nogen problemer, der trænger til løsning? Hvis der er – hvem skal så løse dem? 17/11/2012 Professor Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet

6 1. Grundlov – historie og nutid
1.4. Et par misforståelser: Der er ikke to forskellige veje for trossamfund I grundloven – men en kortere eller længere vej som giver større eller mindre sikkerhed, større eller mindre frihed Religionsfrihed som organisationsfrihed forudsætter organisering inden for samfundets rammer Trossamfund kan organiseres som forening, ideel organisation (almennyttig fond), erhvervsdrivende fond, aktieselskab, privat ejendomsret Nogen organiseringsformer forekommer uacceptable Er behovet dækket ind? 17/11/2012 Professor Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet

7 2. Andre lande/international ret
2.1. international ret (emrk/FRA/FN-konvention/FN-særlig-rapporteur): Ret til at være juridisk person (at kunne organisere sig) Har trossamfundene behov for at opnå eksplicitte fordele? Er der nogen samfundsmæssige behov for regulering af trossamfunds virksomhed? 17/11/2012 Professor Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet

8 2. Andre lande/international ret
2.2. modeller: Trossamfund er en kombination af foreningsfrihed, forsamlingsfrihed og ytringsfrihed tilsammen: charity & Estland. Intet behov for grl. § VII Trossamfund er noget andet end andre almennyttige organisationer: behov for særlig regulering B.1. staten: sammenhængskraft, sikkerhed B.2. trossamfundene: beskyttelse 17/11/2012 Professor Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet

9 Professor Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet
2. Andre lande 2.3. eksempler: Sverige: lov om trossamfund (registreringsmulighed, åben for alle) + regler om adgang til at opnå tilskud: krav om at fremme demokratiske værdier + vielsesbem. Norge: lov om trossamfund: økonomisk tilskud på lige fod med Norske kirke og øvrige Tyskland: offentlige organisationer: uddannelse, undervisning i offentlige skoler 17/11/2012 Professor Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet

10 3. Det pragmatiske spørgsmål: er der behov for noget?
3.1. Eksisterende behov vielsesbemyndigelse – fradragsret for tilskud - skattefritagelse – momsfritagelse – adgang til at bygge til trossamfundsformål – adgang til opholdstilladelse for udenlandske forkyndere Alle eksisterende behov hviler på en lovgivning. Men administreres mange forskellige steder. Behov for en samlet regulering? En samlet adresse? Eller er anarkiet netop fint? 17/11/2012 Professor Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet

11 Professor Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet
3. Mere pragmatisme 3.2. udækkede behov – set fra trossamfundene? D. Anerkendelse af uddannelsesbehov og gennemførte uddannelser? E. Anerkendelse af sociale-kulturelle dimensioner med mulighed for støtte efter fritidslovgivning F. Behov for organisatorisk støtte til opkrævning af bidrag fra medlemmer 17/11/2012 Professor Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet

12 3 samfundsmæssige beskyttelsesbehov?
3.3. reguleringsbehov set fra samfundets side: G. Skal man virkelig kunne ha et privatejet trossamfund I DK – eller skal ejerformerne begrænses? H. Er det virkelig sikring nok af menneskers trang til at give penge, at de jo bare kan lade være – eller skal man kræve, at I hvert fald medlemmer kan få indblik I – og måske være medbestemmende om – et budget og et regnskab? I. Skal der være en form for oversigt over, hvad der kalder sig trossamfund, hvem der står bag, hvad ideologien er mv – eller er det ligemeget? 17/11/2012 Professor Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet

13 Professor Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet
4. Veje at gå 4.1. Larme Møder og konferencer og læserbreve og kronikker Henvendelser til politikere – men vær konkret: hvad præcis er behovet – hvor ligger løsningsmulighederne – politikere er endnu mere pragmatiske end jeg Er man enige eller har man forskellige vurderinger men kan alligevel gå et stykke ad vejen sammen? 17/11/2012 Professor Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet

14 Professor Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet
4. Flere veje at gå 4.2. klargøring af positioner Nu mente jeg ikke Jeres egne indbyrdes forskellige – det fulgte allerede af 4.1. Men jeg mente klargøring af teoretisk og praktisk mulige positioner, som f.eks. Én samlet religionslov – eller bedre regulering på en række områder – ét sted at henvende sig – eller bedre lydhørhed de mange steder Afklaring af behovet for gennemsigtighed og legitimitet Et organisatorisk overblik: er der nogen, der skal kunne det her? 17/11/2012 Professor Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet

15 4. Valget mellem hovedveje:
4.3. her er vi ved principperne: Frihed, selvbetaling, eget ansvar for organisation, finansiering og bygninger og medarbejdere, individuel kamp med offentlige myndigheder: troen gror fra den enkelte Én samlet religionslov med alle løfter indfriet til både medlemmer, organisation og offentlighed Måske ligger der – også her – en pragmatisk mellemvej, man kunne fokusere på for det næste stykke tid 17/11/2012 Professor Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet

16 5. En eftertanke til reflektion:
Kunne vejen frem hedde videnskabelse, vidensdeling og problemløsning? ISOBRO – indsamlingsorganisationernes brancheorganisation (legitimitet og viden) identifikation af, hvem der har opgaven med at kunne området – identificere legitime individ- og samfundsinteresser (ikke være uforberedt) Afklaring af løse ender – er der overhovedet nogen? Og hvis: blive ved med at skubbe for at få dem løst (selv tage ansvar – presse systemet) 17/11/2012 Professor Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet

17 stilstand – død – bevægelse - liv
17/11/2012 Professor Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet